1997 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KOMMUNERNES AFGIVELSE AF BERETNING OM MILJØINDSATS OG STYRKELSE AF LOKALT AGENDA 21-ARBEJDE (»GRØNNE KOMMUNER OG AMTER«)

Folketinget opfordrer regeringen til at udvide kommuners og amters beretningspligt til at omfatte planer og resultater for lokalt Agenda 21-arbejde og grønne regnskaber. Kommuner og amter forpligtes samtidig til at inddrage borgerne, virksomhederne og interesseorganisationerne i et samarbejde om udviklingen af målsætningerne for et bæredygtigt samfund samt i en hørings- og samarbejdsproces ved offentliggørelsen af beretningen.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at udarbejde retningslinjer for, hvad den årlige beretning fra kommuner og amter skal indeholde, og på baggrund af beretningerne til at offentliggøre en samlet årsrapport om kommunernes og amternes miljøindsats i en overskuelig og sammenlignelig form. Retningslinjer og indhold aftales med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

I 1992 vedtog FN's konference om miljø og udvikling en handlingsplan for bæredygtig udvikling, Agenda 21. Agenda betyder dagsorden, og Agenda 21 er den internationale betegnelse for »Dagsorden for det 21. århundrede«.

Med vedtagelsen af Agenda 21 blev det understreget, at de lokale myndigheder i de forskellige lande senest i 1996 bør have indledt et samarbejde med befolkningen og opnået enighed om en lokal Agenda 21 for området, en dagsorden for det 21. århundrede, der går ud på, at lokale myndigheder, befolkning og erhvervsliv sammen arbejder for en bæredygtig udvikling.

Danmark er sammen med de øvrige underskrivere af Agenda 21 dermed forpligtet til at sikre gennemførelse af Agenda 21 ved hjælp af lokale handlingsplaner, hvilket vil sige i amterne og kommunerne.

Et af verdens største miljøproblemer er belastningen fra energiforbruget og især CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler. Danmark har besluttet at reducere CO2-udslippet med 20 pct. i år 2005, og ifølge energiplan »Energi 21« sigtes der mod en halvering i 2030. Derudover har Danmark forpligtet sig over for EU til at reducere CO2-udslippet med 25 pct. inden 2010.

Det går alt for langsomt med at få gennemført både de nationale og internationale forpligtelser.

Danmark er gennem folketingsbeslutninger og internationale vedtagelser forpligtet på en række vigtige områder, og skal disse mål nås og styrkes, er det afgørende, at den lokale indsats styrkes og gøres synlig for borgerne. Kommuner og amter er allerede gennem bekendtgørelse nr. 788 af 21. november 1986 om tilsynsberetninger forpligtet til årlige beretninger om tilsynet på miljøbeskyttelsesområdet. Denne forpligtelse foreslås udvidet til at omfatte lokalt Agenda 21- arbejde, grønne regnskaber og de målsætninger, der kan opstilles for et lokalområdes aktiviteter m.h.t. miljøbelastning, ressourceforbrug og arealanvendelse. Den reelle miljøindsats i kommunerne og amterne skal bringes i overensstemmelse med planlovens formål om en bæredygtig udvikling, der bl.a. særligt tilsigter inddragelse af offentligheden.

Agenda 21

En del kommuner har erfaringer med Agenda 21, men som det fremgår af en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening, »Grønne Realiteter i kommunerne 1996-98« (september 1997), er resultaterne og indsatsen meget forskellig fra kommune til kommune, og det er kun tre kommuner, der ifølge foreningen samlet kan kalde sig (mest) grøn kommune, mens 25 er på vej. Lokal Agenda 21 er en invitation til kommunen, borgerne, erhvervslivet og interesseorganisationerne til at samarbejde om en udvikling, der skal føre frem til et bæredygtigt lokalsamfund og dermed et bæredygtigt samfund. Det er helt afgørende for gennemførelsen af lokale Agenda 21- aktiviteter, at den enkelte borger og virksomhed inddrages aktivt i processen. I den forbindelse er det også vigtigt, at de enkelte borgere og aktører i lokalsamfundet får reel information og adgang til indflydelse. Lokale Agenda 21-handlingsplaner er netop et redskab hertil, som alt for få kommuner og amter har anvendt. En forudsætning for, at Lokal Agenda 21 kommer i gang, er naturligvis, at myndigheden tager initiativ til en handlingsplan for Agenda 21, og at der samtidig afsættes ressourcer til Agenda 21-arbejdet.

Agenda 21 - Albertslund Kommune - et eksempel

Som alle kommuner i Danmark skal Albertslund Kommune hvert år udarbejde en beretning om tilsynsindsatsen på miljøbeskyttelsesområdet, dvs. administration af og tilsyn med miljøbeskyttelsesloven, lov om affaldsdepoter, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. Men Albertslund Kommune er gået videre og informerer bredere end om tilsynsindsatsen. Kommunens beretning anvendes også til at oplyse om kommunens øvrige prioriteringer på miljøområdet og planerne for de følgende år. Albertslunds »Årsberetning for miljøindsatsen 1996« indeholder således informationer om

- affaldsregulativer,

- miljøstyring, renere teknologi og grønne regnskaber for virksomheder i kommunen,

- miljøgodkendelser af listevirksomheder,

- arbejdet i Erhvervslivets Miljøforum, som blev stiftet i 1995,

- miljøgebyrer,

- spildevand,

- grundvandsbeskyttelse og drikkevand,

- jordforureningsundersøgelser,

- affaldsdepoter,

- stop for pesticider og

- årets tema: vandløbslovens bestemmelser om bræmmer.

Et af hjælpemidlerne til forandring er grønt regnskab. For 1996 bestod det for Albertslund Kommunes vedkommende af tre hæfter: grønt regnskab for kommunens boliger og erhverv, et grønt regnskab for de kommunale bygninger og den reviderede Agenda 21-plan med status og miljøtilstandsbeskrivelse.

Albertslund Kommune er en af de tre kommuner, der er længst fremme ifølge undersøgelsen fra Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen er dermed et af de få positive overordnede pejlepunkter for de øvrige kommuner (og amter) i forhold til den lokale miljøindsats og inddragelse af borgerne. En af årsagerne til, at Albertslund er kommet så langt, er at man konkret har prioriteret inddragelsen af borgerne højt.

Ifølge Albertslunds 1997-udgave af »Agenda 21« har kommunen fra starten taget fat på at definere Albertslunds økologiske råderum, så det kunne danne det kvantitative grundlag for fastsættelsen af målsætningerne for ressource- og energiforbruget. Det langsigtede mål for ressource- og energiforbruget i Albertslund Kommune er, at det skal svare til Albertslunds økologiske råderum. Kommunen har derfor beregnet det økologiske råderum tilnærmelsesvis i forhold til CO2-emissioner og vandforbrug. Kommunen har desuden fastlagt en række andre målsætninger på miljøområdet, og for at opfylde disse er der afsat delmål, som danner udgangspunkt for en løbende evaluering af, om de igangsatte initiativer er tilstrækkelig virkningsfulde. Med et grønt regnskab - og løbende miljøevaluering af og offentlighed om aktiviteter, budgetter, forbrug osv. - kan ressourceforbruget og miljøbelastningen følges, og målsætninger, forslag og resultater vurderes og debatteres i forhold til den lokale, nationale og globale målsætning. Albertslund Kommune er et eksempel. Det er klart, at kommunerne er forskellige, og at metoderne til at nå målene vil være forskellige fra kommune til kommune.

Grønne regnskaber

Med grønne regnskaber er det muligt at følge udviklingen på energi- og ressourceområdet, når status er opgjort og langsigtede mål og delmål er fastlagt. Hermed har alle mulighed for at se, i hvilket omfang lokalsamfundet styrker eller svækker mulighederne for at nå de nationale og internationale mål og forpligtelser, der er fastlagt. Forslagsstillerne ønsker, at alle kommuner og amter indgiver beretning om Agenda 21 indeholdende målsætninger og grønne regnskaber. EMAS-forordningen om miljøstyring åbner mulighed for, at offentlige virksomheder kan lade sig EMAS-registrere, og EMAS-miljøstyring kan derfor eventuelt også inddrages.

Grønne regnskaber - energi

Amter og kommuner bør opstille langsigtede mål og delmål for reduktion af CO2-udslippet, som mindst er i overensstemmelse med Danmarks målsætning.

Der er to centrale faktorer, som bestemmer CO2-udslippet og den generelle forurening fra energiforbruget: energiforsyningens kvalitet og energiforbrugets størrelse. Hidtil har indsatsen i højere grad været fokuseret på at gøre energiforsyningen bedre gennem øget anvendelse af vedvarende energi, brændselskonvertering fra kul til gas og øget anvendelse af kraftvarme; desuden er der en indsats for at gøre teknologien mere energieffektiv. Der har været for lidt fokus på at reducere energiforbruget, især inden for trafiksektoren, industrien, handels- og servicesektoren og aktiviteterne i den offentlige sektor, herunder offentlige indkøb.

Amter og kommuner bør derfor hurtigt etablere et detaljeret overblik over status, det vil sige det historiske og nuværende el-, varme-, brændsels- og energiforbrug fordelt på de forskellige sektorer og funktioner i amtet og kommunen.

Kommune og amt bør herefter vedtage en målsætning om, at det samlede energiforbrug skal nedsættes, og ikke kun at energieffektiviteten skal forbedres. En øget effektivisering går let tabt som følge af øgede aktiviteter og kan derfor ikke stå alene. Sammen med en indsats for at sikre en lavere CO2-emission per produceret energienhed (VE, renere brændsler, kraftvarme osv.) vil denne målsætning bidrage troværdigt til, at kommunen og amtet kan nå målet om en 20 pct. reduktion i CO2-emissionen i 2005 og 25 pct. reduktion i 2010 og på længere sigt på et niveau, der svarer til det økologiske råderum.

Det er vigtigt, at der fastsættes objektive og helst kvantitative mål for energibesparelserne, da målsætninger driver aktiviteterne fremad. Det er også meget vigtigt, at analysen af energisparepotentialet opdeles i adfærdsbesparelser - rumtemperaturer m.m. - og tekniske besparelser - bedre isolering og udskiftning af døre og vinduer. Målsætningen skal beskrives i delmål for de forskellige sektorer.

Beretningens indhold

Forslagsstillerne ønsker ikke på forhånd at fastlægge det nøjagtige indhold for beretningerne fra amter og kommuner, men ønsker at pege på, hvilke emner der kan indgå

1) Miljøtilsyn, miljøgebyrer, forebyggende miljøarbejde (miljøstyring og renere teknologi)

2) Energiforbrug, energikilder og CO2-emission

3) Affaldsområdet (minimering, genbrug m.m.)

4) Grundvandsbeskyttelse og øget grundvandsdannelse (jordforurening, affaldsdepoter, pesticider)

5) Miljøhandlingsplan på trafikområdet (støj, begrænsning m.m.)

6) Spildevand (opsporing og eliminering af miljøfremmede stoffer, kloakrenovering osv.)

7) Agenda 21 og inddragelse af borgere, erhverv og interesseorganisationer.

Beretningen bør foreligge i en form, så oplysningerne kan indgå i en sammenlignelig sammenfatning.

Skriftlig fremsættelse

Anni Svanholt (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kommunernes afgivelse af beretning om miljøindsats og styrkelse af lokalt Agenda 21-arbejde (»Grønne kommuner og amter«).

(Beslutningsforslag nr. B 49).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 49

Forslag til folketingsbeslutning om kommunernes afgivelse af beretning om miljøindsats og styrkelse af lokalt Agenda 21-arbejde (»Grønne kommuner og amter«)

Fremsat af Anni Svanholt (SF) Steen Gade (SF) Jes Lunde (SF)

den 4. november 1997