1997 BTL 121 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V. (UDVIDELSE AF FÆDREORLOVEN) NR L 121 1997-98. 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3
Hvordan ser ministeren på en fleksibel udnyttelse af fædrenes ekstra 14 dages orlov efter 24-ugers-perioden, herunder mulighed for at kombinere orloven med deltidsarbejde?
Svar
Efter lovforslaget skal fædrenes ekstra 14 dage tages i umiddelbar fortsættelse af barselorloven i øvrigt, dvs. efter 24 uger. Uden denne tidsgrænse vil orloven umærkeligt glide over i omsorgsdage - en ret af en helt anden karakter end den, der på nuværende tidspunkt reguleres i dagpengeloven og ligebehandlingsloven.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, gælder de almindelige regler om genoptagelse af arbejdet, jf. § 16 a, stk. 2, i dagpengeloven. Det vil sige, at genoptagelse af arbejdet i mindre omfang efter 14-ugers-perioden medfører, at retten til orlov med dagpenge bortfalder for de dage, arbejdet genoptages. Der ydes nedsatte dagpenge for dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.
Faderen kan således godt kombinere forældreorloven med deltidsarbejde.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren og arbejdsministeren, som disse har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af socialministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)
Til § 3
1) Paragraffen affattes således
»§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
For at undgå fortolkningstvivl foreslås det også i selve lovteksten at gøre opmærksom på, hvornår fødslen eller modtagelsen af barnet skal have fundet sted, for at faderen har ret til den udvidede fædreorlov.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 121
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (Udvidelse af fædreorloven)
Nr L 121 1997-98. 1. samling
Afgivet af Socialudvalget
Afgivet: 19971211