Legislator Case Law & Legislation
199714K00102 DK

1997 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN (PRÆCISERING AF KLAGEBESTEMMELSERNE OG GEBYRREGLER I FORBINDELSE MED UDPEGNING AF BEMYNDIGEDE ORGANER) NR L 102 1997-98. 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1997 102 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå, L 102 - bilag 6

Spørgsmål 2

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvorledes bemyndigelsen til at fastsætte regler om gebyr for udpegning af bemyndigede organer i henhold til EU-direktiver tænkes udnyttet, herunder redegøre for beløbets størrelse.

Svar

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser betyder forslaget om en bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte regler om gebyr for udpegning af bemyndigede organer i henhold til EU-direktiver, at der bliver mulighed for at kompensere for de forøgede administrationsudgifter, som staten bliver pålagt i forbindelse med udpegningen.

Gebyrerne er således rent omkostningsbestemte, idet staten ikke skal opnå nogen fortjeneste herved.

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, er det tanken, at udpegningen af bemyndigede organer i henhold til byggevaredirektivet skal foretages af DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen, som allerede med hjemmel i lov om erhvervsfremme forestår akkreditering til certificering og teknisk prøvning i forbindelse med andre EU-direktiver.

Ønsket om en sammenkobling til den eksisterende ordning under Erhvervsfremme Styrelsen skyldes, at omkostningerne forbundet med udpegningen derved kan holdes på så lavt et niveau som muligt, samtidig med at organet, som ansøger om bemyndigelse, opnår en administrativ lettelse ved kun at skulle henvende sig eet sted.

Det kan oplyses, at den skitserede løsning allerede i juni 1991 blev anbefalet af et udvalg nedsat af Boligministeriet om attestation af overensstemmelse. I udvalgsarbejdet deltog bl.a. den daværende Industri- og Handelsstyrelse - nu Erhvervsfremme Styrelsen. Først nu kan udmøntningen af byggevaredirektivets bestemmelser om udpegning af de bemyndigede organer imidlertid gennemføres efter retningslinjer fra Kommissionen. Boligministeriet har på den baggrund nu rettet henvendelse til Erhvervsfremme Styrelsen om udpegningen af bemyndigede organer.

Da hensigten således er at foretage en udbygning på den allerede eksisterende akkrediteringsordning, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt konkret at angive størrelsen af gebyrerne.

Som følge af den forudsatte sammenkobling med DANAK's akkrediteringsordninger må gebyret, som også nævnt i bemærkningerne, dog forventes at blive af beskeden størrelse.

Betænkning over lovforslag 1997 102 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Hugo Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Jens Hald Madsen (V) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V) Erling Oxdam (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Eva Møller (KF) Johannes Sørensen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1997 102 Valid

Nr BTL 102

Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven (Præcisering af klagebestemmelserne og gebyrregler i forbindelse med udpegning af bemyndigede organer)

Nr L 102 1997-98. 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19971211

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →