Legislator Case Law & Legislation
199714K00088 DK

1997 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE OG LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN (STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDIUM INDTIL OPNÅELSE AF KANDIDATGRAD M.V.) NR L 88 1997-98. 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1997 88 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) er bekymrede over, at manglende retningslinjer for SU-godkendelse af private uddannelser - set i sammenhæng med, at uddannelserne selv skal finansiere Evalueringscentrets uvildige undersøgelse - på sigt kan gøre det vanskeligere at drive private uddannelser som supplement til det offentlige uddannelsessystem. Flertallet ønsker derfor gennemført en regel, der sikrer, at omkostninger til Evalueringscentrets medvirken ikke opkræves af den private uddannelse, hvis undersøgelsen resulterer i, at uddannelsen opnår SU-godkendelse.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (CD og DF)

Til § 1

1) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. En godkendelse efter stk. 2 og en fortsat godkendelse efter stk. 3 kan betinges af en uvildig evaluering. Uddannelsesinstitutionen kan pålægges at afholde udgifterne til evalueringen, når der ikke efterfølgende gives en godkendelse efter stk. 2 eller en fortsat godkendelse efter stk. 3.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at hvis en privat uddannelse på baggrund af den af Evalueringscentret gennemførte uvildige undersøgelse godkendes som værende SU-berettiget, så skal uddannelsesinstitutionen ikke opkræves betaling.

Finansieringen af undersøgelsen må i disse tilfælde findes inden for Undervisningsministeriets rammer.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Peder Sønderby (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget mener, at det vil være formålstjenligt, hvis der bliver mere gennemskuelige rammer for Undervisningsministeriets praksis vedrørende SU-godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse af private uddannelser. Udvalget opfordrer undervisningsministeren til snarest at fremlægge mere uddybede kriterier for SU-godkendelsen. Udvalget opfordrer undervisningsministeren til at skabe åbenhed om godkendelsesproceduren.

Endvidere forventer udvalget, at uddannelsesinstitutionerne samtidig med den første godkendelse får at vide, for hvor lang tidsperiode godkendelsen gælder. Samtidig vil udvalget finde det rimeligt, at en eventuel tilbageholdelse af en godkendelse sker med en passende frist, bl.a. af hensyn til de uddannelsessøgende.

Udvalget vil opmærksomt følge udviklingen på området.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1997 88 Valid

Nr BTL 88

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om statsgaranterede studielån (Stipendium til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad m.v.)

Nr L 88 1997-98. 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19971212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →