Legislator Case Law & Legislation
199714K00080 DK

1997 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE AFGIFTSLOVE (SVERIGES INDTRÆDEN I AFTALEN OM VEJBENYTTELSESAFGIFT M.V.) NR L 80 1997-98. 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1997 80 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 5

1) Som 2. pkt. indsættes

»Bestemmelserne i § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Det er blevet oplyst, at det af tidsmæssige og administrative årsager vil være uhensigtsmæssigt at lade ændringerne vedrørende køretøjer, der er registreret som trækkraft for blokvogne, få virkning fra 1. januar 1998. Heri ligger bl.a., at det næppe vil være muligt for Centralregisteret for Motorkøretøjer at udsende fornyede afgiftsopkrævninger, modtage indbetalinger og udsende nyt bevis for afgiftens betaling i perioden mellem lovens forventede vedtagelse i december måned 1997 og 1. januar 1998. Det foreslås derfor, at de ændrede afgifter får virkning for de enkelte køretøjer på det tidspunkt, hvor en ny afgiftsperiode alligevel påbegyndes.

Ændringen forventes ikke at få provenumæssige konsekvenser, idet overgangen til ændrede afgifter under alle omstændigheder vil finde sted i løbet af 1998.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 2

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt

--------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. --------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg......... 350 0 0 1.001-2.000 kg.......... 700 0 0 2.001-2.500 kg.......... 900 900 0 2.501-3.500 kg.......... 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg......... 450 100 100 1.001-2.000 kg.......... 900 200 200 2.001-2.500 kg.......... 1.250 1.250 350 2.501-3.500 kg.......... 1.600 1.600 450«.' ---------------------------------------------------------------------

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 2

Det har vist sig, at det ved lov nr. 363 af 2. juni 1997 indførte nedslag i vægtafgiften for nye varebiler, der opfylder de foreslåede skærpede udstødningsnormer, ved en fejl i intervalgrænsen har to forskellige fradrag for varebiler med en tilladt totalvægt på 2.500 kg. Det foreslås, at intervalgrænsen bringes i overensstemmelse med intervalgrænsen for vægtafgiftssatsen.

Betænkning over lovforslag 1997 80 Valid

Nr BTL 80

Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove (Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgift m.v.)

Nr L 80 1997-98. 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19971203

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →