1997 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OVERFLYTNING AF DIMITTENDER, ADMINISTRATIONSBIDRAG, TILSYN M.V.) NR L 53 1997-98. 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 5

»Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at lade Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen foretage kontrol, uden at der er fastsat retningslinjer for direktoratet? Indebærer det ikke efter ministerens opfattelse en mistænkeliggørelse af arbejdsgiverne og de ansatte?»

Svar

Som anført i besvarelsen under spørgsmål 4 er der et klart behov for at føre kontrol med sort arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 13, at uanmeldte eftersyn i virksomheder navnlig vil blive aktuelt, hvor der er fremkommet oplysninger eller er opstået mistanke om, at dagpengereglerne kan være overtrådt i forbindelse med udførelse af sort arbejde, typisk på baggrund af oplysninger fra anden offentlig myndighed.

Det fremgår klart af forslaget til § 91 a og af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med eftersynet alene er at indhente de oplysninger, som arbejdsgiveren efter lovens § 91, stk. 1, allerede er forpligtet til at afgive om de ansatte og deres løn- og beskæftigelsesforhold.

Det er endvidere klart angivet i bemærkningerne, hvad direktoratet kan foretage under eftersynet. Direktoratet kan gennemgå - og evt. kræve udleveret til nærmere gennemsyn - materiale i form af lønregnskaber, vagtplaner, forretningsbøger, korrespondance m.v., som formodes at indeholde relevante oplysninger om de ansattes identitet og beskæftigelsesomfang. Direktoratet kan herudover kun stille krav om, at arbejdsgiveren og de ansatte er behjælpelige med gennemgangen af materiale, og at personer, der udfører arbejde i virksomheden, ved eftersynet legitimerer sig og giver oplysninger om deres løn- og beskæftigelsesvilkår.

Efter min opfattelse indeholder lovforslagets tekst og bemærkningerne hertil derfor de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for direktoratets udførelse af eftersynet.

Spørgsmål nr. 9

»Er det ikke efter ministerens vurdering uhensigtsmæssigt, at et indgreb i de basale grundlovsrettigheder - her boligens ukrænkelighed - søges hjemlet i en løs henvisning til myndighedens frie skøn over situationens stilling?»

Svar

Jeg skal gøre opmærksom på, at eftersynet ifølge forslaget kun kan foretages i lokaliteter, der benyttes af en virksomhed, og at der kun er tale om eftersyn af optegnelser vedrørende de i virksomheden ansattes løn- og beskæftigelsesforhold, dvs. oplysninger, som arbejdsgiveren efter de gældende regler allerede er forpligtet til at afgive efter anmodning fra direktoratet.

Med denne skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning og formål finder jeg ikke at den foreslåede ordning er uhensigtsmæssig.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil være med til at synliggøre de meget store forskelle i a-kassernes administrationsbidrag, herunder at give medlemmerne mulighed for at lægge pres på a-kasserne, så administrationen både bliver bedre og billigere. Lovforslaget gennemfører folketingsbeslutning nr. 82 om øget gennemskuelighed af arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger fra folketingsåret 1996-97 fremsat af V, KF, FP og DF.

Mindretallet forholder sig meget kritisk til, at ministeren - i de tilfælde, hvor medlemmet ikke modtager en egentlig opkrævning - vil give mulighed for, at orienteringen om administrationsbidragets størrelse kan ske via en årlig orientering. Mindretallet ønsker, at der som altovervejende hovedregel sker orientering via modregningen. Mindretallet er af den opfattelse, at det er på kanten af ånden i folketingsbeslutning nr. B 82, at orientering skal kunne ske via en årlig orientering.

Mindretallet ser med bekymring på, at arbejdsministeren vil give Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen en generalfuldmagt til uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed. Mindretallet ønsker at begrænse udhulingen af grundlovens § 72, og mindretallet finder det meget betænkeligt, at man stiller virksomhedsejere dårligere end f.eks. personer, der er sigtet for drab, i henseende til indhentelse af dommerkendelse m.v.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet har stillet ændringsforslag og vil stemme for det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet har stillet ændringsforslag og vil stemme for det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslisten opfatter lovforslaget som et oprydningsforslag, der laver smårettelser på mange forskellige områder, der intet har med hinanden at gøre.

Forslaget om ændring af overflytningsreglerne mellem kasserne er en forbedring for dimittender. Men forslaget burde have rummet muligheden for at give personer i aktivering valget mellem at blive stående i deres oprindelige kasse og den kasse, der hører til det område, hvori de aktiveres. For mange er det et problem, at de ikke har noget tilhørsforhold til den nye kasse og derfor også har vanskeligheder med at søge relevant hjælp til et videre forløb.

Forslaget om udvidelse af feriedagpengereglerne er en lille justering i den rigtige retning. Det vil dog være nemmere, hvis alle arbejdsløse har ret til - for tiden 5 ugers - ferie på feriedagpenge minus egne optjente feriepenge.

Pligten til at offentliggøre a-kassekontingentets bestanddele går Enhedslisten ind for. Mindretallet finder, at en sådan åbenhed i kasserne bidrager til medlemmernes forståelse af kontingentets sammensætning, herunder hvor stor en del kassen selv er ansvarlig for, og hvor stor en del der er fastsat som statsbidrag.

Med de regler, der er for arbejde i udlandet, finder mindretallet, at det er i orden, at regler for tilbagebetaling og sanktion udvides til at omfatte også snyd, der er begået i udlandet.

Enhedslisten ønsker lovforslaget tilbage til udvalget efter 2. behandling for at få en række spørgsmål nærmere belyst.

Enhedslisten ønsker en juridisk vurdering af hensigtsmæssigheden i at give tilsynet hjemmel til at ændre a-kassernes afgørelser.

Desuden ønsker Enhedslisten belyst, hvilke muligheder der ville gå tabt, hvis det krævede retskendelse at foretage uanmeldt eftersyn i virksomheder. Lige så meget som Enhedslisten bifalder formålet og intentionerne i formålet, lige så bekymret er mindretallet for, at der sker et overordnet retspolitisk skred. Dette vil mindretallet gerne have en juridisk bedømmelse af.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, i forbindelse med at lovforslaget efter 2. behandling kommer til fornyet behandling i udvalget, stille ændringsforslag om, at feriedagpenge optjent under ledighed skal kunne udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

1) Nr. 4 udgår.

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

2) Nr. 5 udgår.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Bestemmelsen udgår, da det har vist sig, at der ikke er overensstemmelse mellem begreberne »frasiger sig« og »er frakendt« i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om social pension.

Til nr. 2

Forslagsstillerne ønsker principielt at afskaffe feriepengesystemet. Dette gælder også feriepengeordningen for ledige. Forslagsstillerne kan derfor ikke støtte en ændring, der indebærer en udvidelse af ordningen. Forslagsstillerne ser arbejdsministerens forslag som en yderligere bureaukratisering og ønsker ikke at medvirke hertil.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) påpeger, at feriedagpenge for ledige bør afskaffes, mens det bør fastholdes, at det ordinære feriepengesystem overlades til arbejdsmarkedets parter. Mindretallet kan derfor heller ikke støtte CD's ændringsforslag.

Mindretallet er generelt bekymret over tendensen til, at stadig flere offentlige myndigheder uden retskendelse kan skaffe sig adgang til privat ejendom. Behovet for en kraftigere indsats mod sort arbejde og svindel med offentlige midler samt den skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning, jf. svaret på spørgsmål 9, betyder, at mindretallet kan støtte lovforslaget i dets helhed.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet har stillet en række spørgsmål til de retspolitiske konsekvenser af lovforslaget.

Mindretallet finder det ikke betryggende, at direktøren for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen hermed får hjemmel til at ændre en a-kasses afgørelse, også selv om den er fuldt lovlig. Mindretallet vil i den kommende periode nøje følge, i hvilke tilfælde denne bemyndigelse vil blive brugt.

Mindretallet føler sig endvidere utrygt ved en udvidelse af myndigheders mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af den omhandlede karakter. Mindretallet finder ikke, at svarene i særlig grad angiver de overordnede retspolitiske konsekvenser heraf. Mindretallet ser dog i besvarelsen af spørgsmål 5 en præcisering af det konkrete formål med tilsynet.

På denne baggrund kan Enhedslisten ikke indstille lovforslaget til vedtagelse på trods af et i øvrigt positivt indhold.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (CD)

Til § 1

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. I § 75 h, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »lønmodtager«: », selvstændig erhvervsdrivende«.'

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Efter den gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende ikke få feriedagpenge under afholdelse af ferie, selv om han under en tidligere ledighedsperiode har optjent retten til feriedagpenge for perioden. Betingelsen for, at en selvstændig kan oppebære feriedagpenge under ferie, er, at han er ledig og berettiget til dagpenge. For at opfylde dette kræves der reelt, at virksomheden skal være permanent afviklet. Er virksomheden blot under midlertidig afvikling, vil feriedagpenge ikke kunne udbetales.

Lønmodtagere kan under afholdelse af ferie - i modsætning til selvstændige - få udbetalt feriedagpenge svarende til det antal dage/uger, den pågældende har været ledig og modtager af dagpenge. Selvstændige, som har optjent feriepenge i et tidligere ansættelsesforhold, kan få udbetalt feriepenge under afholdelse af ferie.

Begrundelsen for, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan få udbetalt feriedagpenge, er angiveligt, at det er vanskeligt at kontrollere, om en selvstændig erhvervsdrivende afholder ferie.

Forslagsstillerne finder, at forskelsbehandlingen er udtryk for en urimelig mistænkeliggørelse af selvstændigt erhvervsdrivende. Den gældende lov afspejler endvidere en samfundsholdning, som favoriserer lønmodtagere frem for et selvstændigt initiativ. Forslagsstillerne ønsker, at selvstændige og lønmodtagere behandles lige i forhold til offentlige ydelser.

Feriedagpenge optjent under ledighed bør kunne udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende på samme måde som til selvstændige, der har optjent feriepenge i tidligere ansættelsesforhold. Det vil sige, at udbetalingen bør kunne ske enten mod dokumentation af feriens afholdelse eller - efter den 30. september - uden dokumentation for feriens afholdelse.

Det må antages, at forslagets økonomiske konsekvenser vil være meget begrænsede. Udvidelsen af retten til feriedagpenge vil formentlig kun optræde i et meget begrænset antal sager, fordi en række konkrete betingelser skal være opfyldt. Der skal være tale om en person, som efter en ledighedsperiode etablerer egen virksomhed og i hele det følgende ferieår fortsætter driften af virksomheden.

Ændringsforslaget foreslås at få virkning for ferie, som afholdes fra og med ferieåret 1998-99, uanset at retten til feriedagpenge er optjent forud for lovens ikrafttræden.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 53

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Overflytning af dimittender, administrationsbidrag, tilsyn m.v.)

Nr L 53 1997-98. 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19971210