1997 BTL 40 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE AFGIFTSLOVE (AFKORTNING AF KREDITTIDEN FOR LANDBRUG OG FISKERI M.V.) NR L 40 1997-98. 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Agro-gruppen Danmark,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Landboforeningernes Regnskabskreds

Landbrugscenter, Herning,

De Danske Landboforeninger, Landbrugs-

raadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og

Dansk Familielandbrug og

Landsforeningen af Danske Mælkeprodu-

center.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende

Flertallet ønsker regelforenklinger samt bedre økonomiske forhold for det private erhvervsliv. Lovforslaget imødekommer på en række punkter ikke disse ønsker.

Flertallet er forundret over, at regeringen fremsætter dette forslag, som betyder øgede byrder for både erhvervslivet og for det offentlige. Efter flertallets vurdering, må lovforslaget betegnes som en camoufleret skatteforhøjelse.

Som lovforslaget ser ud, vil det for erhvervenes vedkommende medføre øgede renteudgifter. Landbruget er et kapitaltungt erhverv, hvor der samtidig er en langsom omsætning af kapitalen.

Flertallet ønsker at gøre opmærksom på, at den øgede økonomiske byrde, der pålægges landbruget og fiskeriet, vil ramme to erhverv, der i forvejen har det svært. Lovforslaget vil efter landbrugsorganisationernes skøn medføre administrative merudgifter for landbruget alene på mellem 60 og 100 mio. kr. årligt. Forslaget er derfor i strid med dagsordensvedtagelsen D 92 af 30. april 1997, hvor det tilkendegives, at regeringen skal tilstræbe at modvirke de administrative byrder for virksomhederne.

De forbedringer, der trods alt er med i skatteministerens ændringsforslag, vil kun gavne deltidslandmændene, mens produktionslandbrugene fortsat vil blive ramt hårdt både likviditetsmæssigt og administrativt.

Samlet set indebærer de nævnte forhold, at flertallet stemmer imod lovforslaget.

Der gøres opmærksom på, at Dansk Folkeparti, som ikke havde medlemmer af udvalget, har givet udtryk for, at det støtter flertallets betænkningsbidrag.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP og EL)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter

(Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.)»

Til § 1

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 62, stk. 1, ændres »kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57« til: »kvartalet eller halvåret som afgiftsperiode skal uanset §§ 57 og 68«.'

3) Nr. 12 affattes således

»12. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode.«»

4) Efter nr. 12 indsættes som nye numre

»02. I § 67, 2. pkt., udgår », jf. § 68, stk. 2«.

03. § 68 affattes således

»§ 68. For virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., og hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 500.000 kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomheden kan uanset 1. pkt. anmode de statslige told- og skattemyndigheder om fortsat at anvende kvartalet som afgiftsperiode. Anvendelsen af halvåret som afgiftsperiode er betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det seneste hele afsluttede kalenderår og har virkning fra og med den 1. juli i det følgende kalenderår. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun ændres fra kvartalet til halvåret, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.«»

5) Nr. 13 affattes således

»13. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, »§ 68, stk. 1, 1. pkt.,».«

Til § 2

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet«.'

Til §§ 3-5

7) Paragrafferne udgår.

Til § 6

8) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Momslovens § 68 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998. For virksomheder, der benytter første og anden halvdel af regnskabsåret som afgiftsperioder efter momslovens § 68, stk. 2, 2. pkt., omfatter den sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens begyndelse til og med den 31. december 1997. Virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste 2 modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997 efter momslovens § 68, stk. 1, ikke overstiger 500.000 kr., skal fra den 1. januar 1998 anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode efter momslovens § 68, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03. Hvis virksomhedens afgiftspligtige leverancer har oversteget denne grænseværdi, eller hvis virksomheden ikke har afgivet to momsangivelser efter momslovens § 68, stk. 1, inden lovens ikrafttræden, skal virksomheden fra den 1. januar 1998 anvende kvartalet som afgiftsperiode.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-8

Med ændringsforslagene foreslås gennemført en sondring mellem små og store virksomheder inden for landerhvervene, således at små virksomheder ved momsafregningen skal anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode, mens store virksomheder skal anvende kvartalet som afgiftsperiode. Som små virksomheder anses virksomheder med en årlig afgiftspligtig omsætning, der ikke overstiger 500.000 kr.

Ændringsforslagene indebærer, at antallet af momsangivelser falder væsentligt i forhold til det oprindelige forslag, hvilket giver en betydelig administrativ lettelse for såvel landerhvervene under eet som for de statslige told- og skattemyndigheder. Den foreslåede længere afgiftsperiode for de små landbrugsvirksomheder m.v. betyder samtidig en længere kredit for disse virksomheder.

Ændringsforslagene indebærer, at små virksomheder inden for landbrug og fiskeri m.v. fortsat kun skal foretage momsangivelser 2 gange om året, mens de store landbrug m.v., dvs. landbrug med afgiftspligtige leverancer på over 500.000 kr. om året, skal overføres til kvartalsafregning. I forhold til i dag betyder ændringsforslagene, at ca. 30.000 landbrugsvirksomheder m.v. i stedet for 2 årlige angivelser skal aflevere 4 angivelser. Efter det oprindelige forslag skulle ca. 100.000 landbrugsvirksomheder have været overført til kvartalsafregning.

Det er kun afgiftsperioden, der foreslås forlænget for de små landbrugsvirksomheder m.v. Det foreslås således, at angivelses- og indbetalingsfristen skal være den samme for både små og store virksomheder. Alle virksomheder skal således angive og indbetale afgiften senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden svarende til den gældende angivelses- og indbetalingsfrist for virksomheder på kvartalsafregning. Den oprindeligt foreslåede angivelses- og indbetalingsfrist fastholdes således med ændringsforslagene.

For de små landbrugsvirksomheder indebærer ændringsforslagene en nedsættelse af den gennemsnitlige kredittid fra i dag 295 dage til 130 dage mod en nedsættelse til 85 dage i det oprindelige lovforslag. For de store virksomheder sker der ingen ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag. Disse virksomheders gennemsnitlige kredittid nedsættes således fra 295 dage til 85 dage.

Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende administrative konsekvenser

Der skal udsendes nye registreringsbeviser og informeres om de nye afregningsregler. Det skønnes at medføre udgifter på 300.000 kr. Hertil kommer omkostninger på 200.000 kr. til genoptryk af momsvejledninger, som skal ajourføres som følge af de nye regler. Endvidere skal der foretages rettelser i edb-systemerne med henblik på maskinel udsøgning og omregistrering af virksomheder. Udgifterne hertil ventes at være 1 mio. kr.

Forslaget vil betyde en forøgelse af angivelsesmængden som følge af, at halvårsafregnende landbrugsvirksomheder skal omregistreres til kvartalsvis afregning. Stigningen i antallet af angivelser ventes at være ca. 60.000. Ressourcebehovet skønnes på baggrund heraf at være 10 årsværk til administrative opgaver. Heraf vedrører 4 sagsbehandling og klagesagsbehandling. Til kontrolformål skønnes der at blive et øget ressourcebehov på 3 årsværk til udbetalingskontrol af negative angivelser.

Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende provenuvirkninger

Ændringsforslagene vedrører ikke landbrugsvirksomheder m.v. med en årlig omsætning over 500.000 kr., men alene landbrugsvirksomheder m.v. med en omsætning under 500.000 kr.

Af de ca. 100.000 landbrugsvirksomheder, der i dag betaler halvårsvis, har de henved 70.000 virksomheder en omsætning under 500.000 kr., mens godt 30.000 virksomheder har en omsætning over 500.000 kr.

De henved 70 pct. små virksomheders andel af den samlede omsætning fra landbrugserhvervet m.v. udgør dog alene ca. 11 pct. af den samlede omsætning. Da de små virksomheder har en mindre værditilvækst i forhold til omsætningen end de store, bidrager de små virksomheder med mindre end 11 pct. af provenuet.

Ved ændringsforslagene gives der mulighed for, at de mindre landbrugsvirksomheder fortsat kan anvende halvåret som afgiftsperiode mod det oprindelige forslags krav om, at alle virksomheder uanset størrelse skulle anvende kvartalet som afgiftsperiode.

I forhold til det oprindelige forslag vil virkningen på de bogførte indtægter, der indgår i DAU, være, at den oprindeligt skønnede engangsprovenugevinst på 1.100 mio. kr. i moms fratrukket 300 mio. kr. i hurtigere godtgørelse af energiafgifter m.v. netto 800 mio. kr. reduceres med henholdsvis ca. 110 mio. kr. og 30 mio. kr. netto 80 mio. kr.

Reduktionen i merprovenuet er mindre end de små virksomheders andel af omsætningen, da deres værditilvækst i forhold til omsætningen er mindre end for landbrug i gennemsnit. Modsat vil kravet om, at alle nystartede virksomheder i det første år skal angive kvartalsvis, give et vist tab, da de nystartede virksomheder ofte har interesse i korte afgiftsperioder på grund af, at de har indkøb, før de kan sælge, og dermed ofte skal have moms udbetalt af staten.

Ligeledes vil ændringsforslagene medføre, at engangsgevinsten i betalinger reduceres fra 1.550 mio. kr. til ca. 1.475 mio. kr.

På den gennemsnitlige likviditet, der er det reelle mål for de økonomiske virkninger, vil forslagene reducere den oprindeligt skønnede forbedring for staten på 1,9 mia. kr. med ca. 30 mio. kr.

Rentevirkningen af ændringsforslagene, der oprindeligt blev skønnet til 150 mio. kr. årligt, bliver derfor alene reduceret med ca. 2,5 mio. kr., således at de 150 mio. kr. kan fastholdes inden for almindelig afrunding.

Ved ændringsforslagene reduceres de små landbrugs gennemsnitlige likviditet med 30 mio. kr. mindre end ved det oprindelige forslag svarende til en årlig rente på ca. 2,5 mio. kr. eller 40 kr. i gennemsnit for de små landbrugsvirksomheder.

Ændringsforslagene vil maksimalt for en virksomhed med 499.000 kr. i omsætning og slet ingen indkøb forbedre den gennemsnitlige likviditet med 15.625 kr. svarende til en maksimal rentebesparelse på 1.250 kr. Ved normale indkøb i forhold til salget vil virksomheder lige under grænsen få en fordel i forhold til det oprindelige forslag på højst 400 kr. årligt ved en rente på 8 pct.

Ad nr. 1

Titlen foreslås ændret, da der med ændringsforslagene kun foreslås ændringer i momsloven og i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Ad nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensændringer.

Ad nr. 3

Det foreslås, at nye virksomheder, der anmeldes til registrering i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., uanset den forventede omsætning skal anvende kvartalet som afgiftsperiode i den første tid efter registreringen. Selv om virksomheden derfor i etableringsperioden kun forventer en mindre omsætning, kan virksomheden ikke blive registreret med halvåret som afgiftsperiode. Der er herved lagt vægt på, at denne ordning både er den administrativt enkleste, og samtidig taget hensyn til det forhold, at virksomheder i etableringsfasen ofte har negativt afgiftstilsvar, dvs. skal have moms tilbagebetalt, fordi den indgående moms overstiger den udgående moms. I etableringsfasen vil det derfor for disse virksomheder ofte være en fordel at afregne kvartalsvis, fordi det vil indebære en hurtigere tilbagebetaling af den negative moms til virksomheden. Samtidig er det hensigten at sikre, at virksomheden i en periode på mindst et år har vist vilje og evne til at overholde lovens angivelses- og indbetalingsfrister, inden virksomheden kan overgå til halvårsafregning med den længere kredit, dette indebærer.

Ad nr. 4

Det foreslås under nr. 03, at landbrugsvirksomheder m.v., hvis samlede årlige leverancer ikke overstiger 500.000 kr., skal anvende første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. Virksomheden kan dog forblive på kvartalsafregning, hvis den ønsker det. Det er en forudsætning for at anvende halvåret som afgiftsperiode, at virksomheden ikke har benyttet lovens mulighed for delregistrering, hvorefter en afgiftspligtig person med flere virksomheder kan registreres under flere momsnumre. Det er altså den juridiske eller fysiske persons samlede årlige omsætning, der ikke må overstige 500.000 kr., og omsætningen skal ske gennem eet momsregistreringsnummer.

Ændring af en virksomheds afgiftsperiode fra kvartalet til halvåret eller omvendt sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det senest forudgående hele afsluttede kalenderår og har først virkning fra og med den 1. juli i det efterfølgende år. Hvis virksomheden f.eks. er på kvartalsafregning og dens afgiftspligtige omsætning i 1998 kun bliver 400.000 kr., overføres virksomheden til halvårsafregning fra den 1. juli 1999. Hensigten med disse regler er dels at undgå hyppige periodeskift, dels at sikre, at periodeskiftene sker på samme tid, uanset om der skiftes fra kvartalsafregning til halvårsafregning eller omvendt. Det foreslås endvidere, at en virksomheds afgiftsperiode kun kan ændres fra kvartalet til halvåret, hvis virksomheden for hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og indbetalt afgiften rettidigt.

Ad nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 4, hvorefter små landbrugsvirksomheder m.v. skal afregne moms halvårligt.

Ad nr. 7

Da det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. alligevel ikke nedlægges, idet der fortsat vil gælde særlige afregningsregler for disse erhverv, er der ikke længere behov for at ændre energiafgiftslovene, som det var foreslået i det oprindelige forslags §§ 3-5.

Ad nr. 8

Overgangsreglerne i det oprindelige forslags § 6 foreslås ændret. Det foreslås således, at igangværende landbrugsvirksomheders m.v. anvendelse af afgiftsperiode fra den 1. januar 1998 afgøres efter størrelsen af virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste afgivne momsangivelser inden lovens ikrafttræden dækkende en periode på tilsammen 12 måneder. Har de samlede afgiftspligtige leverancer udgjort mere end 500.000 kr., skal virksomheden anvende kvartalet som afgiftsperiode. Har leverancerne ikke oversteget 500.000 kr., skal virksomheden anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode, forudsat virksomheden ikke er delregistreret, jf. bemærkningerne til nr. 4 ovenfor. Det er således leverancerne efter de seneste to modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997, der er afgørende. Har virksomheden ikke været registreret så længe, at der ikke inden lovens ikrafttræden er indgivet momsangivelser dækkende et helt år, skal virksomheden anvende kvartalet som afgiftsperiode.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Elisabeth Ehmer (KF) Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 40

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.)

Nr L 40 1997-98. 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19971113