Legislator Case Law & Legislation
199714K00039 DK

1997 BTL 39 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF LØNSUM M.V. (AFKORTNING AF KREDITTIDEN M.V.) NR L 39 1997-98. 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1997 39 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Kappelskov Revision A/S,

Rasmussen, Tage Kielsgaard, Hjørring og

Rådet for Dansk Forsikring og Pension.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Flertallet deler de synspunkter, som ligger til grund for lovforslaget. Der skal indføres regelforenklinger for erhvervslivet i skattemæssig henseende.

Imidlertid mener flertallet ikke, at det foreliggende lovforslag vil medføre sådanne forenklinger.

For det første er kredittiden for momsen i dag 1 måned og 10 dage. Regeringen foreslår i stedet, at kredittiden sættes til 15 dage. Flertallet finder ikke, at dette kan betragtes som værende en regelforenkling.

Samtidig indebærer lovforslaget, at lønsumsafgiften fremover bliver at sammenligne med punktafgifter. Det betyder, at afregningsfristen for lønsumsafgiften vil være den samme som for punktafgifterne. Afregningsfristen bør dog retteligt sammenlignes med momsen.

Endelig betyder lovforslaget, at virksomhederne går glip af de renteindtægter, som de hidtil har kunnet budgettere med under den gældende ordning. Tempoet sættes op for, hvornår pengene forlader den private sektor. For virksomhederne vil det medføre en forringelse af deres økonomiske situation.

Flertallet ønsker såvel regelforenklinger som skattelettelser for det private erhvervsliv. Lovforslaget, som det foreligger, er ikke i overensstemmelse med disse ønsker. Som følge heraf må flertallet stemme imod lovforslaget.

Flertallet gør opmærksom på, at Dansk Folkeparti, som ikke havde medlemmer i udvalget, har givet udtryk for, at det støtter flertallets betænkningsbidrag.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Elisabeth Ehmer (KF) Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1997 39 Valid

Nr BTL 39

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afkortning af kredittiden m.v.)

Nr L 39 1997-98. 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19971113

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →