1997 BTL 31 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (MIDLERTIDIG PENSIONSOPSPARING) NR L 31 1997-98. 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 2

Det bedes oplyst, hvor stort et beløb lønmodtagere med forskellige indkomster kommer til at bidrage med opgjort netto efter reduktion af indkomstskat, samt hvor stor en procentdel dette udgør af lønindkomsten. Der udbedes oplysninger for indkomster i intervallet 50.000-1 mio. kr. Der udbedes tilsvarende oplysninger for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som modtager dagpenge i hele 1998.

Svar

De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående tabel, hvor der for erhvervsaktive familier er vist de fordelingsmæssige konsekvenser af at opkræve et midlertidigt bidrag til ATP-fonden på 1 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget i 1998 og at opkræve et bidrag af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere svarende til 1.300 kr. på helårsbasis. Der er tillige indregnet en bagatelgrænse for bidraget på 345 kr. for små indkomster.

Reduktion af rådighedsbeløb som følge af midlertidigt bidrag til ATP-fonden i 1998 for erhvervsaktive familier fordelt efter indkomst. 1998.

--------------------------------------------------------------------- Familiens personlige Erhvervsaktive indkomst før fradrag af --------------------------------------------- arbejdsmarkedsbidrag Antal familier Gns. reduktion af Reduktion rådighedsbeløb i pct. af (bidrag efter skat) indkomst --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. Kr. 50.000- 100.000 ..... 115 435 0,53 100.001- 150.000 ..... 225 670 0,52 150.001- 175.000 ..... 140 805 0,50 175.001- 200.001 ..... 155 975 0,52 200.001- 250.001 ..... 325 1.170 0,52 250.001- 300.000 ..... 230 1.315 0,48 300.001- 400.000 ..... 290 1.575 0,45 400.001- 500.000 ..... 255 2.115 0,47 500.001- 750.000 ..... 235 2.630 0,45 750.001- 1.000.000 ..... 40 3.625 0,43 Over 1.000.000 ..... 15 6.070 0,44 --------------------------------------------------------------------- I alt ............. 2.025 1.470 0,47 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen i 1995.

Den gennemsnitlige reduktion i rådighedsbeløb pr. erhvervsaktive familie udgør 1.470 kr., svarende til ca. 1/2 pct. af indkomsten.

Det maksimale dagpengebeløb for 1998 udgør 139.880 kr. Det foreslåede midlertidige bidrag på 1.300 kr. på helårsbasis for dagpengemodtagere vil reducere rådighedsbeløbet med 622 kr. beregnet i en gennemsnitskommune i 1998. Reduktionen udgør ca. 0,44 af dagpengebeløbet.

Spørgsmål nr. 3

Som sammenligningsgrundlag ønskes tilsvarende oplysninger om virkningen af ændringerne i indkomstskatten fra 1997 til 1998 før indregning af den ekstra ATP-opsparing. Der bedes anvendt beløbsgrænser, bundfradrag m.v. som gældende i 1998, men satser, kommune- og amtsskat, skråt skatteloft etc. for de to respektive år.

Svar

De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående tabel, hvor der for erhvervsaktive familier er vist fremgangen i rådighedsbeløb i 1998 som følge af ændringen i stasskattesatser, skatteloft og kommunale indkomstskatter fra 1997 til 1998. Der er i de repræsentative beregninger for 1998 anvendt de faktiske kommuneskatteprocenter, som netop er blevet fastsat.

Fremgang i rådighedsbeløb som følge af ændringer i skattesatser i 1998 for erhvervsaktive familier fordelt efter indkomst. (Ekskl. midlertidigt AT>P-bidrag). 1998.

--------------------------------------------------------------------- Familiens personlige Erhvervsaktive indkomst før fradrag af --------------------------------------------- arbejdsmarkedsbidrag Antal familier Gns. reduktion af Reduktion rådighedsbeløb i pct. af (bidrag efter skat) indkomst --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. Kr. 50.000- 100.000 ..... 115 610 0,75 100.001- 150.000 ..... 225 1.160 0,91 150.001- 175.000 ..... 140 1.535 0,95 175.001- 200.001 ..... 155 1.745 0,93 200.001- 250.001 ..... 325 2.175 0,97 250.001- 300.000 ..... 230 2.715 0,99 300.001- 400.000 ..... 290 3.460 1,00 400.001- 500.000 ..... 255 4.355 0,98 500.001- 750.000 ..... 235 6.500 1,11 750.001- 1.000.000 ..... 40 11.330 1,35 Over 1.000.000 ..... 15 21.245 1,53 --------------------------------------------------------------------- I alt ................. 2.025 3.215 1,04 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen i 1995.

Den gennemsnitslige fremgang i rådighedsbeløb pr. erhvervsaktive familie udgør ca. 3.200 kr., svarende til ca. 1 pct. af indkomsten.

For en dagpengemodtager med maks. dagpengebeløb i 1998 på 139.880 kr. og fradrag for kontingenter til fagforening og A-kasse på 9.500 kr. vil fremgangen i rådighedsbeløb som følge af ændringer i skattesatserne i 1998 i en gennemsnitskommune blive på 1.484 kr. eller ca. 1,1 pct. af dagpengebeløbet før indregning af midlertidigt ATP-bidrag.

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af disse spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Handel & Service og Håndværksrådet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

En del af flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) har særligt noteret sig arbejdsministerens tilsagn om fuld kompensation til kommunerne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Men dette ændrer ikke ved, at SF erkender, at der i den nuværende situation er fornuft i at lave visse forbrugsbegrænsende foranstaltninger. Det skyldes, at der på det seneste er sket en forbrugsudvidelse hos de økonomisk velstillede, en udvidelse, der i 1998 kan blive endnu kraftigere.

Denne forbrugsudvidelse hænger bl.a. sammen med den skattereform, som blev vedtaget i 1993, og som netop har givet de økonomisk velstillede øgede forbrugsmuligheder. Det har også været med til at presse huspriserne op, så mange husejere har fået mere friværdi i deres huse, en friværdi, der kan belånes med henblik på øget forbrug.

Derfor kan det være rimeligt at se på indskrænkninger i forbruget hos disse mennesker.

Det er ikke rimeligt, at lavindkomstgrupper - kassedamen, den arbejdsløse og bistandsklienten - skal straffes, fordi kontorchefen, direktøren og lektoren har fået og får store skattelettelser og derfor kan få et overforbrug.

Derfor er dette lovforslag om en generel bunden opsparing ikke socialt rimeligt. For selv om alle på arbejdsmarkedet med en indkomst på mindst 34.500 kr. skal betale 1 procent virker den bundne opsparing meget forskelligt, da den trækkes fra i indkomstskatten. Lavindkomstgrupperne betaler mere end 0,5 pct., mens højindkomstgrupperne betaler noget under 0,5 pct. af deres indkomst. Dertil kommer, at når kontanthjælpsmodtagerne afkræves 1.300 kr., er deres nettobidrag betydeligt højere, idet de ofte ikke har en indtægt på 130.000 kr.

Dertil kommer, at det alene er de økonomisk velstillede, der har fået og får store skattelettelser og dermed har mulighed for et overforbrug.

Kassedamen har stort set ikke fået og får ikke i 1998 skattelettelser, fordi den statslige skattelettelse næsten opsluges af skattestigninger til kommunen og amtet for lavindkomstgrupperne. Derimod har højindkomstgrupperne fået store skattelettelser.

Beregningerne, jf. ministerens svar, viser, at lavindkomster på 100.000-150.000 kr., der i gennemsnit får en skattelettelse på 1.160 kr., netto skal bidrage med 670 kr. En nettogevinst på 490 kr.

Indkomstgruppen 400.000-500.000 kr., der i gennemsnit får en skattelettelse på 4.355 kr., skal bidrage med 2.115 kr. En nettogevinst på 2.240 kr.

Millionærer, der i gennemsnit får en skattelettelse på 21.245 kr., skal bidrage med 6.070 kr. En nettogevinst på 15.175 kr.

Det er derfor, SF har foreslået, at en bunden opsparing alene skal omfatte indtægter over 250.000 kr., og at der skal betales en vis procentdel af indtægten over de 250.000 kr.

SF tilbød regeringen et økonomisk indgreb, der begrænsede forbruget. Men vel at mærke hos de økonomisk velstillede. Ikke hos kassedamen, den arbejdsløse og bistandsklienten. Alligevel valgte regeringen at lave et forlig med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en bunden opsparing, der også omfatter kassedamen, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen

(SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Sonja Albrink

(CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V)

Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian

Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 31

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Midlertidig pensionsopsparing)

Nr L 31 1997-98. 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19971022