Legislator Case Law & Legislation
199714K00012 DK

1997 BTL 12 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (FORHØJELSE AF PANTEBREVSSTEMPEL FOR EJERBOLIGER OG FRITIDSHUSE) NR L 12 1997-98. 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1997 12 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokaterne, Sankt Knuds Torv, Århus,

Danholm, Bent,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Kaasgaard, Preben, Skanderborg og

Schmidt, Karin og Christian Jakobsen, Køge.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage

Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Flemming

Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Annette Just (FP)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Rolf Dane, Svendborg, og Lisa og Bendt Skaarup, Bagsværd.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I det under nr. 4 foreslåede § 57 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er ægtefællerne separerede, eller udstedes dokumentet til finansiering af boslodskrav som led i separation eller skilsmisse, stemples dog efter § 57.«

2) I det under nr. 4 foreslåede § 57 A, stk. 4, ændres »opfyldelse af betingelserne i stk. 3« til: »betingelserne i stk. 1 og 3«.

3) I den under nr. 4 foreslåede § 57 A indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Pantebreve, der inden den 25. oktober 1997 er anmeldt til indførelse i tingbogen, skal ikke inden tilbagesendelsen til anmelderen anholdes for manglende stempling efter § 57 A eller § 59.

Stk. 6. Stempelmyndigheden kan på begæring uden betaling fra tinglysningskontorerne få udleveret kopi af journalen over pantebreve, der er anmeldt til indførelse i tingbogen i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til den 25. oktober 1997. Stempelmyndigheden kan på baggrund af disse kopier af journalen pålægge den, der er i besiddelse af pantebrevet, at indsende dette inden en nærmere angiven frist. § 24, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 2

4) Paragraffen affattes således

»§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 25. oktober 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 31. december 1998.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-3

Ifølge det oprindelige lovforslag fritages pantebreve, der udstedes i forbindelse med ejerskifte, for den forhøjede stempelafgift. Dette gælder dog ikke ved ægtefællehandler, idet der ellers vil kunne skabes mulighed for undgåelse af den forhøjede stempelafgift.

Pantebreve, der udstedes i forbindelse med overdragelse af ejerboligen mellem ægtefæller i forbindelse med separation, foreslås fritaget for forhøjet stempelafgift. Desuden foreslås dokumenter, der udstedes til finansiering af boslodskrav som led i separation eller skilsmisse, fritaget for den forhøjede afgift. Denne ændring omfatter også tilfælde, hvor der ikke sker ejerskifte, f.eks. den situation, hvor den ene ægtefælle ejer den faste ejendom, men på grund af formuefællesskab skal udrede et beløb til den anden ægtefælle som led i bodelingen.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren bemyndiges til også at fastsætte regler for kommunens påtegning om opfyldelse af betingelsen i § 57 A, stk. 1, dvs. om, at der ikke er tale om en ejerbolig eller et fritidshus. Baggrunden er, at der er behov for, at kommunen attesterer, at en ejendom er registreret af vurderingsmyndighederne til benyttelse til blandet bolig og erhverv. Pantebreve i disse såkaldte blandede ejendomme er helt fritaget for den forhøjede stempelafgift.

Det foreslås endvidere, at der i et nyt stk. 5 gives tinglysningsmyndighederne hjemmel til at undlade anholdelse af pantebreve, der er indleveret til tinglysning i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til lovens ikrafttræden den 25. oktober 1997. Disse pantebreve kan således efter endt tinglysning sendes tilbage til anmelder, uanset at de kun er stemplet med 1,5 pct. og derfor muligvis skal efterstemples. Uden denne regel ville et antal pantebreve risikere at blive anholdt af tinglysningsmyndighederne, fordi der mangler de påtegninger, der vil blive fastsat i bekendtgørelsen, som først udstedes med hjemmel i den gennemførte lovændring.

Det foreslås endvidere, at der i et nyt stk. 6 gives stempelmyndigheden hjemmel til at indhente de oplysninger hos tinglysningsmyndighederne, der er nødvendige for at gennemføre stikprøvekontrol af de dokumenter, der er udstedt i mellemperioden, dvs. perioden fra den 23. oktober 1997 til dets ikrafttræden den 25. oktober 1997. Efter 2. punktum får stempelmyndigheden mulighed for at pålægge besidderen af pantebrevet at indsende dette til stempelmyndigheden inden en fastsat frist samt at pålægge dagbøder, hvis indsendelse ikke sker. Det bemærkes i den forbindelse, at både pantekreditor og pantedebitor som part i retsforholdet hæfter for betalingen af stempelafgiften, jf. stempelafgiftslovens § 31.

Til nr. 4

Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen præciseres, således at der skelnes mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet.

Desuden foreslås det at flytte virkningstidspunktet fra den 7. oktober 1997 til den 23. oktober 1997.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage

Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Flemming

Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim

Behnke (FP)

Betænkning over lovforslag 1997 12 Valid

Nr BTL 12

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift (Forhøjelse af pantebrevsstempel for ejerboliger og fritidshuse)

Nr L 12 1997-98. 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19971022

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →