1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr. 1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring
1. § 28 affattes således
» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af køberetten.
Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr. 1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring
1. § 28 affattes således
» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af køberetten.
Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 2
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændringer
1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således
»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«
2. I § 16, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».
3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes.«
4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.«
5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.
»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28.«
§ 2
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændringer
1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således
»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer
1. § 8, stk. 1, litra b , affattes således
»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»
2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3« ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.
4. § 11, stk. 8 , affattes således
» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«
5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer
1. § 8, stk. 1, litra b, affattes således
»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring
1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10
»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens § 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring
1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10
»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens § 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, § 3 og § 4 har virkning for køberetter til aktier, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1998 og § 2, nr. 4 og 5, har virkning for køberetter til aktier, der erhverves i indkomståret 1998 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har for det første til formål at foretage en justering af reglerne om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier. For det andet har forslaget til formål at indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af køberetter, der tildeles medarbejdere samt at indføre indberetningspligt for arbejdsgiverselskabet.
Gældende ret
1. Personalegodebeskatning
Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere, anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en værdi for modtageren.
Efter de gældende regler er hovedreglen, at personalegodebeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.
Efter reglerne i ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier imidlertid udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet og dermed ikke længere bundet op på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har erhvervet aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi et beløb svarende til afståelsessummen.
I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til det beløb, der dels er betalt ved køberettens erhvervelse, dels er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet. Beløb betalt ved køberettens erhvervelse omfatter, dels hvad der er betalt for køberetten, dels den værdi der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen.
Kun køberetter tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for modtaget af arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat. Reglerne i ligningslovens § 28 omfatter således også køberetter til aktier i andre selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående selskaber.
Ligningslovens § 28 gælder kun for køberetter til aktier og dermed kun for en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Det selskab, der har tildelt køberetter til medarbejdere, har efter statsskattelovens § 6 a fradrag for udgifter forbundet med de tildelte køberetter. For køberetter omfattet af ligningslovens § 28 er selskabets fradragstidspunkt tilsvarende udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter eller afstår den modtagne køberet og fradraget udgør samme beløb, som køberettens skattepligtige værdi for medarbejderen. Reglen om udskydelse af fradragstidspunktet omfatter kun udgifter til køberetter, hvor modtageren er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Hvorvidt der overhovedet er fradragsret for de udgifter, der er forbundet med de tildelte køberetter, beror ikke på ligningslovens § 28, idet ligningslovens § 28 ikke indeholder nogen fradragshjemmel, men alene er en regel om udskydelse af beskatningstidspunktet for udgifter, som selskabet efter andre regler måtte have fradragsret for.
Efter de gældende regler indtræder der beskatning af køberetten, såfremt denne udnyttes eller afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig indkomst - af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette tidspunkt. Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved differenceafregning, indebærer dette samtidig, at betingelserne for at undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter ikke længere er opfyldt - kravet i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent faktisk finder sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke overholdt. Det vil sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning (kapitalindkomst) fra tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) frem til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler kan således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.
Samme situation kan opstå, såfremt der er indgået modgående kontrakter eller forretninger, idet dette betyder, at betingelsen for at undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter ikke er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
For så vidt angår personalegoder, skal der efter gældende regler betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og som dermed er »født« A-indkomst, samt den skattepligtige værdi af fri bil og telefon, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, som er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2.
Lovforslaget
1. Personalegodebeskatning
De gældende regler i ligningslovens § 28 finder som nævnt ikke anvendelse, såfremt der er tale om køberetter til aktier tildelt af andre selskaber end det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., medmindre det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.
Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at reglerne i ligningslovens § 28 med den gældende udformning har fået et mere begrænset anvendelsesområde, end det egentlig har været tilsigtet. De fleste større koncerner opererer med en model for tildeling af køberetter, som indebærer, at ordningerne typisk vil falde uden for de nuværende regler. Ordningerne er i næsten alle tilfælde opbygget således, at ansatte i datterselskaber modtager køberetten direkte fra holdingselskabet, at holdingselskabet bestemmer, hvem i datterselskabet, der skal tildeles køberetter og at datterselskabet ikke refunderer holdingselskabet dets udgifter til opfyldelse af køberetten.
Der er derfor behov for en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28, således at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet finder tilsvarende anvendelse, hvor køberetter tildeles i koncernforhold.
Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet tillige skal finde anvendelse for køberetter, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Et koncernforbundet selskab foreslås defineret i overensstemmelse med koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
I forlængelse af den foreslåede udvidelse med køberetter modtaget af et koncernforbundet selskab foreslås en række justeringer af reglen vedrørende selskabets fradrag for den modsvarende udgift.
Det foreslås, at fradraget altid udskydes til det indkomstår, hvor de tildelte køberetter udnyttes og dermed at fradragstidspunktet fremover også bliver udnyttelsesåret, hvor den ansatte måtte have afstået den tildelte køberet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at fradraget altid og dermed også , hvor der er sket afståelse, skal opgøres som et beløb svarende til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Da selskabets udgift relaterer sig til køberettens udnyttelse, er det fundet rimeligt, at fradragstidspunkt og opgørelsen af fradragsbeløbet skal følge udnyttelsen og ikke et afståelsestidspunktet og en afståelsessum, som ikke nødvendigvis udtrykker den reelle udgift for selskabet.
Hvor modtageren af de tildelte køberetter er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 og der efter statsskattelovens § 6 a er fradragsret for udgifter forbundet med de tildelte køberetter, skal fradragsretten efter forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., dvs. også selv om køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab. Hvor køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab, uden at arbejdsgiverselskabet har refunderet det koncernforbundne selskab dets udgifter i den forbindelse, anses arbejdsgiverselskabet typisk for at have modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende, som efter skattelovgivningens almindelige regler kan være skattepligtigt for selskabet. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor modtageren udnytter køberetten.
Udnyttes køberetten, skal selskabet levere den eller de omhandlede aktier. Når selskabet leverer eksisterende aktier, er der tale om en afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For at sikre at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., ikke kan opnå fradrag to gange for samme beløb, dels via reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels via aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel om opgørelse af fortjeneste eller tab på de afståede aktier.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer af kursgevinstloven, som skal sikre mod dobbeltbeskatning i tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af modgående kontrakter. Samme beløb bør kun beskattes een gang og da der samtidig ikke bør være mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot ved at afstå køberetten eller indgå en modgående kontrakt, foreslås det præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke finder anvendelse, når afståelsen m.v. er omfattet af ligningslovens § 28, eller der er indgået en modgående kontrakt.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
I tilknytning til de ovenfor omtalte udvidelser af anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28, foreslås de omhandlede vederlag omfattet af bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsfonde for lønmodtagere og honorarmodtagere. I følge forslaget vil de pågældende vederlag skulle indgå i bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de indgår i grundlaget for indkomstbeskatning. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Af samme grund foreslås det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdmarkedsbidrag. Baggrunden for forslaget er bl.a., at de pågældende køberetter helt eller delvist kan træde i stedet for et egentligt (bidragspligtigt) lønvederlag. Da der efter gældende regler skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt lønvederlag, findes det rimeligt, at der også indføres pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede køberetter.
3. Skattekontrolloven
De køberetter, der omfattes af dette lovforslag, ydes som vederlag til lønmodtagere. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at etablere en indberetningsordning vedrørende udnyttelsen samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne køberetter. Oplysningen vil blive brugt i kontroløjemed, men vil i det omfang, det er hensigtsmæssigt, blive fortrykt på selvangivelsesblanketten.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos Finansrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told2Skat i 1998 på 1,8 mill. kr. til tilretning af edb-systemer og information.
Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28 samt de hertil knyttede foreslåede ændringer og præciseringer har ikke i sig selv provenumæssige konsekvenser, idet de samlet set sikrer § 28 det oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde.
Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte aktiekøberetter vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere. Merprovenuet skønnes dog at være beskedent.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets præciseringer m.v. skønnes at skabe klarere regler til gavn for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til ansatte i form køberetter.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 86 pct. af virksomhederne, idet de vurderer, at de foreslåede ændringer af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsfonde og skattekontrolloven ikke vil berøre deres administration.
Under 10 pct. af virksomhederne vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative byrder både på engangsbasis og løbende. Byrderne kan primært henføres til registreringer og indberetninger af køberetterne, og vil typisk tage 1-60 minutter på engangsbasis og 1-30 minutter pr. måned for de berørte virksomheder.
Enkelte virksomheder (ca. 5 pct.) får desuden behov for ekstern rådgivning som følge af lovforslaget. På engangsbasis anslås dette typisk til 1-4 timer, mens den løbende eksterne rådgivning for de fleste anslås til 1/2-2 timer pr. måned.
Det skal bemærkes, at lovforslaget er undergået visse ændringer i forhold til den udgave, som har været i Testpanelet. For det første er et forslag om at udvide arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte gaver, gratialer o.lign. samt fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales i form af naturalier, udgået. For det andet er forslaget vedrørende indførelse af indberetningspligt i forhold til aktiekøberetter blevet ændret, således at indberetningspligten alene vedrører udnyttelsen og den ansattes eventuelle afståelse, hvor der tidligere var lagt op til indberetning ved såvel ydelsen som udnyttelsen og alle afståelser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås for det første, at reglerne om, at beskatningstidspunktet for køberetter til aktier, der er tildelt i ansættelsesforhold m.m., udskydes til udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, udvides til også at omfatte de situationer, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ud over moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks. også søsterselskaber. Anvendelsen af kursgevinstlovens koncerndefinition betyder en bredere definition af koncerner, end den der efter praksis benyttes i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, idet sidstnævnte kun omfatter moderselskaber samt datter- og datterdatterselskaber.
For det andet foreslås det, at fradraget for den modsvarende udgift altid skal foretages i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, også selvom modtageren måtte have afstået køberetten forinden. I konsekvens heraf skal fradraget altid opgøres til et beløb svarende til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Endvidere skal retten til at fradrage den modsvarende udgift efter forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Uanset om køberetten ydes af et koncernforbundet selskab, er det således arbejdsgiverselskabet, der har fradragsretten. Den modsvarende udgift er defineret som et beløb svarende til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et koncernforbundet selskab, og har arbejdsgiverselskabet refunderet koncernselskabet dets udgifter i den forbindelse, vil situationen typisk være den, at koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af et andet selskab, anses således efter praksis normalt som værende indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og yder. Har arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort koncernselskabet dets udgifter, anses arbejdgiverselskabet derimod typisk for at have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det modtagne tilskud m.v. er defineret som et beløb svarende til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Har arbejdsgiverselskabet betalt en delvis godtgørelse til koncernselskabet, skal beløbet (= køberettens værdi) reduceres med den betalte godtgørelse, idet der dog ikke kan fragå et større beløb end et beløb svarende til køberettens værdi. Der kan således højest blive tale om, at det skattepligtige beløb går i nul.
De foreslåede ændringer ændrer ikke ved, at der alene er tale om en regel om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt der overhovedet er fradragsret for den modsvarende udgift, skal således fortsat afgøres på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler, hvilket nu udtrykkeligt er præciseret i bestemmelsen. Tilsvarende finder skattelovgivningens almindelige regler, herunder eksempelvis selskabsskattelovens § 13, anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet.
For det tredie foreslås der indsat en særlig regel om opgørelse af fortjeneste og tab på aktier, som det selskab, der skal opfylde de ydede køberetter, afstår til opfyldelsen. Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved afvikling af køberetter til aktier ved levering udgør aktiernes anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil dermed være den kursværdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs. favørkursen. Da selskabet efter ligningslovens § 28 kan fradrage forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og favørkursen, vil en anvendelse af aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor foreslås der indsat en regel om, at fortjeneste/tab på de afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt selskabet er skattepligtig af fortjeneste/tab på aktierne skal fortsat afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Særreglen skal efter forslaget kun gælde i forhold til det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., idet det kun er dette selskab, der er omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 28. Det vil sige, at særreglen kun vil være relevant, hvor det er arbejdsgiverselskabet, som har ydet køberetter til de ansatte m.m.
Endelig foreslås det, at såfremt ydede køberetter til aktier er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, så finder reglerne i ligningslovens § 28 ikke anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1 og 3
Det foreslås, at det i stedet for en henvisning til realkreditlovens § 21, stk. 6, udtrykkeligt nævnes i de pågældende bestemmelser, hvilke institutters kontantlån, der er omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne bliver dermed mere læsevenlige samtidig med, at et eventuelt behov for konsekvensrettelser som følge af ændringer i realkreditloven bortfalder.
De foreslåede ændringer indeholder ikke ændringer af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 2
Der er tale om en rettelse, som sikrer, at bestemmelsen bliver bragt i overenstemmelse med det oprindelige indhold.
Til nr. 4
Det foreslås, at kravet om levering, som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, ikke skal finde anvendelse i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Undtagelsen fra leveringskravet gælder såvel i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet køberetten.
Den foreslåede ændring betyder, at såfremt modtageren afstår køberetten eller udnytter denne ved differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader køberetten udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den foreslåede undtagelse fra leveringskravet ikke finder anvendelse.
Til nr. 5
Det foreslås, at køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, skal være undtaget fra beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens § 29, selv om der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de modgående kontrakter eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter eller forretninger vil reglerne i kursgevinstlovens § 29 således fortsat finde anvendelse.
Den foreslåede ændring betyder, at såfremt der er indgået modgående kontrakter eller forretninger og modtageren afstår køberetten eller udnytter denne ved erhvervelse af aktien eller ved differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader køberetten udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den foreslåede undtagelse vedrørende modgående kontrakter og forretninger ikke finder anvendelse.
Til § 3
Med den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b, udvides bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, af køberetter til aktier, jf. ligningslovens § 28, stk. 1-2.
Den foreslåede ændrede affattelse af opkrævningsbestemmelserne i § 11, stk. 1, og § 11, stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af bidragsgrundlaget.
Endelig indebærer de foreslåede tilføjelser i § 9, stk. 1, og § 11, stk. 9, at værdien af køberetter til aktier ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder medarbejdere køberetter til aktier, skal foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder. Bemyndigelsen vedrører for det første oplysninger om udnyttelsen af sådanne køberetter samt oplysning om værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Hermed sikres, at værdien af køberetten bliver beskattet. For det andet vedrører bemyndigelsen oplysninger om den ansattes m.m. afståelse af en sådan køberet, dvs. oplysning om den 1. afståelse. For så vidt angår afståelsessituationen, vil der i forbindelse med den nærmere udmøntning af indberetningspligten blive taget hensyn til, at selskabet måske ikke altid vil være bekendt med, at den ansatte m.m. har afstået køberetten.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 10, stk. 1, nr. 6, jf. forslagets § 2, nr. 1, og den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., jf. forslagets § 2, nr. 3, træder således i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens § 28 skal have virkning for køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Endvidere foreslås det, at udvidelsen af bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsfonde til at omfatte køberetter til aktier skal have virkning for køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Endelig foreslås det, at ændringen af skattekontrolloven om indførelse af indberetningspligt skal have virkning for køberetter, der erhverves den og dermed ydes den 19. februar 1998 eller senere.
Til stk. 3
Det foreslås, at de øvrige ændringer af kursgevinstloven, jf. forslagets § 2, nr. 2, 4 og 5, skal have virkning fra og med indkomståret 1998. Ændringen vedrørende køberetter til aktier, jf. forslagets § 2, nr. 4 og 5, skal således efter forslaget have virkning for køberetter, der erhverves i indkomståret 1998 eller senere.
Skriftlig fremsættelse (19. februar 1998)
Skatteministeren (Carsten Koch)
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. (Aktiekøberetter i koncernforhold).
(Lovforslag nr. L 190).
Lovforslaget har tre formål. For det første at justere reglerne om udskydelse tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier, for det andet at indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte køberetter og for det tredie at indføre en indberetningspligt for det selskab, hvor modtageren er ansat.
De gældende regler om udskydelse af beskatningstidspunktet omfatter alene køberetter til aktier, der er tildelt af det selskab, hvor modtageren er ansat. Køberetter anses for modtaget af arbejdsgiverselskabet, såfremt køberetterne kommer direkte for arbejdsgiverselskabet eller såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.
Det foreslås, at reglernes anvendelsesområde udvides, således at de tillige finde anvendelse, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Efter forslaget skal et koncernforbundet selskab defineres i overensstemmelse med kursgevinstlovens koncerndefinition. Efter denne definition anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
I forlængelse af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet indeholder forslaget en række justeringer af reglerne vedrørende selskabets fradrag for den modsvarende udgift. Hvor der er fradragsret for de udgifter, der er forbundet med de tildelte køberetter, foreslås det, at fradragsretten altid skal tilkomme arbejdsgiverselskabet, dvs. også selv om køberetten kommer fra et koncernforbundet selskab. Samtidig foreslås det, at fradraget altid udskydes til det tidspunktet, hvor den tildelte køberet udnyttes, uanset om den ansatte måtte have afstået den tildelte køberet. For at undgå at arbejsgiverselskabet kan opnå fradrag to gange for samme udgift, dels via reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels via aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel om opgørelse af fortjeneste og tab på de aktier, der afstås til opfyldelse af de tildelte køberetter. Opgørelsesreglen har alene betydning, hvor det er arbejdsgiverselskabet, der skal levere aktier til opfyldelse af køberetterne, og indebærer, at selskabet ved opgørelsen skal anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet i stedet for den favørkursværdi, som modtageren erhverver aktierne til.
I tilknytning til reglerne om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier foreslås et par ændringer af kursgevinstloven, som skal sikre mod dobbeltbeskatning i tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af modgående kontrakter. De foreslåede ændringer betyder, at der i disse situationer kun bliver tale om personalegodebeskatning og ikke tillige beskatning efter kursgevinstloven.
Lovforslaget indeholder som nævnt tillige et forslag om indførelse af pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte køberetter til aktier. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget, herunder opgørelsen af bidragsgrundlaget og beregningen af bidragets størrelse, skal efter forslaget foretages af de statslige told- og skattemyndigheder. Af samme grund foreslås det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.
Endelig foreslås det som nævnt, at der indføres mulighed for etablering af en indberetningsordning vedrørende køberetter til aktier, der tildeles ansatte. Indberetningsordningen vil bl.a. kunne omfatte oplysning om udnyttelse og den ansattes afståelse af tildelte køberetter, herunder angivelse af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.
Justeringen af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier har ikke i sig selv provenumæssige konsekvenser, idet justeringen samlet set sikrer, at reglerne får det oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde. Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte køberetter til aktier vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere, men merprovenuet skønnes dog at være beskedent. Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told2Skat i 1998 på 1,8 mill. kr. til tilretning af edb-systemer og information.
Lovforslagets præciseringer m.m. skønnes at skabe klarere regler til gavn for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til ansatte i form af køberetter til aktier.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. 86 pct. af virksomhederne vurderede, at lovforslaget ikke ville berøre deres administration.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af forslaget
§ 7 A. - - -
Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst
1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.
3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.
6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.
7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.
8) Tilskud, der ydes af staten eller af en kommune.
9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.
Stk. 3-4. - - -
§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget
- - -
b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt,
- - -
2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.
- - -
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3« ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.
4. § 11, stk. 8 , affattes således
» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«
5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
- - -
6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.
- - -
2. I § 16, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».
§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.
- - -
Stk. 8 . For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
Stk. 9 . Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte m.fl. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.
- - -
§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes.«
§ 22 . - - -
Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningsloven, hvor personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.
- - -
4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.«
5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.
»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28.«
§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
§ 30. - - -
Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3,5,6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.
Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller foretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.
- - -
Ingen
Nr LSF 190
Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og lov om arbejdsmarkedsfonde (Aktiekøberetter i koncernforhold)
Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)
den 19. februar 1998