1997 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FUSIONSSKATTELOVEN OG SKATTESTYRELSESLOVEN (HÅNDTERING AF PENGEINSTITUTKRISER)

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og § 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7 . Stk. 6, 1. pkt., finder ved fusioner mellem pengeinstitutter, der er omfattet af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 2, ikke anvendelse på underskud, som er opstået før fusionen i et modtagende pengeinstitut, såfremt det modtagende pengeinstitut i de seneste 5 indkomstår har værdiansat fastforrentede obligationer efter lagerprincippet, og det modtagende pengeinstituts kernekapital, jf. bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 2, på fusionsdatoen er større end det indskydende pengeinstituts kernekapital.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt, ændres »§ 8 » til: »og § 8, stk. 1-6 og 8,».

3. I § 15 d, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 8 » til: »§ 8, stk. 1-6 og 8,».

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og § 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7 . Stk. 6, 1. pkt., finder ved fusioner mellem pengeinstitutter, der er omfattet af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 2, ikke anvendelse på underskud, som er opstået før fusionen i et modtagende pengeinstitut, såfremt det modtagende pengeinstitut i de seneste 5 indkomstår har værdiansat fastforrentede obligationer efter lagerprincippet, og det modtagende pengeinstituts kernekapital, jf. bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 2, på fusionsdatoen er større end det indskydende pengeinstituts kernekapital.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt, ændres »§ 8« til: »og § 8, stk. 1-6 og 8,».

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, indsættes i § 20 C, stk. 2, 1. pkt. , efter »§ 20 A«: »eller § 48 a i lov om banker og sparekasser m.v.«.

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, indsættes i § 20 C, stk. 2, 1. pkt. , efter »§ 20 A«: »eller § 48 a i lov om banker og sparekasser m.v.«.

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for § 1' s ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Økonomiministeriet offentliggjorde i september 1997 rapporten »Håndtering af pengeinstitutkriser«. Som opfølgning på rapportens anbefalinger og i tilknytning til det af økonomiministeren fremsatte lovforslag om ændring af bank- og sparekasseloven fremsættes der hermed forslag om ændring af fusionsskatteloven og skattestyrelsesloven. Det foreslås, at en skattefri fusion mellem pengeinstitutter kan gennemføres uden, at det modtagende pengeinstituts fremførbare underskud bortfalder. Endvidere foreslås det i skattestyrelsesloven præciseret, at en forhåndsbesked fra det særlige værdiansættelsesnævn, som økonomiministeren foreslår nedsat, er bindende for de skattelignende myndigheder. Forhåndsbeskeden er ligeledes bindende for de involverede pengeinstitutter i den forstand, at værdiansættelsesnævnets afgørelser efter økonomiministerens lovforslag ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Formålet med den samlede indsats på dette område er at tilvejebringe et bedre grundlag for at håndtere pengeinstitutkriser.

Administrative konsekvenser

Forslagene skønnes ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om, at det modtagende pengeinstitut ikke mister sine fremførte underskud, må antages at være en afgørende forudsætning for, at overtagelsen af et nødlidende pengeinstitut gennemføres som en skattefri fusion, hvis det modtagende institut har nævneværdige fremførte underskud. Forslaget indebærer således ikke noget egentligt provenutab, idet det antages, at en skattepligtig fusion, som er alternativet, ikke ville udløse skattebetaling i det indskydende pengeinstitut.

I det omfang skattefri fusion efter lovforslaget træder i stedet for en skattepligtig fusion, som ville have udløst skattebetaling i det indskydende institut, kan lovforslaget medføre et provenutab, der skønnes at være meget begrænset, da hovedparten af de større pengeinstitutter anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på deres beholdning af obligationer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene er led i en indsats for at tilvejebringe et bedre beredskab til håndtering af fremtidige pengeinstitutkriser. Forslaget om ændring af fusionsskatteloven sikrer, at et pengeinstitut, der medvirker til at videreføre et nødlidende pengeinstituts aktiviteter ved at fusionere med dette, ikke fortaber sit eget skattemæssige underskud. Med forslaget om, at der kan opnås en bindende forhåndsbesked fra et uafhængigt værdiansættelsesnævn, muliggøres en hurtig afklaring for de involverede pengeinstitutter af den skattemæssige værdiansættelse i forbindelse med overtagelse af et kriseramt pengeinstitut. Der er således tale om erhvervsøkonomiske og administrative lettelser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslagene har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om, at det modtagende pengeinstitut ikke mister sine fremførte underskud, vil kræve notifikation over for Europa-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte, da der er tale om en særlig undtagelse for pengeinstitutter, der imidlertid skal ses i lyset af, at undtagelsen ikke udgør en særlig fordel for pengeinstitutterne, men blot kompenserer for forholdene i denne særlige sektor.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge fusionsskattelovens § 8, stk. 6, kan underskud fra tidligere år i de fusionerede selskaber uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke fradrages ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Det gælder såvel underskud i det indskydende selskab som underskud i det modtagende selskab.

Reglen medfører således, at et underskud hos et modtagende pengeinstitut bortfalder i tilfælde af, at der gennemføres en skattefri fusion med et andet pengeinstitut.

Den overvejende del af de større pengeinstitutter har valgt at anvende det såkaldte lagerprincip i deres skatteregnskab, dvs. at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af fordringerne ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb. Lagerprincippet er beskrevet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1. Da pengeinstitutter har store fondsbeholdninger med fastforrentede fordringer, vil deres skattemæssige resultat i høj grad være præget af kursreguleringer, således at de i år med rentestigning ofte vil have underskud og overskud i år med rentefald.

Det kan derfor ramme et pengeinstitut særligt hårdt, at dets eget skattemæssige underskud bortfalder. Efter gældende regler vil f.eks. et underskud i et landsdækkende pengeinstitut gå tabt, hvis instituttet medvirker til at videreføre et lille nødlidende pengeinstituts aktiviteter ved skattefrit at fusionere med dette. Det gælder, uanset fusionen ikke er udtryk for skattetænkning, og at underskuddet ville være bevaret, hvis fusionen ikke var gennemført.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i fusionsskattelovens § 8 om, at et modtagende pengeinstitut, der i de seneste 5 år har anvendt lagerprincippet på fastforrentede obligationer, også efter en fusion kan fremføre sit skattemæssige underskud. Lagerprincippet er som nævnt beskrevet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1. Der foretages ingen ændring for så vidt angår det indskydende pengeinstitut, hvis underskud således fortabes ved fusionen.

Bestemmelsen finder kun anvendelse ved fusioner mellem pengeinstitutter, der er omfattet af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 2, dvs. banker, sparekasser og andelskasser samt sammenslutningen af andelskasser, jf. bank- og sparekasselovens § 15 f.

For at forhindre, at der spekuleres i bestemmelsen på den måde, at et pengeinstitut lader et lille institut, der har oparbejdet et meget stort underskud, være det modtagende selskab, foreslås der indsat et krav om, at det modtagende pengeinstituts kernekapital skal være større end det ophørende pengeinstituts kernekapital. Ved kernekapital forstås ifølge bank- og sparekasselovens § 21 a indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital samt overkurs ved emission og reserver.

Forslaget om, at det modtagende pengeinstitut ikke mister sine fremførte underskud ved fusion med et andet pengeinstitut, er derimod ikke begrænset til den situation, hvor det indskydende selskab er nødlidende, da det ville kunne indebære, at fusion med et selskab, der er inde i en uheldig udvikling, først finder sted på et sent tidspunkt i forløbet. Bestemmelsen ville dermed ikke tilstrækkeligt effektivt kunne medvirke til at forebygge pengeinstitutkriser.

Til nr. 2 og 3

Ifølge fusionsskattelovens § 15 b om spaltning og § 15 d om tilførsel af aktiver finder fusionsskattelovens § 8 om de skattemæssige virkninger af en fusion tilsvarende anvendelse ved sådanne transaktioner. Da den foreslåede bestemmelse om det modtagende pengeinstituts bevarelse af sit skattemæssige underskud kun skal gælde ved fusion af pengeinstitutter, er det derfor nødvendigt at ændre henvisningsbestemmelserne, således at det fremgår, at den nye § 8, stk. 7, ikke finder anvendelse ved spaltning og tilførsel af aktiver.

Til § 2

Forslaget er en konsekvens af det af økonomiministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., hvori der stilles forslag om etablering af et særligt værdiansættelsesnævn, der hurtigt skal kunne give en bindende forhåndsbesked om den skattemæssige værdi af udlån i et pengeinstitut, der ikke længere opfylder bank- og sparekasselovens kapitalkrav, i forbindelse med en videreførelse af det nødlidende pengeinstituts aktiviteter.

Med forslaget præciseres, at en sådan forhåndsbesked er bindende for de skattelignende myndigheder. Disse myndigheder skal således lægge forhåndsbeskeden til grund ved behandling af det beskrevne forhold. Denne binding gælder dog kun ved den ligningsmæssige behandling af det overtagende pengeinstitut og ved den ligningsmæssige behandling af det pengeinstitut, der overtages. Forhåndsbeskeden er bindende for de involverede pengeinstitutter i den forstand, at værdiansættelsesnævnets afgørelser efter økonomiministerens lovforslag ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

I det omfang, der efterfølgende sker ændringer i forudsætninger, der har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden, er den ikke bindende.

Til § 3

Bestemmelsen i § 1 om, at det modtagende pengeinstitut ikke mister sine fremførte underskud, vil som nævnt ovenfor kræve notifikation over for Europa-Kommissionen. Skatteministeren foreslås derfor bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. § 1 vil blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Det foreslås, at § 2 træder i kraft den 1. juli 1998 ligesom det af økonomiministeren stillede forslag vedrørende oprettelse af et værdiansættelsesnævn.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven og skattestyrelselsesloven. (Håndtering af pengeinstitutkriser).

(Lovforslag nr. L 175).

Lovforslaget følger op på Økonomiministeriets rapport »Håndtering af pengeinstitutkriser«, der blev offentliggjort i september 1997, og fremsættes i tilknytning til det af økonomiministeren fremsatte lovforslag om ændring af bank- og sparekasseloven.

Det foreslås, at en skattefri fusion mellem pengeinstitutter kan gennemføres, uden at det modtagende pengeinstituts fremførbare underskud bortfalder. Der foreslås ingen ændring for så vidt angår det indskydende pengeinstitut, hvis underskud således fortabes ved fusionen.

Endvidere foreslås det i skattestyrelsesloven præciseret, at en forhåndsbesked fra det særlige værdiansættelsesnævn, som økonomiministeren foreslår nedsat, er bindende for de skattelignende myndigheder. Forhåndsbeskeden er ligeledes bindende for de involverede pengeinstitutter i den forstand, at værdiansættelsesnævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Værdiansættelsesnævnet skal hurtigt kunne give en bindende forhåndsbesked om den skattemæssige værdi af udlån i et pengeinstitut, der ikke længere opfylder bank- og sparekasselovens kapitalkrav, i forbindelse med en videreførelse af det nødlidende pengeinstituts aktiviteter.

Formålet med den samlede indsats på dette område er at tilvejebringe et bedre grundlag for at håndtere pengeinstitutkriser.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. Lovforslaget kan medføre et provenutab, der skønnes at være meget begrænset.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 15 b. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3-5. ---

3. I § 15 d, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 8« til: »§ 8, stk. 1-6 og 8,».

§ 15 d. ---

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på tilførselstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på tilførselstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. ---

§ 20 C. ---

Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens afgivelse.

Stk. 3. ---

Ingen

Nr LSF 175

Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven og skattestyrelsesloven (Håndtering af pengeinstitutkriser)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 5. februar 1998