1997 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, PERSONSKATTELOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN, INVESTERINGSFONDSLOVEN M.V. (EFTERBETALING AF STATSLÅN, TILSKUD TIL BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER, STUDIEREJSELEGATER, PH.D.-STUDERENDE, GODTGØRELSER FRA HJEMMEVÆRNET, TILSKUD TIL IVÆRKSÆTTERE, INVESTERINGSFONDSMIDLER SAMT KONSEKVENSÆNDRINGER M.V.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved § 9 i det af Folketinget den 5. februar 1998 vedtagne forslag til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt, og

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmands- brug m.m. og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.«

2. § 7, litra g, affattes således

»g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.«

3. § 7, litra æ, affattes således

»æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

4. § 7, litra ø, affattes således

»ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.«

5. § 7 E, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.«

6. I § 7 E, stk. 2, indsættes efter »fredet«: »eller bevaringsværdig«.

7. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,».

8. § 7 F, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

Nr. 5-13 bliver herefter nr. 3-11.

9. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 2«.

10. I § 7 F, stk. 3, indsættes efter »lov om privat byfornyelse § 6 a«: »eller i henhold til lov om byfornyelse § 106«.

11. I § 7 G indsættes efter »saneringslovens § 64 c«: »eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1«.

12. § 7 H ophæves.

13. I § 7 K, stk. 1, 2. pkt., ændres »ved opholdet på studiestedet.« til: »til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet, jf. stk. 2.«

14. § 7 K, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i § 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang udgifterne dokumenteres.«

15. I § 7 M indsættes som stk. 2

»Stk. 2 . Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.«

16. I § 8 N indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.«

17. I § 9, stk. 5, 7. pkt., ændres », modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,» til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,».

18. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »hans« til: »den pågældendes«.

19. § 17 C affattes således

»§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

20. § 27, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb, som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat beløbet er betalt, og

2) beløb, som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmands- brug m.m. og jordrente, forudsat beløbet er betalt.«.

2. § 7, litra g, affattes således

»g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjydske landsdele, samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.«.

3. § 7, litra æ, affattes således

»æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.«.

4. § 7, litra ø , affattes således

»ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.«.

5. § 7 E, stk. 1, 1. pkt. , affattes således

»Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning til bygningsarbejder på fredede bygninger og bygninger, der er bevaringsværdige i henhold til § 17 i lov om bygningsfredning, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.«.

6. I § 7 E, stk. 2, indsættes efter »fredet«: »eller bevaringsværdig«.

7. § 7 F, stk. 1, nr. 2 , affattes således

»2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,».

8. § 7 F, stk. 1, nr. 3 og 4 , ophæves.

Nr. 5-12 bliver herefter nr. 3-10.

9. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 2«.

10. I § 7 F, stk. 3 , indsættes efter »lov om privat byfornyelse § 6 a«: »eller i henhold til lov om byfornyelse § 106«.

11. I § 7 G indsættes efter »saneringslovens § 64 c«: »eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1«.

12. § 7 H ophæves.

13. I § 7 K, stk. 1, 2. pkt. , ændres »ved opholdet på studiestedet.« til: »til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet, jf. stk. 2.«.

14. § 7 K, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i § 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang udgifterne dokumenteres.«.

15. I § 7 M indsættes som stk. 2

»Stk. 2 . Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.«.

16. I § 8 N indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.«.

17. I § 9, stk. 5, 7. pkt. , ændres », modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,» til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,».

18. I § 15, stk. 2, 2. pkt. , ændres »hans« til: »den pågældendes«.

19. § 17 C affattes således

»§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

20. § 27, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb, som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat beløbet er betalt, og

2) beløb, som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmands- brug m.m. og jordrente, forudsat beløbet er betalt.«.

2. § 7, litra g, affattes således

»g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjydske landsdele, samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved § 9 i det af Folketinget den 5 februar 1998 vedtagne forslag til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt, og

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmands- brug m.m. og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.«

2. § 7, litra g, affattes således

»g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.«

3. § 7, litra æ, affattes således

»æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

4. § 7, litra ø, affattes således

»ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.«

5. § 7 E, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.«

6. I § 7 E, stk. 2, indsættes efter »fredet«: »eller bevaringsværdig«.

7. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,».

8. § 7 F, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

Nr. 5-13 bliver herefter nr. 3-11.

9. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 2«.

10. I § 7 F, stk. 3, indsættes efter »lov om privat byfornyelse § 6 a«: »eller i henhold til lov om byfornyelse § 106«.

11. I § 7 G indsættes efter »saneringslovens § 64 c«: »eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1«.

12. § 7 H ophæves.

13. I § 7 K, stk. 1, 2. pkt., ændres »ved opholdet på studiestedet.« til: »til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet, jf. stk. 2.«

14. § 7 K, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i § 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang udgifterne dokumenteres.«

15. I § 7 M indsættes som stk. 2

»Stk. 2 . Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.«

16. I § 8 N indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.«

17. I § 9, stk. 5, 7. pkt., ændres », modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,» til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,».

18. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »hans« til: »den pågældendes«.

19. § 17 C affattes således

»§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

20. § 27, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 2

I lov nr. 305 af 24. april 1996 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven). (Ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»De nævnte bestemmelser har dog også virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1998-2001, såfremt beløbsmodtagerne den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at få lønnet ph.d.-stipendium efter »Aftale om lønnede ph.d.-stipendiater« mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet ph.d.-stipendium.'

§ 2

I lov nr. 305 af 24. april 1996 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.

»De nævnte bestemmelser har dog også virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1998 - 2000, såfremt beløbsmodtagerne den 31. december 1997 har Ph.D.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at få lønnet Ph.D.-stipendium efter »Aftale om lønnede Ph.D.-stipendiater« mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet Ph.D.-stipendium.'.

§ 2

I lov nr. 305 af 24. april 1996 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.

»De nævnte bestemmelser har dog også virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1998 - 2000, såfremt beløbsmodtagerne den 31. december 1997 har Ph.D.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at få lønnet Ph.D.-stipendium efter »Aftale om lønnede Ph.D.-stipendiater« mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet Ph.D.-stipendium.'.

§ 2. - - -

Stk. 2. Ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10, som affattet ved denne lovs § 1, har dog kun virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1995-97.

- - -

§ 2

I lov nr. 305 af 24. april 1996 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven). (Ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»De nævnte bestemmelser har dog også virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1998-2001, såfremt beløbsmodtagerne den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at få lønnet ph.d.-stipendium efter »Aftale om lønnede ph.d.-stipendiater« mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet ph.d.-stipendium.'

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997 og § 4 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ligningslovens § 6«: »og § 6 A«.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »ligningslovens § 6«: »og § 6 A«.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »ligningslovens § 6«: »og § 6 A«.

§ 3. Henlæggelser til investeringsfonds kan kun anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skibe til erhvervsmæssig brug, bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, og særlige installationer i sådanne bygninger, samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. nærmere § 7 og § 7 A. Det samme gælder, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

- - -

Efter 2. behandling den 5. februar 1998

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997 og § 4 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ligningslovens § 6«: »og § 6 A«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 U indsættes

»§ 8 V . Hypotekbanken skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i

1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.

2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Stk. 2 . Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Hypotekbanken om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Hypotekbanken skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 8 U«: », § 8 V«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 U indsættes

»§ 8 V . Hypotekbanken skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i

1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.

2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Stk. 2 . Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Hypotekbanken om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Hypotekbanken skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 8 U«: », § 8 V«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,

- - -

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 U indsættes

»§ 8 V . Hypotekbanken skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i

1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.

2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Stk. 2 . Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Hypotekbanken om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Hypotekbanken skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 8 U«: », § 8 V«.

9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 D, 7 F, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 U indsættes

»§ 8 V . Hypotekbanken skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i

1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.

2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Stk. 2 . Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Hypotekbanken om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Hypotekbanken skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 8 U«: », § 8 V«.

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret ved § 8 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, bortset fra udbyttekontrakter,».

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. , ændres »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3, bortset fra udbyttekontrakter,».

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. , ændres »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3, bortset fra udbyttekontrakter,».

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret ved § 8 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, bortset fra udbyttekontrakter,».

§ 6

I lov nr. 980 af 17. december 1997 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og forskellige andre love. (Ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) foretages følgende ændring

1. § 20, nr. 2, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1994. § 1, nr. 5 og 6, har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 1. december 1997. § 1, nr. 7, 10 og 11, har virkning fra og med den 1. januar 1998. § 1, nr. 15, har virkning fra og med den 1. april 1999. § 1, nr. 16, har virkning fra og med den 1. august 1997. § 4, nr. 1, har virkning for betalinger, der modtages fra og med den 1. januar 1997. § 5 har virkning for indkomståret 1998 og senere indkomstår.

Stk. 3. § 1, nr. 13, 14 og 17, træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De foreslåede ændringer berører henholdsvis ligningsloven og ændringsloven til denne vedrørende de Ph.D.-studerendes studierejser i udlandet m.v. Herudover vedrører ændringerne bestemmelser i personskatteloven, skattekontrolloven og investeringsfondsloven.

De væsentligste ændringer er følgende

Fradrag for visse rentelignende efterbetalingsbeløb

Forslaget indeholder en ændring af ligningsloven, hvorved der tilvejebringes fornøden hjemmel for fradragsretten for efterbetalingsbeløb, der i visse tilfælde skal betales ved tilbagebetaling af statslån, der er ydet i henhold til lov om arbejderboliger på landet og statshusmandsloven.

Efter reglerne i lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997 og den nu ophævede statshusmandslov, jf. § 36, stk. 2, i jordkøbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, har der været adgang til at yde statslån på særlige favorable rentevilkår. De ydede statslån forfalder bl.a. til betaling i tilfælde af ejerskifte eller misligholdelse fra låntagers side. Fælles for de situationer er, at der ud over tilbagebetalingen af selve statslånet tillige skal betales et såkaldt renteefterbetalingsbeløb. Efterbetalingsbeløbet udgør forskellen mellem de rentebeløb, der rent faktisk er betalt, og de rentebeløb, der skulle have været betalt, såfremt statslånet var blevet forrentet fuldt ud.

Efterbetalingsbeløbene er i praksis hidtil blevet sidestillet med renteudgifter og dermed anset for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra e. Henset til den måde, efterbetalingsbeløbene opgøres på, er vurderingen imidlertid, at beløbene ikke kan sidestilles med en ordinær fradragsberettiget renteudgift. Det vil sige, at der principielt ikke har været hjemmel til at fradrage efterbetalingsbeløbene ved indkomstopgørelsen. Det findes dog rimeligt, at de pågældende efterbetalingsbeløb behandles på samme måde som egentlige renteudgifter, idet situationen ellers kan være den, at det ville have været mere fordelagtigt, såfremt statslånet i sin tid var blevet ydet på almindelige vilkår.

Da efterbetalingsbeløbene foreslås behandlet som egentlige renteudgifter, findes det hensigtsmæssigt i lighed med renteudgifter at indføre indberetningspligt for efterbetalingerne.

Skattefrihed for tilskud til bevaringsværdige bygninger

Det foreslås at skattefritage de tilskud, der i henhold til § 16 i bygningsfredningsloven ydes af miljø- og energiministeren til bygningsarbejder på bygninger, som findes bevaringsværdige i henhold til samme lovs § 17. Formålet med bestemmelsen er at ligestille ejerne af bevaringsværdige bygninger med ejerne af fredede bygninger, for hvem der allerede eksisterer skattefrihed for tilsvarende tilskud.

Skattefriheden er forudsat ved gennemførelsen af den af miljø- og energiministeren ved lov nr. 228 af 10. juni 1997 foretagne ændring af bygningsfredningsloven og lov om planlægning.

Skattefri støtte i form af rente- og afdragsfrie lån

Det fastslås, at den støttefordel, som en låntager opnår ved optagelsen af et rente- og afdragsfrit lån hos det kommunale bygningsforbedringsudvalg til istandsættelsesarbejder i henhold til byfornyelseslovens § 134, stk.1, er skattefri.

Fritagelsen er, som det gør sig gældende for ovennævnte fritagelse for tilskud til de bevaringsværdige bygninger, forudsat i ny lovgivning. I dette tilfælde boligministerens nye byfornyelseslov (lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse).

Den nye byfornyelseslov og ændringen af bygningsfredningsloven er på disse punkter gennemført i samarbejde mellem boligministeriet og miljø- og energiministeriet og har nøje sammenhæng.

Skattefrie rejselegater

Legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, er skattefrie, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Det er ofte studerende, der modtager sådanne legater.

Ligningsrådet fastsætter de omtalte beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Beløbet er efter gældende regler fastsat på basis af statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost og småfornødenheder ved tjenesterejser i udlandet og med tillæg af en tredjedel af det såkaldte hoteldispositionsbeløb. Der er altså tale om at anvende de satser, som statens ansatte hidtil har benyttet.

Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 ændrede Folketinget senest reglerne om skattefri rejsegodtgørelse til dækning af lønmodtageres merudgifter ved rejser for en arbejdsgiver. Ændringerne på området for skattefrie godtgørelser har bl.a. haft til formål at etablere samme regler for statens ansatte på tjenesterejse i udlandet og andre lønmodtagere på tjenesterejse for en arbejdsgiver. Derudover fremgår satserne nu direkte af lovgivningen og skal ikke som hidtil fastsættes af Ligningsrådet.

I lyset af de nævnte ændringer af reglerne for skattefrie godtgørelser for merudgifter ved tjenesterejser foreslås det, at reglerne for legatmodtagere ændres, så de også fremover vil ligge tæt op ad de regler og satser for skattefrie godtgørelser, som gælder for lønmodtagere på tjenesterejse i udlandet.

Reglerne for lønmodtageres tjenesterejser er først fuldt indfaset i 2001. Derfor foreslås det, at de foreslåede regelændringer om skattefrie rejselegater først træder i kraft den 1. januar 2001.

Ph.D.-særreglerne i ligningslovens § 7 K

Særreglerne for Ph.D.-studerende blev senest ændret ved lov nr. 305 af 24. april 1996 (Ph.D.-studerendes studierejser i udlandet m.v.). Reglerne blev begrænset til at have virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1995-97, jf. lovens § 2, stk. 2. Baggrunden for denne begrænsning var en forventning om, at Akademikernes Centralorganisation (AC) og Finansministeriet ville indgå en overenskomst for Ph.D.-studerende, der ville gøre dem til lønmodtagere, og dermed overflødiggøre særreglerne i ligningslovens § 7 K.

Finansministeriet er nu med Akademikernes Centralorganisation (AC) nået til enighed om et aftalegrundlag for lønnede Ph.D.-stipendiater, hvorved de Ph.D.-studerende, der tildeles stipendium, opnår status som lønmodtagere. Dette betyder, at der som hovedregel ikke længere er behov for skattemæssige særregler for denne gruppe, idet lønmodtagere efter gældende regler allerede er berettiget til at modtage skattefri godtgørelse fra deres arbejdsgiver.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 1998.

I bemærkningerne til lov nr. 305 af 24. april 1996 siges der, at »såfremt det ikke viser sig muligt at overføre Ph.D.-studerende, som har begyndt deres Ph.D.- studium under stipendieordningen, til overenskomstmæssig ansættelse, kan det blive aktuelt at give disse Ph.D.-studerende mulighed for at færdiggøre deres studium med opretholdelse af de skattemæssige særregler i ligningslovens § 7 K. En eventuel forlængelse af skattefritagelsesbestemmelserne vil blive taget op til vurdering i lys af overenskomstforhandlingernes resultat.«

Det er denne vurdering, der ligger til grund for lovforslaget på dette område.

Der er ikke en pligt for allerede eksisterende stipendiater til at overgå til den nye overenskomst. De overgår kun, hvis de vælger det indenfor en frist på to måneder.

Det foreslås derfor, at de Ph.D.-studerende, der kan overgå til lønmodtagerstatus, men som vælger at forblive på Ph.D-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, fortsat skal kunne anvende særreglerne for Ph.D.-studerende frem til og med 2000.

Opretholdelse af skattefrihed for godtgørelser udbetalt af hjemmeværnet

Hjemmeværnet udbetaler i et vist omfang godtgørelser til dækning af f.eks. rejse- og befordringsudgifter, der afholdes af frivilligt ulønnet personel som led i hjemmeværnets virksomhed. Sådanne ydelser anses for omfattet af skattefritagelsesområdet efter statsskattelovens § 5, litra d, der imidlertid er ophævet ved lov nr. 1063 af 12. december 1996, dog således, at skattefritagelsen gælder indtil den 31. marts 1999.

Det foreslås at bevare skattefritagelsen for sådanne godtgørelser i tiden derefter.

Fradragsret for iværksættere

Efter ligningslovens § 8 N kan udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Lov om tilskud til iværksættere er nu ophævet, men der kan stadig udbetales tilskud efter loven på baggrund af tilsagn, der er ydet før lovens ophævelse.

Der er fra den 1. august 1997 gennemført en ny ordning med gratis rådgivning før virksomhedsstart. Ordningen har hjemmel i lov om erhvervsfremme § 2 og indebærer, at iværksættere kan få tilskud på op til 7.000 kr. til minimum 12 timers rådgivning hos en etableringsvejleder.

Den nye ordning med gratis rådgivning før virksomhedsstart er tilrettelagt således, at afregning af tilskud vedrørende rådgivningen sker ved, at den etableringsvejleder, iværksætteren har antaget, fremsender faktura til Erhvervsfremmestyrelsen, der betaler tilskuddet direkte til vejlederen.

Efter gældende regler er et offentligt tilskud som dette skattepligtig indkomst for iværksætteren. For personer er det tillige personlig indkomst.

Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre, at iværksætteren stilles på samme måde som efter ordningen med iværksætterklippekortet efter lov om tilskud til iværksættere. Det foreslås derfor, at udgifter i forbindelse med ordningen om den gratis rådgivning før virksomhedsstart er fradragsberettigede for iværksætteren, i det omfang der er udbetalt tilskud dertil efter § 2 i lov om erhvervsfremme. Hvis tilskuddet f.eks. kun er på 2.000 kr., kan der kun fradrages 2.000 kr. efter den foreslåede bestemmelse, uanset udgifternes størrelse.

Iværksætteren skal selvangive såvel tilskudsbeløbet som det dertil hørende fradrag i det indkomstår, hvori tilskudsbeløbet udbetales til vejlederen. Iværksætterens fradragsret er uafhængig af, hvorvidt virksomheden senere kommer i drift.

Udvidelse af anvendelsesområdet for investeringsfondsmidler

Ved den foreslåede ændring skabes der mulighed for, at investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill. Der er tale om de immaterielle aktiver, der i dag er nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3. Dog skal investeringsfondsmidler ikke kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, nævnte udbyttekontrakter. Investeringsfondsmidler skal således efter forslaget kunne anvendes til forlods afskrivning på de samme immaterielle aktiver som etableringskontomidler.

For så vidt angår de resterende ændringer i forslaget, der hovedsageligt udgør konsekvensændringer og rene redaktionelle rettelser, henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder en række justeringer, konsekvensændringer og præciseringer af bestemmelser i ligningsloven m.v., hvoraf størstedelen ikke har provenumæssige konsekvenser.

Af ændringerne skønnes forslaget om opretholdelse af skattefrihed for visse godtgørelser til frivilligt personel i hjemmeværnet at have provenumæssige konsekvenser. Skattefritagelsen vil omfatte den type ydelser, der efter gældende regler er skattefrie efter statsskattelovens § 5, litra d, frem til og med 31. marts 1999, hvor § 5, litra d, ophæves. Afhængig af hvilke rammer for skattefritagelsen Ligningsrådet fastsætter, skønnes videreførslen med stor usikkerhed at medføre, at der gives afkald på et forventet merprovenu på op til ca. 15 mill. kr. i 1999 og op til ca. 20 mill. kr. årligt fra og med 2000. Heraf skønnes ca. 9 mill. kr. i 1999 og ca. 12 mill. kr. i 2000 at vedrøre kommunerne. Forslaget har ingen finansårsvirkning for 1998.

Endvidere skønnes forslaget om indførelse af adgang til at anvende investeringsfondsmidler til anskaffelse af goodwill og andre immaterielle aktiver at kunne medføre en fremrykning af afskrivningerne i det omfang, der alternativt ville være blevet anskaffet driftsmidler, hvilket indebærer et provenutab. Med den gældende 10 årige afskrivningsperiode for goodwill m.v. vil nutidsvædien af afskrivningsfremrykningen pr. 100 mill. kr. anvendte investeringsfondsmidler i så fald udgøre ca. 10 mill. kr., hvoraf skatteværdien udgør ca. 4 mill. kr. Heraf vedrører godt halvdelen kommunerne. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig virkning i finansåret 1998.

Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med forslagene vedrørende sikring af skattefrihed for tilskud til bevaringsværdige bygninger, skattefrihed for rentebesparelse ved lån i henhold til byfornyelseslovens § 134 og skattefritagelsen for tilskuddene ydet gennem ordningen om gratis rådgivning før virksomhedsstart, idet skattefriheden blev forudsat ved udmålingen af ydelserne.

Endvidere er der ikke forbundet et egentligt provenutab med forslaget om fradragsret for efterbetalingsbeløb vedrørende statslån, idet der alene er tale om tilvejebringelse af hjemmel for den hidtil anvendte praksis.

Den foreslåede forlængelse af de gældende skattemæssige særregler for Ph.D.-studerende har ingen provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at Ph.D.-studerende, som alternativ til at være omfattet af den foreslåede forlængelse af de gældende skatteregler, frit kan vælge at overgå til de nye regler om beskatning som lønmodtagere. Den foreslåede forlængelse af bestemmelsen i ligningsloven sikrer således for så vidt angår ophold i udlandet, at de, der vælger at forblive på SU, stilles økonomisk lige med de Ph.D.-studerende, der vælger lønmodtagerstatus.

Endelig skønnes forslaget om, at legatmodtagere fra og med 2001 skal omfattes af de generelle rejsegodtgørelsesregler for lønmodtagere, ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser, idet det antages, at der vil kunne dokumenteres udgifter svarende til rejselegaternes størrelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om udvidelse af anvendelsesområdet for investeringsfondsmidler er en liberalisering af regelsættet til gunst for erhvervslivet. Herudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdigt administrativt mer- eller mindrearbejde for erhvervsvirksomhederne.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

EU-retlige aspekter

Ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart udgør statsstøtte, men er ikke notificeret over for EU-Kommissionen, da den er omfattet af de minimisreglerne. Den foreslåede ændring af ligningslovens § 8 N indebærer også statsstøtte og er også omfattet af de minimisreglerne og skal som følge heraf ikke notificeres over for EU-Kommissionen.

Lovforslaget har iøvrigt ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at skattepligtige personer ved indkomstopgørelsen kan fradrage visse såkaldte renteefterbetalingsbeløb, som skal betales i medfør af lov om arbejderboliger på landet og statshusmandsloven. Fradragsretten foreslås gjort betinget af, at beløbene rent faktisk er betalt.

Efterbetalingsbeløbene efter lov om arbejderboliger på landet knytter sig til tilbagebetaling af statslån ydet til køb af byggegrund og opførsel af bygninger samt tilbagebetaling af boligdriftslån.

Efter § 19 a i lov om arbejderboliger på landet kan ejeren af en arbejderbolig, der er opført i henhold til loven, kræve, at ejendommen frigøres for pålagte rådighedsindskrænkninger mod indbetaling af (bl.a.) de indestående statslån og et beløb beregnet som forskellen mellem de rentebeløb, der er betalt efter ejendommens oprettelse, og de, der skulle have været betalt, såfremt lånene var blevet forrentet fuldt ud, jf. § 19 a, stk. 1, litra b, samt et tillæg af rentes rente af renteefterbetalingen, beregnet på grundlag af den i pantebrevet fastsatte rentefod, jf. § 19 a, stk. 1, litra c. Indestående statslån samt de i § 19 a, stk. 1, litra b og c, nævnte beløb skal tillige indbetales ved ejerskifte, jf. § 22, stk. 1 og 2, i lov om arbejderboliger på landet.

Efter § 46 i lov om arbejderboliger på landet kan ejeren kræve, at ejendommen frigøres for pålagte rådighedsindskrænkninger mod (bl.a.) tilbagebetaling af ydede boligdriftslån og indbetaling af et beløb svarende til statens rentetab på de ydede boligdriftslån, beregnet som 6 1/2 pct. p.a. rente og rentes rente af de ydede lån regnet fra udbetalingen, jf. § 46, stk. 1, litra c. Ydede boligdriftslån samt det i § 46, stk. 1, litra c, nævnte beløb skal tillige indbetales ved ejerskifte, jf. § 49 i lov om arbejderboliger på landet. Endvidere er der efter § 46 a i lov om arbejderboliger på landet mulighed for at indfri ydede boligdriftslån før tid mod (bl.a.) tilbagebetaling af de ydede boligdriftslån og indbetaling af et beløb svarende til statens rentetab på de ydede boligdriftslån, beregnet som 6 1/2 pct. p.a. rente og rentes rente af de ydede lån regnet fra udbetalingen, jf. § 46 a, stk. 1, litra b.

Efter statshusmandsloven var der mulighed for at få bevilget statslån til erhvervelse af landbrugsejendomme eller landbrugsjord m.m. Statslånene blev enten ydet med en fast rente eller en konjunkturbestemt rente. Statshusmandsloven blev ophævet i 1971 ved lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven). Jordkøbsloven indeholder dog en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser vedrørende ejendomme og lån, der er ydet i henhold til statshusmandsloven, hvorved den for ejendommene og lånene hidtil gældende retstilstand opretholdes. Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

For lån med fast rente skal der efter bekendtgørelsen ske renteefterbetaling ved låntagers misligholdelse, jf. § 2, stk. 1, og ved ejerskifte, jf. § 6. For lån med konjunkturbestemt rente skal der tillige ske renteefterbetaling ved misligholdelse og ejerskifte, jf. § 27, stk. 3. Derudover kan låntager få tilladelse til at indfri lånet før tid eller afdrage lånet over en kortere periode mod en renteefterbetaling, jf. § 27, stk. 2. Det efterbetalingsbeløb, der skal betales i de nævnte situationer, er defineret i bekendtgørelsens § 9 som forskellen mellem det rentebeløb, der er betalt af lånet, og det der ville have været at betale, såfremt lånet skulle have været forrentet fuldt ud, og i tilfælde hvor der er svaret konjunkturbestemt rente, som det beløb, hvormed de renter, der skulle have været betalt, såfremt renteomberegning ikke havde fundet sted, overstiger de siden renteomberegningen betalte renter.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den i den gældende lovtekst nævnte lov - om ydelser fra dansk side til den pågældende personkreds - er ophævet med virkning fra den 1. januar 1991 og afløst af lov nr. 795 af 30. november 1990.

Til nr. 3

Den foreslåede ændrede affattelse indeholder en berigtigelse af en urigtig gengivelse af titlen på den lov om tilskud til afvikling af studiegæld m.v., hvortil der henvises i § 7, litra æ. Loven hedder rettelig »lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld«.

Til nr. 4

§ 6

I lov nr. 980 af 17. december 1997 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og forskellige andre love. (Ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) foretages følgende ændring

1. § 20, nr. 2, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1994. § 1, nr. 5 og 6, har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 1. december 1997. § 1, nr. 7, 10 og 11, har virkning fra og med den 1. januar 1998. § 1, nr. 15, har virkning fra og med den 1. april 1999. § 1, nr. 16, har virkning fra og med den 1. august 1997. § 4, nr. 1, har virkning for betalinger, der modtages fra og med den 1. januar 1997. § 5 har virkning for indkomståret 1998 og senere indkomstår.

Stk. 3. § 1, nr. 13, 14 og 17, træder i kraft den 1. januar 2001.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7 E. - - -

Stk. 2. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

7. § 7 F, stk. 1, nr. 2 , affattes således

»2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,».

§ 7 E. - - -

2. tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2-3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring,

- - -

8. § 7 F, stk. 1, nr. 3 og 4 , ophæves.

Nr. 5-12 bliver herefter nr. 3-10.

§ 7 F. - - -

3. tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger,

4. tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,

- - -

9. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 2«.

§ 7 F. - - -

8. tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne,

- - -

10. I § 7 F, stk. 3 , indsættes efter »lov om privat byfornyelse § 6 a«: »eller i henhold til lov om byfornyelse § 106«.

§ 7 F. - - -

Stk. 3. Tilskud, der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a, skal ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.

- - -

11. I § 7 G indsættes efter »saneringslovens § 64 c«: »eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1«.

§ 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c.

12. § 7 H ophæves.

§ 7 H. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, som arbejdsgiveren har tilbageholdt i arbejdstagerens løn.

13. I § 7 K, stk. 1, 2. pkt. , ændres »ved opholdet på studiestedet.« til: »til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet, jf. stk. 2.«.

§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

- - -

14. § 7 K, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i § 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang udgifterne dokumenteres.«.

§ 7 K. - - -

Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter de i stk. 1 omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

- - -

15. I § 7 M indsættes som stk. 2

»Stk. 2 . Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.«.

§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

16. I § 8 N indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.«.

§ 7, litra ø, er i sin nuværende affattelse indsat i ligningsloven ved lov nr. 219 af 10. april 1991. Bestemmelsen hjemler skattefritagelse for det tilskud, der efter de nærmere regler i den pågældende lov på undervisningsministeriets område ydes af henholdsvis staten og kommuner til nedsat elevbetaling for pensionisters m.v. deltagelse i kurser på højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Den foreslåede ændrede affattelse indebærer ingen ændringer af området for skattefritagelsen, men skal alene ses som en konsekvensændring, hvorved reglen tilpasses de ændringer, der er gennemført af undervisningsministeriets lov på området siden skattefritagelsesreglens indsættelse i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 20. juni 1996 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 5

Formålet med ændringen er at skattefritage de tilskud, som ejerne af bevaringsværdige bygninger får til brug for vedligeholdelse af bygningerne. Dette svarer til den gældende fritagelse for tilskud til fredede bygninger.

Efter bygningsfredningsloven kan miljø- og energiministeren yde støtte til bygningsarbejder på bygninger, som ministeren finder bevaringsværdige (§ 16, stk. 1, nr. 6). Desuden kan ministeren yde støtte til lokale bevaringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevaringsværdige bygninger (§ 16, stk. 1, nr. 7).

Støtten kan ydes såvel i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse som materialer.

Efter bygningsfredningslovens § 17 er en bygning bevaringsværdig i § 16, stk. 1, nr. 7s forstand, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14.

Det er, som det fremgår af § 17 i byningsfredningsloven, kommunalbestyrelsen, der gennem kommuneplan eller lokalplan fastlægger, hvilke bygninger, der er bevaringsværdige. Det er således ud over ejere af fredede bygninger kun ejere af bygninger, der er bedømt som bevaringsværdige, der kan nyde godt af den skattefrihed, der omhandles af bestemmelsen.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ændringen af bestemmelsen i ligningslovens § 7 E, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 7

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1994. § 1, nr. 5 og 6, har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 1. december 1997. § 1, nr. 7, 10 og 11, har virkning fra og med den 1. januar 1998. § 1, nr. 15, har virkning fra og med den 1. april 1999. § 1, nr. 16, har virkning fra og med den 1. august 1997. § 4, nr. 1, har virkning for betalinger, der modtages fra og med den 1. januar 1997. § 5 har virkning for indkomståret 1998 og senere indkomstår.

Stk. 3. § 1, nr. 13, 14 og 17, træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 7 F, stk.1, nr. 2, hjemler skattefritagelse for en række tilskudsordninger m.v. efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, som med virkning fra 1. januar 1998 afløses af lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse.

Den foreslåede ændrede affattelse indeholder for det første de med henblik på en videreførelse af de hidtidige skattefritagne områder nødvendige konsekvensændringer, således at overensstemmelsen mellem skattelovgivningen og byfornyelseslovgivningen på de pågældende punkter opretholdes, jf. nærmere nedenfor under punkterne a-c. Herudover fastslås skattefriheden for låntagere, der til bygningsistandsættelse opnår støtte i form af rente- og afdragsfrie lån fra det kommunale bygningsforbedringsudvalg i henhold til byfornyelseslovens § 134, stk.1, jf. nærmere nedenfor under punkterne d og e.

For det andet stilles der forslag om, at en bestemt tilskudsordning udgår fra skattefritagelsen, da den pågældende ordning må anses at have udtømt sin virkning, jf. nærmere nedenfor under punkt f.

a) De i den gældende § 7 F, stk. 1, nr. 2, nævnte regler i lov om byfornyelse og boligforbedring, §§ 37, stk. 1, 2 og 4, 40, stk. 2, og 47, stk. 1, afløses af henholdsvis §§ 151, stk. 2 og 5, 153, stk. 1 og 3, og 154, stk. 1, i den nye byfornyelseslov.

Forslaget indeholder de i så henseende fornødne konsekvensændringer.

Der er tale om skattefritagelse for godtgørelse bl.a. dækning af tab på inventar og installationer, flytteudgifter og lejebetaling. Modtagerkredsen er lejere og andelshavere, der midlertidigt må rømme deres erhvervslokaler som følge af iværksættelse af byfornyelse.

b) De i den gældende § 7 F, stk. 1, nr. 2, nævnte regler i lov om byfornyelse og boligforbedring, §§ 40, stk. 1, 44, stk. 2, 44 a, stk. 2, og 45, stk. 1, afløses af henholdsvis §§ 150, 145, stk. 3, og 149 i den nye byfornyelseslov.

Forslaget indeholder de i så henseende fornødne konsekvensændringer.

Der er tale om skattefritagelse for bl.a. tilskud til dækning af merlejeudgifter og flytteudgifter.

Modtagerkredsen er lejere og andelshavere, der som følge af iværksat byfornyelse må finde en erstatningbolig/midlertidig bolig.

c) De i den gældende § 7 F, stk. 1, nr. 2, nævnte regler i lov om byfornyelse og boligforbedring, § 62, stk. 2 og 3, afløses af § 62, stk. 1-3, i den nye byfornyelseslov.

Forslaget indeholder den i så henseende fornødne konsekvensændring.

Der er tale om skattefritagelse for indekslån optaget i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger til finansiering af en række støtteberettigede udgifter i forbindelse med byfornyelse samt tilsvarende erstatningsbeløb. Modtagerkredsen er ejere.

d) Ved den foreslåede henvisning til § 134, stk. 1, i den nye byfornyelseslov fastslås det, at den støtte, der ligger i, at en bygningsejer opnår et rente- og afdragsfrit lån hos det kommunale bygningsforbedringsudvalg til brug for bygningens istandsættelse, er skattefri for låntageren. Sådanne lån opnås fortrinsvis til udvendige arbejder på ejendomme, der helt eller delvist anvendes til beboelse samt forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter samt fredede og bevaringsværdige bygninger, også uden for disse områder.

e) Det foreslås, at følgende ordninger, der ved tidligere ændringer af byfornyelseslovgivningen fejlagtigt ikke er blevet konsekvensrettet i overensstemmelse med beskatningsprincipperne ved modtagelse af støtte og godtgørelser iøvrigt efter byfornyelseslovgivningen, medtages under skattefritagelsen

1. Den gældende § 57, stk. 3, der afløses af byfornyelseslovens § 148, indebærer sammen med § 38, stk. 1, at husstande, hvis bolig fornyes, har ret til en erstatningsbolig, hvis byfornyelsen medfører en lejeforhøjelse, og at kommunen, hvis erstatningsbolig ikke er anvist inden en vis frist på højst 2 år, skal udbetale vedkommende en nærmere fastsat godtgørelse.

2. Den gældende § 57, stk. 3, der afløses af § 174, stk. 4, går ud på, at Byggeskadefonden kan give støtte til dækning af en ejers udgifter (dog højst 95 pct.) til udbedring af byggeskader.

3. Den gældende § 74, stk. 5, der afløses af § 168, stk. 4 og 5, vedrører godtgørelse for visse bygningsskader som følge af kondemnering.

f) Ved den foreslåede ændrede affattelse udgår henvisningen til byfornyelseslovens § 46, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985, idet den heri indeholdte tilskudsordning er ophørt.

Der var tale om tilskud til delvis dækning af stigninger i boligafgiften, der var forårsaget af visse forbedringsarbejder.

§ 7 F, stk. 1, nr. 3 , hjemler skattefritagelse for statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger.

Skattefritagelsesbestemmelsen foreslås ophævet, da den pågældende tilskudslov er ophævet pr. 22. december 1994 ved lov nr. 1086 af 21. december 1994.

Begrundelsen for, at skattefritagelsesbestemmelsen først ophæves nu, er, at der på nuværende tidspunkt ikke resterer flere ansøgninger om tilskud, hvortil der var meddelt tilsagn før lovens ikrafttrædelsesdato. Disse tilskud skulle færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, herunder skattefritagelsesbestemmelsen i § 7 F, stk. 1, nr. 3.

§ 7 F, stk. 1, nr. 4 , hjemler skattefritagelse for tilskud til etablering af indretning af dagplejehjem.

Skattefritagelsen foreslås ophævet, da den pågældende tilskudsordning er ophørt med udgangen af 1993.

Til nr. 9

I § 7 F, stk. 1, nr. 8, er der fejlagtigt henvist til jordfordelingslovens § 9, stk. 4. Det foreslås derfor at ændre henvisningen til § 9, stk. 2, som er den korrekte bestemmelse.

Til nr. 10 og 11

Ændringen er en konsekvens af, at lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om privat byfornyelse og saneringsloven er ophævet pr. 1. januar 1998 og erstattet af lov om byfornyelse (lov nr. 381 af 10. juni 1997). På trods af ophævelsen af de nævnte love finder reglerne om skattefritagelse anvendelse for tilsagn, der er givet før den 1. januar 1998. Ændringen indebærer således ingen realitetsændring.

Til nr. 12

Den gældende skattefritagelsesbestemmelse omfatter lønmodtageres bidrag til den ved lov nr. 614 af 21. december 1983 oprettede arbejdsmarkedsuddannelsesfond.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at bidraget er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1994 i takt med, at loven om arbejdsmarkedsuddannelsesfonden er ophævet som følge af det samtidigt indførte arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 7 K, stk. 2.

Til nr. 14

Forslaget skal som nævnt i de almindelige bemærkninger ses i lyset af de ændringer, der skete i ligningslovens § 9, stk. 5 og 6, om skattefri rejsegodtgørelse ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændrede satser og regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v. Ved denne lov blev standardsatsen for merudgifterne til kost og småfornødenheder fastsat til 256 kr. for alle, på nær turistchauffører, uanset om rejsen er i Danmark eller i udlandet. Herudover blev der indsat en 6 måneders grænse for, hvor lang tid en lønmodtager kan benytte standardsatsen for sine meromkostninger til kost og småfornødenheder. Det foreslås at overføre disse regler på § 7 K-området, idet de nuværende satser er fastlagt efter de tidligere satser for offentligt ansatte på tjenesterejse i udlandet. Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til lov nr. 305 af 24. april 1996 om Ph.D.-studerendes studierejser i udlandet m.v., som er den seneste lovændring af § 7 K.

I § 7 K, stk. 2, 3. pkt., som affattet i dette forslag, foreslås det, at hvis legatmodtageren kan dokumentere større meromkostninger til kost og småfornødenheder end den nævnte standardsats, kan dette øge beløbet for, hvad der kan modtages skattefrit i legater. Dette svarer til, at der for lønmodtagere er mulighed for at få dokumenterede meromkostninger dækket af arbejdsgiveren efter regning i stedet for at anvende standardsatsen.

Det foreslås endvidere, at der kun skal være adgang til skattefrie legater efter standardsatserne i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Dette svarer til, at der for lønmodtagere ikke er mulighed for skattefrie godtgørelser efter standardsatsen, men mulighed for at få dokumenterede meromkostninger dækket af arbejdsgiveren efter regning efter udløbet af 6 måneders grænsen.

I lov nr. 1063 af 12. december 1996 (om ændrede regler om skattefri rejsegodtgørelse og ligestilling mellem personer, der udfører offentligt hverv, og ansatte i private virksomheder samt ændring af 60-dages reglen for befordringsgodtgørelse) blev det fastsat, at udgifter til logi ikke længere kan dækkes ved skattefrie godtgørelser. Lønmodtageren kan i stedet få udgifterne skattefrit dækket efter regning hos arbejdsgiveren. Dette skal ses i lyset af, at det er meget vanskeligt at fastsætte en fælles sats for udgifter til logi, og at det typisk vil være nemt at få dokumentation for udgifterne.

Det foreslås, at dette system overføres til legatmodtagere, således at der kan modtages skattefrie legater til dækning af udgifterne til logi, i det omfang udgifterne dokumenteres. Der kan dermed ikke længere fastsættes et standardbeløb til dækning af disse udgifter.

Til nr. 15

Hjemmeværnet udbetaler i et vist omfang godtgørelser for merudgifter til det frivillige ulønnede personel, bl.a. for rejse- og befordringsudgifter, der afholdes som et led i hjemmeværnets virksomhed. Der udbetales desuden nogle mindre godtgørelser, f.eks. for merudgifter til telefonsamtaler, kaffe og kost samt andre småfornødenheder i forbindelse med øvelser, undervisning og øvrige arrangementer.

De pågældende ydelser anses for omfattet af skattefriheden efter statsskattelovens § 5, litra d, der imidlertid er ophævet ved lov nr. 1063 af 12. december 1996, idet skattefritagelsen på området gælder indtil 31. marts 1999. Ændringsforslaget giver Ligningsrådet mulighed for i god tid inden dette tidspunkt at fastlægge de fremtidige rammer for skattefriheden for godtgørelserne til det frivillige personel.

Ligningsrådet har i cirkulære nr. 1 af 2. februar 1994 fastsat årlige beløbsgrænser for skattefritagelsen efter § 7 M. Der er tale om godtgørelser for foreninger til bl.a. ulønnede bestyrelsesmedlemmer for bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skatteministeren agter at indstille til Ligningsrådet, at der fastsættes lignende beløbsgrænser for godtgørelserne til hjemmeværnets frivillige personel.

Til nr. 16

Det foreslås, at udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart er fradragsberettiget for iværksætteren i det omfang, der udbetales tilskud dertil efter den nævnte ordning. Der kan opnås offentlig støtte til indtil 12 timers rådgivning hos de anerkendte rådgivere a 583 kr., dvs. i alt 7.000 kr.

Der forventes gennemført en samordning mellem ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart og en EU-finansieret ordning til fremmme af regional erhvervsudvikling i danske mål 2 og mål 5 b-områder. Denne ordning betyder, at der i mål 2 og mål 5 b-områder kan ydes op til det dobbelte i støtte efter lov om erhvervsfremme til udgifter omfattet af ordningen. Fradraget bliver tilsvarende op til det dobbelte, dvs. op til 14.000 kr. Hjemlen til denne ordning er også lov om erhvervsfremme § 2.

Fradraget fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 2. Tilskud er skattepligtig indkomst og for personer tillige personlig indkomst.

Efter ligningslovens § 8 J kan en iværksætter ikke fradrage udgifter til advokat og revisor i det omfang, udgifterne er omfattet af ligningslovens § 8 N, stk. 1. Det samme gælder udgifter omfattet af forslaget til ligningslovens § 8 N, stk. 2.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 7 K, stk. 2.

Til nr. 18

Der er tale om en sproglig a jourføring.

Til nr. 19

Ved den foreslåede ændring tydeliggøres det, at administrationsomkostningerne m.v., der påløber i forbindelse med erhvervelse, sikring og vedligholdelse af aktieindkomst, på lige fod med kapitalindkomst ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af indkomsten.

Til nr. 20

Efter reglerne i § 27 kan skatteydere, der første gang har etableret eller overtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed, som de fortsat ejer, efter den kommunale skattemyndigheds afgørelse få nedsat den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000 kr.

Består erhvervsvirksomheden af en land-, skov- eller havebrugsejendom, udgør nedsættelsen højst 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld ved udløbet af indkomståret overstiger 70 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar.

Efter stk. 2, 2. pkt., skal fast ejendom, der er erhvervet før 1. november 1965, dog højst medregnes i den skattemæssige værdi med ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965.

Denne sidstnævnte regel foreslås ophævet, da den skønnes at have mistet sin betydning.

Til § 2

Til nr. 1

Stipendium til Ph.D-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en Ph.D.-studerende oppebærer under et studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland, og legater til Ph.D.-studerende, der modtager Ph.D.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som er betinget af, at de anvendes til studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefrie, for den del af stipendierne og legaterne, der sammenlagt ikke overstiger 11.000 kr. pr. måned (i 1997).

Herudover kan en Ph.D.-studerende, der modtager Ph.D.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet reduceret med den skattefri del af stipendiet.

Det foreslås at forlænge disse særlige regler om beskatning af stipendier m.v. til Ph.D.-studerendes studieophold i udlandet, der fremgår af ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10.

Det foreslås, at ligningslovens § 7 K's særregler for Ph.D.-studerende forlænges for de Ph.D.-studerende, som har mulighed for at vælge lønmodtagerstatus, men vælger ikke at blive lønmodtagere.

Der foreslås en begrænset forlængelse af reglerne til og med år 2000, således at disse særregler med sikkerhed ikke vil eksistere mere end yderligere tre år i forhold til gældende ret. På dette tidspunkt bør alle nuværende Ph.D.-studerende være færdige med deres studium.

Det foreslås endvidere, at forlængelsen begrænses til kun at gælde de Ph.D.-studerende, der senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at efterbetalingsbeløb omfattet af den foreslåede § 6 A i ligningsloven, jf. forslagets § 1, nr. 1, i lighed med, hvad der gælder for egentlige renteudgifter, skal fradrages i kapitalindkomsten.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der etableres en indberetningsordning for de efterbetalinger, der efter den ovenfor under § 1, nr. 1, foreslåede § 6 A i ligningsloven skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Baggrunden for forslaget er, at disse beløb skattemæssigt skal behandles som renteudgifter, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt også indberetningsmæssigt at behandle beløbene på samme måde som renteudgifter.

Betaling af de nævnte beløb foretages altid til Hypotekbanken, hvorfor alene denne foreslås pålagt indberetningspligten.

Den foreslåede indberetningspligt omfatter ikke kun indberetning af størrelsen af modtagne betalinger, men også oplysning om identiteten af den, der har foretaget betalingen, herunder oplysning om CPR-nummer.

I det omfang, en skattepligtig, der betaler sådanne beløb til Hypotekbanken, er omfattet af ordningen med en fortrykte selvangivelser, vil de oplysninger, der indberettes om den pågældendes betalinger, blive fortrykt på selvangivelsesblanketten for det pågældende indkomstår.

Til § 5

Det foreslås, at investeringsfondshenlæggelser skal kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill. Der er tale om de immaterielle aktiver, der i dag er nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1- 3. Investeringsfondsmidler skal dog ikke kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, nævnte udbyttekontrakter. Investeringsfondsmidler skal således efter forslaget kunne anvendes til forlods afskrivning på de samme immaterielle aktiver som etableringskontomidler.

Eventuelle genvundne forlods afskrivninger ved afståelse af de nævnte immaterielle aktiver vil blive efterbeskattet efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 E.

Investeringsfondsordningen er under aftrapning. Fra og med indkomståret 1998 kan der ikke længere foretages henlæggelser til investeringsfonds. Selskabers adgang til at henlægge til investeringsfonds blev allerede ophævet med virkning fra og med indkomståret 1990.

Da en investeringsfondshenlæggelse skal være anvendt inden 6 år efter udløbet af henlæggelsesåret, vil det kun være for en kort periode, at erhvervsdrivende personer vil kunne anvende investeringsfondshenlæggelser til anskaffelse af de nævnte immaterielle aktiver. Den foreslåede udvidelse af investeringsfondsordningen indebærer, at foretagne investeringsfondshenlæggelser kan anvendes i videre omfang og dermed, at henlæggelserne kan anvendes hurtigere.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at reglerne i § 1, nr. 1, og § 3 om fradragsret for visse efterbetalingsbeløb og fradrag i kapitalindkomsten skal have virkning fra og med indkomståret 1994. Begyndelsestidspunktet er valg under hensyntagen til reglerne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, om den skattepligtiges adgang til at begære genoptagelse og reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, hvorefter skattemyndighederne kun har mulighed for at forhøje en skatteansættelse indtil den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Da det fra skattemyndighedernes side i praksis hidtil har været accepteret, at de omhandlede efterbetalingsbeløb har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen, vil der ikke i øvrigt være grundlag for skattemyndighederne til at forhøje tidligere skatteansættelser med henvisning til fratrukne efterbetalingsbeløb.

Den nye ordning med gratis rådgivning før virksomhedsstart trådte i kraft den 1. august 1997. Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning for tilskud, der er udbetalt fra og med den 1. august 1997, således at fradragsretten bliver uafhængig af, om tilskuddet er udbetalt før eller efter nærværende lovs ikrafttræden.

Det foreslås, at reglerne i § 4 om indberetningspligt vedrørende visse efterbetalingsbeløb skal have virkning for betalinger, der modtages fra og med kalenderåret 1997.

Det foreslås, at adgangen efter § 5 til at anvende investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver får virkning for indkomståret 1998 og senere indkomstår.

Reglerne i § 1, nr. 13, 14 og 17, vedrørende skattefri beløb for studerende foreslås at skulle træde i kraft 1. januar 2001. På dette tidspunkt udløber overgangsordningen for lønmodtageres skattefrie rejsegodtgørelser, jf. § 2 i lov nr. 452 af 10. juni 1997. Dette er tillige tidspunktet for udløbet af særreglerne for Ph.D.-studerende, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Det foreslås, at forslagets § 1, nr. 15, vedrørende skattefrie godtgørelser til hjemmeværnets frivillige personel får virkning fra og med den 1. april 1999, der er det tidspunkt, hvor den hidtil gældende skattefritagelse på området ophører.

Skriftlig fremsættelse (17. december 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch)

Herved tillader jeg mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v. (Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra hjemmeværnet, tilskud til iværksættere, investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.).

(Lovforslag nr. L 150).

Forslaget kan deles op i 2 hovedafsnit, hvoraf det ene indeholder en række ændringsforslag af materiel karakter, medens det andet hovedsageligt består af forslag til konsekvensændringer og rene redaktionelle rettelser.

Som de væsentligste ændringsforslag af materiel karakter kan jeg nævne følgende

Fradrag for visse rentelignende efterbetalingsbeløb: Ved de foreslåede ændringer af ligningsloven og personskatteloven tilvejebringes fornøden hjemmel for fradragsretten for efterbetalingsbeløb, der i visse tilfælde skal betales ved tilbagebetaling af statslån, der er ydet i henhold til lov om arbejderboliger på landet og statshusmandsloven.

Skattefrihed for tilskud til bevaringsværdige bygninger: Ved den foreslåede ændring af ligningsloven skattefritages tilskud, der ydes til bevaringsværdige bygninger efter § 16 i bygningsfredningsloven.

Skattefrihed for rente- og afdragsfrie lån: Ved den foreslåede ændring af ligningsloven fastslås det, at den støtte som en bygningsejer opnår ved optagelsen af et rente- og afdragsfrit lån hos det kommunale bygningsforbedringsudvalg i henhold til byfornyelseslovens § 134, stk.1, er skattefri.

Skattefrie rejselegater: Formålet med de foreslåede ændringer af ligningsloven er at ligestille satsen for studerendes skattefritagelse for legater, der går til dækning af visse omkostninger ved ophold i udlandet, med satsen for lønmodtageres skattefri rejsegodtgørelser.

Ph.D.-særreglerne i ligningslovens § 7 K: Ved den foreslåede ændring af en ikrafttrædelseslov til ligningsloven gives der mulighed for, at Ph.D.-studerende, der kan overgå til lønmodtagerstatus, men som vælger at forblive på Ph.D.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, fortsat skal kunne anvende særreglerne for Ph.D.-studerende frem til og med år 2000.

Opretholdelse af skattefrihed for godtgørelser udbetalt af hjemmeværnet: Formålet med den foreslåede ændring af ligningsloven er at opretholde skattefriheden for hjemmeværnets godtgørelser til frivilligt personel til dækning af f.eks. rejse- og befordringsudgifter, som er omfattet af statsskattelovens § 5, litra d, der er ophævet ved lov nr. 1063 af 12. december 1996, dog således, at skattefritagelsen gælder indtil den 31. marts 1999.

Fradrag til iværksættere: Formålet med den foreslåede nye regel til ligningsloven er at sikre, at iværksætteren stilles på samme måde som efter ordningen med iværksætterklippekortet efter lov om tilskud til iværksættere.

Udvidelse af anvendelsesområdet for investeringsfondsmidler: Ved den foreslåede ændring af investeringsfondsloven tilvejebringes hjemmel til, at investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill.

Herudover indeholder lovforslaget som sagt en række forslag om ændringer af ligningsloven, der hovedsageligt består af konsekvensændringer og rene redaktionelle rettelser.

Det samlede lovforslag skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser, og det er kun forslagene om opretholdelse af skattefrihed for visse godtgørelser til frivilligt personel i hjemmeværnet og om indførelse af adgang til at anvende investeringsfondsmidler til anskaffelse af goodwill m.v., der skønnes at have provenumæssige konsekvenser. Forslaget om opretholdelse af visse skattefrie godtgørelser i hjemmeværnet skønnes med stor usikkerhed at medføre, at der gives afkald på et forventet merprovnu på op til ca. 15 mill. kr. i 1999 og op til ca. 20. mill kr. årligt fra og med år 2000. Forslaget om adgangen til de udvidede anvendelsesmuligheder for investeringsfondsmidler skønnes at medføre et provenutab på ca. 4 mill., der anvendes til anskaffelse af goodwill m.v. i stedet for driftsmidler.

Idet jeg i øvrigt henviser til forslagets bemærkninger, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.

§ 7. - - -

g) Forsørgelsesbeløb ydet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 217 af 8. april 1949 til militære invalider i de sønderjyske landsdele fra verdenskrigen 1914-18 og sådannes efterladte samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.

- - -

3. § 7, litra æ, affattes således

»æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.«.

§ 7. - - -

æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og eftergivet for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte.

- - -

4. § 7, litra ø , affattes således

»ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.«.

§ 7. - - -

ø) Tilskud i henhold til kapitel 4 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler til personer, som, når tilskuddet modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

- - -

5. § 7 E, stk. 1, 1. pkt. , affattes således

»Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning til bygningsarbejder på fredede bygninger og bygninger, der er bevaringsværdige i henhold til § 17 i lov om bygningsfredning, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.«.

§ 7 E. Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

- - -

6. I § 7 E, stk. 2, indsættes efter »fredet«: »eller bevaringsværdig«.

§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.

17. I § 9, stk. 5, 7. pkt. , ændres », modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,» til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,».

§ 9. - - -

Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 6 eller, for så vidt angår befordringsudgifter, fastsættes af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af standardsatserne, jf. stk. 6, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og de første 6 måneder, hvis det er i udlandet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9 C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K, kan ikke anvende standardsatserne for rejseudgifter eller andre merudgifter. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.

- - -

18. I § 15, stk. 2, 2. pkt. , ændres »hans« til: »den pågældendes«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

- - -

19. § 17 C affattes således

»§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

20. § 27, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 27. - - -

Stk. 2. Består virksomheden i land-, skov- eller havebrugsvirksomhed, kan nedsættelsen højst udgøre et beløb svarende til 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld ved udløbet af indkomståret overstiger 70 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. I denne forbindelse skal fast ejendom, der er erhvervet før 1. november 1965, dog højst medregnes i den skattemæssige værdi med ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965. Nedsættelsen kan ikke overstige det beløb, som skatteyderen har afdraget på gælden i det pågældende indkomstår.

- - -

§ 46 blev ophævet ved § 2, nr. 8, i lov nr. 299 af 4. juni 1986 og blev overført til lov om individuel boligstøtte (§ 24 b), hvorefter tilskud maksimalt kunne ydes i 5 år.

Til nr. 8

Ingen

Nr LSF 150

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v. (Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra hjemmeværnet, tilskud til iværksættere, investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 17. december 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. februar 1998

Lov nr. 133 af 25/02/1998