1997 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (ETABLERING AF EN BELØNNINGSORDNING FOR ARBEJDSGIVERE, DER GØR EN SÆRLIG ARBEJDSMILJØINDSATS)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3 . En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte regler om betaling.«.

2. I § 14 a, stk. 2, nr. 3, ændres »forskningsprojekter og« til: »forskningsprojekter,».

3. § 14 a, stk. 2, nr. 4, affattes således

»4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, og«.

4. I § 14 a, stk. 2, indsættes som nyt nr. 5

»5) at medvirke til at fastlægge kriterier for belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter, jf. § 80 c.«.

5. § 68 affattes således

» § 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2 . Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1 bortset fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2-3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2-3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2-3.«.

6 . I § 72, nr. 6, ændres »overholdes.« til »overholdes, og«.

7 . I § 72 indsættes som nr. 7

»7) medvirke ved fastlæggelse af kriterier for belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter, jf. § 80 c.«.

8. Efter § 80 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 13 b

Belønning for særlige arbejdsmiljøforbedringer

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 6-8, træder i kraft den 1. maj 1998. § 80 b, stk. 1 - 3 og 5, § 80 c, stk. 2, § 80 d, stk. 1 og 4, § 80 e og § 80 f i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, får dog først virkning den 1. januar 1999.

Stk. 3. § 1, nr. 2-5 og 9, træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 4. Umiddelbart efter sin oprettelse i medfør af lov om sikring mod følger af arbejdsskade foretager Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring en vurdering af behovet for at regulere det i § 80 d, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, fastsatte beløb, inden belønningsordningen etableres den 1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikrings andel af bidraget på 45 mio. kr. for 1999 og år 2000 efter § 68, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, beregnes ud fra Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af, hvor stor en del af de i 1997 og 1998 tilkendte erstatninger og godtgørelser i erhvervssygdomssager, som skulle have været dækket af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring, hvis denne institution havde stået for administrationen af erhvervssygdomsområdet i 1997 og 1998.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikrings adgang til at forhøje bidraget, jf. § 68, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, omfatter også Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikrings andel af bidraget på 45 mio. kr., som beregnes på grundlag af erstatninger og godtgørelser tilkendt i 1997 og 1998, jf. stk. 1.

Stk. 3. Efter gældende regler udstedt i medfør af § 68, stk. 6, som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr., foretages der en regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen af bidragsydernes andele af bidraget på 45 mio. kr. sker sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 og efterfølgende ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og ved lov nr. 379 af 10. juni 1997.

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp. 85-110.

Vedrørende de seneste ændringer af loven ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.) henvises til Folketingstidende 1996-97 (2. samling) Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp. 5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B sp. 1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.

1. Forslagets indhold

Forslaget udgør grundlaget for etablering af en belønningsordning for arbejdsgivere, der gennemfører særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter i virksomheden. Forslaget er dels en opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 fra maj 1996, dels en opfølgning på finanslovsaftalen for 1997, og dels en udmøntning af Arbejdsskadeudvalgets betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v.

Som følge af de samtidig foreslåede ændringer af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorefter dækningen af erhvervssygdomsområdet m.v. fra og med 1. januar 1999 overgår fra privat forsikringsregi til den selvejende institution Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ), indeholder forslaget en ændring af arbejdsmiljølovens regler om finansiering af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen. Formålet med ændringen er at sikre, at midlerne til indsatsen forbliver uændrede.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed, hvor bestemmelserne vedrørende etablering af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring fremgår, og hvor der nærmere er redegjort for årsagen til, at erhvervssygdomsområdet overføres fra forsikringsregi til en selvejende institution.

I maj 1997 vedtog Folketinget en ændring af arbejdsmiljøloven, som ligeledes var en opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 og finanslovsaftalen for 1997.

Forslaget indeholder også enkelte præciseringer af de ændringer af arbejdsmiljøloven, som blev vedtaget i maj 1997, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997.

2. Baggrunden for etablering af en belønningsordning

Arbejdsskadeudvalget har i betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. anbefalet, at der, som supplement til den foreslåede graduering af arbejdsgiverbidraget til dækning af erhvervssygdomme m.v., indføres en ny supplerende belønningsordning med rabat til de virksomheder, der etablerer særlige arbejdsskadeforebyggende styringssystemer og procesaktiviteter, og som på den måde motiverer virksomhederne til at forebygge arbejdsskader.

Regeringen har i sit handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 anført , at regeringen lægger vægt på en planmæssig gennemførelse af Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger om en skærpelse af gradueringen af arbejdsgivernes præmier/afgifter, og om udviklingen af en belønningsordning for virksomheder, der gennemfører en særlig forebyggelsesindsats.

3. Omlægningen af arbejdsskadesystemet

Den nuværende ordning for arbejdsskadeforsikring kan ikke opretholdes i fremtiden bl.a. på grund af det 3. skadesforsikringsdirektiv fra Rådet for De Europæiske Fællesskaber (92/49/EØF), der senest den 1. januar 1999 skal anvendes på arbejdsskadeområdet i Danmark.

Hertil kommer et politisk ønske om at fremme forebyggelsesindsatsen, jf. Arbejdsskadeudvalgets betænkning fra december 1994 og finanslovsaftalen for 1997.

EU-reglerne indebærer, at det efter 1. januar 1999 ikke vil være muligt at opretholde de nuværende udligningsordninger m.v., som knytter sig til forsikring af erhvervssygdomme i privat forsikringsregi. Der henvises i den forbindelse til socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede omlægning af arbejdsskadesystemet betyder, at arbejdsskadeforsikringen for så vidt angår erhvervssygdomme overføres fra privat regi til en selvejende institution, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ). AES er ikke et forsikringsselskab og omfattes derfor ikke af EU-skadesforsikringsdirektiverne.

Oprettelsen af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) sker som led i de samtidige foreslåede ændringer af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Retten til selvforsikring ophæves i forhold til erhvervssygdomsområdet, hvilket bl.a. betyder, at de offentlige arbejdsgivere omfattes af pligten til at betale sikringsbidrag til AES samt bidrage til belønningsordningen.

Omlægningen af arbejdsskadesystemet er nærmere beskrevet i socialministerens samtidig fremsatte lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om sammensætningen af AES- bestyrelsen samt de opgaver vedrørende det fremtidige arbejdsskadesystem, som AES skal varetage.

4. Belønningsordningen

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) skal stå for administration af en sikringsordning på erhvervssygdomsområdet i det fremtidige arbejdsskadesystem. I tilknytning til sikringsordningen etableres en belønningsordning for arbejdsgivere, der gør en særlig indsats for arbejdsmiljøet. AES står også for administrationen af belønningsordningen.

Formålet med belønningsordningen er at styrke arbejdsgivernes økonomiske incitament til at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, så både arbejdsulykker og erhvervssygdomme forebygges mest muligt.

Belønningsordningen omfatter arbejdsgivere, der ifølge socialministerens samtidig fremsatte lovforslag får pligt til at tilslutte sig AES som sikring mod følger af pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme. Der henvises i den forbindelse til socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsgivere inden for luftfart, søfart og fiskeri er i begrænset omfang omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. lovens § 3. Begrænsningen gælder også i forhold til belønningsordningen.

For at gøre administrationen af belønningsordningen så enkel som mulig, er det valgt alene at basere finansieringen af belønningsordningen på bidragene til erhvervssygdomsområdet.

Med den foreslåede udformning af belønningsordningen vil arbejdsgivere med ansatte opnå belønning ved at gennemføre foranstaltninger, der både forebygger erhvervssygdomme og arbejdsulykker, samt forbedrer arbejdsmiljøforholdene.

Belønningen ydes som en rabat på det bidrag, som arbejdsgiverne skal betale til AES til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Belønningsordningen vil på sigt medvirke til, at omfanget af arbejdsskader reduceres. Derved reduceres virksomhedernes udgifter til både sikringsordningen og arbejdsulykkesforsikringen.

Ud over den økonomiske gevinst i form af rabat kan arbejdsgiverne orientere om belønningen ved markedsføringen af produkter og ved rekruttering af arbejdskraft, ligesom der vil være mulighed for at etablere en mærkningsordning eller lignende i tilknytning til belønningsordningen.

Endvidere vil arbejdsgiverne kunne opnå en indirekte økonomisk gevinst ved at gennemføre arbejdsmiljøforbedringer, f.eks. som følge af øget tilfredshed og mindre sygefravær blandt medarbejderne.

Det er hensigten, at der skal foretages en evaluering af belønningsordningen med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer.

Økonomisk volumen i belønningsordningen

Belønningsordningen vil som udgangspunkt have en startvolumen på 100 mio. kr. Derudover vil der årligt skulle anvendes ca. 10 mio. kr. til administration af ordningen.

Adgangen til opkrævning af midler til administration af belønningsordningen fremgår af socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Midlerne til belønningsordningen opkræves hos arbejdsgiverne. Samtlige arbejdsgivere bidrager til ordningen.

Virksomhederne inddeles i en række økonomisk lukkede branchekredsløb, som bl.a. sikrer, at virksomhederne har sammenlignelige arbejdsmiljøforhold, og at der ikke opstår konkurrenceforvridning på tværs af branchegrupperne.

Opkrævningen af bidrag til belønningsordningen fastsættes som en andel af arbejdsgivernes indbetaling af midler til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader (sikringsbidraget).

Belønningen for igangsatte belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforbyggende aktiviteter reducerer arbejdsgiverens bidrag til dækning af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader, idet belønningen ydes som rabat på bidraget til AES .

Belønningen skal have en sådan størrelse, at den udgør et reelt økonomisk incitament til at gennemføre de arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende akvitiviteter.

Det foreslås, at startvolumenen i belønningsordningen fastsættes til 100 mio. kr. På baggrund af erfaringer med ordningen er det hensigten, at den gradvist skal have en større volumen. Den nærmere stillingtagen hertil vil skulle ske i lyset af de opnåede resultater.

Allerede når bestyrelsen for AES er nedsat primo 1998, foretager bestyrelsen en vurdering af behovet for at justere den forudsatte startvolumen inden ordningens start pr. 1. januar 1999.

Af AES regnskab skal fremgå fordelingen af belønning og bidrag mellem de forskellige sektorer og udviklingen heri. Disse oplysninger kan indgå i vurderingen af, om volumenen er tilstrækkelig.

For at opnå en enkel model for regulering af volumenen i belønningsordningen, indgår det i forslaget, at reguleringen af de samlede midler til belønningsordningen sker gennem finansloven. Det understreges, at denne reguleringsmetode ikke betyder, at midlerne til belønningsordningen indgår i statsregnskabet.

Arbejdsministeren sørger for, at forslag til ændret volumen medtages i det årlige finanslovsforslag.

Betingelserne for at opnå belønning

Ifølge forslaget vil arbejdsgiveren opnå belønning ved at igangsætte aktiviteter, der både forbedrer arbejdsmiljøet og forebygger arbejdsskader på virksomheden. Belønningen ydes i form af rabat på det lovpligtige bidrag til dækning af erhvervssygdomme m.v.

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren kan få belønning

- arbejdsmiljøforbedringerne skal ligge ud over, hvad Arbejdstilsynet forlanger til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen,

- arbejdsgiverens ansøgning om belønning skal være påtegnet af sikkerhedsrepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte, og

- der skal foreligge dokumentation for, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøet.

Derudover stilles der krav om, at arbejdsgiveren skal have efterkommet alle påbud fra Arbejdstilsynet. Der vil dog kunne ses bort fra påbud i sager, der er under behandling i Arbejdstilsynet eller behandles som klagesager i Arbejdsmiljøklagenævnet i henhold til arbejdsmiljølovgivningens regler herom, såfremt klagen har opsættende virkning. Endvidere vil der kunne ses bort fra påbud, hvor fristen for efterkommelse af påbudet ikke er udløbet og ikke udløber kort tid efter ansøgningstidspunktet. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har efterkommet påbud fra Arbejdstilsynet, kan AES afvise at gå ind i en nærmere vurdering af arbejdsgiverens ansøgning om belønning.

Betingelsen om, at arbejdsmiljøforbedringerne skal ligge ud over, hvad der kræves til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen, sikres ved fastlæggelsen af kriterierne for de belønningsværdige aktiviteter. Arbejdstilsynet kan bistå arbejdsministeren ved vurderingen af, om konkrete kriterier ligger over, hvad Arbejdstilsynet vil forlange til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Samtidig med at de gennemførte arbejdsmiljøforbedringer skal ligge over, hvad der forlanges til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen, forudsætter belønningen, at virksomheden har en systematisk tilgang til sikring af arbejdsmiljøforholdene. I forbindelse med ansøgningen skal arbejdsgiveren derfor fremlægge den nødvendige dokumentation, der viser, at der på virksomheden er taget stilling til samt arbejdes seriøst med løsninger på eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

I samråd med AES fastlægger arbejdsministeren kravene til den nødvendige dokumentation, som f.eks. kan bestå i et standarddokument eller en skriftlig arbejdspladsvurdering.

For at opnå en vis sikkerhed for, at arbejdsgiveren har gennemført eller igangsat de arbejdsmiljøforbedringer, som er angivet i ansøgningen om belønning, skal ansøgningen være påtegnet af sikkerhedsrepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte på virksomheden.

Den repræsentant for de ansatte, som påtegner ansøgningen, vil bl.a. skulle vurdere, om arbejdsgiveren har oplyst det korrekte antal ansatte, som bliver omfattet af forbedringerne.

Fastlæggelse af kriterier for belønningsværdige aktiviteter

Ud over de nævnte betingelser for at opnå belønning fastlægges kriterier for de særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter, som berettiger til belønning.

Kriterierne dannes i et system, der involverer branchearbejdsmiljørådene, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) og arbejdsministeren.

Arbejdsministeren fastlægger kriterierne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ). Til brug for udvikling af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats orienterer arbejdsministeren Arbejdsmiljørådet om de fastsatte kriterier.

Arbejdsministeren indhenter en udtalelse fra Arbejdstilsynet, om hvorvidt konkrete kriterier ligger ud over de krav, som Arbejdstilsynet stiller til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) baserer sin indstilling af kriterier til arbejdsministeren på forslag fra branchearbejdsmiljørådene og andre arbejdsmiljøkyndige, som AES beslutter at inddrage.

Branchearbejdsmiljørådene kan ligeledes inddrage andre brancheorganer (f.eks. brancheudvalg) i arbejdet med kriterierne.

De første sæt kriterier skal fastsættes i løbet af 1998, således at arbejdsgiverne har mulighed for at indstille sig på at opfylde kriterierne inden ordningens start den 1. januar 1999.

Branchearbejdsmiljørådene vil ifølge lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø først være etableret pr. 1. januar 1999. De nuværende branchesikkerhedsråd vil derfor blive inddraget i det indledende arbejde med udformningen af kriterier.

Alle brancher sikres adgang til at deltage i belønningsordningen fra 1999, og kriteriesæt for de aktiviteter, der kan ydes belønning efter, skal derfor være færdigdannet i løbet af 1998. Dette kan ske gennem fastlæggelse af kriterier, som også brancher, der endnu ikke har foreslået egne kriterier, kan søge efter. Fastlæggelsen af kriteriesæt i startfasen sker af arbejdsministeren efter indstilling fra AES .

Kriterierne for belønningsværdige aktiviteter kan opdeles i to hovedtyper. Den ene type er de branchespecifikke kriterier , som fastlægges på grundlag af branchernes forslag til kriterier. Den anden type er de generelle kriterier , der enten baseres på centralt udarbejdede forslag eller på ensartede forslag fra flere brancher. Vedrørende begge kriterietyper lægges der vægt på, at de indebærer objektive krav, som er relevante i forhold til alle typer af virksomheder inden for samme branche.

Et eksempel på et generelt kriterium, der kan anvendes inden for alle brancher, er arbejdsmiljøstyringssystemer. De branchespecifikke kriterier kan f.eks. have karakter af proces- og enkeltstående aktiviteter.

Belønningsordningen medfører en omfordeling af midler fra arbejdsgivere, der ikke gennemfører de fastsatte forbedringer af arbejdsmiljøet, til arbejdsgivere, som gennemfører forbedringerne. Derved bevirker ordningen, at der sker en graduering af arbejdsgivernes indbetalinger til dækning af erhvervssygdomsudgifterne, som afspejler indsatsen mod arbejdsskader i virksomhederne.

For at sikre et reelt økonomisk incitament til at gennemføre forbedringerne fastsættes kriterierne for at opnå belønning, så de medfører en omfordeling af midler fra samtlige arbejdsgivere inden for samme branchegruppe til en mindre andel af arbejdsgiverne inden for branchen.

Ifølge lovforslaget beslutter AES, hvornår de fastlagte kriterier skal revideres. Som øvre grænse for kriteriernes gyldighed er der dog fastsat en periode på 5 år. Forudsat at det sker på objektivt grundlag, kan AES beslutte, at der skal være særlige revisionsperioder for enkelte brancher.

Beregning af belønningen

Belønningen ydes i form af en rabat på arbejdsgivernes lovpligtige bidrag til sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Reglerne om dette bidrag er indeholdt i socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

Arbejdsgiveren kan basere sin vurdering af det økonomiske incitament til at gennemføre de belønningsværdige aktiviteter på følgende elementer

- belønningen (rabatten) for gennemførelse af aktiviteterne, og

- antallet af ansatte som omfattes af arbejdsmiljøforbedringerne.

Ved ordningens start foretager Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) en skønsmæssig beregning af den belønning, som arbejdsgiverne kan opnå ved at gennemføre de arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Beregningen baserer sig på de fastsatte kriterier sammenholdt med en vurdering af, hvor mange arbejdsgivere der må forventes at opfylde kriterierne inden for hver branche.

Den fastsatte belønning meldes ud til arbejdsgiverne i tilknytning til, at arbejdet med fastlæggelse af de belønningsværdige kriterier er afsluttet, således at arbejdsgiverne så tidligt som muligt får lejlighed til at vurdere det økonomiske grundlag for at gennemføre arbejdsmiljøforbedringerne.

Når der ses bort fra ekstraordinære, uforudseelige udsving i omfanget af ansøgninger om belønning, vil det efter ordningens start i 1999 være muligt at udmelde præcise rabatter for forbedringerne, idet der vil kunne reguleres for mindre udsving i forbindelse med den samtidige tildeling af rabat og opkrævning af midler til belønningsordningen.

Særligt ved opstarten kan der forekomme helt ekstraordinære situationer, hvor det viser sig, at hovedparten af virksomheder inden for en branche opfylder de fastsatte kriterier. Opstår en sådan situation, vil AES kunne ændre rabattens størrelse og orientere arbejdsgiverne herom.

For at sikre at der er sammenhæng mellem belønningens størrelse og ansatte, som er omfattet af arbejdsmiljøforbedringerne, indebærer forslaget, at belønningen alene ydes som rabat på arbejdsgiverens bidrag til AES for de ansatte, som omfattes af forbedringerne.

Aktiviteter, der berører mange ansatte, vil udløse større belønning end aktiviteter, som berører få ansatte. Det er således et element i belønningsordningen, at forbedringer af arbejdsmiljøet bør komme så mange som muligt til gode. Dette betyder samtidig, at resultaterne af belønningsordningen bliver mere synlige for de ansatte på arbejdspladsen.

Eftersom der er tale om en rabatordning, vil belønningen ikke kunne overstige arbejdsgiverens bidrag til AES .

Administration

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) står for administrationen af belønningsordningen.

AES sørger for, at samtlige arbejdsgivere, der bidrager til belønningsordningen, bliver gjort bekendt med de fastsatte kriterier for belønningsværdige aktiviteter og størrelsen af den belønning, som aktiviteterne kan berettige til. AES behandler arbejdsgivernes ansøgninger om belønning og står for beregning og tildeling af rabat til arbejdsgivere, der opfylder kriterierne. Endvidere har AES til opgave at sørge for, at der bliver ført stikprøvekontrol med arbejdsgivere, der har modtaget belønning.

Den størst mulige andel af midlerne i belønningsordningen skal vende tilbage til arbejdsgiverne i form af rabat. Belønningsordningen udformes derfor på en sådan måde, at den er enkel, billig og effektiv at administrere.

For at lette administrationen udarbejdes ansøgningsskemaet om belønning i en standardform, der kan behandles elektronisk.

Udgifterne til administration af ordningen forventes at beløbe sig til ca. 10 mio. kr. årligt. Ved ordningens start forventes udgifterne at overstige 10 mio. kr.

Det fremgår af socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed, at bestyrelsen for AES overlader administrationen af såvel sikrings- som belønningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Udførelse af stikprøvekontrollen overlades til Arbejdstilsynet.

Kontrol, tilbagebetaling og klageregler m.v.

For at opnå sikkerhed for at virksomhederne opfylder en vis arbejdsmiljøstandard, er det en betingelse for at opnå belønning, at der foreligger dokumentation for, at virksomhederne arbejder systematisk med at løse deres arbejdsmiljøproblemer.

Derudover kan arbejdsministeren ifølge forslaget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) fastsætte nærmere regler for administration af belønningsordningen. Bemyndigelsen omfatter bl.a. en adgang til at fastsætte regler om ansøgning og tildeling af belønning, herunder krav om medarbejdernes påtegning af ansøgningen og oplysninger, der viser, at forbedringerne er gennemført.

Arbejdstilsynet skal på konkret forespørgsel fra AES oplyse, om en ansøgende arbejdsgiver har efterkommet eventuelle påbud fra Arbejdstilsynet.

Ifølge forslaget varetager Arbejdstilsynet på vegne af AES opgaven med at føre stikprøvekontrol med, at arbejdsgivere, der modtager belønning, har gennemført de belønningsværdige aktiviteter, herunder at der foreligger den nødvendige dokumentation.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra AES de nærmere regler for stikprøvekontrollen.

Arbejdstilsynets stikprøvekontrol kan give AES anledning til at afslå at yde rabat eller pålægge arbejdsgiveren at tilbagebetale allerede ydet rabat. Krav om tilbagebetaling forudsætter, at arbejdsgiveren bevidst eller ved grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger.

Afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) bl.a. om afslag på belønning eller beregning af belønningens størrelse kan efter forslaget indbringes for et særligt ankenævn, der oprettes i medfør af forslaget om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Forslaget indeholder ikke særlige regler om sanktioner over for arbejdsgivere, der misbruger eller gør forsøg på at misbruge ordningen. Sådanne forhold behandles i henhold til straffelovens bestemmelser om bedrageri m.v.

Særligt i forhold til søfart, luftfart og fiskeri

Som nævnt omfatter dette lovforslag kun i begrænset omfang arbejde inden for søfart, luftfart og fiskeri. Det er dog regeringens hensigt, at belønningsordningen skal udstrækkes til de områder, der ikke omfattes af arbejdsmiljøloven. Der vil derfor blive igangsat en undersøgelse af, hvordan dette teknisk kan lade sig gøre, således at ordningen på disse områder kan sættes i værk fra år 2000. Indtil da tager Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) højde for ved administrationen af belønningsordningen, at arbejdsgivere inden for søfart, luftfart og fiskeri kun er omfattet af belønningsordningen i begrænset omfang.

5. Konsekvensændring i finansieringen af den partsstyrede indsats

De gældende regler om finansiering af den partsstyrede indsats er senest blevet ændret ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. De ændrede regler er endnu ikke trådt i kraft. Med forslaget ophæves de senest fastsatte regler i § 68 om midler til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Som følge af omlægningen af erhvervssygdomsdækningen foreslås det, at AES indgår som bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Ifølge forslaget skal AES bidrage til finansieringen af bidraget på 45 mio. kr., som opkræves på grundlag af de årlige godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Derimod skal AES ikke betale to-procentbidraget, som alene beregnes af arbejdsulykkesagerne.

6. Krav om godkendelse af bedriftssundhedstjenester

Formålet med forslaget er af hensyn til konkurrencelovgivningen at klargøre, at arbejdsministeren kan henlægge myndighedsopgaven med godkendelse m.v. af bedriftssundhedstjenester til en bestemt offentlig myndighed, jf. arbejdsmiljølovens § 74, stk. 1, og fastsætte regler om betaling for de med godkendelsesopgaven forbundne undersøgelser m.v., jf. lovens § 74, stk. 3. Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester vil være omfattet af godkendelsesordningen.

Høring

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse: Arbejdsmiljørådet, relevante ministerier og styrelser, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, Rådet for dansk forsikring og pension samt Erhvervsministeriets testpanel.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Inddragelse af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) som bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats (45 mio. kr. bidraget) indebærer umiddelbart en reduktion af bidragene fra staten, de selvforsikrede - kommuner og amter - og de private forsikringsselskaber (private virksomheder). Reduktionen modsvares imidlertid af, at de nævnte bidragsydere pålægges at tilslutte sig AES , jf. bestemmelser i socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er derfor udgiftsneutral i forhold til den ændring af § 68, som Folketinget vedtog den 30. maj 1997 ved lov nr. 379 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

AES har ret til at hæve sikringsbidraget med et beløb, som svarer til dækningen af AES andel af bidraget på 45 mio. kr.

AES' udgifter ved arbejdet med udformning af kriterier i belønningsordningen dækkes gennem den opkrævning af midler til administration, som AES har ret til at foretage hos de tilslutningspligtige arbejdsgivere ifølge det samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. AES samlede udgifter til administration af belønningsordningen forventes at udgøre omkring 10 mio. kr. årligt, når ordningen er etableret.

Branchearbejdsmiljørådenes medvirken ved fastlæggelsen af kriterier for arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter sker inden for de eksisterende økonomiske rammer, hvori der bl.a. indgår bidraget på 2 procent af tilkendte erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, som Folketinget vedtog ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets varetagelse af opgaven med at udføre stikprøvekontrollen i belønningsordningen sker mod vederlag fra AES . Arbejdstilsynets øvrige medvirken omkring belønningsordningen sker inden for de eksisterende rammer.

Stat, amter og kommuner deltager i belønningsordningen, og vil således på lige fod med de private arbejdsgivere bidrage til finansieringen af de samlede midler til belønning, som i startfasen er fastsat til 100 mio. kr.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt foretages et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner ved etableringen af belønningsordningen. Eventuelle udgifter eller indtægter vil således afhænge af, hvordan statens, amternes og kommunernes institutioner placeres ved inddelingen af brancherne.

Statslige, amtslige og kommunale institutioner, der placeres i branchegrupper med relativ høj erhvervssygdomsrisiko, vil betale relativt høje sikringsbidrag.

Eftersom bidraget til belønningsordningen udgør en andel af arbejdsgiverens samlede bidrag til AES , vil stat, amter og kommuner tilsvarende komme til at betale højere bidrag til belønningsordningen for institutioner, som placeres i disse grupper, end for institutioner, der placeres i branchegrupper med relativ lille erhvervssygdomsrisiko.

Derudover vil eventuelle udgifter eller indtægter ved ordningen afhænge af, i hvilket omfang staten, amterne og kommunerne gennemfører arbejdsmiljøforbedringer og derved opnår andel i belønningen.

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring oprettes i medfør af socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade med virkning fra den 1. januar 1999 med henblik på at behandle klager over afgørelser truffet af AES efter denne lov og efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Ankenævnet vil bestå af en formand og 4 medlemmer samt et sekretariat. Udgifterne til at etablere ankenævnet skønnes til ca. 1 mio. kr., og udgifter til ankenævnets drift skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr. årligt. Disse udgifter skal afholdes af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ), idet klageren dog skal betale 500 kr. pr. sag, som Ankenævnet skal behandle.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samtlige offentlige og private arbejdsgivere med ansatte skal bidrage til dækningen af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader efter bestemmelserne i det af socialministeren samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

Belønningsordningen kobles til sikringsbidraget, således at samtlige arbejdsgivere bidrager med midler til belønningen. Bidraget til belønningsordningen udgør en andel af de midler, som arbejdsgiverne indbetaler til AES til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader m.v.

Belønningen ydes i form af en rabat på arbejdsgiverens samlede bidrag til AES . Med en startvolumen i belønningsordningen på 100 mio. kr. udgør den samlede omfordeling 100 mio. kr.

For den enkelte virksomhed er spørgsmålet om, hvorvidt belønningsordningen indebærer en merudgift afhængig af risikoniveauet inden for den branche, hvor virksomheden placeres, samt af om virksomheden opnår belønning. Virksomheder inden for brancher med relativ høj erhvervssygdomsrisiko bidrager mere til belønningsordningen end virksomheder inden for brancher med relativ lav erhvervssygdomsrisiko.

Et relativt højt bidrag til belønningsordningen modsvares af en mulighed for at opnå en tilsvarende relativ større belønning i form af rabat.

Bortset fra omkostningerne til administration af belønningsordningen vil ordningen ikke samlet føre til en forøgelse af de private arbejdsgiveres omkostninger til dækning af arbejdsskader.

På lang sigt vil belønningsordningen medvirke til, at omfanget af arbejdsskader reduceres. Dermed reduceres virksomhedernes udgifter til både sikringsordning og arbejdsskadeforsikringer, hvilket modvirker de umiddelbare omkostninger ved en forebyggende arbejdsmiljøindsats.

For at sikre, at den størst mulige andel af virksomhedernes bidrag til belønningsordningen vender tilbage til virksomhederne i form af rabat, tilstræbes det, at administrationen af belønningsordningen bliver så enkel og billig som mulig.

Virksomhedernes bidrag til belønningsordningen indebærer ikke administrativt merarbejde for virksomhederne, idet der er tale om en omfordelingsordning uden opkrævning af særskilt bidrag.

Ansøgningen om belønning udformes så enkel som mulig i form af en selvangivelse.

Tildeling af belønning sker som rabat på bidraget til AES og indebærer derfor heller ikke administrativt merarbejde for erhvervslivet.

Afhængig af udformningen af kriterierne for de belønningsværdige aktiviteter kan gennemførelse af aktiviteterne indebære administrativt merarbejde.

Der henvises i øvrigt til socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

Forholdet til EU-retten

3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EØF)

Socialministerens forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed samt nærværende forslag til ændring af arbejdsmiljøloven er bl.a. foranlediget af EU-regler om liberalisering af forsikringsvirksomhed.

Rådet for De Europæiske Fællesskaber har med 3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EØF) besluttet, at arbejdsskadeforsikringen skal være et »rent« forsikringssystem. Danmark er omfattet af en særordning, der betyder, at direktivet på dette område først træder i kraft den 1. januar 1999.

Hidtil har erhvervssygdomsområdet imidlertid ikke været drevet som sædvanlig forsikringsvirksomhed på grund af den intense offentlige regulering af området. Med overførslen af erhvervssygdomsområdet fra forsikringsregi til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomSikring vil der derfor ikke være tale om at etablere en social sikringsordning på et område, hvor der hidtil har været fri erhvervsudøvelse.

Omlægningen af erhvervssygdomsområdet og etableringen af belønningsordningen sker med baggrund i direktivet, som ikke omfatter sociale lovbestemte sikringsordninger. Der henvises i denne forbindelse til den nærmere omtale i socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. I lovforslaget redegøres detaljeret for sammenhængen mellem det 3. skadesforsikringsdirektiv og overvejelserne om at omlægge erhvervssygdomsområdet.

EUs statsstøtteregler

Af hensyn til EUs statsstøtteregler er der lagt vægt på, at kriterierne for belønning udformes på grundlag af en objektiv og saglig vurdering af den enkelte branches arbejdsmiljøforhold. Kriterierne vil være af objektiv karakter, og belønning vil blive ydet til samtlige arbejdsgivere, der opfylder kriterierne.

Gennem stikprøvekontrollen og krav om dokumentation for, at virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, sikres det, at belønningen ydes i overensstemmelse med formålene bag ordningen.

Belønningsordningen udformes således, at den belønning, som arbejdsgiverne vil kunne opnå som følge af lovforslaget, ikke væsentligt kan overstige investeringen i arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter.

Herudover indeholder forslaget ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13, stk. 3)

Gennem ændringen præciseres det, at arbejdsministeren kan bestemme, at en bestemt myndighed får eneret til at godkende bedriftssundhedstjenester efter nærmere regler, som arbejdsministeren fastsætter. Hermed kan myndighedsopgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester for eksempel gives direkte til Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremmestyrelsen, således som det er forudsat i bemærkningerne til § 1, nr. 1, (§ 13, stk. 3) i lovforslag nr. L 259 om ændring af lov om arbejdsmiljø fremsat af arbejdsministeren den 7. maj 1997 og senere vedtaget som lov nr. 379 af 10. juni 1997.

I samme lovforslag (L 259) er det forudsat, at bedriftssundhedstjenesterne betaler for at blive godkendt, og at bedriftssundhedstjenesternes udgifter herved dækkes ind gennem virksomhedernes betaling til bedriftssundhedstjenesterne. I nærværende forslag præciseres det således, at arbejdsministeren ligeledes kan fastsætte regler om (bedriftssundhedstjenesternes) betaling i form af gebyrer til den godkendende myndighed for de undersøgelser m.v., der er forbundet med godkendelsesopgaven.

Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester, som nævnes i § 13, stk. 4, i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø skal godkendes. Det gøres ved at slette henvisningen til »stk. 1 og 2«.

Til nr. 2 (§ 14 a, stk. 2, nr. 3)

Konsekvensændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5.

Til nr. 3 (§ 14 a, stk. 2, nr. 4)

Konsekvensændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5.

Til nr. 4 (§ 14 a, stk. 2, nr. 5)

Kriterierne for arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter dannes i et system, der involverer branchearbejdsmiljørådene, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring og arbejdsministeren.

Branchearbejdsmiljørådenes opgave vil bestå i at udarbejde forslag til kriterier ud fra deres kendskab til brancherne inden for det område, de dækker.

Branchearbejdsmiljørådene kan inddrage andre brancheorganer (f.eks. brancheudvalgene) i arbejdet med udformning af forslag til kriterier for belønningsværdige aktiviteter.

Eftersom branchearbejdsmiljørådene først etableres den 1. januar 1999, forudsættes branchesikkerhedsrådene at udfylde branchearbejdsmiljørådenes rolle i det indledende arbejde med belønningsordningen.

Til nr. 5 (§ 68)

Bestemmelsen er senest revideret ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Den ændrede procedure for opkrævning af midler til den partsstyrede indsats skulle ifølge loven være trådt i kraft den 1. januar 1999.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve den ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 vedtagne bestemmelse.

Forslaget til en ny bestemmelse er på flere områder identisk med den senest reviderede bestemmelse. Af hensyn til det samlede overblik over de foreslåede ændringer af bestemmelsen, er der nedenfor også medtaget bemærkningerne i lovforslag nr. L 259, fremsat den 7. maj 1997, som ikke berøres af de foreslåede ændringer.

Til stk. 1

Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

Som konsekvens af at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet (45 mio. kr. bidraget), fremover tilgå branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret gennem et bidrag på to procent af de samlede årligt tilkendte erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 3.

Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de faktiske erstatningsudgifter for hver bidragsyder i arbejdsulykkesager, hvilket understreger bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med, at virksomhedernes forbedringer af arbejdsmiljøet vil medføre færre arbejdsulykker og dermed reducere bidraget.

Som følge af forslaget om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade overføres dækning af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ). Derfor foreslås det, at AES bliver bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Konsekvensen af ikke at inddrage AES som bidragsyder ville være en indbyrdes forrykning i andele af bidraget på 45 mio. kr. til den partsstyrede indsats. Årsagen er, at forholdet mellem andelen af erhvervssygdomme og arbejdsulykker ikke er det samme for hver af bidragsyderne.

De forsikringsselskaber, som i dag alene tegner forsikring mod følger af arbejdsulykker, ville således forholdsmæssigt komme til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end selskaber, der både tegner forsikring mod følger af erhvervssygdomme og arbejdsulykker.

De ændrede henvisninger til bestemmelser i lov om sikring mod følger af arbejdsskade beror på de ændringer, der er indeholdt i socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. Den gældende bestemmelse i § 45 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foreslås i forslaget til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indarbejdet i § 5, stk. 5.

Til stk. 2, 1. pkt.

Af bestemmelsen fremgår det, at bidrag til finansiering af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen efter stk. 1, jf. stk. 2, 3 og 6, optages på finansloven.

Bestemmelsen åbner mulighed for at regulere beløbet på 45 mio. kr.

Til stk. 2, 2. pkt.

Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til meengodtgørelse, eengangserstatninger samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt inden for kalenderåret.

For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr. forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne til erstatninger og godtgørelser i arbejdsskadesager, hvilket understreger sammenhængen mellem bidragenes størrelse og arbejdsmiljøforholdene.

Samtidig sikrer denne fordeling, at bidragene ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Andelene af bidraget på 45 mio. kr. beregnes for hver af de bidragspligtige på grundlag af udgifterne i det kalenderår, der ligger to år forud for bidragsåret. Det bidrag, der betales i 1999, beregnes således på grundlag af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager i 1997. Dette er en ændring i forhold til den ændring, der blev vedtaget i maj måned i 1997, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, hvor bidraget var baseret på erstatninger og godtgørelser tilkendt i bidragsåret.

Formålet med at basere bidraget på erstatninger og godtgørelser, der er tilkendt to år før bidragsåret, er at skabe identitet mellem det beløb, som danner grundlag for opkrævning af bidrag, og det beløb, der danner grundlag for planlægningen af den partsindsats, som gennemføres i bidragsåret. Planlægningen af indsatsen for bidragsåret 1999 sker således i 1998 og baseres på de erstatninger og godtgørelser, der er tilkendt året før - i 1997.

Særligt hvad angår AES andel af bidraget på 45 mio. kr. i 1999 og år 2000 henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler reguleres bidragene fra forsikringsselskaber, kommuner, amtskommuner samt andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Som følge af de ændrede regler vil denne regulering finde sted sidste gang inden udgangen af juli måned 1999, når bidragene for 1998 er endeligt beregnede.

Med de foreslåede regler er der ikke længere behov for en efterregulering af de indbetalte bidrag, idet indbetalinger baseres på de allerede kendte udgifter til arbejdsskader to år forud for bidragsåret.

Af bemærkningerne til § 68 i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 379 om ændring af lov om arbejdsmiljø, fremgår, at der ved opgørelsen af udgifterne i arbejdsskadesager ses bort fra nærmere fastsatte udgifter i henhold til arbejdsskadesforsikringsloven, herunder bl.a. udgifter til fordelingsskader på erhvervssygdomsområdet. Disse bemærkninger er ikke gentaget i dette lovforslag, eftersom fordelingsskaderne bortfalder pr. 1. januar 1999, når de nye regler om dækning mod følger af erhvervssygdomme m.v., jf. socialministerens samtidige fremsatte lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade træder i kraft.

For så vidt angår bemærkningerne til lovforslag nr. 259, fremsat den 7. maj 1997 til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, om at se bort fra udgifter i medfør af § 5, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i arbejdsskadesforsikringsloven, bemærkes, at disse bemærkninger er udeladt, eftersom inddragelse af disse udgifter ville indebære, at stat, amter og kommuner kom til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end disse bidragsyderes andele af de samlede udgifter i arbejdsskadesager berettiger til.

Til stk. 3

To-procentbidraget opkræves af summen af de årligt tilkendte erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger. Opkrævning af to-procentbidraget sker ud fra beregning af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger til erhvervsevnetab i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det kalenderår, der ligger to år forud for bidragsåret.

To-procentbidraget for 1999 beregnes således på grundlag af de samlede udgifter i arbejdsulykkessager i 1997 til meengodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidraget ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) dækker ikke arbejdsulykker og skal derfor ikke betale to-procentbidraget.

Til stk. 4

Det præciseres, at bidragene i stk. 2 og stk. 3 giver forsikringsselskaberne ret til at forhøje præmierne.

Til stk. 5

AES kan opkræve sin andel af bidraget på 45 mio. kr. fra de sikringspligtige arbejdsgivere. Ved opkrævningen fordeler AES udgiften blandt arbejdsgiverne i forhold til deres bidrag til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Bestemmelsen svarer til forsikringsselskabernes adgang til at forhøje præmierne for arbejdskadesforsikring.

Særligt for så vidt angår AES bidrag for 1999 og år 2000 henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Til stk. 6

Det præciseres, at staten yder et bidrag ud over statens andel af bidraget på 45 mio. kr. og to-procentbidraget.

Statens bidrag efter denne bestemmelse vil være et beløb, der svarer til det eksisterende tilskud på 60 procent af den løn, som udbetales til højst 12 heltidsansatte konsulenter i branchesikkerhedsrådene. Statens bidrag efter denne bestemmelse fastsættes med udgangspunkt i et beløb svarende til det tilskud, der blev ydet i 1996 ifølge statsregnskabet (1,4 mio. kr.).

Til nr. 6 (§ 72, nr. 6)

Konsekvensændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 7.

Til nr. 7 (§ 72, nr. 7)

Arbejdsministeren kan forelægge konkrete spørgsmål om kriterierne for belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan f.eks. oplyse, om konkrete kriterier ligger ud over, hvad der kræves til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Til nr. 8 (kapitel 13 b)

Arbejdsgivere, som har gennemført eller igangsat særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter på deres virksomheder, kan opnå belønning i form af rabat på sikringsbidraget til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ).

Kriterierne kan have karakter af enten generelle kriterier, som er anvendelige i samtlige brancher, eller branchespecifikke kriterier, der kun er relevante for enkelte brancher eller en enkelt branche. Som eksempel på et generelt kriterium kan nævnes arbejdsmiljøstyringssystemer. Procesaktiviteter og enkeltstående aktiviteter vil typisk have mere branchespecifik karakter.

Kriterierne for de belønningsværdige aktiviteter fastlægges i et system, der involverer branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) og arbejdsministeren.

Kriterierne skal være af objektiv karakter og udformes, så de kan indarbejdes i et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udformes svarende til en selvangivelse, som umiddelbart kan danne grundlag for beregning af belønningens størrelse, uden at der er behov for at foretage en egentlig sagsbehandling af ansøgningen.

AES beslutter tidspunktet for, hvornår kriterierne skal revideres, idet revisionen dog senest skal være gennemført 5 år efter kriterierne blev fastsat. AES skal i den forbindelse tage hensyn til, at kriterierne hele tiden skal ligge ud over, hvad Arbejdstilsynet vil forlange til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at kriterierne skal give mulighed for løbende at udvikle arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

AES kan beslutte sig for at fastsætte forskellige tidspunkter for revision af de branchespecifikke kriterier, forudsat at det sker på sagligt og objektivt grundlag.

I startfasen er der 100 mio. kr. til rådighed for belønning. Alle arbejdsgivere, der har pligt til at tilslutte sig AES, bidrager økonomisk, idet belønningsordningen indebærer en omfordeling i arbejdsgivernes bidrag til AES .

Efter indstilling fra AES kan arbejdsministeren regulere de samlede midler til belønning. Dette sker rent praktisk ved, at arbejdsministeren sørger for, at der medtages et forslag til den årlige finanslov om regulering af de samlede midler til belønning. I løbet af 1998 vurderes det første gang, om der er grundlag for at justere startvolumenen.

Afhængig af omfanget af de arbejdsmiljøforbedringer, som arbejdsgiverne gennemfører, vil arbejdsgiverne gennem rabatordningen kunne få refunderet et beløb svarende til det bidrag de skulle have betalt til AES , såfremt der ikke var ydet rabat, jf. forslagets § 80 b, stk. 5.

Udgangspunktet for beregning af belønningen er antallet af ansatte på virksomheden, som omfattes af forbedringerne. Aktiviteter, der gavner mange ansatte, vil således udløse en større belønning end aktiviteter, som gavner få ansatte.

Til § 80 b, stk. 1 og 2

Bestemmelsens stykke 1 beskriver formålet med belønningsordningen, som er at styrke arbejdsgivernes økonomiske incitamenter til at gennemføre særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter. Det er en forudsætning for at opnå belønning, at der gennemføres særlige aktiviteter, der ligger ud over, hvad Arbejdstilsynet forlanger til opfyldelse af de krav, som arbejdsmiljølovgivningen stiller.

Belønningsordningen knytter sig til den samtidig foreslåede omlægning af sikringen mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader, som socialministeren har foreslået i lovforslaget til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

De arbejdsgivere, der ifølge § 5, stk. 1-5, i forslaget til lov om sikring mod følger af arbejdsskade har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ), omfattes af belønningsordningen. Imidlertid indebærer arbejdsmiljølovens begrænsede gyldighed for luftfart, søfart og fiskeri, jf. lovens § 3, at belønningsordningens betydning for arbejdsgivere inden for disse områder er begrænset tilsvarende. I det omfang arbejdsgivere inden for luftfart, søfart og fiskeri har pligt til at tilslutte sig AES , skal AES tilrettelægge administrationen af belønningsordningen, således at arbejdsgivere, i forhold til de nævnte områder, friholdes for bidrag til belønningsordningen i arbejdsmiljøloven.

Aktiviteterne skal være både arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende, hvilket betyder, at aktiviteterne, ud over at forbedre arbejdsmiljøet på virksomhederne, skal kunne forventes at reducere nogle af de kendte risici for arbejdsskade. Arbejdsskader kan bestå i arbejdsulykker, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Belønning ydes for aktiviteter, der er gennemført eller igangsat. For at opnå en enkel administration og en effektiv kontrol er det udgangspunktet, at aktiviteten skal være gennemført.

Ved aktiviteter i form af udviklingstiltag eller procesaktiviteter, hvor aktiviteterne ikke kan siges at være fuldt ud gennemførte på bestemte tidspunkter, vil det være tilstrækkeligt, at forbedringerne er igangsat.

Arbejdsgivere, der har gennemført en eller flere af de belønningsværdige forbedringer, som fastlægges ved ordningens start, kan opnå belønning på lige fod med arbejdsgivere, der først gennemfører forbedringerne, efter at kriterierne er fastlagt.

Til § 80 b, stk. 3

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) står for den samlede administration af sikringsordningen mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader samt belønningsordningen.

Administrationen af belønningsordningen består i at opkræve de samlede midler til belønning med henblik på umiddelbart at anvende midlerne til at belønne de arbejdsgivere, der har gennemført belønningsværdige aktiviteter. Det er endvidere AES opgave at beregne den belønning i form af rabat på bidraget til dækning mod følger af erhvervssygdomme m.v., som arbejdsgiveren kan opnå, samt at sikre, at der føres stikprøvekontrol med, at de arbejdsgivere, der modtager belønning, har gennemført forbedringerne.

Til brug for udviklingen af ordningen skal AES udarbejde et årligt regnskab, der viser fordelingen af ansøgninger og tildeling af belønning på sektorer, regioner og brancher m.v.

Efter forslaget til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade overlader AES administrationen af belønningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Til § 80 b, stk. 4

Belønning ydes som rabat på det bidrag arbejdsgivere med ansatte skal betale til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) til dækning mod følger af erhvervssygdomme m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

AES beregner størrelsen af belønningen (rabatterne), som arbejdsgiverne kan opnå ved at opfylde de belønningsværdige kriterier. Beregningen sker på grundlag af de midler til belønning, som er til rådighed inden for branchen og det antal arbejdsgivere, der opfylder betingelserne for at modtage belønning.

Til § 80 b, stk. 5

Belønningen vil ikke kunne overstige det beløb arbejdsgiveren skulle have betalt til AES , såfremt der ikke var ydet rabat.

Til § 80 b, stk. 6

Reglerne om administration af belønningsordningen, som arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra AES, vil bl.a. bestå i retningslinier om de formelle krav til ansøgningen, om anvendelse af særligt ansøgningsskema samt om fastsættelse af ansøgningsfrister.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren ikke vil kunne opnå belønning, hvis Arbejdstilsynet har afgivet påbud m.v. over for virksomheden, hvor fristen for efterkommelse er udløbet eller udløber umiddelbart i forbindelse med ansøgningen. Imidlertid kan der ses bort fra påbud, som er påklaget efter arbejdsmiljølovens regler herom, når klagen har opsættende virkning i forhold til efterkommelse af påbudet.

I tilfælde, hvor der foreligger påbud, som ikke er efterkommet, kan AES undlade at foretage en nærmere behandling af ansøgningen om belønning.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at stille krav om, at ansøgningen om belønning skal påtegnes af sikkerhedsrepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte, samt krav om at der foreligger oplysninger, der viser, at forbedringerne er gennemført eller igangsat.

Af hensyn til arbejdsgivernes muligheder for at danne sig overblik over, hvordan belønning tildeles og tidspunkterne herfor, fastsættes der nærmere regler herom.

Til § 80 c, stk. 1

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) afgiver indstilling til arbejdsministeren om kriterierne for de belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Arbejdsministeren påser, at kriterierne er af objektiv og kontrollerbar karakter og ikke indebærer en favorisering af bestemte virksomheder, regioner eller bestemte dele af en branche. Endvidere sikrer arbejdsministeren, at der er sammenhæng mellem kriterierne i belønningsordningen og de erfaringer, der opnås inden for det øvrige arbejdsmiljøsystem.

Arbejdsmiljørådet holdes orienteret om de fastlagte kriterier.

Til § 80 c, stk. 2

Til brug for indstillingen af kriterier til arbejdsministeren indhenter Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) forslag til kriterier fra branchearbejdsmiljørådene. Derudover kan AES , ligesom branchearbejdsmiljørådene, inddrage de oplysninger fra andre arbejdsmiljøkyndige, som AES finder behov for.

Til § 80 c, stk. 3

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) sørger for, at samtlige arbejdsgivere, som bidrager til belønningsordningen, får oplysning om de fastsatte kriterier for de belønningsværdige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter samt størrelsen af den belønning, som arbejdsgiveren kan opnå ved opfyldelse af kriterierne.

Formidling af oplysning om kriterier kan f.eks. foregå via branchearbejdsmiljørådene eller andre brancheorganer.

Til § 80 c, stk. 4

Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) træffer selv beslutning om, hvornår der er behov for at revidere de fastsatte kriterier. Beslutningen baserer sig bl.a. på, at virksomhederne skal have den nødvendige tid til at indstille sig på at opfylde kriterierne, at kriterierne hele tiden skal ligge ud over, hvad Arbejdstilsynet forlanger til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at der sikres en udvikling, som indebærer udfordringer for de virksomheder, der er længst fremme med udviklingen af et godt arbejdsmiljø.

Bestemmelsen indeholder dog det generelle krav, at revision af kriterierne skal være gennemført senest 5 år efter, at de gældende kriterier blev fastsat.

AES har mulighed for at fastsætte forskellige revisionstidspunkter for de forskellige brancher, idet en sådan beslutning dog skal være begrundet sagligt i branchens arbejdsmiljøforhold.

Til § 80 c, stk. 5

For at kunne opnå belønning er det en betingelse, at virksomhederne lever op til de krav, som Arbejdstilsynet stiller til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen. Derfor skal arbejdsgiveren i tilknytning til ansøgningen om belønning kunne dokumentere, at der er foretaget en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene for det arbejde, der udføres på virksomheden. Vurderingen skal indeholde en stillingtagen til, om virksomheden har arbejdsmiljøproblemer, samt hvordan og hvornår disse løses.

Arbejdsministeren fastsætter administrativt de nærmere krav til den dokumentation, som arbejdsgiverne skal udarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen eller de ansatte, og som skal foreligge samtidig med ansøgningen om belønning, således at dokumentationen kan indgå i grundlaget for tildeling af belønning.

De administrative regler udformes på baggrund af indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) med udgangspunkt i, at kravene ikke indebærer store administrative byrder for virksomhederne.

Dokumentationen vil f.eks. kunne bestå i et standarddokument udformet efter forslag fra AES eller fremlæggelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering efter arbejdsmiljølovens § 15 a. Dokumentationen skal vedlægges ansøgningen om belønning.

Til § 80 c, stk. 6

Med bestemmelsen bemyndiges arbejdsministeren til efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) at fastsætte nærmere regler for den stikprøvekontrol med arbejdsgivere, der modtager belønning, som Arbejdstilsynet skal udføre på vegne af AES .

Det er hensigten, at de oplysninger om de gennemførte eller igangsatte arbejdsmiljøforbedringer, der skal foreligge samtidig med ansøgningen, skal anvendes som led i stikprøvekontrollen, således at Arbejdstilsynet ved udførelse af stikprøvekontrollen i et vist omfang kan gennemføre kontrollen på grundlag af disse oplysninger som supplement til den mere omkostningskrævende kontrol ude på virksomheden.

Til § 80 d, stk. 1

Startvolumenen i belønningsordningen vil udgøre 100 mio. kr. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) vil imidlertid allerede i løbet af 1998 overveje behovet for at ændre volumenen.

Det kan indgå i overvejelserne, om den samlede volumen indebærer tilstrækkeligt økonomisk incitament for arbejdsgivere inden for brancher, hvor erhvervssygdomsrisikoen er relativ lille.

Til § 80 d, stk. 2

Det fremgår af § 1, nr. 7, (§ 5) i det samtidig fremlagte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvilke arbejdsgivere der har pligt til at sikre sig mod følgerne af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ).

Som det fremgår af § 53, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 28, i forslaget om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, dækker de sikringspligtige arbejdsgivere alle udgifter til sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af bidrag til AES .

Arbejdsgiverens bidrag til AES består af et beløb til dækning af de sikringsmæssige risici ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader samt et beløb til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration af sikringsordningen og belønningsordningen. Bidraget til belønningsordningen udgør en andel af det samlede bidrag til AES.

Hjemlen til at opkræve de nævnte bidrag findes i § 53 som affattet ved § 1, nr. 28, i forslaget om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

AES vil ved fastsættelsen af bidraget til belønningsordningen fra arbejdsgivere inden for luftfart, søfart og fiskeri være opmærksom på, at arbejdsmiljøloven har begrænset gyldighed inden for disse områder, og at arbejdsgivere i forhold til disse områder derfor skal friholdes for bidrag til arbejdsmiljølovens belønningsordning.

Til § 80 d, stk. 3

AES fastsætter det bidrag, som den enkelte arbejdsgiver efter stk. 2 skal bidrage med til belønningsordningen. Bidraget fastsættes således, at de samlede midler til belønning holdes inden for de samlede økonomiske rammer for belønning efter stk. 1 og stk. 5.

Til § 80 d, stk. 4

AES opdeler virksomhederne i et antal økonomisk lukkede branchekredsløb, jf. § 53, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 28, i det fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Ved opdelingen sikres det bl.a., at arbejdsgiverne har sammenlignelige arbejdsmiljøforhold, og at der undgås konkurrenceforvridning på tværs af brancher.

AES opkræver arbejdsgivernes bidrag til belønningsordningen, jf. § 53, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 28, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Bidraget opkræves inden for hver af brancherne som en andel af arbejdsgivernes samlede bidrag til AES.

Inden for de økonomisk lukkede kredsløb vil de midler til belønningsordningen, som virksomhederne i branchen bidrager med, blive ført tilbage til de virksomheder inden for samme branche, der gennemfører særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Til § 80 d, stk. 5

Reguleringen af de samlede midler til belønning sker ved en tekstanmærkning herom i finansloven.

På grundlag af en indstilling fra AES om at ændre de samlede midler til belønning, sørger arbejdsministeren for, at der indarbejdes forslag herom i det årlige finanslovsforslag.

Fremgangsmåden med regulering af de samlede midler til belønning via finansloven svarer til metoden for regulering af arbejdsgiverbidraget i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Det understreges, at proceduren alene anvendes for at etablere lovgrundlag for de samlede midler til belønning. Der er således ikke tale om, at de samlede midler til belønning vil indgå i statsregnskabet.

AES har, via kendskabet til antallet af arbejdsgivere, der ansøger om belønning sammenholdt med de fastlagte kriterier, mulighed for løbende at vurdere, om midlerne i ordningen udgør et tilstrækkeligt økonomisk incitament for arbejdsgiverne til at gennemføre arbejdsmiljøforbedringer.

AES vil umiddelbart efter sin etablering i begyndelsen af 1998 overveje, om de 100 mio. kr. udgør tilstrækkelig startvolumen. Der henvises i den forbindelse til ikræfttrædelsesbestemmelsen i forslagets § 2.

Til § 80 e

Bestemmelsen giver AES mulighed for i særlige tilfælde at beslutte, at der overføres midler, som ikke er anvendt til belønning et år, til efterfølgende år. Bestemmelsen er forbeholdt situationer, hvor det administrativt er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, set i forhold til midlernes beskedne størrelse, at udbetale disse. Der tænkes f.eks. på de midler, der kan opstå i forbindelse med stikprøvekontrollen.

Overførte midler skal opbevares og anbringes på samme måde som midler, der indbetales til dækning af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader efter reglerne herom i forslaget til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 57 I som affattet ved § 1, nr. 34, i lovforslaget.

De overførte midler vil være øremærkede til belønning og skal anvendes til belønning i den efterfølgende belønningsrunde.

Hvis de samlede rabatter overstiger de samlede midler til belønning, foretages der en efterregulering.

Til § 80 f

Hvis en arbejdsgiver bevidst eller ved grov uagtsomhed har opnået belønning på grundlag af urigtige oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger, kan Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) stoppe tildelingen af belønning eller pålægge den pågældende arbejdsgiver at tilbagebetale den uretmæssigt tildelte belønning helt eller delvist.

Med bestemmelsen bemyndiges arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler om ansvarsgrundlaget for at kræve belønning tilbagebetalt og om tilbagebetalingen.

Til § 80 g

Arbejdstilsynet udfører på vegne af AES stikprøvekontrollen med, at arbejdsgivere, der har modtaget belønning, har igangsat eller gennemført de oplyste forbedringer. Arbejdstilsynet udfører opgaven som indtægtsdækket virksomhed (IDV), og vederlaget fastsættes i henhold til retningslinierne i Finansministeriets vejledninger herom.

Arbejdstilsynets varetagelse af opgaven med at føre stikprøvekontrol beror på Arbejdstilsynets særlige ekspertise på området og udføres ikke som en myndighedsopgave. Arbejdstilsynet vil derfor ikke kunne anvende sine myndighedsbeføjelser, jf. arbejdsmiljølovens §§ 76 og 77 ved udførelse af kontrolopgaven, herunder skaffe sig adgang til offentlige og private arbejdssteder uden retskendelse, jf. lovens § 76, stk. 3.

Arbejdstilsynets adgang til den fysiske kontrol på virksomheden baseres på, at virksomheden på ansøgningen om belønning giver sin tilladelse hertil.

At Arbejdstilsynet ikke udfører stikprøvekontrollen som en myndighedsopgave betyder endvidere, at Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsgiver har gennemført eller igangsat arbejdsmiljøforbedringerne ikke er en afgørelse og således ikke omfattet af klagereglerne i arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet meddeler AES resultatet af kontrollen. Oplysningerne indgår i AES afgørelse af, om tildelingen af belønning skal indstilles eller arbejdsgiveren helt eller delvist skal tilbagebetale allerede ydet belønning. Med forslaget vil arbejdsgiveren kunne indbringe AES afgørelse for det særlige ankenævn, jf. forslagets § 81 b, som affattet ved § 1, nr. 9.

Vedrørende retningslinierne for stikprøvekontrollen henvises til bemærkningerne til § 80 c, stk. 6.

I tilknytning til opgaven med at føre stikprøvekontrol, vil Arbejdstilsynet kunne orientere AES om, hvorvidt der er afgivet påbud over for virksomheder, der søger om belønning. Der henvises i den forbindelse til § 80 b, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 8, i dette lovforslag.

Til nr. 9 (§ 81 b)

Det særlige Ankenævn for Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring oprettes i medfør af § 55 A, i socialministerens samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, som affattet ved § 1, nr. 31.

Ankenævnet består af en formand, der skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen. Derudover består ankenævnet af 4 andre medlemmer, der udpeges af hovedorganisationer. Et medlem udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, et medlem af Landsorganisationen i Danmark, et medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd samt Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, og et medlem udpeges af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Finansministeriet samt København og Frederiksbergs kommuner i fællesskab.

Socialministeren beskikker formanden for ankenævnet, og ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Ankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) i henhold til de bestemmelser om ændring af arbejdsmiljøloven, som er indeholdt i dette lovforslag eller efter de regler, som fremgår af socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

I forhold til arbejdsmiljøloven er der tale om bl.a. afgørelser om bidrag til belønningsordningen, afgørelser om afslag på belønning, afgørelser om beregning af belønningens størrelse samt afgørelser om tilbagebetaling af belønning efter § 80 f, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Ankenævnet behandler også afgørelser truffet af AES i sager om sagsbehandlingsspørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende offentlighedsloven og forvaltningsloven m.v.

Det foreslås, at klageren skal betale et beløb på 500 kr. for at få en sag behandlet af ankenævnet. Øvrige udgifter ved ankenævnets oprettelse og drift betales af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ). Såfremt klageren får helt eller delvist medhold, tilbagebetales de 500 kr.

Afgørelser truffet af Ankenævnet for Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) er endelige og kan ikke indbringes for arbejdsministeren, socialministeren eller anden administrativ myndighed.

Domstolene er ikke afskåret fra at påkende spørgsmål i sager, som ankenævnet har behandlet.

Til § 2

Det er planen, at Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) skal etableres i begyndelsen af 1998 med henblik på at tilrettelægge administrationen af den fremtidige sikringsordning på erhvervssygdomsområdet samt belønningsordningen.

Nærværende lovforslag indebærer, at AES på en række områder skal afgive indstilling til arbejdsministeren om regler for administration m.v. For at grundlaget for den samlede administration af belønningsordningen kan være på plads ved ordningens start, er overgangsbestemmelsen udformet således, at regler, der bemyndiger arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler efter indstilling fra AES , træder i kraft den 1. maj 1998, mens de øvrige regler først træder i kraft eller får virkning fra 1. januar 1999.

Til § 3

Til § 3, stk. 1 og 2

Bidrag fra staten, Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ), forsikringsselskaber, der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, beregnes, som det fremgår af forslagets § 68, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, på grundlag af erstatningerne og godtgørelserne, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt to år før efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det vil sige, at de bidrag, der opkræves i 1999 og år 2000, vil blive fastsat ud fra de erstatninger og godtgørelser, der er tilkendt i henholdsvis 1997 og 1998.

Da administrationen af erhvervssygdomsområdet først vil blive overført til AES med virkning fra 1. januar 1999, må AES' bidrag i 1999 og år 2000 beregnes på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens tal for, hvor stor en del af de i 1997 og 1998 tilkendte erstatninger og godtgørelser, som skulle have været tilkendt af AES , hvis AES havde stået for administrationen af erhvervssygdomsområdet i 1997 og 1998.

De øvrige bidragsyderes andele af bidraget på 45 mio. kr. for 1999 og år 2000 reduceres i forhold til det bidrag, som AES skal betale. Til dækning af sin andel af bidraget kan AES forhøje bidraget til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Til § 3, stk. 3

De gældende regler om bidraget på 45 mio. kr. til Arbejdsmiljøfondet fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 18. november 1984 om bidrag til Arbejdsmiljøfondet.

Formålet med overgangsbestemmelserne er at præcisere, at reguleringen af bidragsydernes andele af de samlede bidrag foretages sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 og således, at differencen i forhold til den foreløbige regulering i juli måned i 1998 skal være ind- eller udbetalt inden udgangen af august måned 1999.

Som følge af det samtidige forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed må det forventes, at Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring ( AES ) ved sin start pr. 1. januar 1999 indtræder i nogle af de forpligtelser, som forsikringsselskaber, og selvforsikrede kommuner og amter hidtil har haft, og som opkrævningen af bidraget på 45 mio. kr. for 1998 baseres på. Det er derfor fastsat, at pligten til at dække underskud eller modtage den overskydende difference som følge af reguleringen i juli 1999 påhviler den nye bidragsyder, som i henhold til aftale eller lov indtræder i den tidligere bidragsyders rettigheder samt forpligtelser.

Skriftlig fremsættelse (26. november 1997)

Arbejdsministeren (Jytte Andersen)

Jeg tillader mig hermed at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Etablering af en belønningsordning for arbejdsgivere, der gør en særlig arbejdsmiljøindsats).

(Lovforslag nr. L 107).

Lovforslaget er dels en opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005, som i maj 1996 fik både arbejdsmarkedets parters og Folketingets opbakning, dels en opfølgning på finanslovsaftalen, og samtidig en udmøntning af Arbejdsskadeudvalgets betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. Arbejdsskadeudvalget anbefalede, at der som supplement til en foreslået graduering af arbejdsgiverbidraget til dækning af erhvervssygdomme m.v. indføres en ny supplerende belønningsordning, der motiverer virksomhederne til at forebygge arbejdsskader.

Arbejdsskadeudvalget har peget på, at belønningsordningen bør udformes som en rabatordning, hvor der ikke opkræves yderligere midler til belønning, men hvor sker en omfordeling i forhold til de midler, som arbejdsgiverne skal indbetale til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Arbejdsskadeudvalget fandt, at ordningen kan anvendes til at belønne virksomheder, der etablerer særlige arbejdsskadeforebyggende styringssystemer.

Regeringen har i sit handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 lagt vægt på, at Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger om en skærpelse af gradueringen af arbejdsgivernes præmier/afgifter gennemføres planmæssigt, herunder at der udvikles en belønningsordning for virksomheder, der gennemfører en særlig forebyggelsesindsats.

På grund af EU's 3. skadesforsikringsdirektiv vil det ikke være muligt at opretholde de nuværende udligningsordninger m.v., som knytter sig til forsikring af erhvervssygdomme. Socialministerens samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed indebærer derfor forslag om overførsel af erhvervssygdomsområdet fra privat forsikringsregi til en selvejende institution Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring (AES), som stort set alle arbejdsgivere med ansatte får pligt til at tilslutte sig.

Med det hovedformål at etablere et system, der motiverer arbejdsgivere gennem økonomiske incitamenter til at gennemføre arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter, realiserer dette lovforslag arbejdsmarkedets parters og regeringens hensigt om atetablere en ordning, der skaber graduering i arbejdsgivernes bidrag til dækning af erhvervssygdomme m.v. Det sker gennem en belønningsordning, hvor der ydes rabat på det bidrag, som arbejdsgiverne skal betale til AES efter reglerne i socialministerens samtidige forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed.

De væsentlige elementer i forslaget er

Midlerne til belønning

Midlerne til belønning i form af rabat på bidraget til AES skal have en størrelse, der skaber tilstrækkelig motivation hos arbejdsgivere inden for alle brancher. De samlede midler til til belønning udgør i startfasen 100 mio. kr.

Midlerne reguleres ved at AES indstiller størrelsen af de samlede midler til belønning til arbejdsministeren. På grundlag heraf sørger arbejdsministeren for, at reguleringen indgår som forslag på de årlige finanslove. Efter denne metode kommer midlerne til belønning ikke til at figurere i statsregnskabet, idet der alene er tale om at opnå en enkel metode til angivelse af den samlede omfordeling.

At der er tale om en rabat/omfordelingsordning betyder reelt, at ordningen, bortset fra et mindre administrationsbidrag, ikke pålægger arbejdsgiverne nye udgifter. Der er således blot tale om, at de arbejdsgivere, som gennemfører arbejdsmiljøforbedringer, får tilskud til betaling af det lovpligtige bidrag til erhvervssygdomssikringen fra de arbejdsgivere, der ikke gennemfører forbedringer. Eftersom bidraget til erhvervssygdomssikringen er brancherelateret, vil omfordelingen ligeledes være begrænset til den enkelte branche.

AES-bestyrelsen skal allerede i løbet af 1998 vurdere behovet for at justere den samlede økonomiske volumen i belønningsordningen.

Kriterierne for at opnå belønning

De kriterier, som arbejdsgiverne skal opfylde for at opnå belønning, udarbejdes med udgangspunkt i den viden om arbejdsmiljøet, som findes tættest på virksomhederne. De kommende branchearbejdsmiljøråd bestående af arbejdsmarkedets parter udarbejder forslag til belønningsværdige kritierier. Branchearbejdsmiljørådene (BAR'ene) vil frit kunne inddrage andre arbejdsmiljøsagkyndige.

BAR'enes forslag til kriterier indsamles og bearbejdes af AES med henblik på udarbejdelse af en indstilling til arbejdsministeren af de kriterier, der skal give virksomhederne mulighed for at opnå belønning. Arbejdsministeren fastsætter de endelige kriterier, som AES derefter melder ud til samtlige arbejdsgivere ledsaget af oplysninger om den belønning i form af rabat, som opfyldelse af kriterierne kan berettige virksomhederne til.

Kriterierne kan have forskellig karakter. De to hovedtyper af kriterier er generelle og brancherettede kriterier, som igen kan opdeles i proces- og enkeltstående aktiviteter. Som eksempel på et generelt kriterium kan nævnes arbejdsmiljøstyringssystemer, som udformes ens for samtlige brancher, mens støjreduktion er et eksempel på en brancherettet enkeltstående aktivitet.

Kriterierne skal hele tiden ligge udover de krav, som Arbejdstilsynet stiller til opfyldelse af arbejdsmiljølovgivningen og skal indebære en omfordeling af midler fra en større andel til en mindre andel af virksomhederne inden for brancherne. Af disse årsager vil det være nødvendigt med løbende revision af de fastlagte kriterier.

Administration af belønningsordningen

Det sikres, at den størst mulige andel af virksomhedernes bidrag til belønningsordningen vender tilbage til virksomhederne som belønning. Administration af belønningsordningen skal tilrettelægges enkelt og billigt i et system, hvor ansøgningen om belønning udformes som en selvangivelse, der kan behandles elektronisk. Som det fremgår af socialministerens samtidig fremsatte lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed, varetager Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) administrationen af såvel erhvervssygdomsordningen som belønningsordningen.

Arbejdstilsynet fører stikprøvekontrol med, om de virksomheder, der opnår belønning, har gennemført eller igangsat de oplyste forbedringer. Derudover indebærer ordningen kontrol af arbejdsmiljøforholdene på de virksomheder, der søger om belønning, ved at sikkerhedsrepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte skal påtegne ansøgningen, og der skal foreligge dokumentation for, at den ansøgende virksomhed arbejder systematisk med sit arbejdsmiljø.

Tidspunktet for indførelse af belønningsordningen

Arbejdet med udformning af de første sæt belønningsværdige kriterier gennemføres i 1998, så de ligger klar med henblik på virksomhedernes ansøgning om belønning for aktiviteter, der igangsættes, når ordningen er indført den 1. januar 1999.

Derudover indeholder lovforslaget følgende justeringer

- Det præciseres, at opgaven med godkendelse af kvalitet og kvalifikationer hos bedriftssundshedstjensterne kan henlægges til Dansk Akkreditering under Erhvervsfremmestyrelsen.

- AES gøres til medbidragsyder til finansiering af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats, svarende til, at AES overtager sikringen mod følger af erhvervssygdomme.

§ 80 b. Arbejdsministeren indfører en belønningsordning med det formål at motivere arbejdsgivere gennem økonomiske incitamenter til at gennemføre særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Stk. 2. Arbejdsgivere, der ifølge § 5 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring, kan opnå belønning for at gennemføre eller igangsætte særlige arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Stk. 3. Belønningsordningen administreres af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring, jf. § 57 A, stk. 2, nr. 3, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4. Belønningen ydes af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring som rabat på det bidrag, som arbejdsgiveren skal betale efter §§ 50 og 53 i lov om sikring mod følger af arbejdsska-de. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring beregner belønningens størrelse.

Stk. 5. Belønningen kan ikke overstige arbejdsgiverens bidrag til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring for de ansatte, som er omfattet af de arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter efter stk. 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring regler for administration af belønningsordningen, herunder regler for ansøgning om og tildeling af belønning.

§ 80 c. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring branchespecifikke og generelle kriterier for de arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter, som kan berettige til belønning.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring indhenter forslag til kriterier for belønningsværdige aktiviteter fra branchearbejdsmiljørådene.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring udmelder de fastsatte kriterier for belønningsværdige aktiviteter efter stk. 1 og størrelsen af den belønning, der kan opnås, til de arbejdsgivere, der bidrager til belønningsordningen.

Stk. 4 . Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring beslutter, hvornår de fastsatte kriterier skal revideres. Kriterierne skal dog være revideret senest 5 år efter, at de er blevet fastsat.

Stk. 5. Belønning forudsætter, at der på virksomheden er udarbejdet den nødvendige dokumentation for, at arbejdsgiveren under inddragelse af sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har foretaget en vurdering af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring krav til den dokumentation, der skal foreligge i forbindelse med ansøgning om belønning.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring regler for den stikprøvekontrol, som Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring efter § 57 A, stk. 2, nr. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade skal føre med arbejdsgivere, der har modtaget belønning.

§ 80 d. De samlede midler til belønning efter § 80 b udgør årligt 100 mio. kr., jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Midlerne til belønning indbetales af sikringspligtige arbejdsgivere til Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring efter § 53 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring fastsætter arbejdsgivernes bidrag til belønningsordningen inden for rammerne af de samlede midler til belønning efter stk. 1 og stk. 5.

Stk. 4 . Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring opkræver arbejdsgivernes bidrag til belønningsordningen efter stk. 2, jf. § 53, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, ud fra arbejdsgivernes tilhørsforhold til en branche, jf. § 53, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 5. Regulering af de samlede midler til belønning efter stk. 1 fastsættes i de årlige finanslove. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring indstiller til arbejdsministeren reguleringen af de samlede midler til belønning.

§ 80 e. Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring kan beslutte, at midler, som ikke er anvendt til belønning, overføres til efterfølgende år. Den del af midlerne, der ikke omgående anvendes som belønning i form af rabat efter loven, skal anbringes på samme måde som de midler, der indbetales til dækning af erhvervssygdomsudgifter m.v., jf. § 57 I i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 80 f. Har den, der oppebærer belønning fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for afgørelsen om at yde belønning, kan Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring bestemme, at belønningen bortfalder helt eller delvist, og at belønning, der er ydet, skal tilbagebetales.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling efter stk. 1.

§ 80 g. Direktøren for Arbejdstilsynet fører mod vederlag fra Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring kontrol med, om arbejdsgivere, der har modtaget belønning efter lovens § 80 b, har gennemført eller igangsat de arbejdsmiljøforbedrende og arbejdsskadeforebyggende aktiviteter.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan ikke anvende beføjelserne i medfør af lovens §§ 76 og 77 ved varetagelse af kontrolopgaven efter stk. 1.«.

9. Efter § 81 a indsættes i kapitel 14

»§ 81 b. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for det ankenævn, der oprettes efter § 55 A i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring, jf. § 55 A, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling. Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.«.

Ingen

Nr LSF 107

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Etablering af en belønningsordning for arbejdsgivere, der gør en særlig arbejdsmiljøindsats)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 26. november 1997