1997 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF HITTEGODSLOVEN.

§ 1

I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, kan afleveres til den pågældende institution, forretning m.v. Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet hittegods kan opbevares af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage. Er hittegodset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal det straks afleveres til politiet.

Stk. 3. Politiet kan tillade, at de i stk. 2 nævnte institutioner, forretninger m.v. opbevarer andet hittegods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse over det med oplysning om, hvor, hvornår og af hvem det er fundet.«

2. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan udlevere hittegods på anden måde.«

3. I § 2, stk. 3, indsættes efter »art« : »eller værdi«.

4. I § 4 indsættes som 2. pkt.

»Hittegodscykler og -knallerter kan dog bortsælges ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.«

5. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Hittegods, der er værdiløst eller af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.«

6. I § 5, stk. 2, ændres »§ 4« til: »§ 4, stk. 1, 1. pkt.,»

7. I § 6 indsættes som stk. 2-4

»Stk. 2. Der fastsættes i almindelighed kun findeløn, når hittegodsets anslåede værdi udgør mindst 200 kr.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes nedad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør reguleringer, når der som følge af bestemmelsen i stk. 3 sker ændringer i det i stk. 2 nævnte beløb.«

8. I § 7, 1. pkt., ændres »den i § 4 fastsatte frist« til: »de i § 4, stk. 1, fastsatte frister«.

9. § 9 affattes således

» § 9. Bestemmelserne om glemte eller tabte genstande i lov om DSB eller administrative forskrifter herom udstedt i medfør af loven berøres ikke af denne lov. Tilsvarende gælder, for så vidt angår bestemmelserne om danefæ m.v. i museumsloven og bestemmelserne om optagelse af husdyr i lov om mark- og vejfred.«

§ 1

I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3

» Stk. 2. Hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, kan afleveres til den pågældende institution, forretning m.v. Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet hittegods kan opbevares af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage. Er hittegodset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal det straks afleveres til politiet.

Stk. 3. Politiet kan tillade, at de i stk. 2 nævnte institutioner, forretninger m.v. opbevarer andet hittegods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse over det med oplysning om hvor, hvornår og af hvem, det er fundet.«

2. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan udlevere hittegods på anden måde.«

3. I § 2, stk. 3, indsættes efter »art« : »eller værdi«.

4. I § 4 indsættes som 2. pkt.

»Hittegodscykler og -knallerter kan dog bortsælges ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.«

5. I § 4 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Hittegods, der er værdiløst eller af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.«

6. I § 5, stk. 2, ændres »§ 4« til: »§ 4, stk. 1, 1. pkt.«

7. I § 6 indsættes som stk. 2-4

» Stk. 2. Der fastsættes i almindelighed kun findeløn, når hittegodsets anslåede værdi udgør mindst 200 kr.

Stk. 3. Den i stk. 2. nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes nedad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør reguleringer, når der som følge af bestemmelsen i stk. 3 sker ændringer i det i stk. 2. nævnte beløb.«

8. I § 7, 1. pkt., ændres »den i § 4 fastsatte frist« til: »de i § 4, stk. 1, fastsatte frister«.

9. § 9 affattes således

» § 9. Bestemmelserne om glemte eller tabte genstande i lov om DSB eller administrative forskrifter herom udstedt i medfør af loven berøres ikke af denne lov. Tilsvarende gælder for så vidt angår bestemmelserne om danefæ m.v. i museumsloven og bestemmelserne om optagelse af husdyr i lov om mark- og vejfred.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe mere fleksible regler om hittegods.

Det foreslås således bl.a., at hittegods fundet i offentlige institutioner, forretninger m.v. først skal indleveres til politiet efter 30 dages forløb mod nu 8 dage. Hittegodscykler og -knallerter skal endvidere kunne bortsælges på auktion 4 uger efter indleveringen til politiet. Hittegods uden reel værdi skal kunne udleveres til almennyttige eller velgørende formål. Der skal fremover i almindelighed kun fastsættes findeløn for hittegods, hvis anslåede værdi er mindst 200 kr.

2. De nugældende regler.

Hittegodsloven trådte i kraft den 1. juli 1952. Lovens formål er at sikre, at hittegods tilbageleveres til ejeren.

Loven indeholder ikke en definition af begrebet hittegods. Den almindelige forståelse af begrebet dækker i almindelighed over fund af glemte eller på anden måde bortkomne effekter.

Hittegodslovens centrale bestemmelse er en pligt for borgerne til at aflevere hittegods til politiet. Loven indeholder endvidere en række bestemmelser om politiets opbevaring, fremlysning og udlevering af hittegods. Herudover fastsætter loven retningslinier for politiets afhændelse af hittegods. Hittegods, som ikke afhentes af ejeren, skal som udgangspunkt sælges ved offentlig auktion. Endelig fastsætter loven regler om findeløn.

Hittegodslovens regler suppleres af Justitsministeriets cirkulære nr. 116 af 6. juli 1952, der fastsætter nærmere retningslinier for politiets behandling af hittegods.

3. Baggrunden for lovforslaget.

I foråret 1995 nedsattes under Justitsministeriet en uformel arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter for Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Rigspolitichefen og Justitsministeriet med henblik på at overveje en revision af regelsættet om hittegods.

Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af en henvendelse fra Rigsrevisionen, som havde konstateret, at der følges en forskellig praksis i politikredsene med hensyn til opbevaring af indbragte hittegodscykler og -knallerter. Således har visse politikredse på grund af pladsproblemer set sig nødsaget til at bortsælge cykler og knallerter før udløbet af den i hittegodslovens § 4 fastsatte 3 måneders periode.

Der var i arbejdsgruppen enighed om, at det største problem på området er det meget store antal hittegodscykler, som opbevares på landets hittegodskontorer.

Arbejdsgruppen har i sit arbejde navnlig beskæftiget sig med behovet for at revidere cirkulæret om behandlingen af hittegods. Nye administrative forskrifter forudsætter imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse, at nogle af bestemmelserne i hittegodsloven ændres.

4. Hovedpunkterne i lovforslaget

4.1. Efter § 1 i hittegodsloven skal hittegods snarest muligt afleveres til politiet, medmindre finderen ved, hvem ejeren er, og straks tilbageleverer det til denne.

Efter hittegodscirkulærets § 2 bør politiet uanset bestemmelsen i lovens § 1 ikke skride ind imod, at hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, afleveres til og opbevares på det pågældende sted i indtil 8 dage. Er hittegodset ikke udleveret til ejeren inden 8 dages forløb, skal det omgående afleveres til politiet. Hvor der findes særlig grund dertil, kan politiet efter cirkulæret tillade, at de pågældende institutioner m.v. opbevarer fundne genstande i længere tid, dog ikke udover 3 måneder, såfremt institutionen opbevarer hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse herover med oplysning om, hvor, hvornår og af hvem, det er fundet.

Arbejdsgruppen har påpeget, at 8 dages fristen i cirkulærets § 2 ikke altid påses, idet det kan medføre praktiske problemer, når nogle institutioner, forretninger m.v. flere gange hver måned skal henvende sig til politiet og aflevere hittegods.

Endvidere kan der i praksis forløbe mere end 8 dage, inden man bliver opmærksom på, at man har mistet en ting. Man vil da som oftest henvende sig der, hvor man tror, man har glemt tingen. Meget taler derfor for, at hittegods bør opbevares på findestedet i en noget længere periode, inden institutionen, forretningen m.v. afleverer det til politiet.

Herudover må en stringent overholdelse af 8 dages reglen i øvrigt formodes for nogle politikredses vedkommende at medføre praktiske problemer i relation til opbevaringskapacitet, administration m.v.

Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at fristen i cirkulærets § 2, stk. 1, ændres fra 8 til 30 dage.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om at udvide fristen, således at institutioner, forretninger m.v. kan opbevare indleveret hittegods i op til 30 dage, inden det skal afleveres til politiet.

Justitsministeriet finder dog, at hittegods i form af penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende snarest muligt efter indleveringen i institutionen, forretningen m.v. skal afleveres til politiet. En tilsvarende bestemmelse gælder for så vidt angår glemte eller tabte genstande på DSB's område, jf. § 50, stk. 4, i lov om DSB.

Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter en udvidelse af afleveringsfristen, at hittegodslovens § 1 ændres, idet det af loven fremgår, at hittegods skal afleveres »snarest muligt«, ligesom det i bemærkningerne til loven er anført, at forretninger m.v. kun kan vente »et par dage« med at aflevere det fundne.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, kan afleveres til den pågældende institution, forretning m.v.

Forslaget indebærer, at institutionen, forretningen m.v. snarest muligt skal aflevere indleveret hittegods i form af penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende til politiet, medmindre ejeren har afhentet hittegodset forinden. Institutionen, forretningen m.v. kan opbevare andet hittegods i indtil 30 dage. Efter udløbet af denne frist skal institutionen, forretningen m.v straks aflevere hittegodset til politiet, medmindre dette forinden er udleveret til ejeren.

Justitsministeriet foreslår endvidere, at politiet kan tillade, at de nævnte institutioner, forretninger m.v. opbevarer andet hittegods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse over det med oplysning om hvor, hvornår og af hvem, det er fundet.

4.2. Hittegodsloven indeholder ikke specielle regler om hittegods i form af identifikationskort og andre legitimationsdokumenter m.v. (sygesikringsbeviser, pas, kørekort, bankbøger, dankort o.lign.). Det er således lovens almindelige regler, som finder anvendelse på disse effekter.

Efter hittegodslovens § 2, stk. 1, skal ejeren tilsiges til at hente hittegodset, når politiet er i stand til at fastslå, hvem det tilhører.

Er hittegods, som politiet har modtaget, forsynet med navn eller mærke, hvorved ejeren umiddelbart eller ved henvendelse til trediemand kan identificeres, skal man søge at finde frem til ejerens identitet og adresse, og den pågældende underrettes derefter om fundet og opfordres til at afhente hittegodset, jf. cirkulærets § 8.

Efter cirkulærets § 9 skal udstederen underrettes om fundne pas, førerbeviser, bankbøger m.v., såfremt det fundne ikke straks kan udleveres til ejeren.

Arbejdsgruppen har foreslået, at cirkulærets § 8 ændres, så hittegods i form af identifikationskort og andre legitimationsdokumenter m.v. kan sendes til ejeren med post. Forslaget har til formål at forbedre servicen over for borgerne, så ejeren ikke som i dag skal møde op på politistationen og godtgøre sin ret til hittegodset. Fremsendelse af hittegods med post bør kun kunne ske, når ejerforholdet er helt utvivlsomt.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at fundne identifikationskort og andre legitimationsdokumenter m.v. skal sendes til udstederen, hvis fremsendelse til ejeren ikke kan lade sig gøre.

Justitsministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Forslaget forudsætter, at der skabes mulighed for at fravige lovens § 2, stk. 1. Adgangen hertil foreslås tilvejebragt gennem en bemyndigelsesbestemmelse, således at justitsministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at politiet kan udlevere hittegods på anden måde end den nu foreskrevne.

4.3. Efter hittegodslovens § 2, stk. 3, foranstalter politiet, hvis ejeren ikke kendes, en bekendtgørelse om fundet optaget i et eller flere af de på stedet mest udbredte dagblade, medmindre dette på grund af det fundnes art skønnes unyttigt.

Efter cirkulærets § 12 indrykkes i de stedlige dagblade med passende mellemrum, dog mindst en gang hver tredje måned, en bekendtgørelse om modtaget hittegods. Særprægede genstande af større værdi bør i bekendtgørelsen beskrives nøje, mens genstande som punge, tasker, mapper, briller, stokke, paraplyer, handsker, hatte og lignende kan anføres uden specifikation af de enkelte genstande.

Arbejdsgruppen har foreslået, at der fremover alene skal ske bekendtgørelse af fund af særprægede genstande af større værdi.

Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse være en for vidtgående ændring i forhold til i dag. Det forekommer også relevant at bekendtgøre fund af effekter, der ikke kan kategoriseres som »særprægede«. Afgørende må imidlertid være, at disse repræsenterer en vis værdi, og Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at loven ændres, så det fundnes værdi tillige inddrages ved udøvelsen af skønnet over, hvornår politiet kan undlade at annoncere hittegodset i de stedlige dagblade.

4.4. Efter hittegodslovens § 4 bortsælges hittegods ved offentlig auktion, hvis ejeren ikke har afhentet det inden udløbet af 3 måneder regnet fra hittegodsets indlevering til politiet.

Efter hittegodslovens § 5 kan hittegods bortsælges straks og på anden måde end ved auktion, hvis det er udsat for hurtig fordærvelse, eller hvis opbevaring ville medføre en væsentlig værdiforringelse eller være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger.

Cirkulærets § 11 gentager hittegodslovens § 5 med tilføjelse af, at der ved afgørelsen af, om hittegods skal sælges straks eller opbevares, skal lægges vægt på, hvad der efter et fornuftigt skøn tjener ejerens interesser bedst.

Arbejdsgruppen har anført, at der følges en forskellig praksis i politikredsene med hensyn til opbevaring af fundne cykler og knallerter. I nogle politikredse opbevares fundne cykler og knallerter ikke i den i hittegodslovens § 4 omtalte periode på 3 måneder, men kun så længe politiets lagerkapacitet tillader det. Dette vil i praksis sige ca. 4 uger. Arbejdsgruppen har påpeget, at erfaringerne viser, at ejere af hittegodscykler og -knallerter kun meget sjældent henvender sig senere end 4 uger efter hittegodsets indlevering.

Ved afgørelsen af, om hittegods skal sælges straks eller opbevares i 3 måneder, bør der efter arbejdsgruppens opfattelse kunne tillægges de stedlige, pladsmæssige forhold selvstændig betydning, når der er tale om større hittegodseffekter.

Justitsministeriet finder, at hittegodslovens opbevaringsbestemmelser med fordel kan ændres. Hittegodslovens § 5 giver således alene adgang til at fravige 3 måneders fristen, hvis godset enten er udsat for hurtig fordærvelse, eller opbevaring af det i øvrigt ville medføre en væsentlig værdiforringelse eller være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Ingen af disse betingelser er generelt opfyldt for hittegodscykler og -knallerter.

Justitsministeriet foreslår derfor, at hittegodscykler og -knallerter skal kunne sælges ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.

4.5. Efter hittegodslovens § 4 skal hittegods, der ikke kan udleveres til ejeren, sælges på auktion.

Hittegodsloven indeholder ingen bestemmelse om, hvad der skal ske med genstande, der er værdiløse eller af så ringe værdi, at udgifterne ved auktionssalg vil overstige salgsprovenuet. Det må dog være forudsat, at sådanne genstande uden reel værdi ikke skal sælges eller forsøges solgt med tab for det offentlige til følge.

Cirkulærets § 16 indeholder regler om bortsalg af hittegods, der ikke har kunnet udleveres til ejeren.

Efter cirkulærets § 16, stk. 3, skal der ske destruktion af genstande, der er værdiløse eller af så ringe værdi, at de ikke kan bære omkostningerne ved salget.

Justitsministeriet har i flere tilfælde efter en konkret vurdering imødekommet ansøgninger fra politimestre om tilladelse til at undlade at destruere værdiløse cykler og i stedet udlevere disse til almennyttige og velgørende formål.

Justitsministeriet finder, at denne praksis er såvel fornuftig som hensigtsmæssig, og foreslår lovteksten ændret i overensstemmelse hermed, således at det umiddelbart af loven kommer til at fremgå, at hittegods, der er værdiløst eller af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved salg, enten kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet mere end 4 uger fra indleveringen til politiet.

Forslaget indebærer, at politiet efter en konkret vurdering vil kunne udlevere værdiløst hittegods til anden offentlig myndighed eller til private, f.eks. til anvendelse i genbrugsprojekter eller arbejdsmarkedsbetingede projekter.

4.6. Efter hittegodslovens § 3 har ejeren af hittegodset krav på at få dette udleveret, når ejeren melder sig og godtgør sin ret, inden det er bortsolgt, og betaler findeløn og de i anledning af fundet påløbne omkostninger.

I forbindelse med, at politiet tilbageleverer hittegodset eller udbetaler salgssummen til ejeren, fastsætter politimesteren efter hittegodslovens § 6 en findeløn under hensyntagen til hittegodsets art og værdi, findested og de nærmere omstændigheder ved fundet.

Hittegodslovens §§ 2 og 6 synes at forudsætte, at der ved tilbagelevering af ting af værdi i almindelighed altid betales findeløn.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 6 fremgår imidlertid, »at der bør være adgang til at variere findelønnen efter de konkrete omstændigheder ved fundet, endog således at findelønnen helt bortfalder, i tilfælde hvor det ville virke ubilligt at yde en sådan, og man har derfor valgt den i forslaget indeholdte formulering, der giver politiet et meget betydeligt spillerum med hensyn til fastsættelsen af findeløn«.

I cirkulærets § 15 er der fastsat nærmere regler om beregningen af findeløn.

Efter § 15, stk. 3, fastsættes findeløn i reglen til 10 pct. af det fundnes værdi. Drejer det sig om større kontantbeløb eller genstande af betydelig værdi, vil det ifølge cirkulæret ofte være rimeligt at fastsætte findelønnen lavere end 10 pct. af værdien.

Der fastsættes ifølge cirkulærets § 15, stk. 4, i almindelighed ikke findeløn, når det fundne alene har en økonomisk værdi, der ikke overstiger 2 kr.

Arbejdsgruppen har foreslået, at den nedre grænse for, hvornår der i almindelighed udbetales findeløn, hæves fra 2 kr. til 200 kr.

Justitsministeriet foreslår værdigrænsen fastsat i loven.

Det foreslås derfor, at det i § 6 præciseres, at der i almindelighed kun fastsættes findeløn, når hittegodsets anslåede værdi udgør mindst 200 kr. Der foreslås endvidere skabt hjemmel til, at Justitsministeriet i takt med den løbende inflation får mulighed for at regulere beløbsgrænsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være adgang til efter en konkret vurdering at udbetale findeløn, selv om hittegodsets anslåede værdi er mindre end 200 kr. Dette kan f.eks. være tilfældet, når der er tale om sjældne genstande eller genstande med en særlig affektionsværdi.

Det forudsættes som hidtil, at det er politiet, som anslår hittegodsets værdi.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning. Det bemærkes herved, at forslaget om, at hittegodscykler- og knallerter kan bortsælges ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet, i et vist omfang allerede efterleves i praksis.

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Lovens territoriale gyldighedsområde.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at hovedloven (lov nr. 146 af 23. april 1952 om hittegods) ikke gælder for disse landsdele.

7. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været til høring hos Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund, Dansk Kriminal politiforening, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsrevisionen, Advokatrådet, Assurandør-Societetet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Cykelhandlernes Centralforening, Københavns Cykelhandlerforening, Foreningen af Producenter og Importører i Cykelbranchen og Dansk Cyklist Forbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at den nugældende administrativt fastsatte 8 dages frist for aflevering til politiet af hittegods fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder udvides til 30 dage for så vidt angår andet hittegods end hittegods i form af penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende. Hittegodset kan opbevares af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage. Er hittegodset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal det straks afleveres til politiet.

Institutioner, forretninger m.v. skal derimod snarest muligt, d.v.s. i løbet af et par dage efter indleveringen, aflevere hittegods i form af penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende til politiet.

Forslaget indebærer herudover, at politiet kan tillade, at de nævnte institutioner, forretninger m.v. opbevarer andet hittegods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse over det med oplysning om hvor, hvornår og af hvem det er fundet. Der er i det væsentlige tale om en kodificering af en allerede gældende praksis, jf. hittegodscirkulærets § 2, stk. 2.

Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.

Til nr. 2

Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til i administrative forskrifter at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om, at hittegods kan udleveres på anden måde end ved, at ejeren afhenter det.

Forslaget åbner mulighed for, at politiet kan sende hittegods til ejeren med post. Det er naturligvis en forudsætning, at ejeren utvivlsomt er identificeret. Dette krav vil ofte være opfyldt, når hittegodset er identifikationskort og andre legitimationsdokumenter m.v.

Endvidere muliggør forslaget, at der i administrative forskrifter kan fastsættes bestemmelser om, at politiet skal kunne udlevere hittegods i form af identifikationskort og andre legitimationsdokumenter m.v. til udstederen, når ejeren enten ikke kan findes eller identificeres, eller det af anden årsag ikke er muligt at udlevere eller sende det pågældende hittegods til vedkommende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at der kan lægges vægt på hittegodsets art eller værdi ved politiets skøn over, om fundet skal bekendtgøres i dagblade m.v.

Se endvidere de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.

Til nr. 4

Forslaget medfører, at hittegodscykler- og knallerter kan sælges ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Til nr. 5

Efter forslaget skal hittegods, der er værdiløst eller af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved salg, kunne destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål. Bestemmelsen vil i praksis navnlig finde anvendelse på værdiløse cykler og knallerter.

Det forudsættes herved, at det er politiet, som vurderer, om hittegodset er værdiløst eller af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved auktionssalg.

Se i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 4.5.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af ændringen under nr. 4 og 5.

Til nr. 7

Der foreslås, at der i almindelighed kun fastsættes findeløn, når hittegodsets anslåede værdi værdi udgør mindst 200 kr. Bestemmelsen gør det endvidere muligt administrativt at regulere det fastsatte beløb.

Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.6.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af ændringen under nr. 4 og 5.

Til nr. 9

Statsbaneloven fra 1946 (lov nr. 336 af 27. juni 1946) og politianordningen fra 1947, der tidligere regulerede jernbaner under privatdrift, er ophævet og erstattet af henholdsvis lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august 1996 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 651 af 20. oktober 1988 om politibestemmelser m.v. for jernbaner under privatdrift.

Tilsvarende er bestemmelserne om danefæ i Danske Lov 5-9-3 samt forordning af 22. marts 1737 og plakat af 7. august 1752 ophævet og erstattet af bestemmelserne i §§ 27 og 28 i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989.

Endelig er bestemmelserne om optagelse af husdyr i lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred ophævet og erstattet af til svarende bestemmelser i lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987.

Som en konsekvens heraf foreslås bestemmelsen tilrettet, således at der henvises til de nu relevante love.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1997)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om ændring af hittegodsloven.

(Lovforslag nr. L 105).

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe en mere fleksibel administration af hittegods.

Hittegodslovens centrale bestemmelse er en pligt for borgerne til at aflevere hittegods til politiet. Loven indeholder endvidere en række bestemmelser om politiets opbevaring, fremlysning og udlevering af hittegods. Herudover fastsætter loven retningslinier for politiets afhændelse af hittegods. Hittegods, som ikke afhentes af ejeren, skal som udgangspunkt sælges ved offentlig auktion. Endelig fastsætter loven regler om findeløn.

Lovforslaget vil gøre det muligt, at hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forretninger m.v., kan opbevares på det pågældende sted og først efter 30 dage afleveres til politiet. Dette indebærer, at ejeren af hittegodset ikke går forgæves, når vedkommende henvender sig på det sted, hvor tingen er glemt.

Det foreslås endvidere, at politiet kan sælge hittegodscykler og -knallerter på auktion allerede 4 uger efter indleveringen til politiet, idet den nuværende 3 måneders frist medfører betydelige opbevaringsomkostninger og pladsproblemer for politiet.

Lovforslaget indebærer også, at politiet - i stedet for at destruere værdiløst hittegods - får mulighed for at udlevere sådant hittegods til almennyttige eller velgørende formål.

Endelig foreslås det, at der i almindelighed kun skal fastsættes findeløn, hvis hittegodsets anslåede værdi udgør mindst 200 kr.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Ingen

Nr LSF 105

Forslag til Lov om ændring af hittegodsloven.

Fremsat af justitsministeren (Frank Jensen)

den 27. november 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 5. februar 1998

Lov nr. 100 af 17/02/1998