1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER (ÆNDREDE KLASSIFICERINGER I FORLÆNGELSE AF VEJAFTALEN M.M.)

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at opretholde følgende vejstrækninger som hovedlandeveje

1) Hovedlandevej 410, Vestre Ringvej i Viborg.

2) Hovedlandevej 113, Lillerød-Helsinge, for så vidt angår strækningen fra skæringen med hovedlandevej 104, Favrholm-Karlebo Overdrev (Overdrevsvejen), til skæringen med hovedlandevej 106, Hillerød-Frederiksværk (Herredsvej).

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at opretholde følgende vejstrækninger som hovedlandeveje

1) Hovedlandevej 410, Vestre Ringvej i Viborg.

2) Hovedlandevej 113, Lillerød-Helsinge, for så vidt angår strækningen fra skæringen med hovedlandevej 104, Favrholm-Karlebo Overdrev (Overdrevsvejen), til skæringen med hovedlandevej 106, Hillerød-Frederiksværk (Herredsvej).

§ 2. Trafikministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje

1) Hovedlandevej 128 vest om Næstved fra hovedlandevej 126, Slagelse - Næstved, til hovedlandevej 127, Næstved - Vordingborg (Næstved Omfartsvej 1. etape).

2) Ny hovedlandevej øst om Faaborg (Faaborg Omfartsvej).

3) Ny hovedlandevej mellem landevej 505, Randers - Hobro, og hovedlandevej 462, Randers - Hadsund (Ringboulevarden i Randers).

4) Hovedlandevej 301, Esbjerg - Kolding, for så vidt angår strækningerne

a) fra forlagt hovedlandevej 362 til eksisterende hovedlandevej 362 Kalvslund - Grindsted ved Holsted,

b) fra hovedlandevej 361, Andst-Ribe, til motorvejstilslutningen ved Lejrskov,

c) fra hovedlandevej 332, Varde-Ribe, til hovedlandevej 337, Korskro-Grindsted.

5) Hovedlandevej 436, Nørresundby - Sæby, fra skæringen med M 80 til hovedlandevej 464's indmunding i hovedlandevej 436 sydvest for Sæby.

6) Hovedlandevej 348, Vejle - Viborg, for så vidt angår strækningen mellem ny hovedlandevej (Omfartsvej Viborg Syd) og hovedlandevej 417 i Viborg.

7) Hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, for så vidt angår strækningen mellem hovedlandevej 417 og hovedlandevej 416 i Viborg.

8) Hovedlandevej 416, Randers-Viborg, for så vidt angår strækningen mellem hovedlandevej 410 og hovedlandevej 411 i Viborg.

§ 2. Trafikministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje

1) Hovedlandevej 128 vest om Næstved fra hovedlandevej 126, Slagelse - Næstved, til hovedlandevej 127, Næstved - Vordingborg (Næstved Omfartsvej 1. etape).

2) Ny hovedlandevej øst om Faaborg (Faaborg Omfartsvej).

3) Ny hovedlandevej mellem landevej 505, Randers - Hobro, og hovedlandevej 462, Randers - Hadsund (Ringboulevarden i Randers).

4) Hovedlandevej 301, Esbjerg - Kolding, for så vidt angår strækningerne

a) fra forlagt hovedlandevej 362 til eksisterende hovedlandevej 362 Kalvslund - Grindsted ved Holsted,

b) fra hovedlandevej 361, Andst-Ribe, til motorvejstilslutningen ved Lejrskov,

c) fra hovedlandevej 332, Varde-Ribe, til hovedlandevej 337, Korskro-Grindsted.

5) Hovedlandevej 436, Nørresundby - Sæby, fra skæringen med M 80 til hovedlandevej 464's indmunding i hovedlandevej 436 sydvest for Sæby.

6) Hovedlandevej 348, Vejle - Viborg, for så vidt angår strækningen mellem ny hovedlandevej (Omfartsvej Viborg Syd) og hovedlandevej 417 i Viborg.

7) Hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, for så vidt angår strækningen mellem hovedlandevej 417 og hovedlandevej 416 i Viborg.

8) Hovedlandevej 416, Randers-Viborg, for så vidt angår strækningen mellem hovedlandevej 410 og hovedlandevej 411 i Viborg.

§ 3 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1998.

§ 3 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1998.

§ 4 . § 1, nr. 1, i lov nr. 312 af 18. juni 1969 om visse hovedlandevejsstrækninger, som ændret ved § 4 i lov nr. 295 af 8. juni 1978, affattes således

»1. En hovedlandevej fra Farum vest om Hillerød til landevej 527, Isterød-Æbelholt Kloster (Isterødvejen).«.

§ 4 . § 1, nr. 1, i lov nr. 312 af 18. juni 1969 om visse hovedlandevejsstrækninger affattes således

»1. En hovedlandevej fra Farum vest om Hillerød til landevej 527, Isterød-Æbelholt Kloster (Isterødvejen).«.

§ 5. Følgende lovbestemmelser ophæves

1) § 2, nr. 3, i lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord- sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttede vejforbindelser som senest ændret ved § 5 i lov nr. 748 af 7. december 1988.

2) § 1, nr. 2, og § 2 i lov nr. 252 af 8. juni 1967 om visse hovedlandevejsstrækninger som ændret ved § 3 i lov nr. 211 af 25. maj 1983.

3) § 2 i lov nr. 454 af 1. juni 1994 om visse hovedlandevejsstrækninger (omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg).

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5. Følgende lovbestemmelser ophæves

1) § 2, nr. 3, i lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m.v. af en nord- sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttede vejforbindelser som ændret ved § 5 i lov nr. 748 af 7. december 1988.

2) § 1, nr. 2, og § 2 i lov nr. 252 af 8. juni 1967 om visse hovedlandevejsstrækninger som ændret ved § 3 i lov nr. 211 af 25. maj 1983.

3) § 2 i lov nr. 454 af 1. juni 1994 om visse hovedlandevejsstrækninger (omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje samt lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje er foretaget en udmøntning af den aftale, regeringen indgik i juni 1996 med Amtsrådsforeningen om en omfordeling af det offentlige vejnet mellem staten, amterne og nogle enkelte primærkommuner.

Bilag 1 til loven indeholder en angivelse af de hovedlandevejsstrækninger, der nedklassificeres ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1998.

I forbindelse med forberedelserne til overførslen af de nedklassificerede hovedlandevejsstrækninger til amter og kommuner er der konstateret behov for nogle mindre justeringer vedrørende det overførte vejnet. Justeringerne er primært en følge af nyanlæg på hovedlandevejsnettet, hvoraf nogle først færdiggøres efter den 1. januar 1998. Det er i forbindelse med vejaftalen forudsat, at staten færdiggør igangværende anlæg på det nuværende hovedlandevejsnet som planlagt, og at anlæggene, i det omfang de er beliggende på det fremtidige landevejsnet, overføres til amterne, efterhånden som de er færdige.

I henhold til lov om offentlige veje jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997, § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Med lovforslaget bemyndiges trafikministeren til at gennemføre de justeringer i hovedlandevejsnettets klassificering, der som følge af nyanlæg er nødvendige for at sikre sammenhæng i hovedlandevejsnettet og landevejsnettet efter 1. januar 1998.

Med henblik på udbygning af hovedlandevejsnettet er gennem årene givet trafikministeren en række anlægs- og projekteringsbemyndigelser, hvoraf nogle af forskellige årsager endnu ikke er fuldt udnyttede. Der er tale om bemyndigelser, som for fleres vedkommende er af ældre dato. Nogle af bemyndigelserne vedrører vejanlæg, som efter den gennemførte vejlovsændring ikke længere vedrører statsvejnettet, og derfor ikke naturligt kan siges at være en statsopgave eller som af andre grunde ikke længere indgår i den statslige vejplanlægning. Da der således ikke er grundlag for at opretholde disse bemyndigelser, foreslås de ophævet. Herved imødekommes samtidig en del af den kritik, der har været fremført fra forskellige sider vedrørende planlagte vejanlægs negative indflydelse på de berørte lodsejeres muligheder for at disponere over deres ejendomme. Ophævelsen af bemyndigelserne indebærer bl.a., at amter og kommuner ikke behøver at tage hensyn til de pågældende vejanlæg i den fremtidige region- og kommuneplanlægning. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at et amt eller en kommune kan opretholde vejanlæggene i deres planlægning som landeveje eller kommuneveje.

2. Økonomiske konsekvenser

Som led i vejaftalen er aftalt en samlet årlig kompensation til amter og kommuner for overtagelse af statsvejstrækninger på 315 mio. kr., hvoraf 275 mio. kr. vedrører drift, mens 40 mio. kr. vedrører anlæg. Der er enighed mellem Trafikministeriet og Amtsrådsforeningen om, at der ikke foretages regulering af den aftalte kompensation som følge af de mindre justeringer af hovedlandevejsnettet, der sker med nærværende lovforslag og som ikke berører kommunerne.

3. Miljø- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke miljø-eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

4. Forholdet til EU

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Viborg Amt, Frederiksborg Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt, Århus Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Nordjyllands Amt, Københavns Amt og Roskilde Amt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Efter vejaftalen skal rute 26, Århus-Hanstholm, forblive statsvej gennem Viborg Amt. Rute 26 forløber i dag gennem det centrale Viborg ad hovedlandevej (hldv.) 348, Vejlevej, hldv. 411, Ringvejen og hldv. 416, Nordre Ringvej. Disse vejstrækninger er derfor ved vejlovsændringen opretholdt som hovedlandeveje, mens de øvrige hovedlandevejsstrækninger omkring Viborg nedklassificeres ved lovens ikrafttræden.

Vejdirektoratet anlægger i øjeblikket i henhold til lov nr. 441 af 14. juni 1995 en ny hovedlandevej (Viborg Syd), der sammen med hldv. 410, Vestre Ringvej, skal fungere som omfartsvej for rute 26 trafikken gennem Viborg. Viborg Syd forventes åbnet for trafik i 1999.

Vejdirektoratet og Viborg Kommune arbejder samtidig med et projekt for ombygning af Vestre Ringvej og de omliggende kommuneveje, som vil gøre Vestre Ringvej mere egnet til at betjene den gennemgående trafik. Når Viborg Syd er åbnet, og Vestre Ringvej er ombygget, er det hensigten at omlægge rute 26 hertil. De hovedlandevejsstrækninger, som rute 26 i dag forløber ad gennem det centrale Viborg, vil herefter kunne nedklassificeres. Med henblik på denne senere omlægning af rute 26 gennem Viborg er det efter drøftelse med Viborg Amt, fundet hensigtsmæssigt at foreslå en bemyndigelse til trafikministeren til at opretholde Vestre Ringvej som hovedlandevej. Samtidig foreslås, jf. forslagets § 2, nr. 6 - 8, at trafikministeren bemyndiges til efter omlægningen at nedklassificere de hovedlandevejsstrækninger i Viborg, der ikke længere indgår i rute 26. Der henvises til bilag 1.

Til nr. 2

Den 5. september 1997 åbnedes en ny motortrafikvej mellem Hillerød og Helsinge i forlængelse af den eksisterende motorvej/motortrafikvej København-Hillerød.

De sydligste 2,5 km af den nye motortrafikvej fra Herredsvej til landevej 527, Isterødvejen, er anlagt som hovedlandevej i henhold til anlægslov fra 1969 (lov nr. 312 af 18. juni 1969), mens strækningen nord for Isterødvejen efter aftale med Frederiksborg Amt er anlagt af amtet som landevej.

Ved udmøntningen af vejaftalen er der sket en nedklassificering af delstrækningen af Hillerødmotorvejen fra skæringen med hovedlandevej 104, Overdrevsvejen, til Herredsvej. Dette indebærer, at der opstår et hul i hovedlandevejsnettet. Det foreslås derfor, at trafikministeren bemyndiges til at opretholde den nævnte strækning af Hillerødmotorvejen som hovedlandevej med henblik på at sikre sammenhæng i hovedlandevejsnettet. Der henvises til bilag 2.

Til § 2

Til nr. 1

I henhold til anlægslov fra 1994 (lov nr. 454 af 1. juni 1994) er anlagt en ny hovedlandevej vest om Næstved (Næstved Omfartsvej, 1. etape), som blev åbnet for trafik den 12. september 1997. Anlægsloven bemyndiger trafikministeren til i forbindelse med omfartsvejens åbning at optage en del af Industrivej samt en del af Østre Ringvej som hovedlandeveje for at skabe sammenhæng i hovedlandevejsnettet. Ved vejlovsændringen som følge af vejaftalen nedklassificeres samtlige hovedlandeveje i Næstvedområdet, men da omfartsvejen ved lovens udarbejdelse endnu ikke var færdig, er den ikke udtrykkeligt nævnt i bilaget blandt de hovedlandeveje, der nedklassificeres. Der foreslås derfor en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere omfartsvejen inklusive de dele af Industrivej og Østre Ringvej, der er optaget som hovedlandeveje i forbindelse med omfartsvejens åbning.

Omfartsvejen vil blive klassificeret som landevej under bestyrelse af Storstrøms Amt. Der henvises til bilag 1.

Til nr. 2

I henhold til anlægslov fra 1994 (lov nr. 454 af 1. juni 1994) anlægger staten en ny hovedlandevej øst om Faaborg (Faaborg Omfartsvej). Omfartsvejen forventes åbnet i 1999. Det er aftalt, at Vejdirektoratet færdiggør omfartsvejen, hvorefter vejen overdrages til Fyns Amt. Da omfartsvejen ikke udtrykkeligt er nævnt i bilaget til vejlovsændringen blandt de hovedlandeveje, der skal nedklassificeres, foreslås en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere omfartsvejen, når den er færdiganlagt. Der henvises til bilag 2.

Til nr. 3

I henhold til anlægslov fra 1995 (lov nr. 318 af 17. maj 1995) anlægges en ny hovedlandevej gennem Randers (Ringboulevarden). Vejen forventes åbnet i 1998. Anlægsloven bemyndiger samtidig trafikministeren til at optage landevej 532, Vester Boulevard, som hovedlandevej i forlængelse af Ringboulevarden. Endvidere er trafikministeren bemyndiget til at nedlægge den delstrækning af hldv. 462, Randers-Hadsund, som Ringboulevarden skal erstatte. Som følge af vejaftalen nedklassificeres hldv. 462 i sin helhed den 1. januar 1998 til landevej. Da Ringboulevarden ikke er nævnt i bilaget til vejlovsændringen blandt de hovedlandeveje, der skal nedklassificeres, foreslås en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere vejen, når den er færdiganlagt. Vejen forudsættes ved færdiggørelsen klassificeret som landevej. Der henvises til bilag 2.

Til nr. 4

Lov nr. 392 af 7. juni 1989 giver trafikministeren bemyndigelse til at anlægge en ny hovedlandevej som motorvej mellem Esbjerg og Kolding, samt tre andre vejanlæg i tilslutning til motorvejen, herunder en forlægning af hldv. 362, Kalvslund-Grindsted, ved Holsted. Loven bemyndiger samtidig ministeren til at nedlægge de delstrækninger af hldv. 301, Esbjerg-Kolding, som motorvejen skal erstatte, og som ved anlægslovens vedtagelse var forudsat ikke længere at skulle indgå i hovedlandevejsnettet, når motorvejen er færdig.

I forbindelse med åbningen af motorvejsstrækningen Holsted-Vejen i 1996 er den afløste del af hldv. 301 nedklassificeret bortset fra en ca. 1 km lang strækning ved Holsted, der binder den forlagte og den hidtidige hldv. 362 sammen.

Som følge af vejaftalen nedklassificeres hldv. 362 den 1. januar 1998. Nedklassificeringen omfatter imidlertid ikke ovennævnte delstrækning af hldv. 301 mellem de to dele af hldv. 362. Der foreslås derfor en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere denne delstrækning af hldv. 301 samtidig med hldv. 362.

De øvrige delstrækninger af hldv. 301, der efter anlægsloven for motorvejen Esbjerg-Kolding forbliver hovedlandeveje, er strækningen fra indmundingen af hldv. 361, Ribe-Andst, til den nye motorvejstilslutning ved Lejrskov samt strækningen mellem hldv. 332, Varde-Ribe, og hldv. 337, Korskro-Grindsted, ved Korskroen.

Som følge af vejaftalen nedklassificeres hldv. 361 den 1. januar 1998 til landevej. Det samme gælder hldv. 332 og hldv. 337. Der er herefter ikke af hensyn til sammenhængen i hovedlandevejsnettet grundlag for at opretholde de nævnte delstrækninger af hldv. 301 som hovedlandeveje, og der foreslås derfor en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere disse strækninger. Der henvises til bilag 3.

Til nr. 5

Lov nr. 280 af 2. maj 1990 giver trafikministeren bemyndigelse til at anlægge en ny hovedlandevej som motorvej fra Nørresundby til Frederikshavn. Loven bemyndiger samtidig ministeren til at nedlægge hldv. 436, Nørresundby-Sæby, som motorvejen skal erstatte, bortset fra en ca. 2 km lang strækning sydvest for Sæby, der forbinder motorvejen med hldv. 464. I forbindelse med åbningen af motorvejsstrækningen Sæby-Frederikshavn i 1996 er en del af hldv. 436 nedklassificeret til kommunevej.

Som følge af vejaftalen nedklassificeres hldv. 464 den 1. januar 1998 til landevej. Der er herefter ikke af hensyn til sammenhængen i hovedlandevejsnettet grundlag for at opretholde delstrækningen af hldv. 436 mellem motorvejen og hldv. 464 som hovedlandevej. Der foreslås derfor en bemyndigelse til trafikministeren til at nedklassificere denne strækning. Der henvises til bilag 1.

Til nr. 6 - 8

Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 1.

Til § 3

Da loven skal ses i sammenhæng med den omfordeling af det offentlige vejnet mellem staten, amterne og nogle enkelte primærkommuner, der sker med virkning fra den 1. januar 1998, foreslås det, at loven får virkning fra dette tidspunkt.

Til § 4

Lov nr. 312 af 18. juni 1969 indeholder en bemyndigelse for trafikministeren til at anlægge en hovedlandevej som motorvej fra Farum vest om Hillerød til området ved Hemmingstrup. Motorvejen var forudsat anlagt som en videreføring af den under bygning værende motorvej til Farum og skulle først og fremmest tjene som direkte forbindelse mellem København og Hillerød. Fra motorvejens afslutning ved Hemmingstrup forudsattes skabt forbindelse videre mod Rågeleje og Gilleleje.

Efter en etapevis udbygning fra Farum nåede motorvejen i 1981 frem til Herredsvejen vest for Hillerød. Strækningen fra Allerød til Hillerød er dog alene anlagt som bred motortrafikvej forberedt for en senere udbygning til motorvej.

Som følge af vejlovens ikrafttræden i 1972 og efter færdiggørelsen af landevej 527, Isterødvejen, indtog Trafikministeriet det synspunkt, at det alene måtte være statens opgave at videreføre vejen frem til Isterødvejen.

På grundlag af en rapport fra 1988 blev der opnået principiel enighed mellem staten, Frederiksborg Amt og de berørte kommuner om en løsning, hvorefter Hillerødmotorvejen skulle forlænges som 2-sporet motortrafikvej fra Herredsvejen til landevej 515 ved Helsinge og herfra videreføres som en smallere 2-sporet vej frem til landevej 503 nord for Helsinge (Helsingørvej).

Det blev samtidig aftalt, at strækningen fra Herredsvejen til Isterødvejen skulle anlægges af staten som hovedlandevej, mens strækningen nord for Isterødvejen skulle anlægges af amtet som landevej.

Forlængelsen til Helsinge er nu gennemført og åbnet i september 1997. Da det gennemførte projekt erstatter anlægslovprojektet, og da der har været enighed om, at staten alene skal være vejbestyrelse for strækningen frem til Isterødvejen, foreslås det, at anlægsbemyndigelsen ændres, så den alene omfatter strækningen frem til Isterødvejen. Der henvises til bilag 2.

Til § 5

Til nr. 1

Lov nr. 237 af 14. juni 1965 indeholder en bemyndigelse for trafikministeren til at projektere en hovedlandevej som motorvej fra Den Jyske Motorvej ved Lisbjerg (Søften) til motorvejen Skødstrup-Løgten. Strækningen mellem Den Jyske Motorvej og Lisbjerg er i dag anlagt som 4 sporet tilslutningsvej til motorvejen. På grundlag af Vejdirektoratets rapport »Djurslands forbindelser til Den Jyske Motorvej, juni 1992« er Lisbjerg-Skødstrup motorvejen udset til at skulle udgøre det såkaldte sydlige hængsel i vejforbindelserne til Djursland.

Vejaftalen indebærer, at samtlige nuværende hovedlandeveje øst for Den Jyske Motorvej mod Djursland nedklassificeres. Der er herefter ikke grundlag for at opretholde projekteringsbemyndigelsen for trafikministeren til Lisbjerg-Skødstrup motorvejen. Bemyndigelsen foreslås derfor ophævet.

Anlæg af vejen indgår nu i Århus Amts vejplaner. Trafikministeren har derfor efter henvendelse fra amtet accepteret, at amtet kan iværksætte de nødvendige miljøundersøgelser (VVM) af vejanlægget. Der henvises til bilag 4.

Til nr. 2

Lov nr. 252 af 8. juni 1967 indeholder en bemyndigelse for trafikministeren til at projektere en hovedlandevej som motorvej fra Helsingørmotorvejen ved Brønsholm vest om Farum, Tåstrup og Kildebrønde til forbindelse med Holbækmotorvejen og Køgebugtmotorvejen, benævnt Motorring 5 (M5).

M5 indgik i den statslige vejplanlægning som overordnet vejforbindelse i den planlagte nord- sydgående transportkorridor, som var en del af Regionalplan 1973 for Hovedstadsregionen. Den indgik også i Vejdirektoratets »Skitse til Vejplan for perioden 1975 - 90« fra 1974, hvor det var forudsat, at vejen skulle påbegyndes og udbygges trinvis, men på grund af ændrede økonomiske og trafikale forudsætninger, bl.a. som følge af energikrisen, er vejanlægget ikke gennemført i den tidligere forudsatte planperiode. I Regionalplan 1989 for Københavns Amt er motorvejsprojektet M5 erstattet af en ny vejforbindelse »Tværvej« fra Høje Tåstrup til Allerød. Tværvej er forudsat etableret delvis i traceet for M5, dels i nyt trace, og dels ved benyttelse af eksisterende veje. Vejdirektoratet udarbejdede i 1993 en rapport til belysning af en sådan tværvejsforbindelse indeholdende to hovedprojektforslag. Rapporten dannede grundlag for et anlægslovforslag for 1. etape af Tværvej mellem Sydvej og Holbækmotorvejen i Høje Tåstrup, der blev vedtaget i 1995 (lov nr. 441 af 14. juni 1995). Vejen er nu under anlæg og forventes færdig i 1999.

Efter vejaftalen færdiggøres vejen af Vejdirektoratet og overdrages herefter til Københavns Amt med status som landevej.

Da projektet for Motorringvej 5 således ikke længere indgår i den statslige vejplanlægning, forslås projekteringsbemyndigelsen til anlægget ophævet. Der henvises til bilag 4.

Loven indeholder desuden med en mindre ændring i 1983 en bemyndigelse for trafikministeren til at projektere en ny hovedlandevej fra Helsingørmotorvejens nuværende afslutning ved Mørdrupvej til færgeterminalen i Helsingør, benævnt Færgevejen.

Til sikring af vejanlæggets gennemførelse er pålagt byggelinier på flere ejendomme. Byggeliniepålægget har betydet, at staten har måttet overtage nogle af ejendommene efter vejlovgivningens bestemmelser herom.

Kongevejen fra motorvejsslutningen er i dag Helsingørs mest trafikerede vej og den vigtigste regionale og nationale vejforbindelse i området. Den er hovedadgang til byen og bycentret og via Flynderborgvej også til Sverigesfærgerne. De to veje udgør statsvejen hldv. 109. Vejen vil også efter vejaftalens ikrafttræden den 1. januar 1998 være statsvej.

Trafikministeren besluttede i efteråret 1993, at der skulle foretages en vurdering af behovet for at opretholde projektforslaget for Færgevej. Når en opgivelse af projektet kan overvejes, skyldes det dels beslutningen om anlæg af en fast forbindelse mellem København og Malmø, dels hensynet til de lodsejere, hvis ejendomme i en årrække har været belagt med byggelinier, eller som i øvrigt er påvirket i deres dispositionsmuligheder som følge af den i region- og kommuneplanlægningen foretagne arealreservation til vejen.

Vejdirektoratet afsluttede i december 1994 undersøgelsen af behov og muligheder for en ny Færgevej med en rapport, som blev sendt i høring hos Frederiksborg Amt og Helsingør Kommune. I rapporten er beskrevet forskellige vejnetsscenarier henholdsvis med og uden en ny Færgevej, som er vurderet i forhold til trafikken i 1994 og i forhold til trafikken fremskrevet til år 2005.

Det konkluderes i rapporten, at en ny Færgevej vil kunne aflaste Kongevejen for hovedparten af færgetrafikken og noget af den lokale trafik, men at Kongevejen fortsat vil være den mest trafikerede vej i kommunen. Af de ca. 18.000 biler, der daglig kører på Kongevejen i dag, udgør færgetrafikken kun ca. 4.000 biler.

Frederiksborg Amt anbefalede i sit høringssvar, at arealreservationen til Færgevejen opretholdes. Amtet begrundede dette med, at de trafikale forhold ikke p.t. kan vurderes. Helsingør Kommune tilkendegav, at kommunen ikke ønskede at tage stilling til spørgsmålet om opretholdelse af reservationen til Færgevej, før der var gennemført en supplerende undersøgelse vedrørende forholdene på Kongevejen/Flynderborgvej.

På baggrund af udtalelsen fra Helsingør Kommune blev det herefter besluttet, at der skulle gennemføres den af kommunen ønskede supplerende undersøgelse.

Den supplerende undersøgelse er beskrevet i rapporten Kongevejen og Flynderborgvej i Helsingør, Vejdirektoratet 1996.

I rapporten anføres, at der er stor usikkerhed om trafikkens fremtidige udvikling på Kongevejen. Det skyldes, at vejen benyttes af både lokal, regional og international trafik. Nye trafikskabende aktiviteter i Helsingør by som f.eks. det nye butikscenter på Sttrups Plads vil således kunne få væsentlig betydning for trafikudviklingen.

Færgetrafikken udgør i dag ca. 25 pct. af den samlede døgntrafik på Kongevejen, og den følger sin egen vækstrate. Den er meget følsom overfor udbudet og prisniveauet for andre forbindelser mellem Sjælland og Sverige. Vejdirektoratet har i tidligere benyttede prognoser regnet med, at antallet af overførte køretøjer mellem Helsingør og Helsingborg falder med ca. 30 pct., når den faste Øresundsforbindelse tages i brug. Øresundskonsortiet regner i sine prognoser med et væsentligt større fald. Det er Øresundskonsortiets forventning, at færgeoverfarten Helsingør-Helsingborg fortrinsvis vil blive benyttet til lokal trafik mellem det Nordsjællandske område og Sverige, mens den øvrige trafik helt overvejende vil benytte den faste forbindelse.

I rapporten om Kongevejen og Flynderborgvej er skitseret to modeller til forbedring af disse veje svarende til følgende to hovedstrategier

Model 1: Primært forbedring af trafiksikkerheden men også forbedringer af kapaciteten omkring de mest belastede kryds samt en bedre styring af trafikken, så der opnås en mere glidende trafikafvikling. Udgift 20 - 30 mio. kr.

Model 2: Udbygning af den samlede kapacitet på strækningen mellem Klostermosevej og Flynderborgvej med videst mulig hensyntagen til sikkerhed og miljø. Løsningen forudsætter betydelige arealerhvervelser. Udgift 50 - 60 mio. kr.

Vælges model 1 fås hvad der kan kaldes en miljøtilpasset trafikløsning. Vælges model 2 fås et markant nyt vejanlæg med et bedre serviceniveau og muligheder for et bedre trafikmiljø.

Det vurderes, at der, uanset om det måtte vælges at bygge en ny færgevej, fortsat vil være et stort behov for ændringer af Kongevejen for at opnå bedre trafiksikkerhed og bedre tilpasning af vejen til omgivelserne.

I forbindelse med den af Vejdirektoratet gennemførte høring over rapporten om Kongevejen og Flynderborgvej blev Frederiksborg Amt og Helsingør Kommune anmodet om bemærkninger til dels rapportens forslag til forbedringer af Kongevejen dels spørgsmålet om opretholdelse af Færgevejsreservationen.

Helsingør Kommune har i sit høringssvar anført, at kommunen ønsker arealreservationer og byggelinier for Færgevejsforbindelsen ophævet, og at kommunen ønsker Model 1 for Kongevejen/Flynderborgvej gennemført hurtigst muligt. Det er af kommunen oplyst, at det er et enigt byråd, der står bag kommunens udtalelse.

Kommunen ser af hensyn til bl.a. beboerne i bebyggelsen Vapnagård, der støder op til færgevejsarealet, gerne, at færgevejskorridoren bortset fra landbrugsarealerne og et areal udlagt til erhverv langs Kongevejen bevares som offentligt grønt område fri for bebyggelse.

Frederiksborg Amt har i sit høringssvar oplyst, at amtet først vil tage stilling i sagen i forbindelse med den endelige godkendelse af amtets regionplanforslag.

Vejdirektoratet har anbefalet, at arealreservationen til Færgevej opretholdes, og at man for at afhjælpe problemerne på Kongevejen gennemfører Model 1, som beskrevet i rapporten om Kongevejen og Flynderborgvej, så snart der er bevillingsmæssig mulighed herfor.

Vejdirektoratet har begrundet sin indstilling med, at Helsingør-Helsingborg overfarten også efter åbningen af den faste forbindelse København-Malmø må forventes at være en vigtig forbindelse til det overordnede vejnet i Europa. Vejdirektoratet peger samtidig på, at der på den svenske side allerede er etableret gode vejforbindelser til overfarten i Helsingborg. Endvidere anføres, at Kongevejen med en årsdøgnstrafik på 18.000 biler allerede er stærkt belastet, og at der på længere sigt må forventes en fortsat stigning i trafikken bl.a. som følge af etableringen af nye trafikskabende aktiviteter i den centrale del af Helsingør.

Det er Trafikministeriets vurdering, at der efter beslutningen om anlæg af en fast forbindelse mellem København og Malmø og i lyset af Øresundskonsortiets forventninger til den fremtidige trafikudvikling i Øresundsregionen, ikke er en sådan klar national interesse i at bevare muligheden for at etablere en ny Færgevej i Helsingør, at man bør tilsidesætte et enigt byråds indstilling.

Det foreslås derfor, at anlægget opgives, og at projekteringsbemyndigelsen ophæves. Der henvises til bilag 4.

Ophævelsen af projekteringsbemyndigelsen må naturligt føre til, at de pålagte byggelinier aflyses, og at staten afhænder de ejendomme og arealer, der tidligere er erhvervet med henblik på anlægget af Færgevej. Provenuet ved salget af arealerne vil eventuelt kunne anvendes til forbedringer på Kongevejen.

Såfremt projekteringsbemyndigelsen opretholdes, må staten overtage yderligere mindst en større ejendom i færgevejskorridoren.

Til nr. 3

Lov nr. 454 af 1. juni 1994 bemyndiger trafikministeren til at anlægge 1. etape af en omfartsvej ved Næstved samt en forlægning af hldv. 415, Randers-Grenå, syd om Assentoft (Assentoft Omfartsvej). Disse vejanlæg er nu gennemført. Loven bemyndiger desuden trafikministeren til at projektere de resterende etaper af Næstved Omfartsvej (etape 2 - 4) samt en ny hovedlandevej i forlængelse af omfartsvejen ved Assentoft til Den Jyske Motorvej ved Sdr. Borup. Sidstnævnte vejanlæg er i forening med den allerede etablerede omfartsvej udset til at skulle udgøre det såkaldte nordlige hængsel i vejforbindelserne til Djursland.

Som følge af vejaftalen vil det ikke længere være en statsopgave at gennemføre de resterende etaper af Næstved Omfartsvej samt vejen fra Assentoft til Den Jyske Motorvej. Projekteringsbemyndigelsen til anlæggene foreslås derfor ophævet. Der henvises til bilagene 1 og 2.

Skriftlig fremsættelse (20. november 1997)

Trafikministeren (Bjørn Westh)

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om visse hovedlandevejsstrækninger. (Ændrede klassificeringer i forlængelse af vejaftalen m.m.).

(Lovforslag nr. L 99).

Lovforslaget er delvis en opfølgning på lov nr. 466 af 10. juni 1997 om ændring af lov om offentlige veje m.fl., hvorved en del af hovedlandevejsnettet overføres til amterne den 1. januar 1998. (Vejaftalen).

Lovforslaget giver bemyndigelse til at gennemføre nogle mindre justeringer i den del af hovedlandevejsnettet, der overføres til amterne. Justeringerne er en følge af nyanlæg og er nødvendige for at sikre sammenhæng i hovedlandevejsnettet og landevejsnettet efter den 1. januar 1998. Der er enighed med Amtsrådsforeningen om, at justeringerne ikke medfører nogen ændringer i den aftalte økonomiske kompensation til amterne.

Med lovforslaget ophæves desuden en række anlægs- og projekteringsbemyndigelser, som af forskellige årsager endnu ikke er fuldt udnyttede. En del af bemyndigelserne er af ældre dato og vedrører vejanlæg, der efter den gennemførte vejlovsændring ikke længere kan anses for at være en statsopgave, eller som af andre grunde ikke længere indgår i den statslige vejplanlægning.

Jeg vil fremsende de høringssvar, der knytter sig til lovforslaget, til Trafikudvalget, når de foreligger.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr LSF 99

Forslag til Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (ændrede klassificeringer i forlængelse af vejaftalen m.m.)

Fremsat af trafikministeren (Bjørn Westh)

den 20. november 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. januar 1998

Lov nr. 72 af 04/02/1998