1997 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN OG SKATTESTYRELSESLOVEN (OPLYSNINGSPLIGT VEDRØRENDE KONCERNINTERNE TRANSAKTIONER)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring

1. Efter § 3A indsættes

» § 3 B. Skattepligtige, der

1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.«

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3A indsættes

» § 3 B. Skattepligtige, der

- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller

- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller

- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller

- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.«

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3A indsættes

» § 3 B. Skattepligtige, der

- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller

- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller

- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller

- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.«

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring

1. Efter § 3A indsættes

» § 3 B. Skattepligtige, der

1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.«

Kapitel IV beskriver administrative fremgangsmåder til at løse og undgå sager vedrørende intern prisfastsættelse. Det væsentligste problem er, at skattemyndighedernes øgede brug af adgangen til at regulere forbundne virksomheders interne afregningspriser, kan føre til dobbeltbeskatning. Dette er tilfældet, hvor det andet land ikke er enig i reguleringen og følgelig ikke foretager en tilsvarende nedsættelse af indkomsten.

Skattemyndighedernes kontrol af virksomhedernes prisfastsættelse, herunder deres undersøgelser, bevisbyrde og bøder diskuteres indledningsvis. Kontrollen af prisfastsættelsen varierer meget i de forskellige OECD-lande, kræver ofte specialisering og er tidskrævende. Endvidere er transfer pricing ikke en eksakt videnskab, hvorfor skattemyndighederne bør være fleksible og tage udgangspunkt i den af virksomheden anvendte metode for prisfastsættelsen.

I lighed med kontrollen af prisfastsættelsen varierer bevisbyrdereglerne i de forskellige OECD-lande. I nogle lande er bevisbyrden hos skattemyndighederne, i nogle lande er bevisbyrden indledningsvist hos skattemyndighederne, men kan vende såfremt virksomheden eksempelvis ikke imødekommer en rimelig anmodning om dokumentation og i andre lande er bevisbyrden hos virksomheden.

OECD anbefaler ikke en af disse bevisbyrdefordelinger som værende bedre end de andre. OECD henstiller alene til, at skattemyndighederne og virksomhederne - uanset hvor bevisbyrden er - sørger for at kunne dokumentere, at prisfastsættelsen er i overensstemmelse med armslængde princippet.

Bøder kan anvendes, men et sådant system bør være fair og ikke unødigt byrdefuldt for virksomhederne.

Dernæst diskuteres korresponderende nedsættelser, dvs. nedsættelser som følge af en transfer pricing forhøjelse i et andet land, og muligheden for at indgå gensidige aftaler. I OECD's modeloverenskomsts artikel 25 er fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler beskrevet. Artikel 25 dækker ifølge kommentarerne til modeloverenskomsten transfer pricing problemer, men problemet er at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at nå til enighed. Der henvises her til EU-voldgiftskonventionen, der trådte i kraft 1. januar 1995. Denne konvention omhandler transfer pricing problemer og kan være en løsning for så vidt angår EU-landene.

Nedsættelser som følge af en transfer pricing-forhøjelse i et andet land er omhandlet i artikel 9, stk. 2 i OECD's modeloverenskomst. Ifølge denne bestemmelse er skattemyndighederne forpligtet til at søge at løse spørgsmål om dobbeltbeskatning som følge af sager om interne prisfastsættelser, men de er ikke forpligtet til at nå til en løsning. Retningslinierne indeholder en række anbefalinger til at imødegå problemet. Det er således bl.a. anført, at skattemyndighederne bør påbegynde forhandlinger med den udenlandske skattemyndighed på et så tidligt tidspunkt som muligt, at interne forældelsesfrister ikke bør være til hinder for, at en korresponderende regulering (nedsættelse) foretages, at virksomhederne bør gives lejlighed til at præsentere deres argumenter, og gives oplysning om sagens forløb samt at de to landes skattemyndigheder bør tilstræbe sig på at nå til et resultat hurtigere, end det normalt hidtil har været tilfældet.

Samtidige (simultane) skatterevisioner indebærer en aftale mellem to eller flere lande om at foretage en samtidig og uafhængig undersøgelse af en eller flere skatteyderes skattesager med henblik på udveksling af enhver relevant oplysning. Sådanne samtidige skatterevisioner, der i væsentlig grad kan fremskynde og lette fremskaffelsen af relevante oplysninger, anbefales i OECD's retningslinier. De nordiske lande har allerede i en årrække samarbejdet om simultane skatterevisioner.

Dernæst indeholder retningslinierne et afsnit om foranstaltninger, der kan anvendes til at undgå eller begrænse antallet af sager om interne afregningspriser. For det første diskuteres anvendelsen af »safe harbour« regler. »Safe harbour« regler er et sæt af enkle regler, i henhold til hvilke interne afregningspriser automatisk bliver godkendt af den nationale skattemyndighed. Sådanne regler kan spænde fra helt at fritage en målgruppe af skatteydere for forpligtelsen til at følge landets lovgivning om interne afregningspriser, til at fastsætte f. eks. en forenklet metode eller forenklede oplysningskrav. »Safe harbour« regler anbefales ikke i retningslinierne. Det er herved blandt andet anført, at de i for høj grad afviger fra armslængde princippet, at de kan åbne mulighed for skattetænkning samt at de giver mulighed for dobbeltbeskatning, idet der ikke er nogen sikkerhed for, at det andet land godkender prisfastsættelsen.

Dernæst diskuteres »Advance Pricing Agreements« eller forhåndsprisgodkendelser. En forhåndsprisgodkendelse er en ordning, der forud for transaktioner mellem forbundne foretagender fastsætter et sæt af kriterier for fastsættelsen af interne afregningspriser for disse transaktioner for et fastsat tidsrum. En forhåndsprisgodkendelse bør ske bilateralt eller multilateralt for at sikre, at den udenlandske skattemyndighed ikke forkaster den godkendte prisfastsættelse. Umiddelbart er der mange fordele ved en sådan ordning, men usikkerheden om fremtidige forhold gør det meget vanskeligt at foretage en prisgodkendelse for et fremtidigt tidsrum. Erfaringerne med forhåndsprisgodkendelser er sparsomme, men det er imidlertid sandsynligt, at forhåndsprisgodkendelser i nogle situationer vil kunne hjælpe til at løse transfer pricing sager. OECD vil derfor overvåge brugen af forhåndsprisgodkendelser, samt tilskynde til en ensartet praksis i de lande, der vælger at etablere en ordning med disse godkendelser.

I Danmark er der efter lov om bindende forhåndsbesked mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked om eksempelvis et koncernselskabs konkrete interne afregningsvilkår. En bindende forhåndsbesked binder imidlertid alene de danske skattemyndigheder og der er endnu ikke en tilsvarende adgang til at opnå en bi- eller multilateral transfer pricing aftale.

Muligheden for at opnå en bindende forhåndsbesked om interne afregningsvilkår har endnu ikke været anvendt undtagen for så vidt angår prisfastsættelsen ved overdragelse af aktiver. Dette skyldes formentlig dels at der har været begrænset opmærksomhed omkring transfer pricing spørgsmål, samt at en bindende forhåndsbesked om eksempelvis den løbende prisfastsættelse for en serviceydelse kan have en begrænset anvendelse i praksis. En sådan specifik bindende forhåndsbesked må nødvendigvis baseres på en række forudsætninger, konkurrencepartnere, prisniveau m.v., der normalt hele tiden vil ændre sig. I nogle tilfælde vil det endda være umuligt at udtale sig om en sådan løbende prisfastsættelse. I sådanne tilfælde vil en mere anvendelig bindende forhåndsbesked være en udtalelse om de anvendte princippers overensstemmelse med armslængde princippet. Det er muligt at det med tiden vil være hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for at virksomhederne kan opnå bi- eller multilaterale aftaler, hvor den danske myndighed er en særskilt oprettet myndighed, der har en særlig viden om sådanne prisfastsættelsesforhold. Adgangen til at opnå udtalelser om en løbende prisfastsættelse kan herved samtidig udvides.

Kapitel V omhandler den dokumentation, som er nødvendig for skattemyndighederne for at kunne afgøre, om interne prisfastsættelser er i overensstemmelse med armslængde princippet. Indledningsvis anføres, at udgangspunktet er de nationale bevisbyrderegler, men at skattemyndighederne, selvom bevisbyrden påhviler disse, med rimelighed kan forpligte virksomhederne til at fremlægge dokumentation vedrørende de interne afregningspriser, idet skattemyndighederne uden passende dokumentation ikke vil være i stand til at undersøge sagen korrekt. Endvidere anføres, at i sådanne tilfælde vil bevisbyrden i nogle lande skifte, således at det nu er virksomhederne, der skal godtgøre at deres prisfastsættelse er i overensstemmelse med armslængde princippet.

Retningslinierne giver herefter en oversigt over nyttige oplysninger, som er relevante ved en undersøgelse af interne afregningspriser. Det er fremhævet, at den i retningslinierne indeholdte oversigt ikke er udtømmende og at det på grund af sagernes individuelle karakter ikke er muligt at give en fuldstændig oversigt. Oplysninger, der generelt vil være nyttige er oplysninger om

1) De forbundne foretagender, der er inddraget i de kontrollerende transaktioner,

2) arten af de pågældende transaktioner,

3) de udførte funktioner og

4) sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige virksomheder.

Endvidere er opregnet en række supplerende oplysninger, der kan være nyttige i visse sager, f. eks. oplysning om, hvorvidt uafhængige virksomheder ville have gennemført en tilsvarende struktureret transaktion under sammenlignelige omstændigheder, om ændringer i handelsbetingelser, om modregningstransaktioner, der har indflydelse på armslængde prisen, om finansielle forhold m.m. For at skattemyndighederne kan have et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om interne afregningspriser er i overensstemmelse med armslængde princippet, er en aktiv medvirken fra virksomheden nødvendig.

Det er anført i retningslinierne, at hver enkelt virksomhed af skattemæssige hensyn bør bestræbe sig på at fastsætte interne afregningspriser i overensstemmelse med armslængde princippet, før prisfastsættelsen er afgjort. Det vil endvidere være rigtigt at have undersøgt, om der er sammenlignelige data fra ikke kontrollerede transaktioner, om der kan fremlægges oplysninger om grundlaget for de interne afregningspriser, de faktorer, der er taget i betragtning samt den eller de valgte metoder. Det er videre anført, at det kan være nødvendigt at udarbejde skriftligt materiale alene til skattemæssigt brug eller fremskaffe oplysninger fra udenlandske forbundne virksomheder.

Som det fremgår af ovenstående stilles der ganske store krav til skatteyderens dokumentationsforpligtelse. Det anføres imidlertid i denne forbindelse i retningslinierne, at skattemyndighederne kun bør kræve nødvendige oplysninger og at der specielt må tages i betragtning, at det kan være vanskeligt - eventuelt umuligt, for den undersøgte virksomhed at fremskaffe oplysninger om udenlandske forbundne virksomheder. Endvidere bør skattemyndighederne huske, at de kan gøre brug af artiklen i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om udveksling af oplysninger.

Skattemyndighederne bør endvidere begrænse de oplysninger, der kræves af virksomhederne på selvangivelsestidspunktet. På dette tidspunkt er en specifik transaktion ikke udtaget til undersøgelse, hvorfor det ville være temmelig byrdefuldt for virksomhederne, såfremt detaljeret dokumentation om alle grænseoverskridende transaktioner og alle virksomheder involveret i sådanne transaktioner skulle indgives. Det vil derfor være urimeligt at kræve specifik dokumentation for samtlige interne prisfastsættelser i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen. Dette kunne medføre en hindring for international handel og udenlandske investeringer. Dokumentationskravet på selvangivelsestidspunktet bør derfor begrænses til at kræve tilstrækkelig dokumentation til mere eller mindre at sætte skattemyndighederne i stand til at fastlægge hvilke virksomheder, der skal undersøges nærmere.

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret transaktion, skal altid imødekommes.«

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 - 3, som indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing).

Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner.

Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal angives.

Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktioner.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation, hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved længere end fristen i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering.

Forslaget om, at der i tilknytning til selvangivelsen skal afgives oplysninger om art og omfang af samtlige kontrollerede transaktioner skal have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 1998.

Forslaget om, at der skal udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, skal have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 1999. Dette sene virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de skattepligtige, der ikke allerede har en procedure for dokumentation af interne samhandelsvilkår.

Provenumæssige konsekvenser.

Det må vurderes, at forslaget har en positiv provenuvirkning som følge af den præventive virkning overfor skævvridning af priser eller handelsvilkår. Hertil kommer, at skattemyndighederne bliver bedre rustet i sager, hvor udenlandske skattemyndigheder ønsker det danske beskatningsgrundlag nedsat med baggrund i udenlandske transfer pricing reguleringer. Herved mindskes den negative provenuvirkning af den stigende udenlandske anvendelse af regler vedrørende transfer pricing.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en egentlig kontrol af den interne fastsættelse af pris og vilkår. Skattemyndighederne har hidtil været meget tilbageholdende med at foretage transfer pricing reguleringer, idet det i praksis har været særdeles vanskeligt at løfte bevisbyrden for at de interne transaktioner ikke er foretaget på armslængde vilkår. Skattemyndighedernes arbejde lettes ved dette lovforslag, hvori der indføres en dokumentationspligt, men det må forventes at kræve øgede ressourcer at kontrollere disse oplysninger.

Kontrollen af den interne fastsættelse af pris og vilkår vil ske under den centrale told- og skatteforvaltnings tilsyn. Skattemyndigheden skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den foretager en ændring af den skattepligtige indkomst, jf. den foreslåede § 3 B, stk. 5. Dette betyder, at told- og skatteforvaltningen kan føre tilsyn med at der alene sker ændringer, hvor ændringen er i overensstemmelse med et begrundet skøn. Endvidere giver forelæggelsespligten mulighed for at den centrale told- og skatteforvaltning kan sikre en ensartet ligning over hele landet og samtidig kan samle de erfaringer skattemyndighederne får ved anvendelsen af reglerne til brug for eventuelle opdateringer og videreudviklinger af reglerne. Endvidere er den centrale told- og skatteforvaltning den kompetente myndighed når der i forbindelse med udenlandske forhøjelser anmodes om korresponderende nedsættelser her i landet (mutual agreement).

Ved selvangivelsen skal der afgives oplysninger om art og omfang af kontrollerede transaktioner med de nævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder. Fastlæggelsen af de konkrete krav til disse oplysninger, dvs. udformningen af de relevante felter til selvangivelsen, bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2. Disse ændringer af selvangivelsen skønnes at medføre engangsudgifter i 1998 på 1 mill. kr.

De skattepligtige, der omfattes af de foreslåede regler, skal fremover udfærdige skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Dette materiale skal opbevares af de skattepligtige og skal på skattemyndighedernes begæring forelægges disse.

På grundlag af indhøstede erfaringer fra gennemførte revisionssager vil den centrale told- og skatteforvaltning på et senere tidspunkt udsende en revisionsvejledning, der beskriver eksempler på art og omfang af denne dokumentation. Revisionsvejledningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med OECD's retningslinier og opdateres løbende i takt med at der indsamles yderligere erfaringer med anvendelsen af reglerne, samt i takt med at OECD's retningslinier opdateres.

Disse foranstaltninger vil naturligvis medføre en udgift i de første år, men visse foranstaltninger er allerede iværksat. Den stigende grad af internationalisering har øget behovet for kendskabet til internationale koncerners virksomhed, hvilket afspejles i den interne videreuddannelse af skattemedarbejdere. Told- og Skattestyrelsen har endvidere allerede oprettet en international kontrolafdeling. Denne afdeling forventes at varetage koordineringen af reglerne, og den kan yde vejledning til de lokale skattemyndigheder i forbindelse med transfer pricing spørgsmål.

Samlet set vil den foreslåede pligt til at selvangive summariske oplysninger medføre en administrativ lettelse og forbedre skattemyndighedernes udsøgningsmuligheder, hvilket på den anden side vil indebære, at der fremover skal anvendes flere ressourcer i forbindelse med kontrol af disse oplysninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre en urimelig byrde for erhvervsvirksomhederne, idet kravet om dokumentation ikke adskiller sig fra, hvad skattemyndighederne i visse andre lande allerede kræver i dag. Endvidere vil dokumentationen tillige virke som et værn mod udenlandske skattemyndigheders eventuelle mindre velbegrundede transfer pricing reguleringer. Forslaget regulerer hvilken art af dokumentationskrav virksomhederne kan blive stillet overfor i en transfer pricing sag, hvorfor det fremmer en højere grad af forudsigelighed på området. Forslaget betyder endvidere, at udenlandske koncerners danske selskaber gives tilnærmelsesvis de samme skattemæssige vilkår som danskejede selskaber, der virker her i landet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Baggrunden for lovforslaget

I multinationale foretagender forekommer der almindeligvis omsætning mellem selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af varer, tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede transaktioner). Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan fastsættes pris- og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige virksomheder. Som led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det forekomme, at den interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på grundlag af kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber eller virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved påvirke koncernens samlede skattetilsvar.

Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed U.S.A, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu. Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en ulige konkurrencesituation.

OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's retningslinier.

Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger. Gennemføres danske regler svarende til OECD's anbefalinger, vil det allerede på forhånd være fastlagt, hvilke spørgsmål som eventuelt senere kan forventes stillet af skattemyndighederne i forbindelse med afklaringen af de koncerninterne handler. OECD-anbefalingerne fastlægger således på forhånd rammerne for afgørelse af eventuelle senere transfer pricing sager, og kan dermed tjene til en højere grad af forudsigelighed, der øger retssikkerheden for virksomhederne.

Baggrunden for »transfer pricing« regler

Interesseforbundne parter kan indgå aftaler eller foretage andre dispositioner på tilsvarende vis som alle andre, med mindre der på et særligt område er et udtrykkeligt forbud herimod, jf. eksempelvis det selskabsretlige forbud mod aktionærlån. I mange tilfælde er der opstillet begrænsninger for dispositionens skatteretlige følger. Der findes således regler, hvorefter det er muligt at korrigere en værdiansættelse ved handel mellem en hovedaktionær og hans selskab, regler om manglende fradragsret for renter af gavegæld, et årligt maksimum for afgiftsfri gaver til børn, børnebørn m.v. De skatteretlige følger af dispositionerne begrænses, idet skatttemæssige hensyn for sådanne dispositioner kan tilsidesætte almindelige forretningsmæssige hensyn.

Fælles for alle disse situationer er, at de er særdeles vanskelige at regulere idet forskellige hensyn skal tilgodeses og det i visse tilfælde er svært at vise, hvorledes eksempelvis en værdiansættelse ville have faldet ud ved en tilsvarende handel mellem uafhængige parter. Et simpelt regelsæt er hensigtsmæssigt i praksis, men øger risikoen for urimelige resultater, hvilket særligt gælder for så vidt angår koncerninterne transaktioner, der er et særdeles komplekst område. For koncerninterne transaktioner over landegrænserne er det endvidere hensigtsmæssigt at tage hensyn til de øvrige landes skatteregler, således at dobbeltbeskatning kan undgås.

Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted her i landet, ved selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af deres kontrollerede transaktioner. Endvidere skal der udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Et sådant krav om et skriftligt grundlag for kontrollerede transaktioner findes tilsvarende for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v., jf. senest Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 907 af 29. november 1995, samt for aftaler mellem eneanpartshavere/-aktionærer og selskabet, der ikke er indgået på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende, jf. aktieselskabsloven § 63, stk. 2 og anpartsselskabsloven § 27, stk. 2.

Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing.

Som nævnt har de danske skattemyndigheder traditionelt haft betydelige vanskeligheder med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne transaktioner. Det skyldes især, at Danmark ikke hidtil har haft særlige regler om dokumentation for fastsættelsen af pris og vilkår for kontrollerede transaktioner, hvorfor det har været vanskeligt for skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for at de interne afregningspriser ikke har været fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet, dvs. manglende overensstemmelse med hvad der kunne have været opnået, hvis den skattepligtige havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske virksomhed.

Det er væsentlig lettere at sikre det nødvendige dokumentationsgrundlag samtidig med at de interne transaktioner foretages, i stedet for efterfølgende at skulle fremskaffe dokumentationen. En efterfølgende fremskaffelse besværliggøres yderligere af, at sammenligningsgrundlaget til brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ofte ikke er komplet.

Såfremt oplysninger til brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ikke indgives af en virksomhed i Danmark kan dette ifølge de almindelige bevisbyrde regler tillægges processuel skadevirkning for virksomheden i Danmark. Dette betyder, at bevisbyrden for skattemyndighederne svækkes. Uanset bevisbyrden således kan svækkes skal skattemyndighederne dog fortsat sandsynliggøre at transaktionen ikke er sket på armslængde vilkår. Dette kan være særdeles vanskeligt, hvor en del af sammenligningsgrundlaget mangler fordi det hidrører fra den udenlandske virksomhed eller fordi der er forløbet en årrække. Ved at stille krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden i Danmark lettes skattemyndighedernes arbejde og virksomheden er klar over hvilken dokumentation der vil blive afkrævet, såfremt en transfer pricing sag indledes.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner kan herefter fastsættes skønsmæssigt. Dette svarer til, hvad der gælder for så vidt angår en manglende opfyldelse af regnskabskravene i mindstekravsbekendtgørelsen.

I alle tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Den skattepligtige indkomst kan ændres såfremt skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke er på arms længde vilkår eller såfremt dokumentationen ikke er et tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for den centrale told- og skatteforvaltning til godkendelse før den skønsmæssige ændring foretages. Såfremt den skattepligtige er af den opfattelse, at ændringen er uberettiget skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen var foretaget på armslængde vilkår. Dette betyder, at bevisbyrden alt efter omstændighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyndighederne. Til syvende og sidst er bevisbedømmelsen underlagt domstolenes censur.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Idet der ved den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B stilles krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden vil forlængelsen af tidsfristen ikke medføre en uforholdsmæssig belastning for den skattepligtige ved at der først efter en årrække kræves etableret et sådant dokumentationsgrundlag i forbindelse med at der påtænkes gennemført en korrektion. Tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering ophæves samtidig. Forlængelsen af tidsfristerne for både de skattepligtige og skattemyndighederne sker i erkendelse af, at transfer pricing sager er komplicerede og tidskrævende, hvorfor forlængelsen skal sætte skattemyndighederne i stand til at gennemføre en grundig kontrol, herunder forelægge sagen for den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig gives de skattepligtige mulighed for en genoptagelse, såfremt en udenlandsk skattemyndighed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, har gennemført en transfer pricing forhøjelse.

I Danmark har der i de senere år kun været ført få sager om transfer pricing reguleringer efter det i praksis havde vist sig at være særdeles vanskeligt at løfte bevisbyrden for at transaktionen ikke var foretaget på armslængde vilkår. Skattemyndighederne i andre lande har imidlertid ikke været så tilbageholdende, hvorfor vi i øget omfang bliver anmodet om at foretage nedsættelser af det danske skattetilsvar som følge af transfer pricing reguleringer i andre lande.

Lovforslaget er således et forsøg på at undgå at tabe et skatteprovenu, der rettelig tilkommer Danmark, samt at undgå en ulige konkurrencesituation for danskejede virksomheder, der virker her i landet.

3. Hjemmelen til »transfer pricing« reguleringer

Af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Såfremt der foretages transaktioner mellem to skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der være mulighed for korrektion. Der er med andre ord sket en »skjult« overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt til et andet. Korrektionen forudsætter imidlertid, at de to skattesubjekter er interesseforbundne. Såfremt det ene selskab er udenlandsk vil der alene være mulighed for korrektion af det danske selskab.

De almindelige skatteretlige principper er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, der finder anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven. I bemærkningerne til bestemmelsen var anført

»Bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsigter at ramme forsøg på omgåelse af skattepligten i tilfælde, hvor erhvervsvirksomhed her i landet udøves af et datterselskab af et udenlandsk moderselskab eller som en filialvirksomhed af en i udlandet beliggende hovedvirksomhed, og hvor det kan befrygtes, at man ved regnskabsmæssige manipulationer og vilkårlige kalkulationer søger at reducere datterselskabets eller filialens regnskabsmæssige overskud og dermed den her i landet skattepligtige indkomst. Bestemmelsen afgiver en udtrykkelig hjemmel for de skattelignende myndigheder til i sådanne tilfælde at tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten på grundlag af et skøn over, hvilken fortjeneste der under frie vilkår må antages at ville være opnået på grundlag af den stedfundne omsætning. Dette princip følges allerede nu i praksis, og må siges at have vundet almindelig international hævd, bl.a. også ved afslutningen af aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning.«

Heraf fremgår, at det ikke var sigtet at ændre ved de allerede gældende principper, men alene at give en specifik hjemmel for korrektion af kontrollerede danske selskabers eller filialers skattepligtige indkomst. Denne hjemmel eksisterer fortsat, men har imidlertid i praksis vist sig at være utilstrækkelig som grundlag for korrektion, idet man ofte mangler den nødvendige dokumentation.

Selskabsskattelovens § 12 omfatter ikke direkte den omvendte situation, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier.

Selskabsskattelovens § 12 er inspireret af det forberedende arbejde til OECD's modeloverenskomsts artikel 9. Efterfølgende har OECD udformet retningslinier, der særligt vedrører transfer pricing problemstillinger. Det foreliggende lovforslag er udformet i overensstemmelse med OECD's retningslinier, og det er hensigten at nærmere retningslinier løbende skal revideres i takt med udviklingen af OECD's retningslinier.

OECD's retningslinier

OECD udsendte i 1979 rapporten »Transfer Pricing and Multinational Enterprises«, der var de første internationale retningslinier for transfer pricing-problemstillinger.

OECD's anbefalede fremgangsmåder til fastlæggelse af interne afregningspriser baseret på armslængde vilkår har til formål at modvirke dobbeltbeskatning som følge af uenighed om principperne for løsning af transfer pricing-problemstillinger i internationalt arbejdende koncerner, samt hos de forskellige skattemyndigheder. Retningslinierne har således til formål at angive forskellige måder til at finde fælles tilfredsstillende løsninger af transfer pricing sager, hvorved ressourcekrævende konflikter mellem internationale koncerner og skattemyndighederne samt mellem de forskellige skattemyndigheder kan afværges.

I 1983 udsendte Statsskattedirektoratet en revisionsmeddelse om »Transfer pricing og armlængdeprincippet« som en vejledning til de lignende myndigheder. I revisionsmeddelsen angives, at denne ikke giver et entydigt svar på alle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med koncerninterne transaktioner, men må betragtes som en introduktion til emnet. Revisionsmeddelsen indeholder en generel beskrivelse af problemstillingen herunder de metoder, der er anbefalet af OECD til løsning af transfer pricing konflikter. Revisionsmeddelsen er ikke en oversættelse af OECD's rapport, men alene en kortere vejledning.

Der udsendtes endvidere i 1985 en revisionsmeddelse om »Fremlæggelse af dokumentation i form af regnskaber, bilag m.v. for virksomheder i udlandet til brug ved ligning og skatteberegning«. Denne revisionsmeddelse er en redegørelse for i hvilket omfang, der er pligt til at fremlægge regnskaber m.v. i forskellige relationer med udenlandske skattesubjekter.

I sommeren 1995 blev de fem første kapitler til OECD's transfer pricing retningslinier vedrørende beregningsmetoder for koncerninterne afregningspriser, administrative fremgangsmåder, dokumentationskrav m.v., »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations«, udsendt. Disse fem første kapitler omhandler

I. Armslængde princippet

II. Traditionelle transaktionsbaserede metoder

III. Andre metoder (avancebaserede metoder)

IV. Administrative forhold

V. Dokumentation.

I foråret 1996 udsendtes yderligere to kapitler, der omhandler

VI. Immaterielle rettigheder

VII. Koncerninterne tjenesteydelser

I august 1997 udsendtes endnu et kapitel, der omhandler

VIII. Omkostningsfordelingsaftaler

Det er intentionen løbende i takt med udviklingen og i takt med at OECD-landene bliver enige, at opdatere disse retningslinier. Endvidere vil der blive tilføjet kapitler om andre aspekter af transfer pricing problemstillingen.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at en genoptagelsesanmodning som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der fremsættes skriftligt efter udløbet af fristen i stk. 1, 2. pkt., imødekommes, når forholdene i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en genoptagelsesanmodning imødekommes efter stk. 1 og 2, kan skattemyndighederne uanset § 35 foretage sådanne reguleringer af skatteansættelser for andre indkomstår, som er en direkte følge af den begærede ansættelsesændring. En genoptagelsesanmodning, der er imødekommet efter stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når den kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne ændre en skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at den forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.

Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

Efter 2. behandling den 29. januar 1998

Kapitel I - Armslængde princippet

Armslængde princippet er i 1995-retningslinierne fastholdt som den grundlæggende standard for internationale transfer pricing reguleringer. OECD's grundlæggende definition af dette princip findes i OECD's modeloverenskomsts artikel 9 om forbundne foretagender. Såfremt der imellem to associerede foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Ved anvendelsen af armslængde princippet skal der foretages en sammenligning mellem vilkårene mellem interesseforbundne parter og ikke-interesseforbundne parter. Dette forudsætter, at der eksisterer et sammenligningsgrundlag i en eller anden tilgængelig form, dvs. at sammenligningsgrundlaget er identisk eller at der kan korrigeres for eventuelle forskelle. Den sammenlignelighedstest, der skal foretages, er udførligt beskrevet i retningslinierne. Sammenlignelighedstesten indeholder følgende elementer: Sammenligning af de udvekslede varer og tjenesteydelser, funktionsanalyse, sammenligning af kontraktsvilkårene, sammenligning af de økonomiske omstændigheder i form af markedsvilkår m.v. og af parternes forretningsstrategier. Ved transaktioner mellem to uafhængige parter vil den økonomiske kompensation normalt afspejle de funktioner, som hver part påtager sig, herunder hvilke aktiver, der er indsat og hvilke risici, man har påtaget sig. Ved funktionsanalysen vurderes, hvorledes opgaver og risici er fordelt mellem parterne, dvs. det undersøges, hvem af parterne, der udfører de forskellige funktioner som f.eks. design, produktion, montering, forskning og udvikling, service og garanti, indkøb, distribution, reklame og marketing, transport, finansiering og ledelse. Sammenlignelighedstesten skal gennemføres uanset hvilken metode, der benyttes til prisfastsættelse.

Armslængde princippet bør ideelt set anvendes på enkelte transaktioner. Disse enkelte transaktioner kan imidlertid være så tæt forbundne, at de må vurderes sammen. Er en aftale indgået som en pakke, der inkluderer betaling for benyttelsen af et patent, knowhow, varemærker m.v., kan det være nødvendigt at opløse denne med henblik på at vurdere de enkelte transaktioner. I sådanne tilfælde skal der imidlertid afslutningsvis foretages en samlet vurdering af, om pakken er indgået på armslængde vilkår.

Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab, og anvendelsen af den mest hensigtsmæssige metode eller de mest hensigtsmæssige metoder kan føre til fastsættelse af et interval for armslængde prisen. Armslængde prisen er således ikke een bestemt pris, hvorfor der bør accepteres et interval af priser, hvortil der ikke foretages korrektion. Falder prisen derimod udenfor dette prisinterval, bør en korrektion af prisfastsættelsen ske til det punkt i intervallet, der bedst reflekterer den foreliggende transaktions betingelser.

Med henblik på at opnå en fuldstændig forståelse af de forhold, der omgiver den interne transaktion, kan det være hensigtsmæssigt at der anvendes data fra en flerårig periode. Dette gælder såvel data fra tidligere år, som data for efterfølgende år.

Kapitel II og III - Traditionelle transaktionsbaserede metoder og andre metoder (avancebaserede metoder)

I kapitlerne II og III gennemgås metoder, som skattemyndigheder og skatteydere anbefales at anvende ved fastsættelsen af, om betingelserne i kommercielle eller finansielle transaktioner er i overensstemmelse med armslængde princippet.

I kapitel II beskrives de såkaldte »traditionelle transaktionsbaserede metoder«. Disse metoder er den fri markedspris-metode (CUP metoden), videresalgspris-metoden og kostpris plus avance-metoden.

Ved den fri markedspris-metode sammenlignes prisen på varer og tjenesteydelser med prisen på tilsvarende varer eller tjenesteydelser, overført mellem uafhængige parter. Ved denne sammenligning er det nødvendigt primært at undersøge, om der findes produkter, der er tilstrækkeligt sammenlignelige. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der så vidt muligt foretages reguleringer for at eliminere de foreliggende forskelle. Endvidere skal der tages hensyn til en række andre faktorer, der kan påvirke priserne. Det er således nødvendigt at tage hensyn til f.eks., om de markeder, hvor varerne er solgt, er økonomisk sammenlignelige, om salgstidspunktet er det samme, om varerne er solgt samme sted i kæden fra producent til forbruger o.s.v. Hvis forhold som de ovennævnte har væsentlig indflydelse på prisen, skal der igen foretages reguleringer for at eliminere disse forskelle.

Den fri markedspris-metode er den mest direkte metode og bør anvendes i alle tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt sammenlignelige produkter. Det er imidlertid ikke altid muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige produkter, hvorfor det kan være nødvendigt at anvende en af de følgende metoder.

Ved videresalgspris-metoden begyndes med at fastslå den pris, hvortil et produkt, der er købt hos en forbundet virksomhed, bliver videresolgt til en uafhængig virksomhed. Denne videresalgspris bliver herefter reduceret med en rimelig bruttoavance. Efter fradrag af denne kan det resterende beløb betragtes som en armslængde pris for den oprindelige overførsel af produktet. Ved anvendelsen af denne metode kræves normalt færre reguleringer som følge af forskelle i produkterne end ved den forrige metode. Derimod skal der reguleres for de funktioner, der udføres forinden eller i forbindelse med videresalg. Dette kan være videreforarbejdning af produktet, påførsel af varemærke, påtagelse af garanti m.v. Videresalgsprisen findes lettest, hvor produktet ikke ændres væsentligt forinden eller i forbindelse med videresalg. Endvidere må der foretages regulering, såfremt videresælgeren har monopol på videresalg af produktet.

Kostpris plus avance-metoden tager udgangspunkt i de omkostninger, som en virksomhed afholder i forbindelse med formuegoder eller tjenesteydelser, der er overført eller ydet til en forbundet virksomhed. Dette beløb opskrives med en rimelig bruttoavance (kan f. eks være lig bruttofortjenesten ved salg til uafhængige virksomheder). Denne metode er særlig anvendelig, hvor de interne transaktioner består af halvfabrikata, hvor parterne har indgået integrerede produktionsaftaler, langfristede købs- og salgsaftaler eller den handlede vare er til rådighed stillede serviceydelser. Metoden indebærer en vurdering af såvel omkostninger som bruttoavance. Metoden vil derfor kunne påvirkes af en række forskelle mellem virksomhederne. Det nævnes endvidere, at metoden forudsætter at omkostningerne beregnes på samme vis, eller at der kan reguleres for forskelle. Dette kan give problemer, idet der ikke findes internationalt anerkendte standarder for beregningen af omkostninger.

Ovennævnte metoder, der har været generelt accepterede i mange år, er at foretrække når det skal fastslås, om betingelserne for de kommercielle og finansielle forbindelser mellem forbundne virksomheder er i overensstemmelse med armslængde princippet.

Kompleksiteten i erhvervslivet kan imidlertid medføre, at de traditionelle metoder ikke kan anvendes alene, eller undtagelsesvist slet ikke kan anvendes. Der kan således være tale om en stærkt integreret koncern, der fremstiller et eller flere helt unikke produkter. I disse tilfælde kan det være meget vanskeligt eller umuligt at fremskaffe eksternt materiale, der kan anvendes som grundlag for en sammenlignelighedsanalyse.

Med henblik på disse situationer er der i kapitel III redegjort for andre metoder, der eventuelt kan anvendes som tilnærmelse til armslængde vilkår. Disse metoder betegnes som »transaktionsbestemte avancemetoder«, dvs. metoder, der undersøger de fortjenester, der opnås ved specielle transaktioner mellem forbundne virksomheder. De eneste avancemetoder, der opfylder armslængde princippet, er ifølge OECD's retningslinier de metoder, der er i overensstemmelse med »avancefordelingsmetoden« og »den transaktionsbestemte nettoavancemetode«.

Ved avancefordelingsmetoden identificeres først det samlede nettoresultat, der skal fordeles mellem forbundne foretagender og som hidrører fra deres interne transaktioner. Herefter fordeles avancen mellem de forbundne virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktioner den enkelte virksomhed har bidraget med. Ved fastsættelsen af værdien af de udførte funktioner skal der i videst muligt omfang sammenlignes med tilsvarende funktioner, udført af uafhængige virksomheder.

Den transaktionsbestemte nettoavancemetode undersøger den nettofortjeneste, som en virksomhed realiserer ved en intern transaktion. Ideelt set skal virksomhedens nettofortjeneste fastsættes ved at sammenligne med den nettofortjeneste, som virksomheden opnår ved tilsvarende transaktioner med uafhængige virksomheder. Hvor dette ikke er muligt, kan nettofortjenesten for en uafhængig virksomhed ved en sammenlignelig transaktion anvendes som vejledning. Det er anført, at pålidelige sammenligningsanalyser ofte er vanskelige at foretage i forbindelse med denne metode.

Det konkluderes i retningslinierne at disse to metoder, avancefordelingsmetoden og den transaktionsbestemte nettoavancemetode, kun bør anvendes som »en sidste udvej«. Der er foreløbig kun få lande, der har erfaringer med avancemetoderne, hvorfor det er intentionen, at anvendelsen af de forskellige metoder skal overvåges af OECD i de kommende år.

De i retningslinierne anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder kan ifølge retningslinierne også være anvendelige, men kun såfremt de er i overensstemmelse med armslængde princippet .

Retningslinierne afviser imidlertid anvendelsen af »Global Formulary Apportionment«, idet denne ikke anses for at være i overensstemmelse med armslængde pricippet. Efter denne metode fordeles fortjenesten i en koncern mellem de forbundne virksomheder i de forskellige lande efter en forudbestemt og fast formel.

I Danmark er der for udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, i selskabsskattelovens § 12, stk. 3, givet særskilt hjemmel til at opgøre den danske skattepligtige indkomst efter en sådan indirekte metode. Efter 1. pkt. fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Efter 2. pkt. kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

Denne bestemmelse blev flyttet fra statsskatteloven ved indførslen af selskabsskatteloven. Bestemmelsen har således eksisteret i en lang årrække, hvorfor den ikke er i strid med OECD's modeloverenskomst eller de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Af kommentarerne til OECD's modeloverenskomsts artikel 7 fremgår, at denne indirekte metode kan accepteres, hvis denne sædvanligt har været benyttet og under forudsætning af, at resultatet med rimelighed kan siges at være i overensstemmelse med artiklen, dvs. armslængde princippet. Uanset der tages afstand fra en sådan indirekte metode i OECD's retningslinier, er dens begrænsede anvendelse således anerkendt af OECD i modeloverenskomsten.

De ved dette lovforslag foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3 .

Kapitel IV - Administrative forhold

Kapitel V - Dokumentation

Kapitel VI,VII og VIII - Immaterielle rettigheder, koncerninterne tjenesteydelser og omkostningsfordelingsaftaler

Kapitlerne VI, VII og VIII beskriver særlige problemer, der kan opstå i forbindelse med immaterielle rettigheder, koncerninterne tjenesteydelser og omkostningsfordelingsaftaler. Disse problemer kan være vanskelige at håndtere for såvel skattemyndigheder som virksomheder, men det konkluderes, at armslængde princippet også kan anvendes på disse områder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1 - 3

Kravet om afgivelsen af oplysninger ved selvangivelsen om samtlige kontrollerede transaktioner omfatter skattepligtige, der kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark. De skattepligtige, der kan være omfattet er fysiske personer, selskaber, fonde, dødsboer, faste driftssteder m.v.

Det er en betingelse, at den skattepligtige enten kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer udenlandske juridiske personer (eller har et fast driftssted eller er et fast driftssted). Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt.

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. anses et moderselskab for at kontrollere et datterselskab, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder , som indehaves af koncernforbundne selskaber (herunder søsterselskaber), jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses efter ligningslovens § 16 H, stk. 1, den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. omfatter skattepligtige, der alene eller i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et selskab eller en forening m.v. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Med indirekte er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurderingen af, om der er tale om kontrol i relation til § 3 B.

De foreslåede regler omfatter endvidere skattepligtige, der er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer, jf. tilsvarende principperne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

En fysisk eller juridisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Danske selskaber m.v., der har lignende transaktioner med andre danske selskaber m.v., dvs. transaktioner i en »ren« dansk koncern skal ved en ligning af selskaberne kunne dokumentere, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængde vilkår. Sådanne danske selskaber er imidlertid ikke omfattet af de foreslåede regler, hvorfor de ikke skal afgive tilsvarende oplysninger i tilknytning til selvangivelsen, samt ikke - som udgangspunkt - skal udfærdige den skriftlige dokumentation samtidig med at transaktionerne foretages.

De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle rettigheder, der stilles til rådighed m.v.

Selvangivelsespligten (og dokumentationsforpligtelsen) påhviler den skattepligtige, der har gennemført de kontrollerede transaktioner.

For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vilkår, være omfattet af de foreslåede regler.

Oplysningerne om art og omfang af de kontrollerede transaktioner skal afgives i tilknytning til selvangivelsen. Der er alene tale om summariske oplysninger. Der vil blive udarbejdet oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal angives. Oplysningerne tænkes angivet i grupper indeholdende eksempelvis varer, tjenesteydelser, finansiering m.v. Den konkrete udformning af disse felter bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2.

Oplysningerne vil være en hjælp for skattemyndighederne til at udvælge de virksomheder, der ønskes gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Det står virksomhederne frit på dette stadium at indsende yderligere oplysninger, jf. stk. 4. Såfremt sådanne yderligere oplysninger af skattemyndighederne anses for tilstrækkelig fyldestgørende, kan efterfølgende undersøgelser undgås eller begrænses.

Til stk. 4

Ifølge stk. 4 i den foreslåede § 3 B skal skattepligtige omfattet af stk. 1 udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængde vilkår).

Det er ikke i bestemmelsen nøjagtigt angivet hvilken dokumentation, der skal udfærdiges af den enkelte skattepligtige. Dette er ikke muligt på grund af de store forskelle i virksomhedernes struktur og aktiviteter. Endvidere er de skattepligtige som udgangspunkt selv bedst i stand til at vurdere, hvilken dokumentation, der bedst viser at priser og vilkår er fastsat på armslængde vilkår.

De skattepligtige skal som minimum redegøre for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Er pris og vilkår eksempelvis fastsat med udgangspunkt i tilsvarende priser og vilkår ved salg til uafhængige parter skal dette angives og eventuelle afvigelser herfra skal begrundes. Såfremt den skattepligtige ikke har tilsvarende salg til uafhængige parter og der endvidere ikke eksisterer sammenlignelige varer kan en alternativ løsning være at se på koncernens nettoresultatet. Dette nettoresultat fordeles indenfor koncernen efter de udførte funktioner. Den skattepligtiges andel i koncernens fortjeneste på den omhandlede vare skal med andre ord modsvare de funktioner den skattepligtige har udført vedrørende den omhandlede vare.

De ovenfor nævnte eksempler svarer til OECD's retningsliniers fri markedspris-metode og avancefordelingsmetoden. Beregningen af de interne afregningspriser vil formentlig allerede i dag ikke afvige nævneværdigt fra de angivne retningslinier. I fremtiden skal beregningen således blot nedskrives. Det er - som udgangspunkt - ikke nødvendigt for virksomhederne at udarbejde en større analyse eller købe sig adgang til databaser med sammenlignelige data. Virksomhederne bør selv være i stand til at udforme den tilstrækkelige dokumentation, idet der ikke kræves en dokumentation af samme omfang som der eksempelvis kræves af skattemyndighederne i U.S.A. I U.S.A har de arbejdet med transfer pricing regler i en årrække, hvorfor både virksomheder og skattemyndigheder er langt bedre rustet til at anvende reglerne. Såfremt der er udarbejdet dokumentation for en koncerns prisfastsættelse til brug for skattemyndighederne i U.S.A eller et andet land, vil denne dokumentation - såfremt den omfatter de kontrollerede transaktioner - kunne anvendes i Danmark. Det kan imidlertid eventuelt være nødvendigt at afgive supplerende oplysninger.

Det forudsættes, at de skattepligtige skal oplyse om prisfastsættelsen er sket efter aftale med et andet lands skattemyndigheder, herunder på basis af en forhåndsprisgodkendelse. Endvidere vil det i almindelighed blandt andet være hensigtsmæssigt at give oplysninger om

1) De virksomheder, der er inddraget i de kontrollerede transaktioner,

2) arten af de pågældende transaktioner,

3) de funktioner, der udføres af de enkelte virksomheder ( som f. eks. fabrikation, reklame, distribution, indkøb osv.) og om

4) den skattepligtige eller forbundne virksomheder har sammenlignelige transaktioner med uafhængige virksomheder (ikke kontrollerede transaktioner).

Hvis oplysninger om ovennævnte forhold ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at vurdere den interne prisfastsættelse, vil det være nødvendigt at give supplerende oplysninger. Der kan f. eks. være tale om finansielle oplysninger, om oplysninger om ændringer i handelsbetingelser eller genforhandling af gældende aftaler, om oplysninger om den udenlandske virksomheds transaktioner med andre forbundne virksomheder, en liste over sammenlignelige virksomheder, der har lignende transaktioner m. m.

I en transfer pricing sag kan det være nyttigt at give oplysninger om hver enkelt virksomhed, der er involveret i den afhængige transaktion. Sådanne oplysninger kan være

1) oversigt over virksomheden,

2) organisationsstrukturen,

3) ejerforholdene indenfor koncernen,

4) omfanget af salg og resultater i de seneste år forinden transaktionen og

5) omfanget af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner med udenlandske virksomheder.

Endvidere kan det være nyttigt at give oplysninger om prisfastsættelser (herunder kalkulationer), forretningsstrategier og særlige forhold, herunder om transaktionen er del af en større aftale.

I de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at give oplysning om den eller de metoder, der finder anvendelse i forbindelse med armslængde princippet. Der vil normalt være tale om at anvende en af de traditionelle transaktionsbestemte metoder ( den fri markedspris-metode, videresalgsprismetoden og kostpris plus avance metoden), men andre metoder kan også finde anvendelse. Det er som udgangspunkt de enkelte virksomheders egen vurdering, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig i lyset af denne virksomheds aktiviteter og forhold i øvrigt.

Skattemyndighederne bør kun kræve de nødvendige oplysninger og skal endvidere sikre, at virksomhederne ikke risikerer forretningshemmeligheder offentliggjort i forbindelse med deres opfyldelse af dokumentationspligten. I Danmark er virksomhederne beskyttet af de almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Det er hensigtsmæssigt at skattemyndighederne og den skattepligtige samarbejder med henblik på at finde de vilkår for en kontrolleret transaktion, der er i overensstemmelse med armslængde princippet.

De skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Denne opbevaringspligt gælder for fem år. Dette svarer til den i bogføringsloven gældende opbevaringspligt.

Skattemyndighederne modtager oplysninger om den skattepligtiges kontrollerede transaktioner på selvangivelsestidspunktet, jf. § 3 B, stk. 1. I den almindelige selvangivelsespligt er indeholdt en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af de selvangivne oplysninger.

Endvidere er der i § 3 B, stk. 4, indeholdt en adgang for skattemyndighederne til at begære den skriftlige dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner, forelagt.

Skattekontrollovens § 6 om indhentelse af oplysninger fra den skattepligtige finder tilsvarende anvendelse. I § 6, stk. 1, er bestemt: »Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab er, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig på begæring af skattemyndighederne til disse at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos trediemand, skal denne, selvom han har tilbageholdsret herover, udlevere materialet til skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbagesendes til den pågældende trediemand.«

Til stk. 5

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner kan således fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er udarbejdet dokumentation.

I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over hvilke priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse, hvor der ikke er udarbejdet dokumentation, samt hvor der er udarbejdet dokumentation, men skattemyndigheden er uenige i fastsættelsen af pris og vilkår.

Kravet om en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den skattepligtige indkomst kan ændres er indsat af hensyn til told- og skatteforvaltningens mulighed for at koordinere reglerne. Denne godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men den skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven.

I cirkulæret til selskabsskatteloven, CIR nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 46, er angivet, at reglen i selskabsskattelovens § 12 efter de seneste års retspraksis er fortolket således, at reglen ikke hjemler ret til skønsmæssige forhøjelser uden klart bevisgrundlag for en urigtig selvangivelse. Endvidere angives, at det er fastslået, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden.

Denne udtalelse er en noget unuanceret beskrivelse af retstilstanden. Punkt 46 i cirkulæret vil derfor blive ophævet efter vedtagelsen af denne lov. Udtalelsen har formentlig bevirket, at skattemyndighederne har været mere tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår ved kontrollerede transaktioner end det er nødvendigt, idet der ikke ses at være grundlag for, at bevisbyrdereglerne for transfer pricing sager skulle afvige fra andre områder indenfor skattelovgivningen.

De foreslåede regler skal gøre det muligt for skattemyndigheden at undersøge og vurdere virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår. Ved at kræve et dokumentationsgrundlag udarbejdet trækkes fastsættelsen »frem i lyset« og endvidere vil der fremover ikke være tvivl om, at virksomhederne har pligt til at dokumentere fastsættelsen af pris og vilkår.

Efter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret, jf. retsplejelovens § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil have for virksomhederne, såfremt de ikke opfylder deres dokumentationspligt vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse.

Skattemyndigheden skal i alle tilfælde - forinden en eventuel korrektion af den skattepligtige indkomst foretages - rette henvendelse til de skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige dokumentation.

En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet. Skattemyndighederne skal angive de forhold, de har tillagt betydning ved prisfastsættelsen samt den metode de har anvendt til beregningen af denne.

Skattemyndighedernes vurdering af om den skattepligtiges prisfastsættelse er i overensstemmelse med armslængde princippet, samt hvorvidt den udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag herfor, vil ske i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing.

Skattemyndighedernes skøn kan påklages efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven, dvs. først til skatteankenævnet og dernæst til Landsskatteretten. Såfremt den skattepligtige ikke får medhold af Landsskatteretten kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for domstolene.

Til stk. 6

De foreslåede regler finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.

Sådanne forsikringsvirksomheder opgør deres skattepligtige indkomst her i landet efter særlige regler, der er uafhængige af de interne transaktioner. Forsikringsvirksomhedernes skattepligtige indkomst her i landet er den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet.

Til § 2

Til nr. 1

Ved indsættelsen af et 2. pkt. i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2., ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering.

Den ordinære genoptagelsesbegæring skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Ved ophævelsen af tidsbegrænsningen sikres en ekstraordinær genoptagelsesadgang, der imidlertid ikke er en garanti for, at der rent faktisk sker en nedsættelse.

Ved ændringen fastsættes i realiteten blot, at betingelsen om at »når forholdene i særlig grad taler derfor«, altid vil være opfyldt i relation til sådanne transfer pricing reguleringer. De almindelige formkrav for bestemmelsen finder derfor anvendelse, hvorfor kompetencen til at afgøre anmodninger om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt tilkommer den lokale told- og skatteregion. Genoptagelsesbegæringen skal endvidere fremsættes skriftligt.

Til nr. 2

Ved indsættelsen af et 4. pkt. i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, forlænges fristen for skattemyndighedens mulighed for at forhøje den skattepligtige indkomst for så vidt angår de kontrollerede transaktioner med to år. Efter de foreslåede regler skal et varsel om forhøjelse af den skattepligtige indkomst afsendes inden den 1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal (som hovedregel) være foretaget senest den 1. august i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Til § 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.

Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Dette sene virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de skattepligtige, der ikke allerede har en procedure for transfer pricing dokumentation.

Såfremt de skattepligtige allerede har en transfer pricing politik vil dokumentationen for denne være en del af det regnskabsgrundlag, der allerede i dag kan kræves udleveret efter skattekontrollovens § 6.

De foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning for de indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere. For så vidt angår de selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de foreslåede regler først anvendelse for indkomståret 1999.

De foreslåede regler i § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for de indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. For så vidt angår de selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de foreslåede regler først anvendelse for indkomståret 2000.

De første selvangivelser, der skal indleveres i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 3 B, stk. 1-3, er selvangivelserne for indkomståret 1998, hvor dette er sammenfaldende med kalenderåret 1998. For fysiske personer skal de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler således indleveres den 1. maj eller 1. juli 1999. For juridiske personer skal de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler indleveres senest den 30. juni 1999.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., har virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner).

(Lovforslag nr. L 84).

Lovforslaget tilsigter at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing).

I multinationale foretagender forekommer der ofte omsætning mellem selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af varer, tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede transaktioner). Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan fastsættes pris- og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige virksomheder. Som led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det forekomme, at den interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på grundlag af kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber eller virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved påvirke koncernens samlede skattetilsvar.

Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed USA, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu. Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en ulige konkurrencesituation.

OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's retningslinier.

Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger.

Lovforslaget indebærer en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner.

Skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v i udlandet, skal efter lovforslaget i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal angives.

Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktioner.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation, hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved længere end fristen i de lande, vi normalt sammenligner os med.

For de tilfælde, hvor en udenlandsk skattemyndighed har foretaget en transfer pricing regulering, som vedrører en dansk virksomhed, ophæves tidsbegrænsningen for den pågældende virksomheds mulighed for genoptagelse af dansk skatteansættelse. Ophævelsen af tidsbegrænsningen svarer til reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om, at en stat skal se bort fra tidsfrister i dens interne lovgivning ved korresponderende reguleringer for at undgå dobbeltbeskatning som følge af en regulering i den anden stat.

Jeg skal herefter anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Ingen

Nr LSF 84

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 14. november 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. februar 1998

Lov nr. 131 af 25/02/1998