Legislator Case Law & Legislation
199712K00070 DK

1997 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL PRODUKTRETTEDE ENERGIBESPARELSER

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfunds § 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfunds § 2. Tilskud til aktiviteter, der udføres af erhvervsvirksomheder, er betinget af, at virksomheden er registreret efter momsloven. § 2. Tilskud til aktiviteter, der udføres af erhvervsvirksomheder, er betinget af, at virksomheden er registreret efter momsloven. § 3. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsberettigede aktivitete § 3. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsberettigede aktivitete § 4. Miljø- og energiministeren kan i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af de i § 3 nævnte opgaver til andre myndigheder, sagkyndige in § 4. Miljø- og energiministeren kan i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af de i § 3 nævnte opgaver til andre myndigheder, sagkyndige in § 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov og bestemmelser, som er udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren § 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov og bestemmelser, som er udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren § 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lovens gennemførelse og administrationen af tilskudsordningen, herunder om § 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lovens gennemførelse og administrationen af tilskudsordningen, herunder om § 7. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at giv § 7. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at giv § 8 . Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Miljø- og energiministeren kan herunder bestemme, at nærmere angivn § 8 . Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Miljø- og energiministeren kan herunder bestemme, at nærmere angivn § 9. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr. § 9. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i l § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Officielle noter Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (22 Articles)

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Tilskud kan gives til følgende aktiviteter

1) Udvikling af nye energieffektive produkter.

2) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive produkter, her-under tilskud til køb eller installation af nye produkter.

3) Initiativer til at fremme en energieffektiv anvendelse af produkter.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for at fremme produktrettede energibesparelser.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om prioritering af nærmere angivne kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter og om fordeling af tilskudsmidlerne mellem forskellige kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Tilskud kan gives til følgende aktiviteter

1) Udvikling af nye energieffektive produkter.

2) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive produkter, her-under tilskud til køb eller installation af nye produkter.

3) Initiativer til at fremme en energieffektiv anvendelse af produkter.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for at fremme produktrettede energibesparelser.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om prioritering af nærmere angivne kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter og om fordeling af tilskudsmidlerne mellem forskellige kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 2. Tilskud til aktiviteter, der udføres af erhvervsvirksomheder, er betinget af, at virksomheden er registreret efter momsloven.

Stk. 2. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 2. Tilskud til aktiviteter, der udføres af erhvervsvirksomheder, er betinget af, at virksomheden er registreret efter momsloven.

Stk. 2. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 3. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsberettigede aktiviteter kan udbydes i konkurrence.

Stk. 2. Energistyrelsen udbetaler tilskuddet efter ansøgning. Ansøgningen bilægges fornøden dokumentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter.

Stk. 3 . Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den tilskudsberettigede aktivitet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at aktiviteten er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt inden en nærmere angivet frist, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetalingen af tilskud og for kontrollen med overholdelsen af vilkår i forbindelse hermed.

Stk. 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at give tilsagn eller udbetale tilskud ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 6. Der kan gives tilsagn om tilskud ud over finansåret.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 3. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsberettigede aktiviteter kan udbydes.

Stk. 2. Energistyrelsen udbetaler tilskuddet efter ansøgning. Ansøgningen bilægges fornøden dokumentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter.

Stk. 3 . Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den tilskudsberettigede aktivitet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at aktiviteten er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt inden en nærmere angivet frist, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetalingen af tilskud og for kontrollen med overholdelsen af vilkår i forbindelse hermed.

Stk. 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at give tilsagn eller udbetale tilskud ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 6. Der kan gives tilsagn om tilskud ud over finansåret.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 4. Miljø- og energiministeren kan i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af de i § 3 nævnte opgaver til andre myndigheder, sagkyndige institutioner, virksomheder eller organisationer m.v.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 4. Miljø- og energiministeren kan i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af de i § 3 nævnte opgaver til andre myndigheder, sagkyndige institutioner, virksomheder eller organisationer m.v.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov og bestemmelser, som er udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Hvis afgørelser efter denne lov henlægges til andre, jf. § 4, kan disse afgørelser påklages til Energistyrelsen inden for en frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til pågældende.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at de i stk. 2 nævnte afgørelser i nærmere angivet omfang ikke kan påklages.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov og bestemmelser, som er udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Hvis afgørelser efter denne lov henlægges til andre. jf. § 4, kan disse afgørelser påklages til Energistyrelsen inden for en frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til pågældende.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at de i stk. 2 nævnte afgørelser i nærmere angivet omfang ikke kan påklages.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lovens gennemførelse og administrationen af tilskudsordningen, herunder om

1) afgrænsning af tilskudsberettigede aktiviteter og arbejder og af tilskudsmodtagere,

2) størrelsen og beregningen af tilskud,

3) tilskudsberettigede kategorier af boliger og institutioner,

4) ansøgningers indhold,

5) meddelelse af tilsagn og vilkår herfor samt ændring af tilsagn,

6) udbetaling af tilskud, herunder om frister efter § 3, stk. 3,

7) anvisning af tilskud til en konto i et pengeinstitut samt

8) kontrol, tilsyn, regnskaber og revision.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes administrative opgaver, som er henlagt til andre, jf. § 4, skal udføres, herunder om pågældendes kompetence og ansvar i forbindelse med administrationen af opgaverne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at produkter, hvortil der gives tilskud, samt dertil hørende bygninger og anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse forhold.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt der kan gives tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, kan hos tilskudsansøgere og -modtagere, leverandører, installatører, offentlige myndigheder samt den i § 4 nævnte myndighed, sagkyndige institution, virksomhed eller organisation m.v. indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lovens gennemførelse og administrationen af tilskudsordningen, herunder om

1) afgrænsning af tilskudsberettigede aktiviteter og arbejder og af tilskudsmodtagere,

2) størrelsen og beregningen af tilskud,

3) tilskudsberettigede kategorier af boliger og institutioner,

4) ansøgningers indhold,

5) meddelelse af tilsagn og vilkår herfor samt ændring af tilsagn,

6) udbetaling af tilskud, herunder om frister efter § 3, stk. 3,

7) anvisning af tilskud til en konto i et pengeinstitut samt

8) kontrol, tilsyn, regnskaber og revision.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes administrative opgaver, som er henlagt til andre, jf. § 4, skal udføres, herunder om pågældendes kompetence og ansvar i forbindelse med administrationen af opgaverne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at produkter, hvortil der gives tilskud, samt dertil hørende bygninger og anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse forhold.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt der kan gives tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, kan hos tilskudsansøgere og -modtagere, leverandører, installatører, offentlige myndigheder samt den i § 4 nævnte myndighed, sagkyndige institution, virksomhed eller organisation m.v. indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 7. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at give oplysninger til brug for kontrollen med overholdelsen af vilkår i forbindelse med tilsagn om og udbetaling af tilskud efter § 3, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 7. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at give oplysninger til brug for kontrollen med overholdelsen af vilkår i forbindelse med tilsagn om og udbetaling af tilskud efter § 3, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 8 . Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Miljø- og energiministeren kan herunder bestemme, at nærmere angivne dele af loven træder i kraft.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 8 . Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Miljø- og energiministeren kan herunder bestemme, at nærmere angivne dele af loven træder i kraft.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 9. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr. 1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 7 F, stk. 1, ændres i nr. 12 ».« til: »,», og der indsættes som nr. 13

»13) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.«

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 9. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 10 i lov nr. 1209 af 27. december 1996, § 1 i lov nr. 239 af 2. april 1997 og senest ved lov nr. 452 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, ændres i nr. 12 : ».« til: »,», og der indsættes som nr. 13

»13) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.«.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget indføres en tilskudsordning til fremme af energieffektive produkter, såsom vinduer, fyringsanlæg, isoleringsmaterialer m.v., i boliger og offentlige institutioner.

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er et led i opfølgningen af regeringens energihandlingsplan Energi 21, som har til formål at reducere energisektorens CO2-udledning. Det er et vigtigt led i handlingsplanen at reducere og effektivisere forbruget af energi.

Der er store muligheder for at gennemføre rentable energibesparelser i husholdninger og i den offentlige sektor, hvis energieffektive produkter får en større udbredelse. Mange af de energibesparelser, som kan opnås på denne måde, er imidlertid ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt p.g.a. en række forskellige barrierer, bl.a. af privatøkonomisk art.

I handlingsplanen Energi 21 fremhæves, at regeringen vil anlægge en fleksibel, produktorienteret strategi for at fremme energibesparelser. En produktorienteret indsats retter sig mod alle led i produktets livsforløb, herunder forskning og udvikling, anskaffelse, anvendelse og bortskaffelse.

Lovforslaget er et led i denne strategi, idet ordningen rettes imod produktorienterede energibesparelser i boliger og offentlige institutioner. Lovforslaget skal særligt fremme varmebesparelser og effektiv varmeproduktion, således at energiforbruget til rumopvarmning bliver nedbragt. Et vigtigt anvendelsesområde vil være energi- og miljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder; andre områder vil bl.a. være lavenergivinduer og energieffektive fyringsanlæg.

Tilskudsordningen supplerer allerede eksisterende tilskudsordninger til energibesparelser på andre områder, og ordningen skal således sikre, at indsatsen for produktrettede energibesparelser bliver sammenhængende og konsekvent.

Med Elsparefonden (oprettet ved lov nr. 1209 af 27. december 1996) er der blevet indført tilskud til elbesparelser i boliger og offentlige institutioner, dels ved omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning, dels ved tilskud til elbesparende apparater. Der kan endvidere gives tilskud til el- og varmebesparelser i erhvervsvirksomheder efter den allerede eksisterende tilskudsordning til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

På finansloven for 1997 (§ 23.74.13) er afsat en tilsagnsramme på 20 mio. kr. til produktrettede energibesparelser i boliger og offentlige institutioner. Der er i 1997 givet tilskud indenfor denne ramme med henblik på at igangsætte en mere langsigtet indsats på området. Nærværende lovforslag fastlægger de fornødne permanente rammer (tilskudskriterier, administrative bestemmelser etc.) for tilskudsordningens opbygning og drift.

Lovforslagets hovedindhold

Ved lovforslaget indføres en tilskudsordning til produktrettede energibesparelser i boliger og offentlige institutioner. Tilskudsgivningen vil blive koncentreret omkring produkter, der kan fremme varmebesparelser og effektiv produktion af varme til rumopvarmning, såsom isolationsmaterialer, lavenergivinduer, opvarmningsanlæg, jf. nf.

Formålet med at give produktrettede tilskud er at sikre, at der bliver udviklet energieffektive produkter, og at disse bliver introduceret på markedet. Tilskuddene skal således medvirke til at skabe et kommercielt bæredygtigt marked for de energieffektive produkter og at nedbryde de økonomiske og holdningsmæssige barrierer for udbredelsen og anvendelsen af disse produkter.

Tilskud skal gives i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn, så at der opnås størst mulig miljømæssig effekt af tilskudsmidlerne. Der skal således foretages en afvejning, hvor energibesparelsen holdes op mod andre faktorer. Ved vurderingen af den miljømæssige effekt skal der først og fremmest lægges vægt på de miljømæssige forbedringer, som følger af, at mere energieffektive produkter bliver udviklet og får en større udbredelse. Denne energibesparelse skal samtidig afvejes overfor de øvrige miljøforhold, som er forbundet med frembringelse, anvendelse og skrotning af det energieffektive produkt. Der vil endvidere kunne gives tilskud til udvikling af energieffektive produkter og anvendelsesmetoder, således at disse bliver mindre miljøbelastende.

Der skal kunne gives tilskud til en række forskellige aktiviteter, som kan fremme udbredelsen af energieffektive produkter: Produktudvikling, markedsføring samt initiativer, der sikrer, at forbrugerne anskaffer produkterne, herunder tilskud til køb af særlig energieffektive produkter. Hovedsigtet med tilskudsordningen vil således være produktorienteret, men der vil også kunne gives tilskud til at fremme en energieffektiv anvendelse af produkter gennem holdningbearbejdelse etc., idet anvendelsen af produkterne også har betydning for, hvorvidt energibesparelserne bliver gennemført. Der vil således f.eks. kunne gives tilskud til informations- og demonstrationskampagner.

Ved valget mellem aktiviteter skal hensynet til markedsforholdene inddrages, således at man vælger de aktiviteter, der har størst effekt på udbredelsen af produkterne.

Der vil kunne gives tilskud til en række produkter, som har betydning for energieffektiviteten. Et vigtigt indsatsområde vil være udvikling af nye miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder, herunder papiruld (jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1). Ved disse produkter vil de energimæssige egenskaber kunne afvejes overfor miljøhensyn og hensynet til arbejdsmiljøforhold, som er knyttet til produkterne. Andre væsentlige områder vil være lavenergivinduer og -ruder, energieffektive fyringsanlæg etc.

Det er hensigten, at der som udgangspunkt ikke skal gives tilskud til elbesparelser, idet Elsparefonden kan give statstilskud til udvikling, udbredelse etc. af elbesparende apparater i boliger og offentlige institutioner. Hvis der f.eks. gives tilskud efter den her foreslåede tilskudsordning til samlede informations- og demonstrationskampagner for energibesparelser i boliger og institutioner, vil tilskuddet dog også kunne dække den del af kampagnen, der drejer sig om elbesparelser.

Der skal anlægges en fleksibel strategi for tildeling af tilskud, således at midlerne kanaliseres til de produkter og tilskudsaktiviteter, hvor man efter en konkret vurdering må forvente at kunne opnå de bedste resultater. Energistyrelsen, som skal administrere tilskudsordningen, vil således efter behov udarbejde tilskudsprogrammer, hvori områder, som skal prioriteres, bliver udpeget, og hvorved der sættes rammer for anvendelsen af tilskudsmidler.

Tilskuddene skal administreres af Energistyrelsen, men visse administrative og tekniske opgaver skal kunne uddelegeres til organisationer, sagkyndige m.v. for at forenkle administrationen og inddrage ekstern ekspertise.

Energistyrelsen skal koordinere administrationen af tilskuddene med andre statslige tilskudsordninger, som har betydning for de produktrettede energibesparelser, således at de samlede tilskudsmidler, som står til rådighed, anvendes mest hensigtsmæssigt. Herunder kan der blive tale om fælles finansiering af projekter eller tilrettelæggelse af fælles aktiviteter. Der skal især koordineres med følgende ordninger

- Ved lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven, som fremsættes i denne Folketingssamling, sker der en væsentlig udvidelse af tilskud til renere produkter m.v.; denne tilskudsordning administreres af Miljøstyrelsen. Efter denne ordning kan der gives tilskud til udvikling og afsætning af renere produkter, hvorved produkternes miljøbelastning vurderes fra vugge til grav.

- Miljø- og Energiministeriets Energiforskningsprogram, som administreres af Energistyrelsen, giver fortrinsvis tilskud til indledende stadier af forskning og udvikling.

- I medfør af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder kan der bl.a. gives tilskud til udbredelse i erhvervsvirksomheder af udstyr eller komponenter, der er særlig energieffektive. Denne ordning administreres af Energistyrelsen.

- Elsparefonden giver tilskud til elbesparelsesaktiviteter i boliger og offentlige institutioner; Energistyrelsen udmelder forudsætninger for fondens tilskudspolitik. Der vil være behov for koordinering af initiativer mellem de to tilskudsordninger, idet målgrupper, aktivitetsområder m.v. ofte vil være sammenfaldende.

- Endvidere vil Energistyrelsen forhandle med andre aktører på energibesparelsesområdet, især forsyningsvirksomhederne, for at koordinere initiativerne i fornødent omfang.

- Der er støttemulighederne i den nugældende og den nye byfornyelseslov i forbindelse med renovering af boliger, som vil kunne falde sammen med de her foreslåede tilskud til køb og installation af energieffektive produkter.

Energistyrelsen vil sædvanligvis forelægge tilskudsprogrammerne for det af miljø- og energiministeren nedsatte Energimiljøråd for at sikre sammenhængen med det arbejde, som foregår i dette råd.

Ved behandlingen af de enkelte indsatsområder vil Energistyrelsen kunne nedsætte rådgivende udvalg med repræsentanter for de berørte brancher, forbrugere m.v.

Der vil med mellemrum blive foretaget ekstern evaluering af de resultater, som er opnået ved tilskudsordningen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget etablerer en tilskudsordning med en årlig tilsagnsramme, som i finansloven for 1997 er budgetteret med følgende tilsagnsrammer: 45 mio. kr. i 1998, 40 mio. kr. i 1999 og 30 mio. kr. i 2000. I finansloven for 1997 er der afsat en tilsagnsramme på 20 mio. kr. til produktrettede energibesparelser.

En ikke udnyttet del af tilsagns- og/ eller udbetalingsrammen kan overføres til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser, giver også i følgende finansår adgang til afgivelse af nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.

Udgifter til anskaffelse af energieffektive produkter til udlejningsejendomme ventes at udløse mindre huslejeforhøjelser og vil derfor medføre merudgifter til individuel boligstøtte.

Særlige driftsudgifter til fremme af tilskudsordningen, herunder til udvikling, etablering og drift af edb-systemer til administration af ordningen, og til evaluering af ordningen kan afholdes inden for tilsagns- og udbetalingsrammen. Tilsvarende gælder udgifter til administrative opgaver, som henlægges til organer udenfor Miljø- og Energiministeriet, jf. forslagets § 4.

De administrative opgaver i Miljø- og Energiministeriet i forbindelse med tilskudsordningen ventes afholdt inden for de bestående rammer.

Miljømæssige konsekvenser

Ifølge regeringens energihandlingsplan Energi 21 forventes det, at de produktrettede energibesparelser skal kunne reducere Danmarks samlede CO2-emissioner med 0,6 % i 2005, svarende til årligt 0,35 mio. tons CO2. Til sammenligning er Danmarks CO2-målsætning for perioden frem til 2005 en samlet reduktion på 20 %. Samtidig er det målet med ordningen at foretage produktudvikling af energieffektive produkter og anvendelsesmetoder, så at de bliver mindre miljøbelastende; indenfor isoleringsmaterialer vil arbejdsmiljøhensyn kunne inddrages.

Erhvervsmæssige konsekvenser

De vil ikke kunne gives tilskud til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder efter den foreslåede ordning.

Tilskudsordningen vil have en vis positiv erhvervs- og beskæftigelsesmæssig virkning, idet tilskuddet vil fremme udvikling, udbredelse og installering af lavenergiprodukter.

Udførelsen af tilskudsberettigede opgaver vil blive udbudt efter gældende regler om udbud af statslige opgaver.

Forholdet til EU-retten

Forslagets bestemmelser om tilskud til udvikling af nye energieffektive produkter ( § 1, stk. 2, nr. 1) rejser spørgsmål i forhold til statsstøttereglerne i EF-traktaten. Disse bestemmelser er derfor blevet notificeret for Europa-Kommissionen, jf. bestemmelserne i Traktatens art. 93, stk. 3, i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede dele af lovforslaget sættes i kraft.

Bestemmelser, som fastsætter nærmere retningslinier om anvendelse af tekniske forskrifter og standarder, anses for omfattet af EF-reglerne om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Sådanne bestemmelser vil blive notificeret efter de nævnte regler inden deres ikrafttræden.

Ved fastsættelsen af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vil EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling, statsstøtte til miljøbeskyttelse og statsstøtte til små og mellemstore virksomheder blive lagt til grund.

Forslagets øvrige bestemmelser anses ikke for at have EU-retlige aspekter. Ved tilskud til markedsføring og anskaffelse vil produkter, som omfattes af pågældende tilskudsordning, blive udvalgt efter objektive, saglige og ikke diskriminerende kriterier.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved forslaget indføres der statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner. Tilskuddene koncentreres om produkter, der kan fremme varmebesparelser og effektiv produktion af varme til rumopvarmning (om elbesparelser henvises til de almindelige bemærkninger).

Tilskud skal gives i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Med hensyn til kriterier for at give tilskud, samarbejde med andre tilskudsordninger m.v. henvises i øvrigt til omtalen under de almindelige bemærkninger.

Tilskudsordningen omfatter husholdningsområdet, d.v.s. boliger, og offentlige institutioner. Boliger omfatter en- og tofamiliehuse og beboelsesejendomme uanset ejerform. Med offentlige institutioner menes institutioner med offentligt formål, som drives af staten, kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og lignende i egne eller lejede bygninger. Ifølge forslagets § 6, stk. 1, nr. 3, kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke kategorier af boliger og institutioner der kan få tilskud.

De tilskudsberettigede aktiviteter er nævnt i stk. 2 . Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om afgrænsning af tilskudsberettigede aktiviteter og om tilskudsstørrelser, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 . Tilskuddene vil blive fastsat ud fra en vurdering af støttebehov, ventet effekt af aktiviteten o.l. (om tilskud til produktudvikling henvises til næste afsnit).

Der kan ifølge nr. 1 gives tilskud til udvikling af nye energieffektive produkter. Tilskuddet kan gives til en producent, en teknisk sagkyndig institution eller en forskningsinstitution. Tilskudsstørrelser og -kriterier vil blive fastsat i overensstemmelse med EF-rammebestemmelserne om statsstøtte til forskning og udvikling, statsstøtte til miljøbeskyttelse og om statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Udvælgelsen af tilskudsberettigede projekter vil ske efter objektive, saglige og rimelige kriterier.

Et vigtigt indsatsområde inden for udvikling af nye energibesparende produkter vil være udvikling af nye miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder, herunder papiruld. Herudover vil en række andre produkter kunne få tilskud, såsom lavenergivinduer og -ruder, ventilationssystemer, døre og energieffektive opvarmningsanlæg.

Ifølge nr. 2 kan der gives tilskud til initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive produkter, herunder tilskud til køb eller installation af produkterne (f.eks. lavenergivinduer og -ruder, fyringsanlæg). Der er tale om en bred kategori af aktiviteter, som skal sikre, at lavenergiprodukter i praksis får et gennembrud på markedet og slår igennem i forbrugsleddet.

Hvad angår markedsføringen, kan der f.eks. gives tilskud til brancheforeninger eller andre organisationer m.v. til dækning af udgifter, der er forbundet med at indgå og gennemføre aftaler om udbud og markedsføring af energieffektive produkter. Det vil især dreje sig om aftaler om, at mindre energieffektive produkter fremover ikke skal markedsføres (frivillige normer), eller aftaler om, at produkterne skal forsynes med oplysninger om energiforbrug (energimærkning o.l).

Endvidere kan der gives tilskud til informationskampagner, der skal motivere forbrugerne til at vælge lavenergiprodukter, og til uddannelse af forhandlere, installatører etc. i at markedsføre lavenergiprodukter o.l. Tilskuddene vil blive givet til andre led end producentleddet.

Der vil kunne gives tilskud til almennyttige boligorganisationer, offentlige institutioner m.v. til at sikre udbredelsen af lavenergiprodukter, f.eks. tilskud til anskaffelse af de mest energieffektive produkter og støtte til informationsaktiviteter. Disse forbrugerkategorier køber ind i større mængder og kan derved i deres indkøbspolitik påvirke afsætningsmulighederne væsentligt. Tilskuddet kan eventuelt knyttes sammen med udviklingskontrakter, som boligselskaber m.v. indgår med producenter om udviklingen af energieffektive produkter.

Endvidere kan der gives tilskud til kunden ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse, f.eks. energieffektive opvarmningsanlæg. Tilskuddet kan begrænses til introduktionsfasen for at nedbringe prisen for de første eksemplarer, som leveres. Det kan gøres til en betingelse for tilskud, at forbrugeren samtidig afleverer tilsvarende, mindre effektive produkter.

Tilskud til anskaffelse af energieffektive produkter vil kunne udgøre en større eller mindre del af prisforskellen mellem dette produkt og et gennemsnitligt produkt. Tilskuddet vil blive fastsat som standardbeløb og vil sædvanligvis udgøre et mindre beløb pr. modtager.

Tilskud til forbrugernes køb af energieffektive produkter vil blive organiseret i kampagner, hvor forbrugerne i en periode kan få tilskud til køb af produktet. Udbetalingen af tilskuddet vil bl.a. kunne ske ved, at forbrugeren i forbindelse med købet får udleveret en anvisning på tilskudsbeløbet. Der vil blive udvalgt en koordinator for den enkelte kampagne, eksempelvis en organisation, en forsyningsvirksomhed m.v. Koordinatoren skal bl.a. informere forbrugerne om tilskudsmulighederne, indgå aftale med forhandlere af produktet om deres medvirken, forestå anvisningen af tilskud og eventuelt sørge for skrotning af brugte produkter. Om koordinatorens funktioner henvises til bemærkningerne til § 4.

Der kan gives tilskud til ledsagende installationsarbejder, som er nødvendige ved anvendelsen af det energieffektive produkt. Udbetalingen kan ske efter samme retningslinier som tilskud til selve anskaffelsen. Tilskuddet vil blive givet som standardbeløb til dækning af en større eller mindre andel af de skønnede gennemsnitlige udgifter.

Endvidere kan der ifølge nr. 3 gives tilskud til initiativer til at fremme en energieffektiv anvendelse af produkter. Initiativerne skal fremme en energieffektiv adfærd i husholdninger og institutioner, dels ved benyttelsen af allerede anskaffede produkter, dels ved valget af nye produkter. Tilskuddet kan gives til energirådgivning, oplysningskampagner, efteruddannelse o.l.

Ifølge nr. 4 kan der gives tilskud til undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for at fremme produktrettede energibesparelser.

Der vil kunne gives tilskud til både produktorienterede undersøgelser, f.eks. måling af energieffektivitet i produkter, og adfærdsorienterede undersøgelser, såsom undersøgelser af forbrugeradfærd og påvirkningen af denne. Eksempelvis vil der kunne gives tilskud til gennemførelsen af informations- og demonstrationskampagner i nærmere bestemte offentlige institutioner. Tilskud til udvikling af produkter omfattes derimod af bestemmelserne i nr. 1.

Ved udvælgelsen af produkter, som indgår i tilskudsberettigede markedsførings- og demonstrationsaktiviteter m.v., vil der blive anvendt saglige, objektive og ikke diskriminerende kriterier.

Energistyrelsen kan efter stk. 3 træffe bestemmelse om prioritering af nærmere angivne kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter og om fordeling af tilskudsmidler mellem forskellige kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter.

Det er hensigten, at Energistyrelsen som et led i administrationen af tilskudsordningen skal udarbejde tilskudsprogrammer for de væsentligste indsatsområder og opstille budgetter for fordelingen af midler til disse inden for de rammer, som følger af finansloven. Der skal dog kunne afsættes midler til at tage andre initiativer op ved siden af de aktiviteter, som er medtaget i tilskudsprogrammerne. Ved prioriteringen skal der lægges vægt på, at tilskudsmidlerne bliver anvendt, hvor der kan ventes størst samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt. Denne prioritering vil skabe gennemsigtighed for potentielle ansøgere om tilskud.

Tilskudsprogrammerne skal udarbejdes og revideres efter behov. De enkelte tilskudsaktiviteter og spørgsmålet om deres varighed vil blive evalueret i lyset af de indhentede resultater og erfaringer.

Til § 2

Når de tilskudsberettigede aktiviteter udføres af erhvervsvirksomheder (udvikling, installation m.v.), er det ifølge stk. 1 en betingelse for at give tilskud, at virksomheden er momsregistreret. Dette gælder ikke tilskud til almene boligorganisationer m.fl., som ikke er momspligtige, og tilskud til forbrugerne.

Det følger af stk. 2 , at den del af udgifterne til installationsarbejder i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, ikke kan udløse lejeforhøjelser og ikke kan afskrives på vedligeholdelseskontoen.

Til § 3

Ordningen administreres af Energistyrelsen, som ifølge stk. 1 meddeler tilsagn om tilskud. Der kan fastsættes nærmere regler om indholdet af ansøgninger og om meddelelse af tilsagn, jf. § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Energistyrelsen kan foretage en samlet vurdering af ansøgninger om tilskud på bestemte tidspunkter af året.

Tilskud kan gives efter individuel ansøgning eller efter afholdelse af udbud (f.eks. udbud af opgaver vedrørende produktudvikling, informationskampagner etc.). Udbud vil ske efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter.

Energistyrelsen kan som led i tilskudsprogrammer afholde idekonkurrencer (eksempelvis konkurrencer om tilrettelæggelse og gennemførelse af informationskampagner om energieffektivisering i kommunale institutioner m.v.).

Ved projekter af længere varighed vil der kunne gives tilsagn om periodisk udbetaling af dele af tilskuddet, efter at tilsvarende dele af aktiviteten er gennemført, og afholdelsen af de dermed forbundne udgifter er dokumenteret.

Et tilsagnsbeløb kan ikke forhøjes. Et tilsagn vil kunne bortfalde efter bestemmelserne i stk. 5 . Efter omstændighederne kan et tilsagn ændres, f.eks. således at tilsagnet reduceres, hvis et tilskudsberettiget projekt reduceres i omfang p.g.a. indtrufne forhold. Der kan fastsættes nærmere regler om ændring af tilsagn efter bestemmelserne i § 6, stk. 1, nr. 5.

Energistyrelsen udbetaler tilskuddet, jf. stk. 2 , når aktiviteten er udført og udgifterne afholdt. Tilskud udbetales til den, der har afholdt udgifterne. Ved udbetalingen påses, at aktiviteten er udført, og at betingelserne for at udbetale tilskuddet i øvrigt er opfyldt.

Tilskuddet skal beregnes på grundlag af nødvendige medgåede udgifter til at gennemføre aktiviteten. Der kan fastsættes nærmere regler, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 , om afgrænsning af tilskudsberettigede arbejder og om beregningen af tilskud.

Der kan fastsættes nærmere bestemmelser, jf. § 6, stk. 1, nr. 6 , om udbetalingen af tilskud, herunder fornødne rimelige frister for udførelsen af aktiviteten. Videre kan der fastsættes bestemmelser om, at tilskud skal udbetales direkte til tilskudsmodtagerens konto i et pengeinstitut jf. § 6, stk. 1, nr. 7.

Ved tilskud til forbrugeren til anskaffelse af energieffektive produkter kan der fastsættes en enkel procedure, f.eks. således at forbrugeren i forbindelse med købet får udleveret en anvisning på udbetaling af tilskuddet, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 1, stk. 2, nr. 2.

Der kan endelig efter § 6, stk. 1, nr. 8, fastsættes bestemmelser om tilsyn, kontrol, regnskab og revision. Disse bestemmelser skal sikre fornøden dokumentation for, at tilskudsmodtageren er berettiget til tilskuddet.

Bestemmelserne i stk. 3 om, at aktiviteten ikke må være påbegyndt, før der gives tilsagn, og om frister for opgavens gennemførelse svarer til bestemmelser i andre tilskudslove.

Ved bestemmelsen i stk. 4 pålægges tilskudsansøgeren en oplysningspligt overfor Energistyrelsen, når styrelsen anmoder om oplysninger til behandlingen af spørgsmål om tilskudsberettigelse.

Stk. 5 indeholder bestemmelser om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af udbetalt tilskud. Bestemmelsen om tilbagebetaling af udbetalt tilskud vil kun finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor tilskudsmodtagerens forhold taler herfor.

I stk. 6 præciseres, at der kan afgives tilsagn om tilskud ud over finansåret.

Til § 4

Administrationen og afgørelseskompetencen ved tilsagn og udbetaling af tilskud skal i nærmere fastsat omfang kunne henlægges til andre myndigheder, offentlige eller private sagkyndige institutioner, virksomheder eller organisationer m.v. Det vil bl.a. dreje sig om opgaven som koordinator af standardtilskud til køb af produkter (jf. bemærkningerne til § 1, stk. 2, nr. 2). Formålet er at inddrage sagkyndig kompetence og etablere en fleksibel og enkel administration.

Bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil finde anvendelse på området.

Der kan fastsættes bestemmelser om den pågældendes ansvar og kompetence, jf. bestemmelserne i § 6, stk. 2 , således at ansvaret for de administrative og regnskabsmæssige opgaver bliver fastlagt.

Til § 5

Det følger af stk. 1 , at Energistyrelsens afgørelser om tilskud ikke kan indbringes for miljø- og energiministeren.

Når afgørelser henlægges til andre, som nævnt i § 4, kan disses afgørelser ifølge stk. 2 påklages til Energistyrelsen inden for 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til pågældende. Efter stk. 3 kan miljø- og energiministeren dog bestemme, at afgørelserne i nærmere angivet omfang ikke kan påklages. Det er hensigten at udelukke klageadgang i sagstyper, hvor afgørelsen træffes på et enkelt og overskueligt grundlag.

Klager over udbud behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud.

Til § 6

Miljø- og energiministeren kan efter bestemmelserne i stk. 1-4 fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens tilrettelæggelse og administration.

Vedrørende stk. 1 henvises til omtalen af de enkelte led under bemærkningerne til §§ 1, 3 og 4.

Der kan ifølge stk. 2 fastsættes regler om udførelsen af opgaver, som er henlagt til andre efter bestemmelserne i § 4, herunder om pågældendes kompetence og ansvar i forbindelse med administrationen af opgaverne. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, hvorledes koordinatoren skal udføre sine opgaver ved sager om standardtilskud til køb af energieffektive produkter, bl.a. ved meddelelse af tilsagn og anvisning af tilskud til udbetaling.

Efter stk. 3 kan tilskud gøres betinget af, at produkter, som der gives tilskud til, samt dertil hørende bygninger eller anlæg opfylder nærmere angivne krav til energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller opfylder krav til dokumentation af disse forhold. Der kan stilles krav om overholdelse af energi- og miljøstandarder eller krav om, at produkter skal være energi- og miljødeklarerede. Hvor der findes fælles standarder, vil disse blive lagt til grund.

Miljø- og energiministeren kan ifølge stk. 4 bestemme, hvorvidt der kan gives tilskud til aktiviteter, som også kan få tilskud efter anden lovgivning. Andre tilskudsordninger på området er omtalt i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at Energistyrelsen ved administrationen af tilskud skal kunne tage stilling til samfinansiering med andre, relevante tilskudsordninger, hvis dette er hensigtsmæssigt for at opnå en effektiv anvendelse af tilskudsmidlerne.

Det fremgår af stk. 5 , at miljø- og energiministerens beføjelser efter lovforslagets bestemmelser kan overdrages til Energistyrelsen. Det drejer sig om ministerens beføjelser efter § 4 (overdragelse til andre af visse administrative opgaver), § 5, stk. 3 (afskærelse af klageadgang i afgørelser, som er henlagt til andre), § 6, stk. 1-4 (regler om lovens gennemførelse i øvrigt), § 6, stk, 6 (indhentning af oplysninger) samt § 8 (fastsættelse af lovens ikrafttræden).

Bestemmelserne i stk. 6 om indhentning af oplysninger svarer til bestemmelserne i anden tilskudslovgivning.

Til § 7

I § 7 foreslås straf med bøde ved overtrædelse af loven eller bestemmelser, udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen svarer til straffebestemmelserne i en række andre tilskudslove.

Til § 8

Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før bestemmelser om tilskud til udviklingsaktiviteter (§ 1, stk. 2, nr. 1) kan sættes i kraft.

Det er hensigten, at forslagets bestemmelser i øvrigt vil blive sat i kraft snarest muligt efter vedtagelsen.

Til § 9

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1, som nr. 13, hvorefter tilskud, der gives til forbrugerne ved køb af nye energieffektive produkter samt til installation af disse, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 i nærværende lov, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.

(Lovforslag nr. L 70).

Lovforslaget om statstilskud til produktrettede energibesparelser er et led i opfølgningen på regeringens handlingsplan Energi 21.

Der skal kunne gives tilskud til at udvikle og udbrede energieffektive produkter, som anvendes i boliger og offentlige institutioner. Tilskuddene skal koncentreres om varmebesparelser og effektiv produktion af varme til rumopvarmning. De produkter, som kan få tilskud, vil især være miljøvenlige isoleringsmaterialer, lavenergivinduer og -ruder, effektive opvarmningsanlæg m.v.

Den foreslåede tilskudsordning vil supplere eksisterende tilskudsordninger til energibesparelser på andre områder. Elbesparelser i boliger og offentlige institutioner kan således få tilskud fra Elsparefonden, mens el- og varmebesparelser i erhvervsvirksomheder kan få tilskud efter tilskudsordningen til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

Det vurderes, at de produktrettede energibesparelser vil kunne reducere Danmarks samlede CO2-emissioner med 0,6 % i 2005. Det samlede reduktionsmål i Energi 21 er 20 %.

Lovforslag som fremsat 1997 70 Valid

Nr LSF 70

Forslag til Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 14. november 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 5. februar 1998

Lov nr. 129 af 25/02/1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →