Legislator Case Law & Legislation
199712K00062 nedlæggelseafboliger DK

1997 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (NEDLÆGGELSE AF BOLIGER) (nedlæggelseafboliger)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1997 62 Valid

§ 1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10. juni 1997 foretages følgende ændring

1. § 46, stk. 3, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1997 62 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det er et stort problem, at der nedlægges boliger i Københavns Kommune ved inddragelse af boliglejemål til brug for kontorer til offentlige myndigheder.

Senest har Justitsministeriet planer om at bemægtige sig 29 store boliger i områder, der i forvejen er blevet rippet for beboelseslejligheder.

Københavns Kommune kan ikke forhindre, at boligerne nedlægges, idet kommunen ikke skal godkende nedlæggelsen, når staten eller kommunen tager en bolig i brug til et offentligt formål. Samtidig er der ingen specielle forhold for staten, der kan begrunde, at en sådan særstilling skal opretholdes. Staten bør kun kunne opnå samtykke til at inddrage boligareal til kontorformål, såfremt der samtidig etableres passende erstatningsboliger.

Københavns Kommune står i en desperat boligsituation, og mange unge, der er under uddannelse, kan ganske enkelt hverken finde kollegieværelse, ungdomsbolig eller andet. Netop sådanne lejemål ville kunne danne en god ramme for bofællesskaber, og det ville aktuelt løse et særdeles påtrængende problem.

Det foreslås derfor at ophæve adgangen til, at stat og kommune kan bemægtige sig beboelseslejligheder til offentligt brug uden kommunens samtykke.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at adgangen for stat og kommune til at bemægtige sig beboelseslejligheder til offentligt brug uden kommunes samtykke ophæves.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen ( EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Nedlæggelse af boliger).

(Lovforslag nr. L 62).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1997 62 Valid

Nr LSF 62

Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Nedlæggelse af boliger)

Fremsat af Keld Albrechtsen (EL) Frank Aaen (EL)

den 7. november 1997

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →