1996 BR 10 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1996-97 NR 10 1996-97, 1. SAMLING

Indholdsfortegnelse

I. Indledning

II. Spørgsmål til ministrene

a. Personalemangel på Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

b. Dødsfald, selvmord og selvmordsforsøg på psykiatriske sygehuse i Københavnsområdet

c. Udskrivning af en patient, som personalet var bange for

d. Statistik over tvangsindgreb

III. Besøg på psykiatriske sygehuse

a. Besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus

b. Besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

c. Besøg på den psykiatriske behandlingsinstitution Søndersøparken, Viborg Amt

IV. Konkrete sager

I. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1996-97 afholdt 9 møder og behandlet en række konkrete og generelle sager. Af disse sager har nogle givet anledning til, at tilsynet har stillet i alt 11 spørgsmål til henholdsvis justitsministeren, sundhedsministeren, socialministeren og arbejdsministeren. Enkelte af disse spørgsmål er omtalt nedenfor i afsnit II. Herudover har tilsynet aflagt besøg på psykiatriske afdelinger. Det drejer sig om Aalborg Psykiatriske Sygehus og den psykiatriske behandlingsinstitution Søndersøparken i Viborg Amt. Endvidere er i beretningen omtalt et besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling. Besøget, der var uanmeldt, blev aflagt umiddelbart før afgivelsen af tilsynets beretning for folketingsåret 1995-96 og er derfor ikke nærmere omtalt der. Endelig har tilsynet aflagt besøg hos konkrete patienter og beboere både på de nævnte og på andre sygehuse og institutioner.

II. Spørgsmål til ministrene

a. Personalemangel på Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

8 patienter på Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland har rettet henvendelse til tilsynet og klaget over personalemangel på afdelingen. Mangelen på personale har resulteret i, at patienterne isoleres i videre omfang end tidligere, og i, at muligheden for ledsaget udgang er blevet begrænset.

Tilsynet har blandt andet spurgt sundhedsministeren, hvor store problemerne er med at skaffe kvalificeret personale til Sikringsafdelingen, og hvad der bliver gjort for at løse disse problemer.

Sundhedsministeren har svaret den 23. juni 1997 ved at henvise til en udtalelse fra Vestsjællands Amt. Af udtalelsen fremgår ». . . at der på Sikringsafdelingen i en årrække har været vakante stillinger som plejer/social- og sundhedsassistent og pædagog. Dette har været særlig markant for mandlige medarbejdere i disse personalekategorier, formentlig delvis som følge af, at den specielle uddannelse til plejer inden for psykiatrien er faldet væk.

Denne personalemangel har bevirket forskellige indskrænkninger i aktiviteterne på Sikringsafdelingen; bl.a. er de ledsagede spadsereture med patienterne i en periode skåret væk.

Foranlediget af problemerne med at rekruttere mandligt personale har Amtshospitalet taget initiativ til oprettelse af et uddannelsesforløb af udelukkende mandlige social- og sundhedsassistenter, hvis uddannelse forventes færdiggjort sommeren 1997.

I alt 10 af disse påbegynder umiddelbart efter afslutningen af deres uddannelse beskæftigelse i Sikringsafdelingen, som dermed vil have alle stillinger inden for plejepersonalegruppen besat.

Retspsykiatrisk afdeling, der omfatter Sikringsafdelingen og en Retspsykiatrisk afdeling, har dog stadig to vakante speciallægestillinger, samt en vakant socialrådgiverstilling.«

Tilsynet vil følge personalesituationen i Sikringsafdelingen i det kommende folketingsår.

b. Dødsfald, selvmord og selvmordsforsøg på psykiatriske sygehuse i Københavnsområdet.

Tilsynet har den 12. juni 1996 bedt sundhedsministeren om oplysninger om antallet af selvmord og selvmordsforsøg under eller i forbindelse med indlæggelse på psykiatriske afdelinger på Sct. Hans Hospital, Bispebjerg Hospital og Glostrup Amtssygehus i perioden 1993-1996. Endvidere har tilsynet bedt om oplysning om, hvor mange dødsfald og hvor mange obduktioner der har fundet sted på de samme hospitaler i den samme periode.

Sundhedsministeren har svaret den 18. april 1997 ved at henvise til oplysninger indhentet fra de nævnte psykiatriske sygehuse. Af disse oplysninger fremgår, at i alt 120 patienter afgik ved døden i perioden 1. januar 1993 til 1. juni 1996. Antallet af selvmord er opgjort til i alt 32. En opgørelse af antallet af selvmordsforsøg er behæftet med nogen usikkerhed, idet det kan være vanskeligt at drage grænsen mellem egentlige selvmordsforsøg, misbrug, forkert selvdosering og selvpådragelse af fysiske skader. De psykiatriske sygehuse har skønnet, at antallet af selvmordsforsøg ligger mellem 20 og 25. Fra Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling og Sct. Hans Hospital foreligger ikke oplysninger om obduktioner. Københavns Amt har oplyst, at antallet af obduktioner på Amtssygehuset i Glostrup var i alt 11 i den nævnte periode.

c. Udskrivning af en patient, som personalet var bange for

Tilsynet blev i foråret 1997 bekendt med, at en tvangsindlagt patient, som personalet på det pågældende psykiatriske sygehus åbenbart var bange for, alligevel var blevet udskrevet til ambulant behandling. Sygehuset havde udtalt, at den pågældende patient ikke var tvangstilbageholdelig efter psykiatrilovens regler, men at en udskrivelse på den anden side behandlingsmæssigt »ikke var ønskværdig«. Sygehuset havde valgt at udskrive patienten for at sikre, at personalet ikke forlod arbejdspladsen.

Den 16. maj 1997 bad tilsynet om sundhedsministerens kommentar til det lovlige og hensigtsmæssige i udskrivningen. Ministeren svarede den 14. juli 1997 ved at henvise til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Af udtalelsen fremgik blandt andet følgende

»Sundhedsstyrelsen finder ikke på det foreliggende materiale mulighed for en konkret vurdering af udskrivelsen . . . Såfremt styrelsen skulle vurdere, om fremgangsmåden er lovlig, ville det være nødvendigt at indhente erklæringer specielt om denne problemstilling fra de involverede læger.

Ud fra det i sagen oplyste finder Sundhedsstyrelsen, at patienten i perioder er psykotisk og frembyder en nærliggende og væsentlig fare for andre. I den pågældende situation tyder sagens akter på, at patienten var farlig for personalet, men ikke nødvendigvis for andre personer i omgivelserne. På denne baggrund finder styrelsen ikke, at reglerne om tvangstilbageholdelse er overtrådt.

Hvorvidt afdelingen har overholdt lægelovens bestemmelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med patientbehandlingen ved at udskrive patienten den . . . har Sundhedsstyrelsen på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere.

Generelt vil styrelsen dog fremføre, at det ikke er hensigtsmæssigt at udskrive en patient alene med den begrundelse, at personalet er bange for ham. Styrelsen har dog bemærket, at personalet i de pågældende situationer har forsøgt at etablere anbringelse af den pågældende et andet sted.«

d. Statistik over tvangsindgreb

Omfanget og varigheden af tvangsfikseringer skal kvartalsvis indberettes til den ansvarlige sygehusmyndighed og til Sundhedsstyrelsen. Det følger af § 34, stk. 1, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 617 af 21. september 1989 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger.

Den 22. maj 1997 stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om udviklingen i antallet af meget lange tvangsfikseringer i perioden 1991-1996. Sundhedsministeren har svaret ved at henvise til et svar fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen ikke foretager en statistisk bearbejdelse af de anonymiserede tvangsprotokoller, der efter bkg. nr. 617 af 21. september 1989 kvartalsvis skal indsendes fra de psykiatriske afdelinger. Derfor kan styrelsen alene give oplysninger om antallet af tvangsfikseringer, men ikke om varigheden af hver enkelt fiksering. Styrelsen har bl.a. svaret følgende

»Formålet med det kvartalsvise indberetningssystem er, at Sundhedsstyrelsen og sygehusmyndigheden får et overordnet overblik over brugen af tvangsforanstaltninger, og at der på den enkelte afdeling udøves selvkontrol via udfyldelsen af indberetningsskemaerne og tvangsprotokollerne. Formålet med udfyldelse af tvangsprotokollerne er endvidere hensynet til den enkelte patients retssikkerhed.

Som anført i vedlagte brev af 31. januar 1991 til Sundhedsministeriet har Sundhedsstyrelsen fundet, at et overordnet overblik over brugen af tvangsforanstaltninger kan fungere alene ved indberetningsskemaerne fra de enkelte afdelinger. Kopier af tvangsprotokollerne i anonymiseret form kan efter Sundhedsstyrelsens opfattelse undværes. Sundhedsstyrelsen har herefter ikke foretaget en statistisk bearbejdelse af de nærmere forhold vedr. tvangsforanstaltninger, herunder varigheden af tvangsfikseringerne.«

Tilsynet vil i det kommende folketingsår drøfte, om sundhedsministerens svar bør give anledning til initiativer fra tilsynet.

III. Besøg på psykiatriske sygehuse

a. Besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus

Den 28. februar 1997 aflagde tilsynet et besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Besøget var et led i tilsynets almindelige besøgsvirksomhed.

Tilsynets overordnede indtryk af forholdene på Aalborg Psykiatriske Sygehus var positivt. Det var tilsynets indtryk, at personalet - ud fra de givne ressourcemæssige rammer - gør en betydelig indsats for de indlagte patienter. Tilsynets kritiske bemærkninger har i det store og hele sammenhæng med den samlede social- og sundhedsmæssige kapacitet i amtet.

Tilsynet finder det positivt, at det samlede antal tvangsforanstaltninger synes at være for nedadgående, men finder det beklageligt, at brugen af tvangsmedicinering er stigende. Tilsynet er opmærksom på, at denne stigning skal ses i sammenhæng med den tidvise overbelægning og uro på nogle af afsnittene. Tilsynet ser imidlertid med bekymring på, at det ikke alene er sværhedsgraden af den enkelte patients sygdom, men også forhold som utilstrækkelig sengekapacitet og mangel på eneværelser, der er styrende for brugen af tvangsindgreb.

Tilsynet finder det beklageligt, at patienter udskrives uden relevante efterbehandlings- og omsorgstilbud, og er navnlig betænkelig ved, at mangelen på relevante udslusningsfaciliteter kan have indvirkning på varigheden af den enkelte patients indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Dette gælder ikke mindst i den udstrækning, børn er indlagt længere, end det behandlingsmæssigt er ønskeligt. Tilsynet er opmærksom på, at disse problemer ikke er specifikke for Aalborg Amt, og at de kun kan løses i et integreret samarbejde mellem sygehus- og socialforvaltning. Tilsynet finder ikke desto mindre anledning til at udtale, at disse integrations- og koordinationsproblemer bør gives høj prioritet i den samlede sundheds- og socialplanlægning i amtet.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at utilstrækkelig tolkeservice har som konsekvens, at der ikke kan foretages en hurtig udredning af fremmedsprogede patienters sygdomstilstand. Ikke mindst i forbindelse med tvangsindlæggelse af fremmedsprogede patienter ser tilsynet med stor alvor på, at en forsinket iværksættelse af den relevante behandling kan få betydning for varigheden af den ufrivillige indlæggelse.

Det hænder, at indlagte patienter ikke får mulighed for ophold i frisk luft eller for relevant beskæftigelse på grund af personalemangel. Tilsynet finder det overordentlig uheldigt, at sådanne basale behov ikke altid kan tilgodeses. Det bør ikke forekomme, at mennesker, som i forvejen befinder sig i en overordentlig vanskelig personlig situation, ikke er garanteret daglig frisk luft og beskæftigelse.

b. Besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk

Afdeling

Tilsynet foretog den 27. september 1996 et uanmeldt besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling. Besøget var en opfølgning på det besøg, tilsynet aflagde den 20. september 1995, jf. beretningen vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1995-96, afsnit V b.

Formålet med besøget var at se, om de forhold, tilsynet kritiserede i beretningen for folketingsåret 1995-96, var forbedret.

Tilsynet finder, at overbelægningen fortsat er voldsom og stærkt kritisabel.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at ældre, færdigbehandlede patienter skal ligge på psykiatrisk afdeling i lang tid, medens de venter på plejehjemsplads på psykiatrisk plejehjem eller somatisk plejehjem.

Tilsynet mener, at badefaciliteterne på f.eks. afd. P 70 kunne udnyttes bedre, end tilfældet er, f. eks. gennem en anden opdeling og indretning af wc og bad i mindre rum i stedet for store rum. Rengøringen kunne også gøres bedre, også for at undgå lugtgener. Tilsynet finder det uhensigtsmæssigt, at patienter fra andre afdelinger skal ligge i senge, hvor der ellers ligger patienter, der er hjemsendt i weekenden.

Under besøget henledte personalet tilsynets opmærksomhed på det problem, der ligger i, at klage over tvangsmedicinering som udgangspunkt har opsættende virkning. På grund af lang sagsbehandlingstid i klagenævnene kan der gå op til 2 måneder, før der kan tages stilling til, om patienterne må medicineres tvangsmæssigt. Tilsynet har rettet henvendelse til Retsudvalget, således at de fremførte synspunkter kan indgå i behandlingen af revisionen af psykiatriloven.

c. Besøg på den psykiatriske behandlingsinstitution Søndersøparken, Viborg Amt

Besøget efterlod generelt et positivt indtryk hos tilsynet. Ikke mindst besøget i døgnhusene skal fremhæves, fordi det ser ud til at være lykkedes at skabe nogle rammer, som forener behandlings- og plejehensyn med hensynet til patienternes behov for at leve en tilværelse med ansvar og forpligtelser. Således var det oplevelsen, at etableringen af døgnhuse giver patienterne særlig gode muligheder for at deltage aktivt og forpligtende i daglige praktiske funktioner. Det var samtidig oplevelsen, at personalet gjorde en meget betydelig indsats for at afinstitutionalisere patienternes dagligdag mest muligt.

Tilsynet finder det derimod meget beklageligt, at patienter på amtets psykiatriske sengeafdelinger er indlagt længere, end det behandlingsmæssigt er ønskeligt, på grund af manglende udslusningsmuligheder. Dette er uheldigt ikke blot for den enkelte patient, som ikke får den relevante efterbehandling og omsorg, men også for den samlede patientgruppe, som kommer til at lide under følgerne af overbelægning på afdelingerne.

Ikke mindst i forhold til de afdelinger, der i forvejen lider under personalemangel, ser tilsynet med bekymring på, at der er overbelægning på afdelingerne. Navnlig finder tilsynet det uacceptabelt, at patienterne på den akutte modtageafdeling og den retspsykiatriske afdeling ikke er garanteret adgang til frisk luft hver dag.

Samtidig har tilsynet med tilfredshed noteret sig amtets oplysninger om, at problemet søges afhjulpet ved opførelse af tre nye behandlingsinstitutioner efter bistandslovens § 112, stk. 2.

Tilsynet finder det endvidere meget positivt, at der som en konsekvens af behovsundersøgelsens konklusioner er taget initiativ til en forbedring af forholdene for de patienter, der er indlagt på lukket afsnit.

IV. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser har vedrørt spørgsmålet om selve frihedsberøvelsens lovlighed, et spørgsmål, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise til de administrative klage- eller tilsynsinstanser på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen, som tilsynet har fulgt og behandlet. Sagerne har vedrørt spørgsmål som manglende fritidsmuligheder, herunder mulighed for frisk luft, manglende respekt for den personlige integritet, medicinering, dårlige udslusningsmuligheder etc. Mange af sagerne har vedrørt problemstilinger, som udvalget anser for mere almene, og flere af de konkrete enkeltsager har givet tilsynet anledning til at foretage generelle initiativer.

I nogle af sagerne har tilsynet aflagt besøg hos de pågældende patienter. Blandt andet har tilsynet den 29. maj 1997 aflagt et uanmeldt besøg hos en patient på Bispebjerg Hospitals lukkede psykiatriske afdeling. Sagen har givet anledning til, at tilsynet har rejst en lang række spørgsmål over for sygehuset. Sagen vil blive omtalt i tilsynets beretning for 1997-98.

På tilsynets vegne

Niels Ahlmann-Ohlsen

formand

Ingen

Nr BR 10

Beretning vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1996-97

Nr 10 1996-97, 1. samling

Afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7,

Afgivet: 19970918