1996 BR 4 BERETNING OM IMPLEMENTERING AF ARBEJDSTIDSDIREKTIVET NR 4 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har drøftet implementeringen af Rådets direktiv 93/104/EF

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

(arbejdstidsdirektivet) i en række møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget en fælles skriftlig henvendelse fra Entreprenørforeningen, Bat-Kartellet og Byggeriets arbejdsgivere.

Udvalget har modtaget Arbejdsministeriets notat af 17. oktober 1996 om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet samt notits af 27. september 1996 om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets parter. Herudover henvises til ministerens svar på udvalgets spørgsmål nr. 79 (jf. alm. del - bilag 123).

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) kan erklære sig enig i arbejdsministerens konklusion om, at den arbejdsretlige del af arbejdstidsdirektivet i Danmark implementeres via aftalesystemet og uden opfølgende lovgivning. Flertallet tager i den forbindelse til efterretning, at regeringen meddeler Kommissionen, at Danmark nu har gennemført direktivet.

Flertallet henviser til Folketingets motiverede dagsorden af 30. november 1993, hvoraf bl.a. fremgår

»at parterne i Danmark får mulighed for at implementere foranstaltninger inden for rammerne af aftalesystemet, herunder ved kollektive overenskomster og/eller aftale.«

Endvidere har flertallet noteret sig, at der af EU-Traktatens bestemmelser om arbejdsmarkedspolitikken i Den sociale Protokol konkretiseres et nærhedsprincip i forhold til EU's arbejdsmarkedspolitik.

Flertallet lægger vægt på, at EU-kommissær Flynn i et brev af 10. maj 1996 til LO med kopi til FTF, AC og DA har udtalt, at en måde at gennemføre direktiver på vil »være ved behørig anmeldte kollektive overenskomster på nationalt plan. I Danmark ville man fortrinsvis vælge denne form for gennemførelse som forudsat i artikel 2, stk. 4. I tilfælde, hvor virksomheder eller enkeltpersoner ikke overholder deres forpligtelser, løses problemerne ved hjælp af de nugældende procedurer på arbejdsmarkedet i Danmark. Kun som en sidste udvej og som en sikkerhedsventil vil national lovgivning kunne komme på tale.«

Arbejdsmarkedets parter har oplyst, at der er indgået aftaler om implementering på de områder, hvor der i forvejen er overenskomstdækning.

Af notitsen af 27. september 1996 fremgår desuden, at »arbejdsmarkedets parter har i tråd med Flynn's udtalelser givet tilsagn om, at hvis de er eller bliver bekendt med, at enkeltpersoner eller grupper faktisk ikke får de rettigheder, de har krav på efter direktivet, vil parterne påtage sig en forpligtelse til at søge sådanne sager løst.«

Flertallet lægger vægt på, at en aftaleimplementering af arbejdstidsdirektivets arbejdsretlige del derfor er oplagt, idet arbejdsmarkedets parter traditionelt har aftalt vilkårene for arbejdstid, varighed af natarbejde, pauser m.v.

I dag er størstedelen af lønmodtagerne omfattet af en aftale, og flertallet er derfor af den opfattelse, at ikkeaftaledækkede lønmodtagere allerede har tilsvarende faktiske rettigheder via overenskomsternes almindelige afsmittende virkning.

Arbejdsmarkedets parter har ikke alene ønsket en aftaleimplementering af direktivets arbejdsretlige del, men har også været meget aktive i deres bestræbelser på at få så mange aftaler i hus som muligt. En aftaleimplementering vil derfor have en tilsvarende afsmitning.

Skulle det imidlertid vise sig, at parterne ikke kan leve op til den forpligtelse, de har påtaget sig, er flertallet indstillet på at medvirke til de nødvendige initiativer til at løse eventuelle problemer for at få en korrekt implementering.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) anser arbejdstidsdirektivet som implementeret i kraft af regeringens beslutning om, at direktivet anses for gennemført i form af det danske aftale- og overenskomstsystem. Mindretallet er ikke indstillet på at acceptere EU-indgreb i det danske aftalesystem. En eventuel lovgivning vedrørende sikring af lønmodtagere på arbejdstidsområdet kan efter mindretallets opfattelse kun komme på tale, hvis der ikke sker et indgreb i nogen overenskomster, hvis en sådan lovgivning udarbejdes ud fra rent saglige hensyn, dvs. uden hensyntagen til EU-ret og under forudsætning af, at fagbevægelsen accepterer det.

Mindretallet vil samtidig tilkendegive, at mindretallet ikke kan acceptere yderligere EU-lovgivning på social- og arbejdsmarkedsområdet. Den usikkerhed omkring opretholdelsen af den danske overenskomstmodel, som er skabt som følge af EU-direktiver betyder efter mindretallets opfattelse, at EU-lovgivningen allerede i dag rejser store problemer, og at yderligere EU-lovgivning vil være helt uforsvarlig.

P.U.V.

Jan Petersen

formand

Ingen

Nr BR 4

Beretning om implementering af arbejdstidsdirektivet

Nr 4 1996-97, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19961218