Legislator Case Law & Legislation
19961SR00002 DK

1996 BR 2 BERETNING OM UDVALGETS VIRKSOMHED I PERIODEN 1994-96 NR 2 1996-97, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Selvstændig beretning 1996 2 Valid

Efter lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om

Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester, der trådte i kraft

den 1. august 1988, skal der med det formål at have indseende med

Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester etableres et udvalg,

der udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium.

Som det fremgår af udvalgets seneste beretning af 19. maj 1994, havde de 5 folketingspartier, som havde sæde i Folketingets Præsidium op til folketingsvalget den 21. september 1994, udpeget følgende folketingsmedlemmer til udvalget: Ole Espersen (S), Viggo Fischer (KF), Svend Erik Hovmand (V), Jens Thoft (SF) og Ole Donner (FP). Til formand og næstformand for udvalget var valgt henholdsvis Svend Erik Hovmand (V) og Ole Espersen (S).

Efter folketingsvalget den 21. september 1994 udpegede de 5 folketingspartier, som fik sæde i Folketingets Præsidium, den 5. oktober 1994 følgende folketingsmedlemmer til udvalget: Torben Lund (S), Svend Erik Hovmand (V), Helge Adam Møller (KF), Holger K. Nielsen (SF) og Ole Donner (FP). Udvalget valgte herefter Svend Erik Hovmand (V) til formand og Torben Lund (S) til næstformand. Efter den 6. oktober 1995 repræsenterede Ole Donner Dansk Folkeparti (DF).

Den 1. oktober 1996 blev der valgt nyt Præsidium i Folketinget, og den 23. oktober 1996 udpegede de 5 folketingspartier, der herefter havde sæde i Folketingets Præsidium, følgende folketingsmedlemmer til udvalget: Torben Lund (S), Svend Erik Hovmand (V), Helge Adam Møller (KF), Holger K. Nielsen (SF) og Bjørn Elmquist (RV). Udvalget genvalgte herefter Svend Erik Hovmand (V) til formand og Torben Lund (S) til næstformand.

Til udvalget har protokolsekretær Ib Skovsted Thomsen, Lovsekretariatet, været knyttet som sekretær, jf. lovens § 1, stk. 4.

Siden afgivelsen af udvalgets seneste beretning den 19. maj 1994 har udvalget afholdt en række møder, hvoraf de fleste har været med deltagelse af forsvarsministeren og justitsministeren. I disse møder har endvidere departementscheferne fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Justitsministeriet deltaget tillige med cheferne for henholdsvis Forsvarets og Politiets Efterretningstjeneste. I forbindelse med disse møder har udvalget haft lejlighed til at aflægge besøg dels hos Politiets Efterretningstjeneste, dels hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er i denne periode blevet stillet en række spørgsmål til skriftlig eller mundtlig besvarelse. I overensstemmelse med praksis har de skriftlige besvarelser efterfølgende været drøftet på møderne mellem regeringen og udvalget.

Herved er udvalget fortsat blevet underrettet om indholdet af de retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere har udvalget rejst enkelte sager, der trods deres mere konkrete karakter også måtte formodes at have haft en mere almen interesse.

Endelig har regeringen løbende orienteret udvalget om forhold af væsentlig sikkerhedsmæssig karakter, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

P.u.v.

Svend Erik Hovmand

formand

Selvstændig beretning 1996 2 Valid

Nr BR 2

Beretning om udvalgets virksomhed i perioden 1994-96

Nr 2 1996-97, 1. samling

Afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Afgivet: 19961105

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →