1996 BTB 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET NR B 108 1996-97, 1. SAMLING

Præsidiet påbegyndte i sommeren 1996 en gennemgang af Tingets

arbejdsgange med udgangspunkt i Folketingets forretningsorden. I

marts måned 1997 forelagde Præsidiet et notat herom for Udvalget for

Forretningsordenen, hvorefter Præsidiets medlemmer på baggrund af

drøftelserne i udvalget fremsatte det her omhandlede

beslutningsforslag med en række forslag til ændringer og

præciseringer på de områder, hvortil der var konstateret bred

tilslutning i udvalget.

Udvalget har efter 1. behandling af beslutningsforslaget den 8. april 1997 behandlet dette i en række møder og har herunder modtaget forskellige notater fra henholdsvis Lovsekretariatet og Udvalgsafdelingen. Et af disse er optrykt som bilag til betænkningen sammen med en henvendelse fra Finansudvalget.

I udvalgets drøftelser er også indgået forslag, der ikke kunne samle tilstrækkelig bred tilslutning i udvalget under de foreløbige drøftelser i marts måned, samt helt nye emner. For en række spørgsmåls vedkommende er drøftelserne resulteret i, at der er fremsat forskellige ændringsforslag af mindretal. For disse ændringsforslags vedkommende henvises til de ledsagende bemærkninger. Endelig har udvalget stillet et ændringsforslag af teknisk karakter.

Om udvalgets drøftelser skal i øvrigt bemærkes

1) 1. behandling af finanslovforslaget i august/september

Udvalget har modtaget en skrivelse af 23. april 1997 fra Finansudvalget vedrørende Præsidiets forslag om at indkalde til et særligt møde i Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik på at gennemføre en 1. behandling heraf. Skrivelsen er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets forslag om gennemførelse af en indledende finanslovbehandling i september måned. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse vil ordningen dog først skulle træde i kraft næste år i forbindelse med behandling af finanslovforslaget for 1999.

Udvalget er enig med Finansudvalget i, at det pågældende møde forbeholdes finanslovbehandlingen, og at 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag i oktober måned bør finde sted i forbindelse med åbningsdebatten. Udvalget har endvidere noteret sig Finansudvalgets synspunkter med hensyn til tidspunktet for 1. behandlingen i september måned.

2) Planlægningen af folketingsarbejdet

Udvalget kan tilslutte sig Præsidiets tilkendegivelser i forslagets almindelige bemærkninger om at planlægningen af Folketingets møder sker med udgangspunkt i følgende retningslinjer

- Det henstilles fortsat til statsministeren, at fremsættelse af regeringsforslag, der skal gennemføres det pågældende folketingsår, sker så tidligt som muligt i folketingsåret.

- Det henstilles endvidere til statsministeren, at der tidligst muligt gives Folketinget en orientering om det forventede tidspunkt for de fremsættelser, der ikke sker inden for de første uger af folketingsåret.

- Det tilsigtes fremover, at 1. behandling af forslag normalt først finder sted i den 2. uge efter fremsættelsen.

- Der tilsigtes fortsat at skulle forløbe 5-6 dage mellem betænkningsafgivelse og 2. behandling.

Siden midten af 1980'erne er det på møder mellem statsministeren, Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets begyndelse aftalt, at forslag, der ønskes gennemført det pågældende folketingsår, det være sig regeringsforslag eller private forslag, skal være fremsat senest inden udløbet af uge 3 eller 4 i januar.

Udvalget er bekendt med, at det herudover på gruppeformandsmødet i oktober 1995 blev aftalt, at halvdelen af det bebudede lovstof fremover skal fremsættes i oktober og i første halvdel af november, at den anden halvdel skal fremsættes kontinuerligt hurtigst muligt inden fristens udløb, og at antallet af lovforslag, der fremsættes efter udløbet af den aftalte frist, skal reduceres mest muligt. Forsinkede fremsættelser, der ikke er varslede inden fristens udløb, skal derudover - f.eks. i fremsættelsestalen - indeholde en begrundelse for forsinkelsen.

Udvalget støtter disse ønsker om at skabe såvel større spredning på arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse af de enkelte behandlinger. Udvalget må dog konstatere, at der sker en så stor fravigelse af fristen i januar, at den har mistet sin betydning. Fristen for fremsættelse af forslag, der ønskes gennemført det pågældende folketingsår, bør derfor ændres til 1. april. Hvis forslag fremsættes senere, skal der i fremsættelsestalen anføres en begrundelse for det sene tidspunkt, herunder en tilkendegivelse af, om forslaget ønskes gennemført inden sommeren. Med udsættelsen af fristen er det så meget desto vigtigere, at forslagene fremsættes kontinuerligt fra folketingsårets begyndelse.

For at understrege den forpligtelse, som påhviler både Folketingets medlemmer og regeringen, til at sørge for, at forslag fremsættes så tidligt, at Folketinget får en rimelig behandlingstid, ønsker et flertal i udvalget, at der indføres bestemmelser om principper for planlægningen i forretningsordenen og har derfor stillet ændringsforslag herom.

Herudover opfordrer Udvalget for Forretningsordenen statsministeren til i begyndelsen af december, februar, marts og april at fremsende en redegørelse til Udvalget for Forretningsordenen om status for afviklingen af regeringens lovgivningsprogram. Redegørelsen bør indeholde løbende opdaterede oplysninger om forventet fremsættelsestidspunkt for resterende forslag og resterende ministerredegørelser. Redegørelsen i april bør indeholde oplysninger om eventuelle forsinkede fremsættelser. Redegørelserne fra statsministeren skal sammen med en oversigt fra Folketingets formand over private forslag og forespørgsler danne grundlag for drøftelser i Udvalget for Forretningsordenen over afviklingen af det parlamentariske arbejde.

Udvalget finder anledning til at understrege, at ønskerne om at fordele folketingsarbejdet mere hensigtsmæssigt over hele folketingsåret også omfatter initiativer i form af private forslag og forespørgsler. Udvalget skal specielt henstille, at medlemmerne udviser tilbageholdenhed med hensyn til at anmelde forespørgsler i slutningen af folketingsåret.

3) Udvalgenes behandling af lov- og beslutningsforslag

Udvalget for Forretningsordenen har i forbindelse med drøftelsen af planlægningen af folketingsarbejdet også drøftet udvalgenes arbejde med lov- og beslutningsforslag.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at de enkelte udvalg naturligvis har ansvaret for, at der foretages en kvalitativt forsvarlig behandling af forslagene, og at der afsættes den fornødne tid hertil. Det henstilles til udvalgene at være opmærksom på, at ethvert udvalg har mulighed for at beslutte, at et forslag ikke færdigbehandles med afgivelse af betænkning inden mødeperiodens ophør, hvis udvalget finder, at der ikke har været mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling. Konsekvensen heraf er, at forslaget bortfalder ved folketingsårets udgang og må genfremsættes, såfremt det fortsat ønskes gennemført.

Udvalget for Forretningsordenen henstiller endvidere til de enkelte udvalg at overveje, om udvalgsbehandlingen af lov- og beslutningsforslag i højere grad kan struktureres. I forbindelse med den første gennemgang af forslag i udvalget kunne man eksempelvis drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet med forslaget, f.eks. således at udvalget fastsatte en frist for indledende spørgsmål og en frist for ministerens besvarelse heraf, hvorefter udvalgets afsluttende arbejde - supplerende spørgsmål og svar, eventuelle afklarende samråd og ændringsforslag samt afgivelse af betænkning - kunne foregå i en mere koncentreret form. Navnlig ved større eller komplicerede forslag kunne udvalgene endvidere i forbindelse med den første gennemgang af forslaget drøfte f.eks.

- behovet for en teknisk gennemgang af forslaget,

- om der er hovedemner i forslaget, der ønskes særligt belyst,

- behovet for at bede om kommentarer til forslaget fra myndigheder, organisationer eller andre særligt sagkyndige eller for at invitere disse til et møde,

- om der skal afholdes en høring eller lignende.

Udvalgenes muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og forsvarlig behandling af lov- og beslutningsforslag påvirkes i høj grad af den takt, hvori ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål. Udvalget henstiller derfor til regeringen, at ministrene besvarer udvalgenes spørgsmål inden for rimelige frister.

4) Korte bemærkninger

Beslutningsforslagets § 1, nr. 22 og 23, angår taletiden under korte bemærkninger. Udvalget har bemærket, at Præsidiet herudover har tilkendegivet, at man vil administrere ordningen således

- at korte bemærkninger - i overensstemmelse med den oprindelige tanke - alene må rettes mod den seneste ordførers indlæg, idet dog også en ministers indlæg i sekvensen af korte bemærkninger kan omtales, jf. nedenfor.

- at der normalt ikke tillades mere end 3 »runder« korte bemærkninger efter et ordførerindlæg, dvs. at ordføreren har fået ordet 3 gange til replicerende korte bemærkninger,

- at ministre, der undtagelsesvis finder det nødvendigt at få ordet under en sådan sekvens af korte bemærkninger, normalt må afvente deres tur i talerrækken, og kun, hvor de udtrykkeligt markerer ønske om andet, vil få fortrinsstilling i rækkefølgen af korte bemærkninger.

Udvalget kan tilslutte sig, at ordningen fremover praktiseres på den nævnte måde, idet man - ud over en passende stram mødeledelse - også lægger vægt på, at der udvises den fornødne fleksibilitet.

Indstillinger

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) udtaler

Den 20. marts 1997 fremsatte Præsidiet en lang række forslag til ændringer i Folketingets forretningsorden. Hensigten var at skabe en vis tiltrængt modernisering af nogle arbejdsgange, som vanemæssigt har været videreført, selv om deres oprindelige formål har fortabt sig gennem årene. Hensigten var desuden at få skabt grundlag for mere og bedre debat i Folketingssalen. Hensigten var endelig at skabe sådanne organisatoriske rammer, at Folketingets centrale arbejde - lovgivningsarbejdet - kunne sikres de bedst mulige vilkår. Mange af disse hensigter bliver opfyldt med gennemførelsen af de forslag, som indeholdes i B 108.

Mere og bedre debat i Folketingssalen har været genstand for intens drøftelse i Udvalget for Forretningsordenen. Som udvalgsarbejdet er forløbet, har det ikke vist sig muligt at skabe flertal for en tematisk debattime forud for spørgetiden om onsdagen. Tilkendegivelser fra Folketingets partier har vist, at alene Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-demokraterne og Enhedslisten, som præsenterede ideen allerede under 1. behandlingen, ville kunne støtte denne nyskabelse med en gennemtænkt balance mellem aktualitet og kvalitet.

Resultatet er blevet et flertal for et andet forslag - en uforberedt spørgetime - som selvfølgelig skaber mere debat, men næppe sandsynligt en bedre debat. Opbygningen er den enkle, at man i god tid kender svareren. Kort tid før kender man så spørgeren. Og endelig, når de to mødes i salen, så får andre end spørgeren lejlighed til at kende spørgsmålet. Spørgetimen kan forventes at udvikle sig til en debat, der appellerer til den mere sensationelle og overfladiske side af den politiske debat og formidling. Trist, at denne appel skal blæses fra Folketingssalen.

Udvalget for Forretningsordenen har også drøftet mulighederne for at åbne dørene i udvalgene under samråd og ved modtagelse af deputationer. Der vil med de nye ændringer i forretningsordenen skabes flere veje til at føre væsentlige debatter fra udvalgene over i Folketingssalen. Der eksisterer allerede på nuværende tidspunkt en adgang til at etablere høringer i udvalgenes regi. En ordning, som endnu kun er i sin begynderfase, idet det langtfra er alle udvalg, der har fundet gode løsninger på gennemførelse af sådanne høringer. Disse to nyere initiativer med henblik på en øget inddragelse af offentligheden bør der arbejdes videre med, før der etableres endnu nogle nye arbejdsformer. De to nyere initiativer har den klare fordel, at der er mulighed for inddragelse af flere end udvalgets medlemmer i debatten i salen, hvor alle de fysiske faciliteter i øvrigt er etableret, og at der er mulighed for at inddrage sagkyndige udefra i forbindelse med høringerne, der således får etableret en meget nyttig berøringsflade mellem fagligt sagkyndige og politisk sagkyndige.

Udvalget for Forretningsordenen har endelig debatteret tilrettelæggelsen af arbejdet i Folketinget. I det fælles betænkningsbidrag er der en række nyttige tilretninger af procedurer og kontante anbefalinger til regering, udvalg og os selv som medlemmer. Flere medlemmer har dog benyttet lejligheden til at problematisere lovgivningsarbejdet, hvilket jo altid er en »bestseller« forud for afslutningen af samlingen. Det slår aldrig fejl.

I år ligger der ganske rigtigt en lang række sager til færdigbehandling i de sidste uger af samlingen. Men modsat det indtryk, der ønskes efterladt i offentligheden, er det ikke slutspurten fra regeringen, der adskiller sig fra sidste år. Det var Folketingets eget arbejdstempo, der gik helt i bund i løbet af foråret.

En sammenligning med sidste år af antallet af regeringsforslag, der i midten af maj lå til færdigbehandling i udvalgene, giver den interessante oplysning, at det er sager, der blev 1. behandlet i salen i februar, marts og første del af april, altså for mere end en måned siden eller endnu længere tilbage, der gør forskellen, sammen med et nyligt teleforlig.

På det tilsvarende tidspunkt sidste år lå der 1 regeringsforslag fra februar i udvalgene. I år lå der 13. Sidste år havde vi 2 martsforslag, men i år hele 11. Sidste år havde udvalgene i midten af maj gjort rent bord for forslag fra første halvdel af april. I år lå der 14. Sidste år på tilsvarende tidspunkt var alle regeringsforslag fra de to en halv måned i 1995 behandlet af udvalgene på nær 3. I år er tallet 38!

Det er ikke lovsjusk. Det er sindigt arbejde. Det kan sikkert gøres bedre rent tempomæssigt. Det er i hvert fald sket før. Men vi plejer at skulle kæmpe til sidste sekund for at få de sværere sager på plads. Det er den menneskelige og politiske natur. Således også i år med bistandslovene, konkurrenceloven, vejaftalen, loven om kunstig befrugtning, læreruddannelsen, byfornyelsesloven og altså telelovgivningen.

For anden halvdel af april ser situationen nogenlunde ens ud de to år. Sidste år i midten af maj var der 17 regeringsforslag, der var 1. behandlet i anden halvdel af april i udvalgene. I år var der 22. Majforslagene når i år op på 20, hvilket er netop de 9 flere, der udgøres af teleforliget. Teleforliget er forhandlet intenst med næsten alle partier, således at de 9 lovforslag gik i salen med en opbakning fra regeringspartierne og alle andre partier bortset fra Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Et par andre områder påkalder sig også interesse, når talen falder på Folketingets arbejde. Sidste år blev der i april og maj fremsat 15 beslutningsforslag fra oppositionen. I år er dette tal foreløbig nået op på 37! Det hensigtsmæssige heri må hver enkelt forslagsstiller afgøre med sig selv. Men det ville blot være rimeligt, om forslagsstillere så lod være med at rase over Folketingets arbejdsbyrde.

Afslutningsugen bærer selvfølgelig præg af disse forslag, som er fremsat i april og maj. Således er 63 pct. af de regeringsforslag, som er programsat til færdigbehandling, fremsat i april og maj. Oppositionens tilsvarende tal er 60 pct. Sidste år var det tilsvarende tal for regeringsforslag 71 pct. og oppositionens tal 27 pct. Man kan altså sige, at regeringen holder sig nogenlunde og knapt på niveauet sidste år, men forslagene fra oppositionen er kommet senere i år end sidste år.

Det andet interessante område er årets forespørgsler. Sidste år nåede vi op på 52. Da var det rekord. 5 af dem blev anmeldt i april og maj. I år er vi foreløbig nået op på 70, og 13 af dem er anmeldt i april og den første halvdel af maj.

For overskuelighedens skyld opstilles oplysningerne i skemaform

--------------------------------------------------------------------- 1995-96 1996-97 --------------------------------------------------------------------- Regeringsforslag i kø i udvalgene pr. 12.5.97. - 1. behandlet i februar ................. 1 13 - 1. behandlet i marts ................... 2 11 - 1. behandlet i 1. halvdel af april ..... 0 14 - 1. behandlet i 2. halvdel af april ..... 17 22 Fremsat i maj 11 20 Beslutningsforslag fra oppositionen* I alt .................................... 136 146 - fremsat i april og maj ................. 15 37 Forespørgsler* I alt .................................... 52 70 Anmeldt i april og maj ................... 5 13 Afslutningsuge - færdigbehandlinger - andel af sent fremsatte forslag fra regering ........................... 72 pct. 63 pct. - andel af sent fremsatte forslag fra opposition ......................... 27 pct. 60 pct. ---------------------------------------------------------------------

* for 1996-97 er tallene opgjort pr. 12. maj med forbehold for optællingsfejl. Som en urimelig kommentar til disse tal og til drøftelserne i udvalget af ønsket om mere og bedre debat i salen er der fremsat et ændringsforslag, der skal gøre det muligt for 17 medlemmer at anmode om, at forslag fremsat senere end 1. april ikke bringes til 1. behandling, medmindre et flertal i Folketinget har stemt for at fremme forslaget til 1. behandling.

Der savnes ganske en eksemplificering af, hvilke forslag der tænkes på - eventuelt konkretiseret for 1997. Hvis reglen havde været gældende i år, hvilke forslag havde man da ønsket at hindre debat om? Bistandslovgivningen, teleforliget, miljø- og trafikpakken eller andre forslag?

Den form for undertrykkelse af debatten i salen samler desværre flertal, således som betænkningen er afgivet. Det forekommer tankeløst og er et nyt bidrag til omsvøbsdepartementer, som de øvrige forslag ellers netop søger at reducere.

Grundlovens § 41, stk. 1, der sikrer, at ethvert medlem af Folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love eller andre beslutninger, udhules, hvis et tilfældigt flertal kan hindre, at forslaget bliver behandlet i Folketinget. Dette ønsker mindretallet ikke. Debatten i Folketinget er et meget centralt led i det danske demokrati.

Derimod ønsker mindretallet at være med til at understrege, som det også fremgår af det fælles betænkningsbidrag, at det bliver velbegrundet og behersket, hvad der fremsættes af forslag efter den 1. april, ligesom vi ønsker, at der holdes igen med anmeldelse af forespørgsler på dette sene tidspunkt af året.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 1 og 2, 5-7, 14, 16 og 17 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtrykke kritik af den måde, regeringen betjener Folketinget på.

En meget stor part af lovforslagene er ikke mindst i det seneste folketingsår fremsat så sent, at det er helt umuligt at give lovforslagene en forsvarlig behandling i udvalgene. Dertil kommer, at flere ministre har været meget længe om at afgive svar på de af udvalgene stillede spørgsmål, og at flere svar forekommer aldeles utilstrækkelige.

Mindretallet finder, at der er behov for en reform af Folketingets arbejde. Mindretallet deler dermed Præsidiets ønsker om at skabe såvel større spredning i arbejdet inden for et folketingsår som bedre tid til forberedelse af de enkelte behandlinger. Mindretallet finder imidlertid, at der bør arbejdes videre med henblik på at styrke Folketingets muligheder for selv at tilrettelægge arbejdet.

Også efter Præsidiets seneste tilkendegivelser vil en minister kunne være sikker på at få sit lovforslag sat på dagsordenen ret hurtigt efter fremsættelsen uanset fremsættelsestidspunkt.

Dertil kommer, at udvalgene indretter dagsorden og betænkningsafgivelse efter, om ministrene har svaret på de stillede spørgsmål.

Dette betyder, at det i alt for høj grad er regeringen, der styrer Folketingets arbejde. Det bør være omvendt. Såfremt ministre ikke kan eller vil afgive svar på egne lovforslag inden for rimelige frister, bør ministre heller ikke kunne påregne at få deres forslag igennem. Der er således talrige eksempler på, at spørgsmål, der stilles kort tid efter et forslags fremsættelse, først besvares efter flere måneders forløb. Dette betyder en helt urimelig ophobning af udvalgenes arbejde i slutningen af folketingsåret, uanset at lovforslagene er fremsat tidligt i samlingen.

Mindretallet skal stærkt opfordre Præsidiet til at arbejde videre med denne problemstilling og i næste samling drøfte forskellige forslag til løsningsmodeller med Udvalget for Forretningsordenen.

Mindretallet skal endelig give udtryk for, at man er uenig i det synspunkt, der er kommet til udtryk i forslagets bemærkning om, at Folketinget bør tilstræbe overensstemmelse mellem udvalgenes sagsområder og ministeriernes.

Ligesom det efter grundlovens § 14 er statsministerens suveræne afgørelse, hvorledes forretningerne fordeles mellem ministrene, er det Folketingets suveræne afgørelse, hvorledes sagsområderne fordeles mellem udvalgene.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13, 15 og 16 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7 og 14-16 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 8-13 og 16 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7, 14 og 16 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 2, 8-13, 16 og 17 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V, KF og CD)

1) Nr. 2 affattes således

»2. § 7, stk. 1, affattes således

»Stk. 1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jf. § 2, stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg

1) Udvalget for Forretningsordenen.

2) Udvalget til Valgs Prøvelse.

3) Arbejdsmarkedsudvalget .

4) Boligudvalget .

5) Det Energipolitiske Udvalg

6) Erhvervsudvalget .

7) Europaudvalget .

8) Finansudvalget .

9) Forskningsudvalget .

10) Forsvarsudvalget .

11) Indfødsretsudvalget .

12) Kirkeudvalget .

13) Kommunaludvalget .

14) Kulturudvalget .

15) Miljø- og Planlægningsudvalget.

16) Det Politisk-Økonomiske Udvalg .

17) Retsudvalget .

18) Skatteudvalget .

19) Socialudvalget .

20) Sundhedsudvalget .

21) Trafikudvalget .

22) Uddannelsesudvalget .

23) Udenrigsudvalget .

24) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .«»

2) Nr. 5 udgår.

Af et mindretal (SF og FP)

Principalt

3) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»01. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.

02. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 01. Forhandlinger i et udvalg foregår for lukkede døre. Offentligheden har dog adgang til et udvalgs møde under samråd med ministre og under modtagelse af deputationer, medmindre udvalget beslutter andet. Når offentligheden har adgang til et udvalgsmøde, må der ikke gives eller henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige. Folketingets Præsidium kan fastsætte nærmere regler om administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder, herunder at offentlighedens adgang kan begrænses til adgang for pressen.

Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet. Der kan dog frit refereres fra de dele af et udvalgsmøde, som offentligheden har haft adgang til.«»

Subsidiært

4) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»03. I § 8, stk. 5, udgår 2. pkt.

04. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 01. Møder i et udvalg foregår for lukkede døre. Udvalget kan dog træffe beslutning om at give offentligheden adgang til et udvalgsmøde eller dele af dette. Hvis offentligheden har adgang til et udvalgsmøde, må der ikke gives eller henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige. Folketingets Præsidium kan fastsætte nærmere regler om administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder, herunder at offentlighedens adgang kan begrænses til adgang for pressen.

Stk. 02. Deltagerne i et udvalgsmøde må ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet. Hvis offentligheden har haft adgang til et udvalgsmøde, kan der dog frit refereres fra de dele af udvalgsmødet, som offentligheden har haft adgang til.«»

Af et mindretal (V, KF og FP), tiltrådt af et mindretal (SF)

5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»05. Efter § 10, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet bør hovedparten af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Lovforslag bør normalt fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.'

6) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»06. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »2 dage efter« ordene: »og bør ikke finde sted før 5 dage efter«.'

7) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»07. I § 11, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer

»Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, jf. § 10, stk. 3, skal der, såfremt 17 medlemmer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger.«»

Af et mindretal (S, RV og CD)

8) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»08. I § 20, stk. 2, udgår sidste punktum, og i stedet indsættes

»Spørgsmålet besvares skriftligt, medmindre spørgeren udbeder sig et mundtligt svar. Spørgeren kan anmode om, at et spørgsmål til mundtlig besvarelse indgår i debattimen, jf. stk. 10.«»

9) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

» 09. I § 20, stk. 4, ændres »6-8« til: »9-12«.'

10) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

» 010. Efter § 20, stk. 5, indsættes som nye stykker

»Stk. 6. Har spørgeren anmodet om, at et spørgsmål indgår i debattimen, jf. stk. 10, optages dette på en særskilt liste, der omfatter alle sådanne spørgsmål modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 10.00 den tredje søgnedag forinden Tingets førstkommende debattime.

Stk. 7. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, afholder umiddelbart efter den i stk. 6 nævnte frist et møde, hvori der udvælges spørgsmål fra den i samme stykke nævnte liste til den førstkommende debattime, eller hvori det konstateres, at der ikke er velegnede spørgsmål til afholdelse af en debattime. I mødet deltager gruppeformændene for de i Folketinget repræsenterede partier eller dem, disse måtte bemyndige hertil. Der træffes afgørelser på grundlag af det antal mandater, hver deltager repræsenterer i Folketinget. Der kan udvælges flere spørgsmål om samme tema, der i givet fald besvares under et. Spørgsmål, der ikke udvælges, overgår til mundtlig besvarelse i den førstkommende spørgetid.

Stk. 8. Statsministeren orienteres senest kl. 13.00 samme dag om det eller de valgte spørgsmål. Statsministeren afgør, hvor mange og hvilke ministre der skal deltage i debattimen.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.'

11) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»011. § 20, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Spørgsmål i såvel debattimen som spørgetiden kan, uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i debattime eller spørgetid begrundes af spørgeren. Taletiden er i så fald 1 minut for hver spørger.«»

12) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»012. Efter § 20, stk. 6, der bliver til stk. 9, indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. Spørgsmål i debattimen besvares af en eller flere ministre. Ministeren (ministrene) kan anvende i alt 10 minutter til den indledende besvarelse. Efter den indledende besvarelse kan spørgeren (spørgerne) hver få ordet 1 gang med henblik på at stille supplerende spørgsmål til ministeren (ministrene). Når ministeren (ministrene) har besvaret de supplerende spørgsmål, kan også andre medlemmer få ordet i debatten. Taletiden for spørgere og andre medlemmer er 2 minutter. Taletiden for ministre er efter den indledende besvarelse 3 minutter for hver gang, de tildeles ordet. Beslutning kan ikke træffes. Formanden bestemmer, hvornår debattimen afsluttes. Den må ikke vare længere end en time.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.'

13) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»013. I § 20, stk. 7, der bliver stk. 11, indsættes i 1. pkt. efter »Ved besvarelsen af spørgsmålet« ordene: »i spørgetiden«.

Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 12 og 13.'

Af et flertal (V, KF, SF og FP)

14) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»014. I § 20 indsættes efter stk. 9 som nye stykker

»Stk. 10. Umiddelbart forud for spørgetiden, jf. stk. 5, afholdes normalt en spørgetime, hvor medlemmer af Folketinget kan stille spørgsmål til vedkommende minister til umiddelbar mundtlig besvarelse. Senest kl. 12 to søgnedage forud for spørgetimen (lørdag ikke medregnet) oplyser statsministeren, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, hvilket Folketingets formand meddeler medlemmerne. Medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, meddeler dette til Lovsekretariatet senest 3 timer før spørgetimens start. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.

Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal være kort og bestemt affattet og skal sammen med eventuel begrundelse kunne stilles inden for en taletid på 1 minut. Et medlem kan ikke stille mere end et hovedspørgsmål. Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Efter ministerens besvarelse kan spørgeren få ordet 1 gang a 1 minut. Andre medlemmer kan få ordet om det rejste emne 1 gang a 1 minuts varighed. Ministeren kan, såfremt det ønskes, få ordet efter hvert indlæg fra et medlem i op til 1 minut. En minister kan erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Et hovedspørgsmål med eventuelle tillægsspørgsmål og besvarelser bør ikke overstige 15 minutter. Formanden bestemmer, hvornår spørgetimen skal være afsluttet. Den må ikke vare længere end en time.«

Af et mindretal (S og SF)

15) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer

» 015. § 26, 3. pkt., affattes således

»Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes ved navn (for- og efternavn) uden titel, men kan også benævnes hr. eller fru med tilføjelse af navn uden titel.«»

Af udvalget

16) I den under nr. 25 foreslåede ændring af bilaget ændres » Forhandling af debatter » til: » Gennemførelse af debatter ».

Til § 2Af et mindretal (V, KF og CD)

17) § 2 affattes således

»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1997-98.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 17 Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at den i beslutningsforslaget foreslåede sammenlægning af Det Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget ikke gennemføres. Ændringsforslag nr. 2 og 17 er en konsekvens heraf.

Til nr. 3 Hovedindholdet i ændringsforslaget er, at der gives offentligheden adgang til udvalgenes møder under samråd med ministre og under modtagelse af deputationer. De øvrige dele af udvalgenes møder vil fortsat skulle foregå for lukkede døre. Udvalget vil dog konkret kunne beslutte, at et samråd eller en modtagelse af en deputation skal foregå for lukkede døre, f.eks. hvis et samråd har karakter af politiske drøftelser, eller hvis en deputation ønsker det. Endvidere vil der frit kunne refereres fra de dele af et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til.

De øvrige dele af udvalgenes møder, f.eks. politiske forhandlinger i forbindelse med afgivelse af betænkning, vil efter ændringsforslaget fortsat forgå for lukkede døre.

Offentligheden har allerede efter Folketingets regler om dokumentoffentlighed mulighed for at få baggrundsmateriale fra udvalgsmøderne, f.eks. ministerens talepapir til brug for et samråd eller en skriftlig henvendelse fra en deputation. Desuden refereres der i dag i noget videre omfang end tidligere fra udvalgsmøderne, ikke mindst i de uformelle pressemøder, der ofte finder sted efter et vigtigt udvalgsmøde.

Tendensen går i retning af større offentlighed, og mulighederne for at følge det arbejde, der udføres i Folketingets udvalg, bør derfor også forbedres.

Af praktiske grunde vil de elektroniske medier dog næppe kunne få adgang til udvalgsmøderne, og der vil i udvalgenes sædvanlige mødelokaler kun være et begrænset antal tilhørerpladser. Hvis et udvalg anser behandlingen af en sag for så væsentlig, at offentligheden i videre omfang skal have mulighed for at være til stede, kan udvalget beslutte dette og henlægge sit møde til et af Folketingets større mødelokaler.

Det foreslås, at Folketingets Præsidium udarbejder nærmere regler om administrationen af offentlighedens adgang til udvalgenes møder.

Under et udvalgsmøde, som offentligheden har adgang til, må der ikke gives eller henvises til oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige. Udtrykket »oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige« svarer til udtrykket i straffelovens § 152 og skal afgrænses på samme måde.

Et udvalg kan som nævnt beslutte, at offentligheden ikke skal have adgang til at overvære et samråd eller modtagelsen af en deputation.

Ved samråd vil den, der står bag samrådsspørgsmålet, kunne tilkendegive, på hvilken måde samrådet ønskes gennemført. Også en minister vil over for udvalget inden samrådets begyndelse kunne tilkendegive, om oplysninger mest hensigtsmæssigt vil kunne gives for åbne eller lukkede døre, men det er udvalget, der i givet fald træffer beslutning herom. Gennemføres et samråd for åbne døre, får det den konsekvens, at der under samrådet ikke må gives fortrolige oplysninger.

Tilkendegiver en deputation ønske om, at et foretræde skal foregå bag lukkede døre, vil det være naturligt, at udvalget følger et sådant ønske.

Ændringforslaget giver adgang til, at der frit kan refereres fra de dele af et udvalgsmøde, som offentligheden har haft adgang til.

For så vidt angår den lukkede del af udvalgenes møder, må udvalgets medlemmer og stedfortrædere og andre, der overværer mødet, ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet.

I modsætning til den nugældende bestemmelse i forretningsordenens § 8, stk. 5, 2. pkt., omfatter bestemmelsen alene videregivelse af oplysninger om forhandlinger i udvalget. Faktuelle oplysninger, som er kommet frem under et udvalgsmøde, kan således videregives, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger. Det forudsættes dog i overensstemmelse med tidligere praksis, at udvalgsmedlemmerne normalt vil kunne referere de førte forhandlinger i deres respektive partigrupper, når disse skal tage stilling til de forskellige forslag, og at et udvalgsmedlem over for offentligheden kan redegøre for de synspunkter, som vedkommende selv har gjort gældende i udvalget, blot andres synspunkter ikke refereres.

Har forhandlinger været ført om sager, hvis fortrolige behandling er særlig lovhjemlet, kan adgangen til at videregive oplysninger dog være yderligere begrænset, og selv gengivelse på gruppemøder kan være udelukket.

Forretningsordenens eneste sanktionsbestemmelse, § 29, angår handlinger i forbindelse med forhandlingerne i salen og skriftlige indlæg i forslag og betænkninger. I Folketinget kan overtrædelse af fortrolighedsprincippet således alene medføre en påtale fra Folketingets formand under Tingets forhandlinger, f.eks. hvis udvalgsforhandlinger refereres. Folketingets formand eller Præsidiet vil desuden ved behandling af eventuelle forelæggelser af sager om overtrædelse af referatforbudet kunne udtale sig om de generelle principper herom.

Den foreslåede bestemmelse om forbud mod videregivelse af oplysninger om forhandlinger i et udvalg må i sig selv alene anses for en ordensforskrift. Overtrædelse heraf foreslås ikke særskilt sanktioneret ud over muligheden for påtale, hvis overtrædelse sker i Tinget, jf. forretningsordenens § 29.

Såfremt der ved videregivelse af oplysninger fra et udvalgsmøde samtidig er tale om videregivelse af oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige, vil overtrædelsen kunne sanktioneres ved påtale efter straffelovens § 152 eller efter særlovgivningen.

Til nr. 4 Efter ændringsforslaget er udgangspunktet fortsat, at udvalgenes møder holdes for lukkede døre, og at der ikke må refereres fra forhandlingerne i et udvalgsmøde.

Ændringsforslaget giver dog hvert udvalg mulighed for at træffe beslutning om at give offentligheden adgang til et udvalgsmøde eller til bestemte dele af udvalgsmødet.

Bestemmelsen kan praktiseres således, at et udvalg i en bestemt sag beslutter, at offentligheden skal have adgang til udvalgets møde. Praksis kan også udvikle sig således, at et udvalg (efterhånden) beslutter, at offentligheden skal have adgang til visse punkter på udvalgets dagsorden, f.eks. samråd med ministre og modtagelse af deputationer, medmindre det i den konkrete sag skønnes mest hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår for lukkede døre.

Det er hvert udvalg, der ved almindelig flertalsafgørelse træffer beslutning om, hvorvidt offentligheden skal have adgang til udvalgets møde eller dele heraf.

I Sverige foregår udvalgsmøderne som udgangspunkt bag lukkede døre, men et udvalg kan beslutte, at et udvalgsmøde helt eller delvis skal være offentligt, når det drejer sig om at indhente oplysninger.

I Norge foregår udvalgsmøder for lukkede døre. Der er imidlertid etableret en prøveordning, hvorefter et udvalg kan beslutte, at møder, hvor udvalget modtager mundtlige forklaringer fra personer, som udvalget selv anmoder om at møde, eller som anmoder om at forelægge oplysninger for udvalget (såkaldte høringer), holdes for åbne døre.

Den foreslåede ændring ville give mulighed for at indføre en tilsvarende ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 om den praktiske tilrettelæggelse af offentlighedens overværelse af et udvalgsmøde og om videregivelse af oplysninger fra udvalgsmøder.

Til nr. 5-7 Ændringsforslagene indbærer, at dele af den aftale, der er indgået mellem regeringen og Folketinget om principper for planlægning af lovgivningsarbejdet, optages i forretningsordenen. Formålet hermed er i højere grad at forpligte både Folketingets medlemmer og regeringen.

Ad nr. 5

Efter ændringsforslaget bør hovedparten af de lovforslag, regeringen varsler i sin åbningsredegørelse, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Bestemmelsen indebærer desuden, at regeringen og Folketingets medlemmer normalt bør have fremsat sine lovforslag senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Hidtil er der hvert år blevet aftalt en tilsvarende frist på et møde mellem statsministeren, Præsidiet og gruppeformændene umiddelbart forud for folketingsårets begyndelse. I de seneste år har fristen været den sidste mødedag i uge 3 eller uge 4 i januar. I praksis har det vist sig, at fristen ligger så tidligt, at det ikke er realistisk at overholde den. Ved at flytte fristen og samtidig optage den i forretningsordenen understreges det, at Folketinget skal have tidsmæssig mulighed for at gennemføre en forsvarlig behandling af lovforslag.

Ad nr. 6

Det foreslås, at 1. behandling af lovforslag normalt først bør finde sted i den 2. uge efter fremsættelsen. Bestemmelsen svarer til den praksis, som allerede tilstræbes ved mødeplanlægningen.

Ad nr. 7

Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, kan et mindretal på 17 medlemmer efter ændringsforslaget begære, at der foretages en afstemning om, hvorvidt 1. behandling af lovforslaget kan finde sted. Formålet med bestemmelsen er at give et mindretal mulighed for at få konstateret, om der er et flertal for at behandle lovforslaget, uanset at det fremsættes så sent, at Folketingets mulighed for at foretage en forsvarlig behandling af lovforslaget dermed forringes.

Anmodning om en afstemning bør fremsættes over for formanden på et tidligt tidspunkt efter fremsættelsen med henblik på, at spørgsmålet kan sættes på dagsordenen som særskilt dagsordenspunkt en mødedag, hvor der i forvejen er afstemninger. Der kræves alene almindeligt flertal for at vedtage at gennemføre 1. behandlingen og ikke et kvalificeret flertal på 3/4 af de stemmende, som det er tilfældet ved fravigelse af forretningsordenen.

Forud for en afstemning kan formanden tillade en kort debat om, hvorvidt 1. behandling skal foretages. Bestemmelsen giver samme debatmulighed som i tilfælde, hvor der er uenighed om, hvorvidt et forslag skal henvises til et udvalg, jf. forretningsordenens § 9, stk. 2.

Beslutningsforslag

De foreslåede ændringer omfatter både lov- og beslutningsforslag, idet fremsættelse og 1. behandling af beslutningsforslag sker efter reglerne om fremsættelse og 1. behandling af lovforslag, jf. forretningsordenens § 17. Beslutningsforslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, vil dog, som § 17 er formuleret, ikke være omfattet af de foreslåede ændringer i forretningsordenens §§ 10 og 11, men det anses heller ikke for hensigtsmæssigt at lade denne type beslutningsforslag være omfattet af bestemmelserne.

Til nr. 8-13 Der er med disse forslag lagt op til en ny form for aktuel debat, der ud over at være aktuel tillige kan være rimeligt forberedt.

Debattimen er formet for at skabe en levende debat i Folketingssalen om politiske spørgsmål af stor aktualitet og om de politiske holdninger til spørgsmålene. Der skal så vidt muligt ikke stilles spørgsmål med henblik på afklaring af tekniske forhold eller af sagsbehandlingsdetaljer. Hertil er en række af forretningsordenens øvrige instrumenter både mere velegnede og afprøvede.

Debattimen tilrettelægges således, at det vil være kendt om fredagen i almindelige uger, hvad der vil være emne for den aktuelle debattime den følgende onsdag. På udvælgelsesmødet om fredagen vil der kunne vælges flere med hinanden beslægtede spørgsmål, således at der kan skabes en aktuel debat om et emne, hvor flere medlemmer/partier har præsenteret deres vinkel på det pågældende emne. Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor der enten ikke er indkommet spørgsmål til debattimen, eller hvor de indkomne spørgsmål ikke synes velegnede som grundlag for gennemførelsen af en debattime.

Statsministeren påregnes naturligvis at være lydhør over for ønsker fra Folketinget i forhold til udvælgelse af de ministre, der skal møde til debattimen. Det må dog i almindelighed forventes, at statsministeren vælger ministre, der har en særlig tilknytning til den aktuelle debat om spørgsmålet. Statsministeren forventes at indgå blandt ministrene i de tilfælde, hvor der er tale om statsministerens ressort eller om koordinerende spørgsmål.

På det tidspunkt af debattimen, hvor medlemmer ud over spørgere og ministre kan få ordet, vil formanden så vidt muligt skulle veksle mellem medlemmer fra forskellige partigrupper. Der bør tages hensyn til muligheden for såvel ministre som øvrige medlemmer for at besvare direkte spørgsmål stillet under debatten.

Til nr. 14 Forslaget er inspireret af den norske ordning og er udtryk for forslagsstillernes ønske om at få en mere levende og aktuel debat med vægt på det politiske.

Det forudsættes, at formanden i sin tilrettelæggelse af spørgetimen fordeler retten til at stille spørgsmål på en sådan måde, at alle partier og enkeltpersoner over en periode stilles lige. Med fristen for at melde sig vil formanden tre timer inden spørgetiden have alle navne på alle interesserede »hovedspørgere« og vil kunne udarbejde en prioriteret liste over disse.

Statsministeren afgør, hvilke ministre der skal møde til spørgetimen, dog forudsættes det, at statsministeren vil være lydhør over for Folketinget.

Da spørgetimen etableres for at give Folketinget en mulighed for at drøfte helt aktuelle politiske emner, forudsættes det, at statsministeren vælger ministre, der netop på det pågældende tidspunkt er i focus i den politiske debat.

Det har været anført, at ministre ikke uden embedsmændenes forberedelse af svar vil være i stand til at give korrekte svar under det sædvanlige ministeransvar. Forslagsstillerne understreger, at spørgetimen ikke tænkes anvendt til tekniske spørgsmål og svar.

Alt for mange svar er i dag netop alt for tekniske, medens det kan være vanskeligt at få noget indtryk af, om ministrene har klare politiske holdninger til aktuelle spørgsmål.

En politiker må selv være i stand til at udtrykke, hvad han eller hun mener, og spørgetimen skal netop anvendes til at give Folketinget mulighed for her og nu at få afprøvet ministrenes politiske holdninger og mål i aktuelle spørgsmål. Det er derfor helt op til ministrene, om de vil begive sig ud i teknisk detaljerede svar.

Til nr. 15 Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke længere er obligatorisk at benævne medlemmerne hr. og fru under forhandlingerne, samt at medlemmerne - som det er fast praksis i dag - skal omtales ved både for- og efternavn.

Forslaget indebærer ingen ændring af reglen i § 26, 4. pkt., om benævnelse af ministre.

Til nr. 16 Ændringen er redaktionel.

Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF) Margrete Auken (SF) Elisabeth Arnold (RV) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S) Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Steen Gade (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Engell (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

FINANSUDVALGETBilag 1

Folketingets formand

Hr. Erling Olsen

Her Den 23. april 1997

Kære Erling

Finansudvalget har fortsat drøftelsen af den ved beslutningsforslag B 108 foreslåede ordning, hvorefter der indkaldes til et særligt møde i Folketinget kort tid efter fremsættelsen af fiananslovforslaget med henblik på at gennemføre en 1. behandling heraf.

Udvalget finder, at afgørelsen af, om en sådan ordning skal indføres, må træffes af partierne og det samlede Folketing i forbindelse med behandlingen af B 108.

Såfremt en sådan ordning måtte blive indført, finder et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget), at ordningen bør have virkning fra og med indeværende folketingsår.

Et mindretal i Finansudvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer) finder, at den i givet fald bør have virkning fra og med folketingsåret 1997-98 som foreslået i B 108.

Udvalget finder endvidere, at der bør være en rimelig tid for medlemmerne til at sætte sig ind i forslaget til finanslov. Da finanslovforslaget efter grundloven senest skal fremsættes den 31. august, kunne der f.eks. indføres en regel, hvorefter 1. behandling skulle finde sted den førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. september.

Udvalget finder det endvidere vigtigt med henblik på at sikre formålet med det påtænkte møde, at det i givet fald skulle forbeholdes finanslovsbehandlingen, således at behandling af lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, forespørgsler m.m. ikke ville kunne foretages ved denne lejlighed.

For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages umiddelbart efter folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der tidligere i en årrække var praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget finde sted sammen med forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af forslag til finanslov, kunne omtales under åbningsdebatten.

Med venlig hilsen

Peter Duetoft

Udvalgsafdelingen Bilag 2

Den 15. april 1997

SKITSE

for afholdelse af offentlige udvalgsmøder som indledning til folketingsåret

Emnet for de offentlige møder

Folketingsåret indledes med statsministerens åbningsredegørelse og åbningsdebatten herom.

På tilsvarende måde kan et udvalg beslutte at indlede folketingsåret med en offentlig debat mellem udvalget og ressortministeren om de politiske hovedemner inden for udvalgets emneområde.

Den nærmere tilrettelæggelse af et sådant udvalgsmøde besluttes i udvalget, men hovedideen bør være at drøfte f.eks. retspolitiske eller socialpolitiske emner, uden at udvalg eller ministeren er begrænset af de konkrete initiativer, der er omtalt i lovkataloget. Ministerens hovedindsatsområder inden for administrationen af gældende lovgivning eller forslag om kulegravning af et emneområde med henblik på større lovreformer kunne f.eks. drøftes.

Praktisk tilrettelæggelse af møderne

Af hensyn til den praktiske afvikling af møderne bør hvert udvalg f.eks. i slutningen af august måned tilkendegive, om det ønsker at afholde et sådant møde, og der bør også være visse fælles rammer for afviklingen af denne type møder.

Offentlighedens adgang

Pressen, herunder tv og radio, skal have adgang til sådanne møder, således at debatten kan nå ud til en stor kreds.

Tidspunkt for de offentlige møder

Møderne bør afvikles i den 2. mødeuge, så de ligger efter åbningsdebatten og typisk før den mødefri uge.

Det må afklares, om der kan afholdes møde samtidigt. For møder på samme tid taler, at flere udvalg kan få lejlighed til at holde denne type møde inden for en kort tidsperiode. Imod samtidige møder taler problemer med medlemssammenfald, som især vil give de mindre partier vanskeligheder.

Da der må formodes ikke at være afstemninger i den 2. mødeuge, kan møderne afvikles.

tirsdag kl. 13-15

onsdag kl. 10-12

onsdag kl. 13-15

torsdag kl. 10-12

torsdag kl. 13-15

Det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt at inddrage tirsdag formiddag, hvor der ofte er vigtige gruppemøder.

Hvilke udvalg skal deltage

Med de foreslåede mødetidspunkter og eventuelt 2 møder samtidigt vil 10 udvalg kunne deltage. Viser flere udvalg end 10 interesse for at afholde denne type møder, kan der enten afholdes møder mandag og fredag, eller der kan afholdes møder i den 3. mødeuge.

Hvilke lokaler kan benyttes

Værelse 1-133 (repræsentationslokalet) og værelse 2-133 (Europaudvalgets mødelokale) skønnes bedst egnede. Derudover kan værelse 2-080 (Skatteudvalgets og Boligudvalgets mødelokale) og Proviant D anvendes.

Der skal være mikrofoner ved hver plads af hensyn til tilhørere og således, at debatten optages på bånd med mulighed for at udarbejde referat af mødet.

Referat

Debatten optages på bånd, således at medarbejdere ved Folketingstidende kan udarbejde et referat af debatten svarende til referater fra forhandlingerne i salen. Et foreløbigt referat vil kunne være udarbejdet i løbet af en uge, hvorefter referatet godkendes af udvalg og minister og gøres tilgængeligt for offentligheden. Referatet vil på samme måde som øvrige udvalgsbilag kunne lægges ud på Folketingets WEB på Internettet.

Proceduren

Af hensyn til afvikling af mødet inden for en begrænset tidsramme og lige muligheder for alle partier for at komme til orde bør der fastsættes taletidsregler. Der foreslås 2 modeller med henholdsvis 1 og 2 talerunder. Der er ikke i nogen af modellerne åbnet mulighed for korte bemærkninger. Efter begge modeller vil mødet vare ca. 2 timer.

Model 1

Mødet ledes af udvalgsformanden.

Ministeren får som den første ordet i 20 minutter for at redegøre for hovedindsatsområder i det kommende år.

Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 10 minutter for at redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.

Herefter afrunder formanden mødet.

Model 2

Mødet ledes af udvalgsformanden.

Ministeren får som den første ordet i 15 minutter for at redegøre for hovedindsatsområder i det kommende år.

Herefter får en ordfører fra hvert parti ordet i 5 minutter for at redegøre for sit partis holdninger og eventuelt kommentere ministerens redegørelse. Eventuelt kan flere medlemmer dele taletiden.

I 2. runde får ministeren ordet i 10 minutter, og hvert parti får ordet i 5 minutter.

Herefter afrunder formanden mødet.

Ændringsforslag

Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Til § 1 18) Nr. 18 affattes således

»18. § 19, stk. 5, 5. pkt., affattes således

»Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun træffes efter reglerne i § 24.«»

19) Det under nr. 19 foreslåede § 19, stk. 8, udgår.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

Principalt

20) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»016. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således

»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag til vedtagelse .«»

Subsidiært

21) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»017. I § 24 affattes stk. 1, 1. pkt., således

»Under en forhandling om en forespørgsel samt under forhandling om en redegørelse kan der fremsættes et begrundet forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden) .«»

Bemærkninger

Til nr. 18-21 Almindelig mulighed for at træffe beslutninger i forbindelse med en redegørelsesdebat (dvs. åbningsredegørelsen, EU-redegørelser i henhold til § 19, stk. 6-9, og redegørelser i øvrigt).

Opstillingen af forslaget til ændring af § 24, stk. 1, i et principalt og subsidiært ændringsforslag skyldes forslagsstillerens samtidig stillede ændringsforslag nr. 22.

Ændringsforslag

Af Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Til § 1 22) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»018. I § 24 ændres i stk. 1, 1. pkt., » forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden)» til: »forslag til vedtagelse«, og i stk. 3, 1. pkt., ændres »forslag om motiveret dagsorden« til: »forslag til vedtagelse« (2 gange).'

23) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»019. I § 24 affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige forslag til vedtagelse, som der ikke på daværende tidspunkt er stemt om.«»

Bemærkninger

Til nr. 22 og 23 Ved forslagene ændres betegnelsen »forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden)» til: »forslag til vedtagelse«. I det nuværende navn er indbygget den ret væsentlige konsekvens, at der kun kan vedtages et forslag. Tinget skal umiddelbart herefter overgå til næste sag på dagsordenen med den virkning, at andre fremsatte forslag bortfalder. Da der ikke med en navneændring ønskes en ændring af denne praksis, foreslås indsat et nyt punktum i § 24, stk. 2.

Der er ikke med ændringen af navnet »motiveret dagsorden« ønsket en ændring i, hvad der kan vedtages i denne form. Der er alene tale om en sproglig nydannelse uden konsekvenser for det i statsretten drøftede spørgmål om folketingsbeslutningers virkninger. I det omfang Folketinget i dag vil kunne træffe beslutning med retlige konsekvenser i henhold til grundloven (f.eks. om mistillid til en minister), eller i henhold til forretningsordenen (f.eks. om nedsættelse af et udvalg til undersøgelse af en særlig sag) i form af en motiveret dagsorden, vil dette fortsat kunne ske ved en vedtagelse.

Ingen

Nr BTB 108

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget

Nr B 108 1996-97, 1. samling

Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen

Afgivet: 19970521