1996 BTB 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STRAKS AT TILBAGEBETALE AMBI NR B 107 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Vil ministeren give udvalget en udtømmende liste over, hvilke brancher der har fået ambi-tilbagebetaling accepteret?

Spørgsmål 2

Vil ministeren give udvalget en liste over, hvilke forhold der i dag kan udløse tilbagebetaling af ambi uden unødig forsinkelse? Med forhold tænkes på kontrakter, prisaftaler m.v.

Spørgsmål 4

Vil ministeren give et skøn over, hvor mange af de oprindelige 55 mia. kr. i ulovligt opkrævet ambi der forventes tilbagebetalt?

Svar

Af skatteministerens svar af 21. april 1992 på spørgsmål 25 og 37 (L 259 - bilag 10 og 12) til Folketingets Skatteudvalg fremgår det, at det samlede brutto indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1988-1991 udgjorde ca. 50 mia. kr., at der i samme periode er udbetalt negativ ambi med ca. 23 mia. kr., og at virksomheder set under et i 4-års-perioden har sparet arbejdsgiverafgifter i størrelsesordenen ca. 50 mia. kr. i forhold til de i 1987 gældende regler.

Ved behandling af krav om tilbagebetaling af ambi skal sparede arbejdsgiverafgifter efter gældende retspraksis modregnes i betalt ambi ved beregning af tilbagebetalingsbeløbet.

Indtil udgangen af april 1997 har ca. 11.600 virksomheder rejst krav om tilbagebetaling af ambi med i alt ca. 1,3 mia. kr.

På nuværende tidspunkt er der efter reduktion med sparede arbejdsgiverafgifter tilbagebetalt ambi til ca. 5.400 virksomheder med ca. 144 mio. kr. Hertil kommer udbetaling af renter m.v. på ca. 103 mio. kr. Der er således i alt udbetalt ca. 247 mio. kr.

Der er meddelt afslag på tilbagebetaling af ambi til ca. 2.500 virksomheder.

Det er meget svært at skønne over, hvor mange af de oprindeligt indbetalte ambi-kroner der forventes tilbagebetalt.

Hvis det forudsættes, at der ikke skal ske tilbagebetaling for andre krav end de nedenfor anførte, kan et forventet tilbagebetalingsbeløb på nuværende tidspunkt skønsmæssigt beregnes til ca. 380 mio. kr.

Hertil kommer renter, der p.t. udgør ca. 85 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Beregningerne er foretaget på baggrund af gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb pr. virksomhed og forventede yderligere antal sager vedrørende de nedenfor anførte krav. For så vidt angår sundhedssektoren - bortset fra speciallægerne - er beregningerne dog foretaget på baggrund af statistiske oplysninger om indbetalt ambi.

Hvis ovennævnte forudsætninger holder, forventes lov om tilbagebetaling af ambi således på nuværende tidspunkt at kunne medføre udbetaling af i alt ca. 700 mio. kr., men det må understreges, at der er tale om et forsigtigt skøn.

For så vidt angår, hvilke brancher der har fået accepteret ambitilbagebetaling, og hvilke forhold der i dag kan udløse tilbagebetaling af ambi uden unødig forsinkelse, kan det oplyses, at der kan ske tilbagebetaling af ambi til følgende brancher for de i parentes anførte krav, da ambi for disse krav ikke generelt kan anses for overvæltet

- advokater (takstbundne salærer),

- auktionsvirksomheder (salærer vedrørende ikke momsregistrerede rekvirenter),

- alment praktiserende læger (overenskomstfastsatte honorarer),

- fiskere (sild, makrel og fladfisk for 1988-1991 og rejer for 1988),

- fodterapeuter (overenskomstfastsatte honorarer),

- importører (importerede produkter i reel konkurrence med dansk producerede produkter),

- kiropraktorer (overenskomstfastsatte honorarer),

- kliniske tandteknikere (overenskomstfastsatte honorarer),

- speciallæger (overenskomstfastsatte honorarer),

- spilleautomattudlejere (lejeindtægter fra spilleautomater),

- sukkerroedyrkere (salg af sukkerroer),

- tandlæger (overenskomstfastsatte honorarer),

- udlejere af fast ejendom/kontraktsager (aftaler/kontrakter indgået, inden ambien blev en kendt omkostningsfaktor),

- andre sager, hvor særlige forhold har gjort sig gældende (f.eks. bookingfirmaer og visse fonde).

Hvis disse virksomheder fremsætter andre krav, kan der naturligvis ske tilbagebetaling herfor i det omfang, det kan godtgøres, at den tilbagesøgende virksomhed har lidt et tab.

Spørgsmål 3

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er så markant en forskel på ekspeditionstiden hos skattemyndighederne, alt afhængig af, om det er det offentlige, der skal tilbagebetale skatter til borgerne, eller skattemyndighederne, der skal tilbagebetale for meget erlagte skatter til borgerne?

Svar

På baggrund af bemærkningerne til beslutningsforslaget går jeg ud fra, at de to situationer, der ønskes stillet over for hinanden, er henholdsvis den situation, hvor det offentlige skylder borgeren penge, og den situation, hvor borgeren skylder det offentlige penge.

I spørgsmålet er indlagt den forudsætning, at der er en markant forskel på ekspeditionstiden i de to situationer. Dette er ikke rigtigt. Skylder det offentlige borgeren penge, for eksempel i form af overskydende skat, negativ moms o.l., er der i loven fastsat frister, inden for hvilke tilbagebetaling skal ske. Det samme gælder for borgerens indbetaling af restskat, moms m.v.

I sagerne om tilbagebetaling af ambi sker udbetalingen til virksomheden inden for 14 dage efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomheden har krav på tilbagebetaling af ambi. En ekspeditionstid på 14 dage må betegnes som ganske rimelig.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget tages der ved sammenligningen mellem de to situationer udgangspunkt i datoen den 31. marts 1992, hvor EF-Domstolen afsagde dom om, at ambien var i strid med fællesskabsretten. Dette må bero på en misforståelse. Der er med EF-Domstolens dom ikke taget stilling til, om den enkelte virksomhed har krav på tilbagebetaling. En stillingtagen hertil skal ske på grundlag af dansk rets almindelige regler, hvilket indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af, om virksomheden har overvæltet ambien. Først når denne vurdering er foretaget og styrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden har krav på tilbagebetaling, kan man tale om en situation, hvor det offentlige skylder virksomheden penge.

Der er fremsat ca. 11.600 krav om tilbagebetaling. Skattemyndighederne har bestemt ikke forsøgt at forhale afgørelsen af disse sager. Der er truffet afgørelse i 7.900 sager. Der er sket tilbagebetaling i 5.400 af disse, mens der er givet afslag i 2.500 sager. Af de resterende 3.700 sager har 1.750 været stillet i bero efter anmodning fra virksomhederne.

Langt hovedparten af de berostillede sager vedrører krav fra alment praktiserende læger. Sagerne har afventet udfaldet af en række verserende retssager. Told- og Skattestyrelsen har imidlertid sidst i april truffet afgørelse om, at der kan ske tilbagebetaling af ambi vedrørende de praktiserende lægers overenskomstbundne honorarer, hvilket betyder, at disse sager nu vil kunne afgøres.

Skattemyndighederne arbejder ligeledes på at få afsluttet de 1.950 sager, der herudover er under behandling, inden for kort tid.

Spørgsmål 5

Vil ministeren oplyse, hvad der er sket i sukkerroe-ambisagen?

Svar

Det kan oplyses, at tilbagebetaling af ambi til sukkerroedyrkere forløber planmæssigt.

På nuværende tidspunkt er der for salg af sukkerroer udbetalt i alt ca. 41,5 mio. kr. inkl. renter.

Som det fremgår af mit svar af 11. marts 1997 på spørgsmål nr. S 1596 rejst den 4. marts 1997, står sukkerroedyrkernes organisationer ikke bag den kritik af ToldaSkats beregningsmodel, der senest er kommet til udtryk i dagspressen ultimo februar 1997.

Organisationerne har heller ikke efterfølgende rejst kritik af den anvendte beregningsmodel. Det må derfor antages, at organisationerne er enige med ToldaSkat i, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi, der aldrig er indbetalt.

Spørgsmål 6

På hvilket administrativt grundlag har ministeren besluttet, at der ikke kan tilbagebetales ambi for torsk?

Efter »Geysir-dommen« (afsagt 28. marts 1996) har ministeren i brev af 14. november 1996 meddelt Danmarks Fiskeriforening, at dommen ikke giver grundlag for tilbagebetaling af ambi for andre arter end sild, makrel og rødspætter. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke undersøgelser der giver grundlag for Told og Skats beslutning om, at der for torsk ikke gælder sådanne særlige forhold, at det generelt kan fastslås, at der ikke er sket overvæltning af ambi ved salg.

Spørgsmål 7

På hvilket administrativt grundlag har ministeren besluttet, at der kan tilbagebetales ambi for rødspætter?

Efter »Geysir-dommen« (afsagt 28. marts 1996) har ministeren i brev af 14. november 1996 meddelt Danmarks Fiskeriforening, at dommen ikke giver grundlag for tilbagebetaling af ambi for andre end sild, makrel og rødspætter. I dommen er specifikt nævnt arterne sild og makrel. Men det fremgår ikke af meddelelsen af 14. november 1996, hvilke undersøgelser der giver grundlag for Told og Skats beslutning om, at der for rødspætter gælder sådanne særlige forhold, at det generelt kan fastslås, at der ikke er sket overvæltning af ambi ved salg.

Spørgsmål 8

Told og Skat har tabt den eneste retssag, der indtil videre er afgjort vedrørende tilbagebetaling af ambi til fiskeriet. Told og Skat valgte selv ikke at anke denne afgørelse. Er der en saglig begrundelse for, at man forventer at vinde de kommende retssager om tilbagebetaling af ambi til fiskeriet?

Det er blevet oplyst, at Told og Skat indtil videre kun vil tilbagebetale ambi for sild, makrel og rødspætter. Derfor vil Danmarks Fiskeriforening på vegne af fiskerne i nærmeste fremtid anlægge en række retssager vedrørende andre fiskearter (hvilket ministeren også er bekendt med).

Spørgsmål 9

Mener ministeren, at det fremmer skatteydernes tillid til Told og Skat, at Told og Skat i værste fald skal tabe op til 10 retssager, før fiskerne kan få deres berettigede krav om tilbagebetaling af ambi opfyldt?

Fra et skatteydersynspunkt kan det være svært at se fornuften i, at der skal føres så mange retssager for at få afgjort betingelserne for tilbagebetaling af ambi inden for blot en erhvervsgren. Det er vigtigt, at skatteyderne har tillid til, at skattemyndighederne følger loven, både i tilfælde, hvor retsafgørelser er til fordel for skattemyndighederne, og når dette ikke er tilfældet.

Svar

Virksomheder, der har betalt ambi efter momsmetoden, kan få denne tilbagebetalt, medmindre ambien må anses for overvæltet på senere omsætningsled. At overvæltningssynspunktet anerkendes i dansk ret, er tiltrådt af Højesteret i dommene af 15. marts 1994 vedrørende Denkavit Internationaal B.V. og Bose A/S.

Ved bedømmelsen af, om overvæltning havde fundet sted, lagde Højesteret i dommene til grund, at ambi ud fra en isoleret betragtning på et marked med fri prisdannelse i almindelighed vil blive overvæltet fuldt ud på senere omsætningsled på samme måde som moms.

Geysir-sagen vedrørte spørgsmålet om tilbagebetaling af ambi til et partrederi, som ejede et større fiskerfartøj, der fiskede sild og makrel især i Nordsøen.

Den nærmere beskrivelse under sagen af de forhold, der gjorde sig gældende på det marked, hvor fangsten blev afsat, viste, at der ikke var tale om et marked med fri prisdannelse. Det helt afgørende var, at der var få opkøbere, der alle fulgte den fremgangsmåde ikke at give danske fiskere kompensation for ambi. Det blev blandt andet påvist ved, at køberne gav samme pris for udenlandsk og dansk landede fisk, selv om de fik det ambi-beløb på 2,5 pct., som fiskerne havde betalt til staten, retur fra toldvæsenet ved køb af dansk landede fisk. Ved køb af udenlandsk landede fisk var der intet refusionsbeløb til opkøberne, men som nævnt bød de alligevel samme priser.

Der var således tale om et meget specielt marked, hvor de almindelige prismekanismer efter samstemmende vidneforklaringer ikke havde virket.

Skatteministeriet kunne på den baggrund tiltræde Østre Landsrets dom om, at der skulle ske tilbagebetaling af ambi med fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter. Dommen blev derfor ikke anket til Højesteret.

Skatteministeriet måtte herefter tage stilling til rækkevidden af dommen.

Dommens præmisser fandtes ikke specifikt at angå sagsøgerens virksomhed, men hele det ambi-pligtige salg af sild og makrel til konsum. Fiskere af sild og makrel til konsum har derfor på baggrund af dommen krav på tilbagebetaling af ambi med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter.

For så vidt angik andre fiskearter, var det afgørende, om tilsvarende specielle forhold som for sild og makrel havde gjort sig gældende inden for det pågældende marked.

Ministeriet iværksatte derfor en undersøgelse for at få klarlagt de nærmere forhold. Der blev indhentet oplysninger fra en række virksomheder, der havde opkøbt fisk i ambi-perioden, med henblik på at få tilvejebragt så præcist et billede som muligt af de markeder, hvorpå de forskellige fiskearter blev afsat.

Det er jo ikke i sig selv afgørende, om der er tale om en torsk eller en rødspætte, men om, hvorvidt den ambi, der vedrører salget af den pågældende fisk, er overvæltet. Om der er sket overvæltning, må normalt afgøres ud fra en vurdering af forholdene i den enkelte sag. Som det ses i Geysir-sagen, kan salget imidlertid være sket på et marked, hvor sådanne særlige forhold har gjort sig gældende, at det generelt kan fastslås, at ambien ikke var overvæltet.

Konklusionen på baggrund af de foretagne undersøgelser var, at Østre Landsrets dom ud over tilbagebetaling af ambi vedrørende salg af sild og makrel gav Skatteministeriet grundlag for at tilbagebetale ambi vedrørende fiskernes salg af rødspætter og andre fladfisk.

Hvad angik de øvrige fiskearter, viste undersøgelserne, at de blev afsat på markeder, hvor der ikke kunne anses at have gjort sig sådanne særlige forhold gældende, at det generelt kunne fastslås, at der ikke var sket overvæltning af ambi i forbindelse med salg af disse fisk.

Således erklærede en række opkøbere, at virkningen af ambi indgik i de kalkulationer, de foretog for at fastsætte maksimumspriser ved indkøb af fisk, hvilket betød, at maksimumsprisen ved opkøb af dansk landede fisk alt andet lige blev forhøjet med 2,5 pct. på grund af indførelsen af ambi, og at maksimumsprisen ved køb af udenlandsk landede fisk i ambi-perioden var 2,5 pct. lavere end prisen for dansk landede fisk.

Ministeriet fandt således ikke, at der var tilvejebragt et grundlag, der gav ministeriet mulighed for administrativt at tilbagebetale ambi til fiskerne i videre omfang.

Det må holdes for øje, at vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling af ambi, tager udgangspunkt i, om ambien er overvæltet. Dette er ikke noget, der kan afgøres for en erhvervsgren som sådan. Østre Landsret har ikke i Geysir-dommen fastslået, at der generelt skal ske tilbagebetaling af ambi til fiskeriet, og der er dermed heller ikke taget stilling til, om fiskernes krav generelt er berettigede.

Told- og Skattestyrelsen har i de konkrete afgørelser, der hidtil er truffet, ikke fundet, at der er grundlag for tilbagebetaling af ambi vedrørende fiskeres salg af andre arter end sild, makrel, rødspætter og andre fladfisk. Begrundelsen herfor er, at ambien må anses for overvæltet.

Skatteyderne kan have fuld tillid til, at skattemyndighederne følger loven, såvel hvor afgørelser er til fordel for skattemyndighederne, som hvor dette ikke er tilfældet. Skatteministeriets overvejelser om rækkevidden af Geysir-dommen og de foretagne undersøgelser er netop udtryk herfor.

Spørgsmål 10

Hvilke opgaver har Told og Skat måttet nedprioritere for at kunne behandle ambi-sagerne?

Det skal oplyses, at der i Jyllands-Posten den 5. maj 1997 står, at der er hentet mandskab fra andre afdelinger for at kunne klare den forventede storm af krav om tilbagebetaling af ambi.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har som anført i Jyllands-Posten også hentet personale til behandlingen af ambi-sagerne fra andre afdelinger end den afdeling, hvor opgaven formelt er placeret.

Medarbejderne er hentet fra alle afdelinger i Told- og Skattestyrelsen og fra Departementet, og derfor er ingen andre opgaver konkret blevet nedprioriteret.

Naturligvis kan overflytningen af så mange medarbejdere på kort sigt bevirke, at ekspeditionstiden for andre opgaver forlænges.

En egentlig nedprioritering har ikke været nødvendig, da de pågældende medarbejdere kun forventes at skulle beskæftige sig med ambi-sagerne i en kortere periode.

Tilføjelse til betænkning

Efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt og

beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, har

udvalget behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål

til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks Fiskeriforening, der tillige har haft foretræde for udvalget.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer) forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) lægger fortsat skatteministerens svar til udvalget til grund for deres stillingtagen. Alligevel mener Venstre og Det Konservative Folkeparti, at de af Danmarks Fiskeriforening fremførte synspunkter til skatteministerens fortolkning af Østre Landsretsdommen gør det nødvendigt at få uddybet svarene, særligt med hensyn til spørgsmålet om fiskernes mulighed for at påvirke prisdannelsen på fiskerimarkedet samt vurderingen af de resterende fiskearters omsættelighed og prisdannelse. De besvarede spørgsmål har ikke skabt en entydig klarhed, som Venstre og Det Konservative Folkeparti havde ønsket.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer) forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker ikke at stemme for beslutningsforslaget, idet de af skatteministeren afgivne svar lægges til grund for stemmeafgivelsen.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Ingen

Nr BTB 107

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om straks at tilbagebetale ambi

Nr B 107 1996-97, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19970515