Legislator Case Law & Legislation
19961DA00084 DK

1996 BTB 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF ARBEJDSTILSYNETS BEFØJELSER VED ARBEJDE I PRIVATE HJEM NR B 84 1996-97, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1996 84 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, socialministeren

og justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt eller

mundtligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) konstaterer, at det danske arbejdsmarked er under ændring. Mange arbejdsgivere er nu ved at få øjnene op for fordelen ved at etablere arbejdspladser i arbejdstagers private hjem. Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at det ikke kan være i arbejdstagers interesse, at Arbejdstilsynet udelukkes fra at få adgang til at kontrollere, at arbejdspladsen er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Socialistisk Folkeparti kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Det er imidlertid Socialistisk Folkepartis opfattelse, at den oprindelige årsag til beslutningsforslagets fremsættelse, nemlig konflikten med den pensionerede folkeskolelærer, viser, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynets ansatte udviser stor omhu med udnyttelse af deres myndighedskasket. Der er jo ingen, der ville drømme om, at Arbejdstilsynets adgang til private hjem skal anvendes som andet end en hjælp for borgerne og en bistand til lønmodtagerne.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V, KF og FP)

Til teksten

1) Datoen »1. maj 1997« ændres til: »1. november 1997«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at fristen for at fremsætte lovforslag udsættes til den 1. november 1997.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1996 84 Valid

Nr BTB 84

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem

Nr B 84 1996-97, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19970521

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →