1996 BTB 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF SKARVBESTANDEN NR B 80 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet er utilfreds med, at miljø- og energiministeren fra et flertal har indhentet mandat til et dansk nej til forslag til »Kommissionens direktiv af ... om ændring af bilag I til Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle«, hvis formål er at slette mellemskarven fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Forslaget ville give mulighed for, at en egentlig jagttid på skarven indføres. Mindretallet beklager, at beslutningen om Danmarks holdning til forslaget er blevet truffet på baggrund af forkerte oplysninger og gale tal. Mindretallet skal henvise til Skov- og Naturstyrelsens redegørelse af 6. december 1996 om skarvforvaltningen i 1996, jf. bilag 6. Det fremgår heraf, at bestanden på landsplan var 40.400 ynglepar i 1996 mod 38.301 i 1995, og at antallet af kolonier i 1996 var på 32 mod 35 i 1995.

Med hensyn til udvidelsen af jagtzonen til 500 meter har miljø- og energiministeren i den ny bekendtgørelse om vildtskader (bekendtgørelse nr. 204 af 17. marts 1997), § 7, stk. 1, udvidet jagtzonen fra 100 meter til 500 meter, men mindretallet kan ikke støtte den fastsatte reguleringsperiode fra 1. september til 31. januar; den bør udvides. Mindretallet har endvidere noteret sig, at ministeren i et samråd den 30. april 1997 har oplyst, at ingen ansøgning om skarvregulering er blevet afslået. Mindretallet opfordrer derfor skarvplagede lodsejere og fiskere til at søge en reguleringstilladelse.

Mindretallet er endvidere tilfreds med, at ejere af put og take-søer har fået samme muligheder for skavbekæmpelse som ejere af dambrug og bundgarn.

Vedrørende beslutningsforslagets punkt 4 og 5 har miljø- og energiministeren desværre ikke taget stilling hertil. Dette finder mindretallet uheldigt, da disse punkter er en del af den samlede pakke, som vil resultere i en mere fornuftig og hensigtmæssig regulering af skarven. Uden en implementering af disse punkter vil en gennemgribende forbedring af skarvreguleringen ikke kunne finde sted i det nødvendige omfang.

Mindretallet har noteret sig, at ministeren har lovet at komme med en rapport om skarvsikre fiskeredskaber inden udgangen af 1. halvår 1997, men mindretallet mener ikke, at man af den grund skal udskyde eller undlade den iderigdom, som en konkurrence kunne medføre.

Af blandt andet referatet fra skarvkonferencen på Ærø, jf. bilag 16, side 8, fremgår det, at medlemmerne af EU-Parlamentet også er optaget af at få løst dette miljøproblem. Niels Sindal er refereret for følgende udtalelse

»For 20 år siden var skarven en sjælden fugl. Det er den ikke mere. Der bør komme en forespørgsel til EU-Kommissionen om at flytte skarven til mindre truet-liste i det EU-fuglebeskyttelsesdirektiv, som Danmark har tilsluttet sig. Folketinget arbejder på at få det til behandling.

Der har allerede i EU-Parlamentet været afholdt høring om skarven. Fuglen er også blevet et problem i det centrale EU-område, bl.a. i Tyskland, Frankrig, Italien og Holland. Kommissionens sidste tal tyder på, at der i Middelhavet overvintrer omkring 1 million fugle.

I april i år er der planlagt en ny høring for at finde et fælles kommissorium for skarven, hvor spørgsmålene bl. a. vil være: Er skarvens naturlige adfærd ændret, så det er nøvendigt at gribe ind? Er den så tæt på mennesket, at det er nødvendigt at gribe ind? Har den ingen naturlige fjender, som regulerer bestanden? Skarven er et større og større problem i Europa. Kan vi ikke sætte et antal på f. eks. 30.000 ynglepar i Danmark?

Det er et godt tema, Naturskolen her har taget op.«

Konferencelederen, Lars Ole Gjesing, stillede til sidst spørgsmålet: »Er vi skarvenes Vorherre?» Han gav selv svaret: »Det er vi - selv om der fra nogle sider er et ønske om ikke at være det.

Vi bestemmer og kan ikke ryste rollen af os.

Vi bestemmer, om der skal være 10.000 eller 40.000 skarvpar i Danmark.

Vi har ansvaret for bundgarnsfiskerne. Vi bliver nødt til at sætte et mål for bestanden, bestemme, hvor niveauet skal være.«

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Eva Møller (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 80

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regulering af skarvbestanden

Nr B 80 1996-97, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19970430