1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Finansudvalgets spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og fiskeriministeren i forbindelse med behandlingen af den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 og ministrenes besvarelse heraf

BoligministerenDen 5. november 1996

Finansudvalget

Christiansborg Slot

1240 København K

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer boligministerens besvarelse af spørgsmål 1 af den 29.10.1996 fra Finansudvalget.

Ole Løvig Simonsen

/ Heino Jespersen

Boligministeriet

Boligministerens besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 1 af 29.10.1996 ad SR 94 § 14

(§ 14 - bilag 3) (Offentligt) Spørgsmål 1

Ad beretning nr. 8 om Slots- og Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning m.v., jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 179-192

I rigsrevisors notat til statsrevisorerne, jf. endelig betænkning s. 191, pkt. 5, anføres det, at »jeg har bemærket, at ministeren ikke omtaler de brandbelastede forhold på Slotsholmen, ligesom jeg savner statusoplysninger om såvel igangsatte som afsluttede brandsikringsprojekter på tidspunktet for afgivelsen af ministerredegørelsen.«

Ministerens kommentar til dette udsagn udbedes.

Svar

Min redegørelse til statsrevisorerne af den 3. november 1995 om Slots- og Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning m.v. var bygget op om de fem overordnede kritikpunkter, som statsrevisorerne påpegede i deres konklusion.

Af statsrevisorkonklusionen fremgår bl.a., at »Statsrevisorerne påtaler forsinkelsen af den planlagte brandsikring i statens ejendomme.«

Denne påtale gav mig anledning til i afsnit »Ad 3 Forsinkelsen af den planlagte brandsikring i statens ejendomme« at beskrive baggrunden for forsinkelsen af den planlagte brandsikring samt de foranstaltninger, den af statsrevisorerne påtalte forsinkelse havde givet anledning til.

Af min redegørelse fremgår bl.a., at »Den tidsmæssige forskydning på ca. 1 år i forhold til den af styringsgruppen oprindeligt opstillede arbejdsplan, kan først og fremmest tilskrives den meget vanskelige lokalemæssige situation på Slotsholmen, som der nu er løst op for, . . .«.

Endvidere beskriver jeg, hvilke konsekvenser den senest reviderede tids- og budgetplan har for brandsikringen af statens ejendomme, både hvad angår de fredede og de ikke-fredede bygninger.

Efterfølgende anfører rigsrevisor, at de brandbelastede forhold på Slotsholmen ikke er omtalt, og at han savner statusoplysninger om igangsatte såvel som afsluttede brandsikringsprojekter i min redegørelse.

Jeg skal beklage, at rigsrevisor ikke finder, at min omfale af brandsikringsforholdene på Slotsholmen har været tilstrækkeligt fyldestgørende.

Konkret kan jeg oplyse, at flytningen af Socialministeriets og Boligministeriets departementer indebar, at der blev skabt grundlag for at genfremføre den ønskede minimering af brandbelastningen og forbedring i øvrigt af brandsikkerheden gennem en række bygningsmæssige foranstaltninger. Brandbelastningen er nu væsentligt minimeret, og de bygningsmæssige arbejder pågår overalt i den fredede bygningsmasse på Slotsholmen. De enkelte projekter vil blive afsluttet successivt fra årsskiftet 1996/97.

For så vidt angår statusoplysninger for brandsikringen, har jeg alene holdt mig til en generel beskrivelse af tidsplan m.v. for brandsikringen. Baggrunden herfor er, at det var min opfattelse, at såfremt rigsrevisor havde ønsket en mere detaljeret redegørelse om hvert enkelt projekt, havde han anmodet om en ny status fra den i beretningen omtalte styregruppe, enten inden han skrev beretningen eller i forbindelse med fremsendelsen af beretningen til mig.

Som det fremgår af min redegørelse, anmodede jeg Slots- og Ejendomsstyrelsen om senest i juni 1996, at udarbejde et beslutningsgrundlag for den resterende del af brandsikringen med henblilk på herefter at orientere Finansudvalget. Hertil kan jeg oplyse, at jeg har modtaget det ønskede materiale fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og at jeg i løbet af kort tid vil fremsende et orienterende aktstykke til Finansudvalget.

Landbrugs- og FiskeriministerietDen 31. oktober 1996

Finansudvalget

I skrivelse af 23. oktober 1996 (§ 24 - bilag 2) (Vedr. SR94 § 24) har Finansudvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål Spørgsmål 1

Ad beretning nr. 12 1994 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 268-281

»Hvad er der til hinder for, at Fiskeribanken kan lade det være valgfrit for den enkelte låntager, om denne ønsker lån baseret på konvertible eller inkonvertible obligationer?»

Svar

Fiskeribanken ville principielt kunne lade låntagere vælge mellem konvertible og inkonvertible obligationer, men det er vurderingen i Fiskeribankens bestyrelse, at dette ikke vil være hensigtsmæssigt.

For at dække de forskellige løbetider (10-15 år og 20 år) for sine lånetilsagn må Fiskeribanken løbende benytte 3 obligationsserier. Disse serier er i forvejen meget små, og en yderligere redukition af de enkelte serier måtte forventes at betyde en negativ kurspåvirkning med rentestigning for låntagere til følge.

Jeg vil samtidig henvise til den redegørelse af 18. april 1996 fra Fiakeribanken, som var vedlagt min skrivelse af 19. april 1996 til Statsrevisoratet, og som indgår i »Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994«, side 270-278. Det oplyses heri, at Fiskeribankens bestyrelse er opmærksom på de problemer, som anvendelsen af inkonverterbare obligationer som finansieringskilde kan give anledning til. Jeg har noteret mig, at bestyrelsen ifølge det oplyste til stadighed vurderer situationen med henblik på at foretage ændringer, hvis dette skønnes formålstjenligt.

Spørgsmål 2

Ad beretning nr. 13 1994 om gennemførelsen af EU's landbrugsreform i Danmark, jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 282-284

»Hvilke foranstaltninger har ministeren sat i værk for i højere grad at foretage integreret kontrol på landbrugsbedrifterne?»

Svar

Hele kontrollen af primærbedrifterne, såvel vedrørende EU-ordninger som nationale regler, er samlet i Plantedirektoratet.

Ved de fysiske kontrolbesøg, som Plantedirektoratet gennemfører på landbrugsbedrifterne, kontrollerer direktoratet som hovedregel alle relevante ordninger for de pågældende bedrifter ved samme besøg.

Tidsmæssige forhold, både i relation til tidsinterval for gennemførelse af de forskellige kontrolordninger og i relation til tidsrummet, hvor landmanden skal stå til rådighed i forbindelse med kontrol, kan dog bevirke, at ikke alle relevante ordninger kan kontrolleres samtidig. Hertil kommer andre, mindre forhold, eksempelvis krav om særlig uddannelsesmæssig kompetence hos kontrollørerne i specifikke forhold.

Jeg mener derfor, at kontrollen af landbrugsbedrifterne allerede er integreret i meget vidt omfang.

Jeg kan afsluttende oplyse, at Plantedirektoratet arbejder på at integrere kontrolopgaverne yderligere, bl.a. ved hjælp af et register over samtlige bedrifter, som er udtaget til kontrol under de forskellige ordninger.

Henrik Dam Kristensen

/ Anders Munk Jensen

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne

endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 samt de

af statsrevisorerne afgivne beretninger.

Udvalget har i forbindelse med behandlingen af betænkningen og beretningerne stillet spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og fiskeriministeren, hvis besvarelser er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været anledning hertil.

Vedrørende den af statsrevisorerne afgivne beretning nr. 14/94 om Videregående Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet) bemærkes, at Finansudvalget allerede i forbindelse med det af undervisningsministeren fremsendte aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 havde indgående drøftelser om projektet. I aktstykket ansøgtes om en ekstrabevilling på 39 mio. kr. fordelt over perioden fra 1995 til 1998, hvoraf en del skulle anvendes til færdiggørelse af STADS (det studieadministrative (del)system i det samlede projekt).

Et flertal i Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 21. juni 1995 med de bemærkninger og under de forudsætninger, der er angivet i bilag 4 til beretning nr. 14, side 60.

Umiddelbart efter afgivelsen af rigsrevisionsberetningen om VUE-projektet og med kendskab til de af statsrevisorerne afgivne bemærkninger til beretningen tog Finansudvalget sagen op til fornyet indgående behandling, hvorunder udvalget havde samråd med både finansministeren og undervisningsministeren, som tillige besvarede en række spørgsmål fra udvalget skriftligt.

Den 25. oktober 1995 afgav Finansudvalget den beretning over Videregående Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet), der er optrykt i statsrevisorernes endelige betænkning side 233-234. I denne kritiserede udvalget bl.a. såvel den tidligere som den nuværende undervisningsministers orientering af udvalget i forbindelse med de opståede problemer i VUE-projektet og finansministeren for den manglende orientering i forbindelse med undervisningsministerens udkast til aktstykke til Finansministeriet, det senere aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 vedrørende ekstrabevillinger til VUE-projektet. Udvalget tog til efterretning, at finansministeren over for ministerierne ville præcisere, at der ville være behov for bevillingsmæssige initiativer ved flerårige projekter med totaludgift, der var forelagt Finansudvalget ved aktstykke, når det kunne forudses, at totaludgiften ville blive overskredet, eller at projektet indholdsmæssigt måtte reduceres væsentligt for at kunne holdes inden for den i aktstykket godkendte totaludgift.

Efter afgivelsen af beretningen har udvalget modtaget undervisningsministerens statusrapporteringer af ultimo oktober 1995, ultimo januar 1996, ultimo april 1996 og ultimo august 1996, og afventer yderligere statusrapporteringer af oktober 1996 og primo 1997 om færdigudvikling og ibrugtagning af STADS. Udvalget har noteret undervisningsministerens oplysning om, at der ikke i forbindelse med projektet vil blive fremsat flere bevillingsaktstykker.

Udvalget kan tilslutte sig samtlige revisionens bemærkninger i beretningen sammenholdt med udtalelserne i den endelige betænkning og vil nøje følge den videre udvikling i sagen.

Udvalget finder derudover anledning til at fremhæve, at statsrevisorerne også i andre beretninger 1994 end beretning nr. 14 om VUE-projektet har påpeget, at ministre ikke har givet Folketinget og Finansudvalget de fornødne oplysninger.

Dette gælder således

Beretning nr. 1 om flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til Odense.

Beretning nr. 7 om Danmarks Skibskreditfonds administration af lånesagen vedrørende færøske fartøjer samt generelt om færøsk fiskeripolitik.

Beretning nr. 10 Om planlagte og realiserede besparelser ved sammenlægningen af de danske vejrtjenester.

Beretning nr. 12 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank og

Beretning nr. 15 om Statens Konfektion A/S i fri konkurrence.

Beretning nr. 21 Bevillingskontrollen for 1994

Ligesom statsrevisorerne ser Finansudvalget med stor alvor på, at Folketinget og dettes udvalg altid modtager relevante, korrekte og fyldestgørende oplysninger, og udvalget finder det bekymrende, at der fortsat i vidt omfang kan rettes kritik mod ministerier i så henseende.

Finansudvalget henviser herved til, at udvalget allerede i sin betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989 erklærede sig enig med statsrevisorerne i, at ministre og embedsmænd i centraladministrationen både i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og dettes udvalg har ansvar for, at de af egen drift giver alle fornødne oplysninger til helhedsbedømmelse af sager. Dette indskærpedes ved en skrivelse fra finansministeren af 24. april 1992 til samtlige ministre.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at kritikken har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af økonomistyring og regnskabsaflæggelse.

Finansudvalget vil opmærksomt følge de sager, som rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og tilfredsstillende afslutning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler herudover følgende

Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for 1994. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet. Statsrevisorenes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale. At Fremskridtspartiet indstiller betænkningen til vedtagelse, skal ikke tages som udtryk for at, Fremskridtspartiet giver samtykke til det store overforbrug, der også fandt sted i 1994.

Ved behandlingen af statsregnskabet for 1993, ligesom ved de seneste mange års statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen for det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget udvist meget store driftsunderskud. Dette er medvirkende til, at staten har akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige udgifter reduceres markant.

Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for andre grupper.

Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger, statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne. Rigsrevisionen og statsrevisorene er et vigtigt redskab til at sikre det sidste. Vi forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager revisorernes betænkning alvorligt og strammer sig op.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 1994 Statsregnskabet for finansåret 1994 godkendes.

Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Susanne Fast Jensen (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Bjørn Elmquist (RV) Tommy Dinesen (SF) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Pia Christmas-Møller (KF) Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim Behnke (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

Ingen

Nr BTB 59

Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994

Nr B 59 1996-97, 1. samling

Afgivet af Finansudvalget

Afgivet: 19961106