1996 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FORSØGSBESTEMMELSER I LOV OM HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGER NR B 19 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet ønsker med dette beslutningsforslag at imødekomme kommunale ønsker om at fjerne en uheldig barriere for udvikling af ældreområdet.

Der er i dag en række kommuner, som tilbyder deres ældre borgere, at de kan vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp, dvs. omsorg, rengøring, madordninger m.v. Nogle af disse kommuner ønsker at udvide de ældres valgmulighed til også at omfatte den kommunale hjemmesygepleje. Det er imidlertid ikke muligt, idet det i lov om hjemmesygeplejersker præciseres, at hjemmesygeplejersker skal være kommunalt ansatte.

Flertallet ønsker at give kommunerne mulighed for at tilbyde et sammenhængende alternativ til den kommunale ældreservice. Derfor ønsker flertallet at indføre en forsøgsbestemmelse i lov om hjemmesygeplejerskeordninger, så det på forsøgsbasis bliver muligt for udvalgte kommuner at lade private virksomheder stå for hjemmesygeplejen.

Selv om hjemmesygeplejen udføres af privatansatte hjemmesygeplejersker, vil det naturligvis stadig være kommunen, som har det overordnede ansvar for kvalitet, levering m.v. Ligeledes vil hjemmesygeplejen naturligvis kun kunne udføres af autoriserede hjemmesygeplejersker.

Flertallet ønsker at give private virksomheder muligheder for at få erfaring med varetagelse af et integreret ældreservicekoncept. Denne erfaring kan virksomhederne bruge til nyudvikling, systemeksport og lign.

Et andet vigtigt aspekt af inddragelsen af private i løsningen af ældreserviceopgaverne er styringseffekten. I Sverige og Holland har man inddraget private i løsningen af opgaverne på det sociale område. Det har betydet, at opgaverne er blevet løst billigere, uden at det er gået ud over den høje standard. Dertil kommer, at den private deltagelse og skabelsen af markedsagtige forhold kan benyttes som et ekstra styringsmiddel af de ansvarlige offentlige organisationer. Konkurrencen skaber mere dynamik og liv også i den kommunale service. De offentlige organisationer omstiller sig og bliver mere fleksible.

Netop evnen til at omstille sig og udvise fleksibilitet er vigtig for fremtidens ældreservice. Hvis det stigende antal ældre i fremtiden skal have en ældreservice på højt niveau, er det vigtigt, at der udvikles nye løsningsmodeller, som har det samme kvalitetsniveau, men som er billigere. Sådanne modeller kan udvikles ved hjælp af samarbejdsrelationer mellem det offentlige og det private.

Siden førstebehandlingen af beslutningsforslaget, hvor Socialdemokratiet udtalte en meget skarp ideologisk betinget modstand mod forslaget, er der tilsyneladende indtrådt en ændring i partiets holdning. Flere udtalelser tyder på, at Socialdemokratiets modstand mod forsøgsordninger er aftagende. Det er baggrunden for at søge forslaget gennemført nu.

Flertallet har således noteret sig følgende udtalelse i Jyllands-Posten den 18. marts 1997 af erhvervsminister Jan Trøjborg: »Det er et lidt stift system, hvis man er enig om, at udlicitering kan lade sig gøre for det øvrige plejepersonale - bare ikke sygeplejersker. Jeg er positiv over for nye tanker.«

Endvidere har Kvalitetsinstituttet for Servicesektoren haft foretræde for Sundhedsudvalget den 3. april 1997.

Kvalitetsinstituttet, der blev oprettet i 1996 med regeringens aktive støtte, har tidligere forbundsformand Georg Poulsen som formand.

Georg Poulsen ønskede med dette foretræde at forklare udvalget, at instituttets arbejde med kvalitetsudvikling og offentlig/privat samspil inden for ældreområdet har vist, at lov om hjemmesygeplejersker udgør en alvorlig barriere for udvikling af ældreområdet. Instituttet lægger afgørende vægt på det lærende samspil: »Målet er her, at det offentlige lærer det private noget om omsorg, mens det offentlige lærer noget om logistik og effektiv produktion. Med det lærende samspil vil det være muligt at få fuld kvalitetsstyring på hele ældreområdet i en kommune til markedspriser, men alene baseret på en delvis udlicitering af den integrerede ældreydelse.«

Flertallet har noteret sig følgende argumentation fra Kvalitetsinstituttet for Servicesektoren: »at det er vanskeligt at redegøre for, hvorfor sygeplejersker skal være ansatte i en kommune, når hjemmehjælpere ikke skal. Særligt når hjemmehjælpere allerede i dag i praksis gennemfører omsorgsydelser over for den ældre, som må anses for at have et lige så stort omsorgsmæssigt og psykologisk indhold.«

Kvalitetsinstituttet mener, at det er et paradoks, at hjemmeplejen, der indeholder væsentlig mere omsorg for den ældre, end sygeplejen gør, ikke på samme måde juridisk er knyttet til det offentlige. Instituttet påpeger endvidere, at Danmark er det eneste land med en direkte juridisk tilknytning af hjemmesygeplejen til det offentlige.

Kvalitetsinstituttet anfører endvidere: »Udviklingen på ældreområdet viser en stigning i omkostningerne fra ca. 19 mia. kr. til godt 21 mia. kr. i løbet af få år. De penge har kommunerne ikke. Og de kan hverken tages fra skoleområdet, børneområdet eller ved højere skatter. Samfundsopgaven er således, at flere skal passes på samme seviceniveau og til ca. samme omkostninger som i dag. Derfor skal der udvikles lige så gode, men billigere modeller i de enkelte kommuner, og det stiller krav om fleksibilitet i valg af leverandør og krav til måling mellem offentlig og privat leverandør både af hensyn til samarbejde og konkurrence.

Kravet om ansættelse af hjemmesygeplejersker i kommunene er med til at reducere effektivitet og fleksibilitet og kan i yderste konsekvens hindre det lærende samspil. Kravet bør derfor fjernes.«

Kvalitetsinstituttet frygter, at chancerne for at udvikle systemeksport tabes til svenske/hollandske/tyske firmaer, der allerede er nået langt i udviklingen.

Kvalitetsinstituttet påpeger, at lovteksten på det tidspunkt, den blev skrevet, næppe var tænkt som en hindring for fremtidig udvikling.

Flertallet tilslutter sig helt Georg Poulsens argumentation og energiske forsøg på at påvirke den ideologisk betingede modstand mod forslaget.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 19

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forsøgsbestemmelser i lov om hjemmesygeplejerskeordninger

Nr B 19 1996-97, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19970423