1996 BTB 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILTRÆDELSE AF EURO-MIDDELHAVSASSOCIERINGSAFTALEN MELLEM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG KONGERIGET MAROKKO PÅ DEN ANDEN SIDE NR B 8 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Enhedslisten er dels imod, at denne type partnerskabsaftale, som EU laver med tredjelande, skal hvile på den globale markedsfilosofi, som WTO og GATT-aftalen er udtryk for.
Samtidig skal aftalen ses som EU's forsøg på at opnå præferencer på markedet i Marokko. Det vil ifølge Enhedslisten sige, at EU vil have Marokko til at acceptere den liberalistiske markedsmekanisme, samtidig med at EU selv sørger for at beskytte sine egne markeder.
Enhedslisten finder, at hovedformålet med disse aftaler fra EU's side er at binde Marokko nærmere til Europa og Unionen i økonomisk forstand. Dette garneres så med formuleringer om overholdelse af menneskerettigheder, som man ikke skal forvente har nogen konsekvenser, da EU-landene i årene forud hverken hver for sig eller samlet i EU har markeret nogen konsekvent holdning til forfølgelsen af politisk opposition i Marokko, undertrykkelsen af menneskerettighederne og Marokkos underlæggelse af Sahara og dets befolkning.
Ove Fich (S) fmd. Jens Risgaard Knudsen (S) Torben Lund (S) Jacob Buksti (S) Susanne Fast Jensen (S) Steen Gade (SF) Elisabeth Arnold (RV) nfmd. Keld Albrechtsen (EL) Lisbeth Arbøl (CD) Charlotte Antonsen (V) Svend Erik Hovmand (V) Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Kent Kirk (KF) Lene Espersen (KF) Anne Birgitte Lundholt (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 8
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
Nr B 8 1996-97, 1. samling
Afgivet af Europaudvalget
Afgivet: 19961122