1996 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORBRUGERFORSKNINGSINSTITUT

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

oprettelse af et statsligt Institut for Forbrugerforskning.

Formålet med Institut for Forbrugerforskning skal være at sikre en koordineret og kvalificeret forbrugerforskning, som kan styrke forbrugernes indflydelse på markedet.

Instituttet for Forbrugerforskning skal endvidere medvirke til at højne kvaliteten i den politiske beslutningsproces i alle sager, som berører forbrugerforhold, f.eks. nye teknologier som gensplejsning, internationale politiske beslutninger som EU-direktiver om madsminke og nye internationale handelsaftaler (WTO-aftalens betydning for forbrugerne).

Instituttet foreslås etableret som en selvstændig statslig sektorforskningsenhed og finansieret gennem vedvarende bevillinger på finansloven.

Bemærkninger til forslaget

Sagen om mærkning af gensplejsede sojabønner er et eksempel på, at forbrugerne pludselig står i en situation, hvor de ikke har reel mulighed for at sætte deres ønsker igennem. Et stort flertal af såvel danske som europæiske forbrugere er modstandere af de gensplejsede fødevarer, som markedsføres, men de har ikke fået en tilstrækkelig mulighed for at vælge til og fra. Heller ikke det politiske system var forberedt på det problem, som opstod, fordi leverandøren blandede gensplejsede og ikkegensplejsede produkter sammen og dermed besværliggjorde en seriøs mærkning.

I denne situation ville en fremadrettet forskning i den nye bioteknologis betydning for forbrugerne have muliggjort en mere kvalificeret beslutningsproces og et friere valg for forbrugerne.

Mere generelt er der behov for en forøget viden om, hvilke krav der skal stilles til de mange nye mærkningsordninger, så de opfylder deres formål: at give forbrugerne en stærkere stilling på markedet og et friere valg. Det gælder f.eks. miljømærker, de kommende kvalitetsmærker for fødevarer og de mange private mærker.

Andre emner, som en fremtidsorienteret forbrugerforskning med fordel kunne tage op, er

- bæredygtigt forbrug,

- reklamens betydning for børns forbrug,

- storcentres betydning for forbrugerne,

- de store fødevarekæders betydning for forbrugerne,

- standardisering af forbrugsvarer i EU og WTO,

- forbrugerkrav til landbrugspolitikken,

- tilsætningsstoffer og vildledning af forbrugerne,

- krav til EU's forbrugerpolitik i forhold til det indre marked.

På nogle områder har forbrugerne en ganske stor købermagt, fordi markedet er gennemsigtigt og konkurrencen på markedet stor med mange udbydere. Men på andre områder står forbrugerne svagt i forhold til stærke producenter og detailhandelskæder.

Multinationale selskaber, som markedsfører en vare i mange lande, har store ressourcer at sætte ind på reklame og påvirkning af markedet, og derfor kan det være vanskeligt for forbrugerne at sætte deres ønsker og behov igennem. Selskaber, som sælger deres produkter på monopollignende markeder, kan i vidt omfang styre udbudet og dermed forhindre forbrugernes ønsker i at komme til udtryk. Detailhandelskæder har efterhånden en så stor markedsandel, at de på mange områder reelt bestemmer, hvilke valgmuligheder forbrugerne stilles over for.

Der er derfor brug for en forskning, som målrettet satser på at styrke forbrugernes magtposition på markedet. Det kræver viden, information og overblik, som modsvarer den megen forskning og de mange markedsundersøgelser, som virksomhederne anvender for at styrke deres position på markedet.

I en globaliseret verden med en styrket markedsøkonomi er det af største vigtighed at udvikle nye, styrkede virkemidler, som kan sikre realiseringen af politiske målsætninger. En stærk forbrugerforskning er netop et af disse nye politiske virkemidler og en kontant håndsrækning til den ansvarsbevidste politiske forbruger.

Heller ikke danske og europæiske politikere kan til fulde gennemskue konsekvenserne af internationale handelsaftaler, EU-direktiver eller nye teknologier. Derfor bør det være en samfundsmæssig opgave at sikre såvel forbrugere som politikere muligheder for at ytre sig på et kvalificeret grundlag. Oprettelsen af et statsligt forbrugerforskningsinstitut kan sikre, at der sker en koordineret og kvalificeret forskning i de udviklinger, der i disse år forandrer forbrugernes stilling i samfundet. Instituttet bør have som en væsentlig opgave at søge at kigge ind i fremtiden og skabe debat om følsomme emner i tide.

Instituttet for Forbrugerforskning bør etableres som en selvstændig statslig sektorforskningsenhed med et særskilt lovgrundlag og med uafhængighed af sektorinteresserne og centraladministrationen.

Instituttet skal have en bestyrelse. Det foreslås, at bestyrelsen udpeges af forskningsministeren efter indstilling. Forskningsrådene indstiller 2 medlemmer, Forbrugerrådet 1 medlem, Det gastronomiske Akademi 1 medlem og Danmarks Naturfredningsforening 1 medlem. Hertil kommer 2 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bevillingen til instituttet skal sikres gennem vedvarende offentlig finansiering på finansloven af hensyn til en langsigtet kompetenceopbygning.

Indledningsvis kunne man starte med en 3-årig forsøgsperiode med en årlig bevilling på ca. 10 mio. kr. og dernæst evaluere instituttet med henblik på endelig stillingtagen til dets fortsatte eksistens. Herudover skal instituttet have mulighed for at søge ekstern finansiering af konkrete projekter hos f.eks. forskningsrådene, offentlige myndigheder, nordiske samarbejdsorganisationer og EU. Det naturlige ville være, at instituttet stod til ansvar for en forbrugerminister, men i mangel af et selvstændigt forbrugerministerium foreslås det, at instituttet etableres under Forskningsministeriet. Herved sikres, at instituttet i størst mulig udstrækning skærmes mod sektorinteresser.

I Danmark foregår der i dag stort set ingen forskning ud fra hensynet til forbrugerne. Den smule, der foregår, er spredt og tilfældig og uden form for koordinering eller overordnet strategi. Årsagen hertil er dels, at forbrugerforskning ikke opfattes som en selvstændig disciplin og derfor har svært ved at finde stabil finansiering, dels at forbrugerforskning ofte sættes lig med det mere snævre begreb vareforskning, der for eksempel består i test af husholdningsapparater. En tredje forklaring er, at der ikke er nogen tradition for, at forbrugerforskning indgår i de store forskningsprogrammer.

De midler, staten i dag stiller til rådighed på forbrugerområdet, går først og fremmest via Forbrugerstyrelsen til Statens Husholdningsråd og bruges primært til vareforskning. Hverken Forbrugerstyrelsen eller universiteterne får afsat bevillinger til den bredere forbrugerforskning. En mindre del af de statslige bevillinger går til Forbrugerrådet, som er en interesseorganisation og derfor ikke kan eller skal fungere som forskningsorganisation.

De seneste års debatter om madsminke, om hormonbøffer og senest om genmanipuleret soja har med al tydelighed vist, at hensynet til forbrugerne ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning. Som hovedregel træffes store samfundsmæssige beslutninger, uden at konsekvenserne for forbrugerne udredes. Samtidig har debatterne vist, at danske politikere har alt for ringe chancer for at påvirke udviklingen inden for væsentlige områder. Nok resulterede debatten om madsminkedirektivet i, at danske politikere begyndte at overveje, hvordan de i fremtiden kunne blive bedre rustet til at påvirke beslutningerne i EU, inden løbet var kørt, hvilket foranledigede, at myndighederne nu som input til diskussionen skal udarbejde faktuelle notater til Folketinget om direktiver, der for eksempel vedrører fødevarer. Men sådanne notater udgør imidlertid langtfra et tilstrækkeligt grundlag til at tage beslutninger på. I madsminkesagen ville der kunne være tale om et notat fra Levnedsmiddelstyrelsen, der vurderede de sundheds- og næringsmæssige forhold. Der ville fortsat ikke være foretaget en bredere analyse af et direktivforslags konsekvenser for de danske forbrugere, og i tilfældet med madsminke var det netop hensynet til forbrugerne, der udløste hele debatten.

Et andet eksempel på, at internationale beslutninger bliver taget, uden at konsekvenserne for forbrugerne er belyst, er EU's forbud mod anvendelse af hormoner til husdyr. Tiltrædelsen af WTO-aftalen betød, at det for fremtiden kun ville være de videnskabelige argumenter, der talte i forbindelse med et forbud, og ikke for eksempel argumenter om forbrugerbeskyttelse. USA brugte WTO-aftalen imod EU's forbud mod anvendelse af hormoner i husdyrfoder. Argumentet var, at forbudet ikke var videnskabeligt begrundet, men primært baseret på forbrugerhensyn. Da Danmark tiltrådte den nye WTO-aftale, var der ingen, der havde undersøgt konsekvenserne for forbrugerne. Det blev først klart, da sagen om hormonbøffer dukkede op. Hvis sagen havde været undersøgt forskningsmæssigt, ville danske og europæiske politikere have haft en chance for at påvirke forløbet ud fra hensynet til forbrugerne. Nu blev det atter en sag, hvor politikerne kom meget sent på banen.

Ved at etablere et Institut for Forbrugerforskning vil regeringen og Folketinget udsende vigtige signaler om, at staten skal bidrage til at styrke forbrugerens stilling. Samtidig vil det sikres, at danske forbrugere og danske synspunkter vil kunne præge debatten om fremtidens marked på et langt mere kvalificeret grundlag og på et tidligere stadium. Danmark vil endvidere kunne kvalificere EU's forbrugerpolitik, som i dag er et ubetydeligt appendiks til det indre marked, og dermed gavne den europæiske forbrugers stilling.

I Norge har man siden 1936 haft et Statens Institut for Forbrugsforskning (SIFO). I de senere år har SIFO udgivet forskningsrapporter om mange forbrugerrelevante emner og dermed medvirket til at kvalificere såvel det frie forbrugsvalg som den politiske beslutningsproces.

SIFO har specielt ansvar for at analysere forholdene for de ressourcesvage forbrugere med det formål at styrke deres position på markedet. SIFO forsøger at identificere kritiske faktorer i samfundsudviklingen, som har betydning for forbrugerne, og bidrager til at øge vidensniveauet hos forbrugere, myndigheder, politikere samt erhvervslivet og dets organisationer. SIFO ledes af en bestyrelse, som efter indstilling fra blandt andet forbrugerorganisationer er udpeget af Barne- og Familieministeriet.

I tråd med SIFO kunne et dansk Institut for Forbrugerforskning arbejde med forskning i de udviklinger, der forandrer forbrugernes stilling i samfundet. Vigtige forskningsområder vil være koblingen mellem forbruger, marked og miljø, udliciteteringer i den offentlige sektor, internationaliseringen af handel og lovgivning, introduktion af nye teknologier samt distribution og varehandel.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et forbrugerforskningsinstitut.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 95

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et forbrugerforskningsinstitut

Fremsat af Jørn Jespersen (SF) Steen Gade (SF) Kjeld Rahbæk Møller (SF)

den 18. februar 1997