1996 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDELSE AF UDLÆNDINGEUDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING MED HENBLIK PÅ KULEGRAVNING AF UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at udvide kommissoriet for udlændingeudvalget, der blev nedsat den 3. april 1996, til også at omfatte udarbejdelse af følgende analyser

1) en samling, forenkling og kortlægning af hele udlændingeområdet,

2) hvordan man bedst og billigst hjælper flygtninge,

3) det danske flygtningebegreb i forhold til andre lande,

4) adskillelse af flygtninge- og indvandrerbegreberne,

5) kravene til opnåelse af indfødsret (statsborgerskab),

6) udvisningsreglerne,

7) økonomisk diskrimination,

8) familiesammenføringsregler,

9) danske reglers forhold til andre landes regler,

10) udlændingepolitikkens konsekvenser for det danske samfund vedrørende demografiske forhold, boligforhold, arbejdsmarkedet, statens og kommunernes økonomi, service for ældre, herunder plejehjemssituationen, og uddannelsesområdet.

Folketinget opfordrer endvidere indenrigsministeren til at ændre udlændingeudvalgets sammensætning efter følgende retningslinjer

- dobbeltrepræsentationen fra Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen udgår, så disse kun er repræsenteret med en person hver,

- der udpeges repræsentanter for følgende organisationer

- 1 repræsentant for kommunerne,

- 1 repræsentant for Dansk Industri,

- 1 repræsentant for Håndværksrådet,

- 1 repræsentant for Landbrugsraadet,

- 1 repræsentant for Ældre Sagen,

- 2 repræsentanter for forskningsverdenen,

- 1 repræsentant for LO.

Bemærkninger til forslaget

Under Indenrigsministeriet er der eller har der været nedsat en del udvalg, der har eller har haft til opgave at undersøge bestemte områder i udlændingelovgivningen. Det drejer sig blandt andet om

Byudvalget: Dette udvalg blev nedsat for at undersøge og komme med løsningsforslag til de problemer, der er fulgt i kølvandet på de sidste godt 10 års massive flygtningestrøm og deraf følgende indvandring, hvad angår ghettodannelser, manglende integration, socialt belastede områder, beboersammensætning osv. Udvalget har allerede afgivet 2 rapporter, som behandler ovenstående problemstillinger.

Integrationsudvalget: Udvalgets overordnede opgave er at udrede det eksisterende integrationsarbejde i forhold til anerkendte flygtninge og indvandrere fra Bosnien med henblik på formulering af en samlet politik på integrationsområdet. Udvalget har afgivet flere delrapporter, som behandler ovenstående problemstilling.

Arbejdsgruppen vedrørende undervisning af asylansøgerbørn: Denne arbejdsgruppe blev nedsat i juni 1995 for bl.a. at undersøge undervisningspligt for asylansøgerbørn.

Udvisningsudvalget: Indenrigsministeren nedsatte den 18. august 1995 et ekspertudvalg, der skal vurdere, om der er behov for at ændre udlændingelovens bestemmelser om udvisning. Udvalget skal foretage en gennemgang og vurdering af udlændingelovens bestemmelser om og praksis i forbindelse med udvisning, både for så vidt angår udvisning ved dom på grund af kriminalitet og administrativ udvisning. Udvalget består af repræsentanter for Udlændingestyrelsen, Indenrigsministeriet, Flygtningenævnet, Justitsministeriet, domstolene, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp. Udvalget forventer at færdiggøre sit arbejde ved afgivelse af en betænkning inden udgangen af 1996.

Udvalget vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling i Danmark: Udvalget afgav den 28. september 1995 en delbetænkning, som omhandler udenlandske voldsramte kvinder og den praksis, der i medfør af udlændingeloven følges med hensyn til inddragelse af en meddelt opholdstilladelse, hvor en udenlandsk kvinde har været udsat for vold, og hvor ægteskabet eller samlivet som følge heraf er ophørt. Udvalget skal i løbet af 1996 se på udenlandske kvinders integration i det danske samfund.

Det nordiske udlændingeudvalg: Udvalget har det formål at samordne kontrollen med udlændinge i de nordiske lande og i øvrigt at rejse og drøfte spørgsmål, der er af betydning for det fælles nordiske paskontrolområde. Dette udvalg har løbende afgivet udtalelser.

Udlændingeudvalget: Udvalget er nedsat den 3. april 1996. Udvalget skal gennem en række delbetænkninger belyse muligheden for en forenkling af reglerne i udlændingelovgivningen og for anvendelsen af midlertidig opholdstilladelse. Udvalget skal endvidere kortlægge og komme med løsningsmodeller for udsendelsesproblemer. Udvalgets udredninger skal om nødvendigt ledsages af forslag til regelændringer. Efter nærmere anmodning fra indenrigsministeren skal udvalget udrede andre principielle spørgsmål.

Dette er blot et udpluk af de nyeste udvalg, som er blevet nedsat til at se på nogle af de delproblemer, der er fulgt i kølvandet på den danske udlændingepolitik. Som det fremgår af ovenstående, er der et væld af udvalg, der på må og få er nedsat for hver især at undersøge et meget lille specifikt område. Disse udvalg afgiver betænkning, hvorefter man må formode, at indenrigsministeren forsøger at bruge resultaterne efter bedste evne.

Et af problemerne med udlændingeområdet er, at lovgivningen på området er blevet så stort et kludetæppe, at ingen efterhånden har fuldt overblik over, hvad der sker. Dette skyldes blandt andet, at der løbende vedtages »lappelove« for at lukke de store huller og oplagte muligheder for udnyttelse af systemet, der er fulgt i kølvandet på den efter forslagsstillernes opfattelse temmelig naive lovgivning på udlændingeområdet, der blev igangsat i 1983.

Når der har været problemer med lovgivningen, er der enten nedsat et udvalg til at se på det specifikke problem, eller der er indført en hovsalov. Dette har både ført til uoverskuelige tilstande i den nuværende udlændingelovgivning og til, at flere og flere politikere efterlyser et overblik, dels over gældende lovgivning og over, hvad der gøres i andre lande, som typisk står over for tilsvarende problemer som de danske, og dels over de fremtidige konsekvenser af den gældende lovgivning.

Fremskridtspartiet fremsatte den 21. november 1995 et beslutningsforslag om nedsættelse af en kommission til kulegravning af udlændingepolitikken (B 52, folketingsåret 1995-96, FF s. 1154, 5141 og 6086, Tillæg A s. 2163 og Tillæg B s. 596). Forslaget kunne ikke skabe flertal, men der var dog nogle positive tilkendegivelser fra flere partier i Folketinget.

Det fremgår således af Retsudvalgets betænkning over beslutningsforslaget, at et mindretal, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget, bemærkede, at »der er et væsentligt behov for en langsigtet og sammenhængende udlændingepolitik. Den førte politik med skiftende flertal er præget af inkonsekvens og alt for mange hovsaløsninger. Som lovgivningen har udviklet sig ved knopskydning, er det næsten umuligt for både eksperter, brugere af lovgivningen, udenlandske og danske herboende borgere at få et overblik over den gældende lovgivning. Indenrigsministerens talrige ændringsforslag til fremsatte lovforslag bekræfter, at selv ikke ministeriets egne embedsmænd har det fulde overblik. Mindretallet er derfor enig med forslagsstillerne i, at der er behov for en kulegravning af området.«

Forslagsstillerne finder det glædeligt, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige i, at der er behov for en kulegravning af området. Forslagsstillerne håber endvidere, at andre partier vil se velvilligt på at udvide det allerede nedsatte udlændingeudvalgs undersøgelsesområder. Kun på den måde har Folketingets politikere mulighed for at få indblik i dette efterhånden store og komplicerede område. Hvis Folketingets politikere har et bedre overblik over forholdene i praksis, er det betydeligt lettere at overskue konsekvenserne af de love og ændringer til disse, som løbende bliver vedtaget i Folketinget.

Under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52 gav Venstre udtryk for, at de områder, der var foreslået af Fremskridtspartiet til kulegravning, var stillet for snævert op. Det blev foreslået, at også en afgrænsning af flygtningebegrebet skulle behandles, og at der skulle opstilles forslag til kriterier, der skulle opfyldes for at få opholdstilladelse. Endvidere blev det foreslået at behandle forholdet til EU og det internationale samfund, forholdet til konventionerne, familiesammenføring, og at en lang række andre ting naturligt burde indgå i arbejdet.

Det Konservative Folkepartis ordfører udtalte under 1. behandlingen, at en eller to flygtninge eller indvandrere og en eller anden borgmester, f.eks. Århus' borgmester, kunne deltage i et udvalg eller en kommission. Med hensyn til emner, som et udvalg kunne behandle, forslog Det Konservative Folkeparti, at det skulle undersøges, hvordan det danske sprog læres hurtigst og bedst muligt, hvordan sagsbehandlingstiden yderligere kunne nedsættes, og på hvilke områder den danske flygtningelovgivning afviger fra de internationale konventioner.

Det Radikale Venstre havde også ved 1. behandling af B 52 nogle konstruktive forslag til, hvad en kommission kunne arbejde med. Partiet efterlyste overblik over, hvordan Danmarks europæiske nabolande håndterer flygtningelovgivningen og udlændingeproblematikken. Endvidere efterlystes overblik over, hvordan forskellige lande håndterer familiesammenføringsreglerne, og hvordan andre lande håndterer begrebet FN-kvoter fra lejre, hvor store, hvordan og hvor ofte. Disse områder mener forslagsstillingerne også er relevant at få belyst, hvorfor disse emner eller nogle af dem bør indgå i behandlingen i et udvalg eller en kommission.

Samlet set efterlyser en del politikere overblik over og indsigt i, hvad der egentlig sker på udlændingeområdet i Danmark, dels på det nationale plan og dels i forhold til nabolande og i forhold til EU. Forslagsstillerne lægger derfor op til, at kommissoriet for og repræsentationen i det allerede i april 1996 nedsatte udlændingeudvalg ændres, idet forslagsstillerne har den opfattelse, at udvalgets kommissorium er for snævert til at give et fyldestgørende overblik, og at udvalgets sammensætning er for snæver til, at området kan behandles tilstrækkeligt nuanceret og objektivt.

Udlændingeudvalget er sammensat som følger

1 landsdommer (formand),

2 repræsentanter for Udlændingestyrelsen,

1 repræsentant for Rigspolitichefen,

1 repræsentant for Flygtningenævnet,

2 repræsentanter for Indenrigsministeriet,

1 repræsentant for Udenrigsministeriet,

1 repræsentant for Dansk Flygtningehjælp,

1 repræsentant for Advokatrådet,

1 repræsentant for Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Forslagsstillerne finder sammensætningen af udvalget for snæver til, at udvalget kan belyse de samlede konsekvenser for det danske samfund. Endvidere består udvalget i for høj grad af repræsentanter, der har en personlig, jobmæssig eller organisationsmæssig interesse i, at bevillinger til det fremtidige arbejde på området bliver øget. Forslagsstillerne bebrejder ikke de enkelte repræsentanter, at der kan forekomme en sådan interessepleje, da det er en naturlig konsekvens af repræsentanternes job eller organisationstilknytning, men konstaterer blot, at der er en skæv fordeling af udvalgspladserne.

Derfor foreslås det i stedet, at udvalgets sammensætning ændres som følger

1. Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen får hver en repræsentant.

2. Der udpeges repræsentanter for følgende organisationer

- 1 repræsentant for kommunerne, f.eks. en borgmester fra en af de på flygtninge- og indvandrerområdet hårdt belastede kommuner.

- 1 repræsentant for Dansk Industri. Repræsentanten kan bidrage med viden om arbejdsmarkedet.

- 1 repræsentant for Håndværksrådet. Repræsentanten kan bidrage med viden om arbejdsmarkedet inden for håndværk.

- 1 repræsentant for Landbrugsraadet. Repræsentanten kan bidrage med viden om den agrare sektor.

- 1 repræsentant for Ældre Sagen. Repræsentanten kan bidrage med viden om ældres forhold og om, hvordan den fremtidige situation på f.eks. plejehjem udvikler sig med en voksende gruppe ældre indvandrere.

- 2 repræsentanter for forskningsverdenen. En repræsentant kan være specialiseret i kultursociologi, og en anden kan være specialiseret i demografi, flygtningespørgsmål eller lignende.

- 1 repræsentant for LO. Repræsentanten kan bidrage med viden om arbejdsmarkedet.

Forslagsstillerne er åbne over for andre relevante repræsentanter. Det afgørende er imidlertid, at udvalget i højere grad afspejler det danske samfund som en helhed og ikke kun består af repræsentanter for embedsvældet.

Forslagsstillerne lægger op til, at Folketinget pålægger indenrigsministeren at sørge for, at udlændingeudvalget dels skal forsøge at skabe overblik på området, dels skal behandle nogle nærmere specificerede områder, som et flertal af partier mener er vigtige at undersøge, og dels skal undersøge konsekvenserne for det fremtidige danske samfund under forskellige scenarier.

Udvalget skal komme med løsningsforslag til at samle, forenkle og kortlægge lovgivningen på udlændingeområdet. Udvalget skal komme med et udkast, der gør lovgivningen mere gennemskuelig og mindre bureaukratisk.

Endvidere skal udvalget på et overordnet plan tage stilling til, om den danske flygtningehjælp i højere grad kan vendes til at hjælpe flygtninge i nærområder. Udgangspunktet for at lade udvalget tage stilling til dette spørgsmål er, at Dansk Røde Kors har oplyst, at de løbende udgifter til en flygtningefamilie på fem personer i nærområdet (i dette tilfælde Kroatien) er ca. 50-85.000 kr. årligt, jf. indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S 3146, folketingsåret 1995-96, FF s. 7937. En tilsvarende familie vil kræve 345.200-538.000 kr. pr. år, hvis de skal hjælpes i Danmark, jf. finansministerens svar på spørgsmål nr. S 3150, folketingsåret 1995-96, FF s. 8032. Endvidere har indenrigsministeren i svar på spørgsmål nr. S 3147, folketingsåret 1995-96, FF s. 7937, henvist til en udtalelse fra Dansk Flygtningehjælp, som siger, at ». . . Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at langt hovedparten af flygtningene er bedst hjulpet så tæt på deres hjemlande som muligt . . .«. Samtidig understreger Dansk Flygtningehjælp, at beskyttelse kan være vanskelig eller umulig at imødekomme i et naboland. Det, udvalget kan tage stilling til, er, om det i højere grad er muligt for Danmark at hjælpe nogle flygtningegrupper i nærområdet frem for at bruge enorme ressourcer her i landet.

Udvalget skal også på et overordnet plan analysere det danske flygtningebegreb, dels i forhold til, hvordan det afviger fra f.eks. FN's flygtningebegreb, og dels, om der er forhold, der kunne give anledning til en revision af det danske flygtningebegreb. Dette tiltag blev også under 1. behandling af B 52 i 1995 efterlyst af både Venstre og Det Konservative Folkeparti. Endvidere efterlyste Det Radikale Venstre ved samme lejlighed en analyse af FN-kvotebegrebet og sammenligninger med andre lande. Dette er forslagsstillerne selvfølgelig også åbne over for.

På det mere detaljerede plan foreslås det, at kommissoriet for udlændingeudvalget udvides til ud over de tre allerede besluttede emner at omfatte

- En undersøgelse af mulighederne for, at man i højere grad adskiller begreberne »flygtninge« og »indvandrere«. I dag er en flygtning, der har opholdt sig i Danmark i 2-3 år, at betragte som indvandrer. Det er efter 2-3 år så godt som umuligt for den danske stat at fortælle flygtningen, at nu er der fred i vedkommendes hjemland, og derfor er det måske på tide at tage tilbage og hjælpe med genopbygningen. Det burde være et rimeligt krav at stille, når den danske stat har givet husly og beskyttelse i en periode. Den danske stat er ikke forpligtet til at yde livslang forsørgelse. Fremskridtspartiet foreslår, at udvalget undersøger, om en flygtning kan bevare sin flygtningestatus med mulighed for hjemsendelse, når situationen tillader det, indtil en flygtning i henhold til indfødsretslovene kan ansøge om dansk statsborgerskab.

- En undersøgelse af mulighederne for, at kravene til opnåelse af statsborgerskab strammes, så der i højere grad stilles krav om en længere periode med selvforsørgelse, før der kan søges om statsborgerskab, og en stramning af mulighederne for at opnå statsborgerskab for udenlandske statsborgere, der har været involveret i kriminalitet.

- En undersøgelse af mulighederne for, at grupper af groft kriminelle udlændinge udvises på et tidligere tidspunkt. Der er efterhånden talrige eksempler på områder, hvor udvisning er den eneste mulighed for at opnå tilstande, der er en retsstat værdige. Det gælder f.eks. på Vesterbro i København, hvor udenlandske narkohandlere ikke har respekt for det danske retssystem; de er ligeglade med fængselsstraf og fortsætter blot narkohandelen efter afsoning af fængselsstraf. Der er endvidere eksempler på indvandreres drab på familiemedlemmer, blot fordi familiemedlemmet har forsøgt at leve som dansker. Det burde ikke accepteres i Danmark og burde føre til udvisning. Dette er eksempler på områder, hvor det må være muligt at bruge en udvisningsstraf. Desuden kan udvalget komme med løsningsforslag til, hvordan man dæmmer op for udlændinges kriminalitet. Senest har der været eksempler på optrapning af kriminalitet blandt indvandrere på Nørrebro i København, og i Århus har man observeret en voldsomt høj kriminalitetsstigning blandt indvandrere. Forslagsstillerne er klar over, at der allerede er nedsat et udvalg på dette område, hvorfor man opfordrer til, at resultaterne fra dette udvalg opdateres og indarbejdes i udlændingeudvalgets arbejde.

- En undersøgelse af områder, hvor danske statsborgere diskrimineres rent økonomisk. Det drejer sig om at få luget ud i de tilfælde, hvor udenlandske statsborgere har ret til bedre sociale ydelser, end danskere har ret til. Det er dybt frustrerende for danskere at læse om eller observere, at udenlandske statsborgere har ret til mere økonomisk hjælp, end danskere har. Sådanne regler letter ikke integrationen - de hjælper til med at grave kløften dybere.

- En undersøgelse af familiesammenføringsreglerne. Det bør undersøges, hvordan de danske regler er i forhold til andre landes regler. De samfundsøkonomiske konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler bør endvidere undersøges, og det bør undersøges, hvordan en selvfinansieringsmodel kan udarbejdes, og hvilke konsekvenser den vil få.

- En undersøgelse af, hvordan de danske regler på udlændingeområdet forholder sig til tilsvarende regler i de øvrige EU-lande, og hvordan de forholder sig til det øvrige internationale samfund og de internationale konventioner.

Konsekvenser for det danske samfund under forskellige scenarier

Det foreslås, at udlændingeudvalget skal undersøge de fremtidige konsekvenser af udlændingepolitikken for det danske samfund. Tidsperioden kan f.eks. sættes til 30 år. Det kan f.eks. gøres under følgende scenarier

- Under forudsætning af, at der ikke længere eksisterer et flygtningeproblem i verden, således at der de næste 30 år ikke kommer flere flygtninge til Danmark. Dermed vil scenariet udelukkende dreje sig om, hvordan situationen ser ud med det antal flygtninge og indvandrere, der er her i landet p.t.

- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år vil være den samme som gennemsnittet for de sidste 10 år.

- Under forudsætning af, at stigningstakten i antallet af flygtninge, der får asyl her i landet (plus familiesammenføringer), hvert år de næste 30 år vil være den dobbelte af gennemsnittet for de sidste 10 år.

For hvert af de tre scenarier kan man endvidere underopdele behandlingen, så hvert secnarium indeholder dels en situation, hvor det forudsættes, at der ikke forekommer ændringer på flygtninge- og indvandrerområdet, og dels en situation, hvor de ovenstående ændringer er indeholdt.

Ved at vælge flere scenarier opnår man at tage højde for den usikkerhed, der altid er forbundet med fremtiden. Denne metode er kendt fra statistikkens verden, og finansministeren har også brugt den i forbindelse med budgetredegørelsen for 1996.

Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for andre forudsætninger end dem, der er foreslået her, men mener, den foreslåede form er et godt udgangspunkt.

De områder, som udlændingeudvalget efter forslagsstillernes opfattelse skal undersøge, er

- Hvordan vil den demografiske udvikling blive? Her tænkes på en befolkningsfremskrivning under de forskellige scenarier. Udvalget bør undersøge, hvordan den fremtidige sammensætning af befolkningen kan forventes at blive under de forskellige scenarier. Herunder kan der også indhentes oplysninger fra andre lande om, hvordan indvandrere typisk fordeler sig i forhold til land- og byområder, og hvordan den danske situation vil se ud, hvis udenlandske erfaringer overføres på danske forhold.

- Hvordan vil boligsituationen udvikle sig? Her tænkes specielt på den begyndende ghettodannelse. Under hvert scenarium ønskes belyst, hvor stort et omfang ghettoer vil få i fremtiden, og en redegørelse for de problemer, der opstår i kølvandet på ghettoer. Her kan indhentes oplysninger og erfaringer andre steder fra, f.eks. London, der jo i høj grad er præget af ghettodannelser.

- Hvordan vil situationen på arbejdsmarkedet udvikle sig? Allerede i dag er der store problemer med arbejdsløshed inden for flygtninge- og indvandrergrupperne, i nogle tilfælde omkring 40-50 pct. Udvalget bør undersøge, hvad der ligger til grund for den store arbejdsløshed. Udvalget bør endvidere undersøge, om det er hensigtsmæssigt for flygtninge og det danske arbejdsmarked at føre en integrationspolitik, der satser på, at flygtninge nærmest pr. automatik gøres til indvandrere, og om der er nogen begrundet formodning om, at flygtninges kvalifikationer fuldt ud kan benyttes på det danske arbejdsmarked, og om en massiv uddannelse gør flygtninge kvalificerede til at deltage i arbejdsmarkedet på lige fod med danskere. Udvalget skal endvidere tage stilling til omkostninger ved at kvalificere alle flygtninge til at være indvandrere, der kan indgå i arbejdsstyrken på lige fod med danske statsborgere. Udvalget kan også tage stilling til, om det danske arbejdsmarked kan bære den indvandring, der følger af de forskellige scenarier.

- Hvordan vil statens og kommunernes økonomi udvikle sig? Under de forskellige scenarier kan udvalget undersøge, hvor store omkostninger dels staten og dels kommunerne pålægges, hvis flygtninge- og indvandrerpolitikken fortsætter under nuværende regler, og hvordan den udvikles under en ændring af flygtninge- og indvandrerpolitikken.

- Hvordan vil plejehjemssituationen udvikle sig? På plejehjemsområdet er der allerede nu begyndende problemer med, at de indvandrere, der kom hertil i 1960'erne, nu efterspørger en specialservice. Ældre indvandrere kommer fra en anden kultur, hvor der er tradition for, at børn tager sig af de ældre. I Danmark sender vi vores ældre på plejehjem, og derfor vil mange ældre indvandrere også søge om en plejehjemsplads. Kommunerne står med de problemer, at mange ældre indvandrere ikke taler dansk, mange eftespørger en anderledes kost, mange har aversion mod at blive plejet af en person af det modsatte køn, der skal oprettes bederum osv. Udvalget bør undersøge, hvad omkostningerne bliver ved at yde specialservice til ældre indvandrere på plejehjem under de forskellige scenarier. Udvalget bør endvidere undersøge mulighederne for selvfinansiering af specialservice. Antallet af ældre indvandrere vil i fremtiden selvfølgelig stige voldsomt, hvorfor det er vigtigt for udvalget også at behandle dette spørgsmål.

- Hvordan vil situationen på uddannelsesområdet udvikle sig? Med en massiv indvandring via flygtningelovgivningen vil der blive stillet enorme krav til uddannelsessektoren, da nutidens danske samfund kræver høje kvalifikationer, som flertallet af flygtninge ikke må formodes at besidde. Udvalget bør undersøge, om det danske uddannelsessystem kan bære dette, og hvilke omkostninger det vil kræve. Endvidere skal udvalget tage stilling til, hvordan situationen må formodes at udvikle sig for folkeskolerne, for gymnasierne, for de mellemlange uddannelser og for videregående uddannelser under de forskellige scenarier. Endvidere skal udvalget undersøge de problemer, som de forskellige uddannelsesinstitutioner kommer ud for, og fremkomme med løsningsforslag, herunder beregninger af de økonomiske konsekvenser.

Forslagsstillerne er selvfølgelig åbne over for alternative forslag eller supplerende spørgsmål, der ønskes behandlet.

Forslagsstillerne er fuldt ud klar over, at indeværende forslag indebærer store opgaver for udlændingeudvalget og er derfor både åbne over for en diskussion af problemafgrænsninger og for, at udvalget kan komme med delrapporter, når et af områderne er behandlet, samt en diskussion af deadlines for eventuelle delrapporter; dog bør den første delrapport ligge klar ved udgangen af 1997.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udlændingeudvalgets kommisorium og sammensætning med henblik på kulegravning af udlændingepolitikken.

(Beslutningsforslag nr. B 50).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 50

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udlændingeudvalgets kommissorium og sammensætning med henblik på kulegravning af udlændingepolitikken

Fremsat af Tom Behnke (FP) Kim Behnke (FP) Aage Brusgaard (FP) Jan Køpke Christensen (FP) Niels Højland (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Annette Just (FP)

den 30. oktober 1996