1996 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SANERING AF EUROPA-KOMMISSIONENS KOMITEER OG UDVALG

Folketinget opfordrer regeringen til i EU at fremsætte forslag om

begrænsning af EU-bureaukratiet efter følgende retlingslinjer

a. Sanering og afvikling af de bemyndigelser, som Europa-Kommissionen har fået til at vedtage retsakter. b. Nedlæggelse af en række eksisterende forvaltningskomiteer, rådgivende komiteer, forskriftskomiteer m.v. c. Stop for oprettelse af nye komiteer under Europa-Kommissionen. d. Indførelse af offentlighed om komiteernes arbejde. e. Fastlæggelse af regler for Europa-Kommissionens brug af lovforberedende komiteer, udvalg m.v., således at der indføres fuld offentlighed om arbejdet i disse komiteer og udvalg, herunder fuld offentlighed om, hvem der er medlem af sådanne komiteer og udvalg.'

Bemærkninger til forslaget

Et af de væsentligste elementer i det nationale kompromis fra 1992 og senere den såkaldte Edinburgh-aftale var nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet).

Nærhedsprincippet skulle sikre, at beslutningerne i EU skulle tages så tæt på borgerne som muligt - hvilket ifølge det daværende folketingsflertal var en af de vigtigste forudsætninger for den danske tilslutning til Maastricht-Traktaten.

I de mere end fire år, der er gået, siden Maastricht-Traktaten trådte i kraft, tilsvarer de løfter, som partierne i Folketinget i 1992 gav den danske befolkning om større åbenhed og gennemskuelighed i EU's beslutningsprocesser, ikke på nogen måde de metoder, hvorved EU's efterhånden utallige beslutninger på flere og flere områder gennemføres. EU's bureaukratiske opbygning er i de mellemliggende år blevet mere og mere uigennemskuelig - ikke bare for den almindelige borger, men også for politikere og embedsmænd, der på forskellige niveauer skal tage stilling til og arbejde med EU-sager.

Et særligt problem i forholdet mellem Unionstraktaten og den danske grundlov er det forhold, at der er overdraget lovgivende magt til et administrativt organ, nemlig Europa-Kommissionen. EU's administrative organ har dermed fået karakter af at være lovgivende magt, endog i meget betydeligt omfang. I den danske grundlov er der fastsat en klar magtdeling mellem den lovgivende og den udøvende magt. Men i EU er lovgivning i vidt omfang overført til et bureaukratisk system uden nogen form for parlamentarisk kontrol.

Blandt de mange led i Europa-Kommissionens opbygning er de såkaldte komiteer (forvaltnings-, rådgivende og forskriftskomiteer m.v.) der består af embedsmænd fra de nationale administrationer. I disse komiteer vedtages kommisionsforordninger og direktiver, dvs. generelle retsakter, hvor Kommissionen er regeludstedende myndighed.

Regeludstedelsen finder sted efter bemyndigelse fra Rådet. På grund af de mange teknisk prægede forskrifter, der vedtages i EU, har Rådet af »praktiske årsager« i et vist omfang overladt gennemførelsen af sådanne retsakter til Kommissionen.

En fortegnelse over komiteer i EU-note E 2 fra oktober 1995 til Folketingets Europaudvalg viser, at ikke mindre end 305 komiteer er obligatoriske at høre i forbindelse med udstedelse af retsakter. Desuden findes ca. 75 komiteer, som ikke er obligatoriske at høre i forbindelse med udstedelse af retsakter. De komiteprocedurer, som der arbejdes efter, er af Europa-Parlamentet blevet betegnet som lukkede og udemokratiske. I komiteprocedurerne træffes der beslutninger, der mere har karakter af egentlig lovgivning end af gennemførelsesbestemmelser. Samtidig er det kun Kommissionen, som ved, hvem komiteernes medlemmer er, og hvilke interesser de repræsenterer.

I praksis dukker komiteerne op på alle de områder, Kommissionen ønsker at styre - under forskellige betegnelser, med forskellige beføjelser, forskellig kompetence og en ukendt sammensætning. Med andre ord er den indflydelse, disse »organer« har på nær sagt alle samfundsområder i EU-landene, ikke til at overskue i beslutningsmæssig henseende, endsige klarlægge i forhold til de lovgivningsmæssige konsekvenser.

Kommissionens mange komiteer har efterhånden udviklet et væld af regler og forordninger, der præger EU-lovgivningen. Konkret betyder dette også, at når EF-direktiver implementeres i Danmark, så er det i 85 procent af tilfældene som administrativt gennemførte bekendtgørelser, som det fremgår af et svar fra Udenrigsministeriet til Folketingets Europaudvalg fra december 1995. Og dette foregår vel at mærke uden at den proces, der fører frem til de forskellige afgørelser, kommer til offentligheden kendskab.

Komitevældet er derfor en yderst kritisabel konstruktion, som forskyder den politiske magt fra Folketinget og udvalg til ministerierne og deres embedsmænd. Ministerrådet har i stigende omfang overladt lovgivningsmagt til Europa-Kommissionen, der gennem direktiver har adgang til at udforme forordninger og regler. Disse er ikke begrænset til at omfatte tekniske og administrative forhold - tværtimod er der i en lang række forhold tale om lovgivning. Dette betyder i sidste instans, at Folketingets og den danske offentligheds politiske indflydelse på vitale samfundsområder svækkes.

Skal nærhedsprincippet have nogen realitet, må en række af de eksisterende komiteer med lovgivende beføjelser, hemmelig sammensætning og udemokratiske procedurer nedlægges og yderligere oprettelse af lignende komitetyper afvises.

Folketinget og den danske offentlighed har krav på fuld indsigt i de arbejdsprocesser, der foregår i forbindelse med Kommissionens beslutninger, herunder redegørelse for, hvilke repræsentanter der sidder i diverse komiteer, deres baggrund for denne placering og deres stemmeafgivelser.

Endvidere bør der fastlægges klare regler for Europa-Kommissionens anvendelse af eksperter i udvalg og komiteer m.v. for at hindre, at der bag lukkede døre tages beslutninger, der får politiske konsekvenser unddraget den demokratiske kontrol. Der skal således fuldt offentligt lys over udvalgenes funktioner, bemyndigelsesgrad, beslutningsprocesser og medlemssammensætning.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sanering af Europa-Kommissionens komiteer og udvalg.

(Beslutningsforslag nr. B 32).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 32

Forslag til folketingsbeslutning om sanering af Europa-Kommissionens komiteer og udvalg

Fremsat af Keld Albrechtsen (EL) Frank Aaen (EL)

den 22. oktober 1996