1996 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT ELEVER OG STUDERENDE SKAL VÆRE OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN

Folketinget opfordrer regeringen til i den kommende

folketingssamling at fremsætte forslag til ændring af

arbejdsmiljøloven, således at loven udvides til også at omfatte

elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner på lige fod

med personer på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget om ændring af arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og studerende tager udgangspunkt i de mange tusinde skader, som elever og studerende udsættes for på de danske uddannelsesinstitutioner. Heldigvis er der oftest tale om hudafskrabninger og blå mærker, men i en del tilfælde resulterer manglende sikkerhedsforanstaltninger i amputationer og invalidering.

Ulykker sket i skoleområdet i perioden 1990-1994 i tidsrummet kl. 8.00-16.00 fordelt på skadetype.

--------------------------------------------------------------------- Skadetype 5 skadestuer Opregnet til Hele landet Ulykker pr. 1990-1994 hele landet gns. pr. år 1.000 6-16- 1990-1994 årige pr. år --------------------------------------------------------------------- Kvæstelser, blå 7.292 51.044 10.209 15,9 mærker, hudaf- skrabninger Åbent sår ...... 3.901 27.307 5.441 8,6 Brud, ledskred 3.042 21.294 4.259 6,6 Forvridning, ... 2.651 18.557 3.711 5,8 forstuvning Læsion af muskel 326 2.282 456 0,7 Amputation ..... 12 84 17 - Forgiftning, ... 116 812 162 0,3 ætsning Forbrændning, .. 91 637 127 0,2 skoldning Elektrisk strøm 25 175 35 0,1 Anden skade .... 214 1.498 299 0,5 --------------------------------------------------------------------- I alt .......... 17.670 123.690 24.738 38,4 ---------------------------------------------------------------------

I Sverige blev elever og studerende i 1990 omfattet af arbejdsmiljøloven, således at al undervisning, undtagen fritidsundervisning som f.eks. rideskoler, er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. De svenske erfaringer er overbevisende og positive, og det anbefales derfor, at man i implementeringen lader sig inspirere af Sveriges arbejdsmiljølovgivning.

Det har også været et tungtvejende argument for forslagsstillerne, at elev- og studenterorganisationerne, trods ideologiske og politiske forskelle, er enige i denne sag. SVARNU-gruppen er en ad hoc-gruppe bestående af repræsentanter for følgende organisationer, der dækker stort set hele undervisningsområdet i Danmark

- Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO)

- Danmarks Elevorganisation (DEO)

- Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)

- Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

- Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK)

- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

- Erhvervsskolernes Elevorganisatione (EEO)

- Landsorganisationen af Tekniske Gymnasier (LTG)

- Pædagogstuderendes Landssektion (PLS)

- Lærerstuderendes Landskreds (LL)

- Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

- Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)

- Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT)

SVARNU-gruppen blev dannet i oktober 1995 med det formål at arbejde for, at elever og studerende skulle tillægges de samme arbejdsmiljørettigheder som lønmodtagere. Men desværre har gruppens indsats hidtil været forgæves.

Den 24. januar 1995 afholdt Folketingets Uddannelsesudvalg et samråd med deltagelse af arbejdsministeren og undervisningsministeren, hvor de to ministre gav tilsagn om at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle se på mulighederne for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og studerende. Dette udvalgsarbejde var faktisk det første danske forsøg på at få et overblik over elevers og studerendes arbejdsmiljøforhold.

I marts 1996 blev udvalgets rapport om elevers og studerendes sikkerhed og sundhed afgivet (Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996). Det fremgår af denne rapport, at en lang række forskellige myndigheder er involveret i forsøget på at sikre elevers og studerendes sikkerhed og sundhed.

Af rapporten fremgår det endvidere, at den lovgivning, som har betydning for elevers og studerendes generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med deres skolegang og uddannelsesforløb i almindelighed, herunder bevægeapparatspåvirkninger, indeklimapåvirkninger, psykosociale påvirkninger m.v., primært er koncentreret i Sundhedsministeriet og Boligministeriet. De regler, der har betydning for elevers og studerendes udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, er udstedt af både Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.

Arbejdsgruppen skriver bl.a., at mange risikofaktorer er imødegået flere forskellige steder i lovgivningen. Reglerne er ganske vist udformet ud fra forskellige mål, dog med den fælles målsætning at beskytte elevers og studerendes sikkerhed og sundhed.

Herefter kortlægges elevers og studerendes aktuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, og konklusionen er entydig

»Konkluderende finder arbejdsgruppen på baggrund af kortlægningen, at elever og studerende kan være udsat for en række risikofaktorer i forbindelse med skolegang og uddannelsesforløb, og at disse risikofaktorer kan påvirke elevernes og de studerendes sikkerhed og sundhed. Det drejer sig om bevægeapparatslidelser og indeklimapåvirkninger. Dertil kommer kemiske påvirkninger og farlige maskiner i forbindelse med praktiske øvelser.«

(Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996, s. 10).

På baggrund af denne kortlægning og konklusion kommer arbejdsgruppen med en lang række anbefalinger til forskellige myndigheder. Arbejdsgruppen anbefaler imidlertid ikke den mest oplagte løsning, nemlig at udvide arbejdsmiljøloven.

Arbejdsgruppens argumenation for ikke at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og studerende er efter forslagsstillernes opfattelse flere steder temmelig tynd. Bl.a. forekommer det uforståeligt, at arbejdsgruppen argumenterer således, at hvis loven skal gælde for elever og studerende, så skal den også omfatte plejehjemsbeboere og børn i vuggestuer og børnehaver. Denne argumentation forekommer besynderlig og uddybes ikke i arbejdsgruppens rapport.

I rapporten anbefales arbejdsmiljø som et prioriteret område i den almindelige undervisning, og det er da også kommet ind som et emne i folkeskolen. Men det forbliver teori, hvis eleverne og de studerende ikke får et medansvar for deres eget arbejdsmiljø.

Et andet argument imod at udvide arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og studerende er, at det vil blive alt for dyrt. Hertil er blot at henvise til rapportens mange anbefalinger, som naturligvis må forventes at blive fulgt op af de ansvarlige myndigheder med den konsekvens, at en udvidelse ikke vil betyde andet end medinddragen af elever og studerende. Derudover forekommer det økonomiske argument en anelse kynisk, når det tages i betragtning, at knap 25.000 elever og studerende hvert år kommer alvorligt til skade ved ulykker på uddannelsesinstitutioner. Bl.a. foretages der 17 amputationer om året i gennemsnit, jf. ovenstående tabel.

I april 1996 offentliggjorde Arbejdstilsynet en rapport med titlen »Arbejdsmiljø og sunde børn«. Rapporten, der var kulminationen på Arbejdstilsynets kampagne af samme navn, indeholder en massiv kritik af forholdene på de højere læreanstalter. Om universiteterne skriver Arbejdstilsynet bl.a.

»På universiteterne har forholdene generelt været mangelfulde, det gælder både ventilation og arbejde med stoffer og materialer. Manglende foreståelse og respekt for arbejdsmiljøforholdene bevirker, at arbejdet flere steder ikke tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så der er risiko for sundhedsskadelige påvirkninger. Der er problemer forbundet med studerende på universitetslaboratorierne, som ikke har øje for sikkerhed og sundhed, når de arbejder med projekter. Der kan bl.a. være tale om alenearbejde og forsøg med farlige stoffer og materialer uden nogen form for udsugning. Samtidig foregår forskerne de studerende med dårlige eksempler på god arbejdsdisciplin. Det er et særligt problem, at universiteternes laboratorier på denne måde ikke opdrager de kommende arbejdsledere på laboratorier på arbejdsmiljøområdet.«

(Kilde: »Arbejdsmiljø og sunde børn«, Arbejdstilsynet april 1996).

Et hovedargument for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og studerende er efter forslagsstillernes opfattelse, at man derved også giver disse grupper indflydelse på deres egen sikkerhed og sundhed i stedet for at lade embedslægen eller andre myndigheder have en ekstra arbejdsopgave, hvilket også risikerer at medføre unødvendigt dobbeltarbejde og mulige grænsestridigheder mellem forskellige instanser.

Under praktiske øvelser har underviserne ofte svært ved at overskue hele gruppen af elever og studerende. Hvis man i stedet lod eleverne selv få et ansvar, kunne en del uheld, f.eks. på grund af manglende brug af beskyttelsesværn, med stor sandsynlighed undgås.

Ved at elever og studerende får en repræsentant i sikkerhedsudvalget eller eventuelt danner deres egen sikkerhedsorganisation, vil det være lettere for de studerende at sætte deres eget arbejdsmiljø på dagsordenen. De vil herefter ikke længere være henvist til at overtale en lærer, hvis de mener, der er problemer. Det er naturligvis en forudsætning for en velfungerende elevsikkerhedsrepræsentantordning, at der oprettes uddannelsesordninger, som reelt kvalificerer sikkerhedsrepræsentanterne.

I Roskilde Kommune har tre skoler forsøgt at lade eleverne være omfattet af arbejdsmiljøloven på den måde, at eleverne har fået etableret eget sikkerhedsudvalg, hvortil hver klasse sender en repræsentant. Dette sikkerhedsudvalg har tilknyttet en kontaktlærer. Målet med denne organisering er, at eleverne vænner sig til at sætte arbejdsmiljøet på den daglige dagsorden, de får et vigtigt medansvar for deres klassekammerater, og endelig får de via deres deltagelse i sikkerhedsudvalget en god erfaring med den demokratiske proces. Hertil kommer, at sikkerhedsrepræsentanterne gennemfører en slags § 9-uddannelse. Uddannelsen omtales nærmere sammen med funktionen som elevernes sikkerhedsrepræsentant i et bilag til elevens afgangsbevis.

Sikkerhedsudvalgets opgave er at tage sig af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på skolen, ulykkesregistrering og hvert år at udarbejde arbejdspladsvurderinger med tilhørende forslag til handlingsplaner. Eleverne bliver derved en ekstra ressource i sikkerhedsudvalget. De økonomiske udgifter forbundet med projektet er af Roskilde Kommune opgjort til 80 timer pr. skole, dvs. 12.000 kr. pr. skole, og yderligere 3.000 kr. til kurser og drift. Det er i øvrigt erfaringen fra Roskilde, at indkøringen af et projekt af denne karakter tager mindst et år, før organisationen, undervisningsmaterialerne og sikkerhedskurserne er i orden.

I 1990 blev elever og studerende i Sverige omfattet af arbejdsmiljøloven, og erfaringerne herfra virker overbevisende. I Sverige omfatter arbejdsmiljølovgivningen i dag al undervisning undtagen fritidsundervisning, og der er indført en regel om udpegning af en elevsikkerhedsrepræsentant for de ældste klasser. I Sverige var arbejdsmarkedets parter meget imod ændringerne i arbejdsmiljølovgivningen til også at omfatte elever og studerende. De var bl.a. bekymrede for, at eleverne derved kunne få adgang til følsomme personoplysninger om lærerne, og at eleverne ville blive i stand til at stoppe arbejdet på skolerne. Men det viste sig hurtigt, at bekymringerne blev gjort til skamme, og i dag er der ingen modstand mod lovændringen. De svenske arbejdstagerorganisationer er meget tilfredse, og der er også tilfredshed hos de fleste kommuner (Kilde: bilag 6, s. 2 (Notat fra Arbejdstilsynet) i Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996).

Tilbage er blot, at også danske elever og studerende skal omfattes af arbejdsmiljølovgivningen. Efter forslagsstillernes opfattelse burde tallene tale for sig selv. 25.000 skader årligt - hvoraf mange er alvorlige - på landets uddannelsesinstitutioner er en overvejelse værd. Når man derudover tager i betragtning, at eleverne og de studerende entydigt udtrykker ønske om at blive omfattet af arbejdsmiljøloven, vil det efter forslagsstillernes opfattelse være udtryk for unødig arrogance at overhøre deres ønske.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at elever og studerende skal være omfattet af arbejdsmiljøloven.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 28

Forslag til folketingsbeslutning om, at elever og studerende skal være omfattet af arbejdsmiljøloven

Fremsat af Anne Baastrup (SF) Aage Frandsen (SF) Steen Gade (SF)

den 10. oktober 1996