Legislator Case Law & Legislation
19961BA00015 DK

1996 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD ROCKERES RYGMÆRKER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1996 15 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om forbud

mod rockeres brug af rygmærker.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en del af Dansk Folkepartis pakke af forslag til bekæmpelse af den tiltagende rockerkriminalitet.

Rockerne benytter rygmærker som et led i en uniformslignende fremtræden. Dermed skal rygmærkerne bruges til at styrke et sammenhold blandt rockerne inden for en gruppe vendt imod andre, herunder andre rockergrupper.

Herudover giver rockernes rygmærker omverdenen et signal om, at der er tale om personer med tilknytning til en klub, hvor kriminalitet, vold, mord og andre ulovligheder er en del af dagligdagen.

På baggrund af, at rygmærkerne således tjener til rockernes sammenhold om kriminelle handlinger og til at give et utvetydigt signal til omverdenen om kriminalitet med det formål at skabe respekt gennem frygt, er det forslagsstillernes holdning, at brug af rygmærker bør forbydes i Danmark.

Forslagsstillerne forestiller sig, at forbudet i praksis skal etableres ved, at politimyndighederne gennem lovgivningen får mulighed for at udstede påbud om, at bestemte rygmærker ikke må bæres.

I Hamburg har man med succes forbudt anvendelse af rockernes rygmærker, hvilket har betydet, at der ikke mere kommer rockere med rygmærker i byen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at et sådant forbud nemt og med gode resultater vil kunne indføres i Danmark, såfremt den politiske vilje er til stede.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det ikke er rimeligt, at danskerne skal finde sig i, at der i danske samfund er rockere, som gennem deres påklædning signalerer, at de tilhører en klub, der i praksis har som formål at overtræde lovgivningen og herigennem skabe frygt og utryghed i befolkningen.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rockeres rygmærker.

(Beslutningsforslag nr. B 15).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Beslutningsforslag som fremsat 1996 15 Valid

Nr BSF 15

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rockeres rygmærker

Fremsat af Pia Kjærsgaard (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Ole Donner (DF) Poul Nødgaard (DF)

den 3. oktober 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →