1996 BTL 218B BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 B 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11

Med udgangspunkt i de tilsagn, der er givet til energibesparelser i erhvervslivet i 1996, bedes ministeren vedrørende spørgsmålet om tilbageføring af CO2-midlerne til erhvervslivet redegøre for de forventninger, regeringen har til de kommende års træk på tilskudsordningen, herunder størrelsen af uforbrugte tilskudsmidler år for år i tilskudsperioden hvis trækket på ordningen fortsætter på 1996-niveau.

Svar

Spørgsmålet har været forelagt miljø- og energiministeren, der havde følgende bemærkninger

I Finansloven for 1997 optræder regeringens seneste skøn for tilsagnsgivningen på ordningen heraf fremgår, at der forventes afgivet følgende tilsagn

1996 ............... 504,6 mill. kr. 1997 ............... 889,5 mill. kr. 1998 ............... 678,0 mill. kr. 1999 ............... 475,6 mill. kr. 2000 ............... 175,5 mill. kr.

Trækket på ordningen har for 1996 været mindre end forudsat i Finansloven, således blev der i 1996 givet tilsagn på 462,7 mill. kr. Der er efterfølgende sket et bortfald på 36,3 mill. kr., netto er der derfor givet tilsagn på 426,4 mill. kr. for 1996. Størstedelen af bortfaldet er begrundet i, at ansøgere har valgt at trække ansøgningen tilbage. Andre bortfald er begrundet i, at ansøgere ikke har overholdt formelle krav. Yderligere er der i forbindelse med udbetalinger sket et mindre bortfald, dette bortfald er begrundet i, at de faktiske omkostninger har været mindre end forudsat i tilsagnet.

CO2-afgiften er endnu ikke fuldt indfaset, men efterhånden som afgiften slår igennem, vil rentabiliteten i energibesparelser forøges. Således er det forventningen, at der i de kommende år vil komme flere ansøgninger på fornuftige energispareprojekter fra virksomhederne.

Energipakken skal evalueres i 1998. I den forbindelse vil der kunne ske justeringer i aftaler, afgifter og tilskudsordninger. Hvis det viser sig, at erhvervslivet ikke kan anvende alle de afsatte midler, vil det blive overvejet, hvordan den resterende del af midlerne kan tilbageføres på en måde, der understøtter målsætningen om CO2-reduktion i erhvervene.

Hvis trækket på tilskudsordningen i de kommende år mod forventning ikke stiger, men fortsætter på samme niveau som for 1996, vil der ske følgende udvikling vedrørende uforbrugte midler på kontoen

--------------------------------------------------------------------- (Tal i mill. kr.) FL 97 96-niveau Årlig forskel Kumuleret overskud --------------------------------------------------------------------~ 1996 ............ 504,6 426,4 78,2 78,2 1997 ............ 889,5 426,4 463,1 541,3 1998 ............ 678,0 426,4 251,6 792,9 1999 ............ 475,6 426,4 49,2 842,1 2000 ............ 175,5 426,4 -250,9 591,2 ---------------------------------------------------------------------

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Industri,

Dansk Renseri Forening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

East Consult A/S,

Entreprenørforeningen,

Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,

Gøl Pølsefabrik,

HORESTA,

HST Padborg A/S,

Håndværksrådet,

Landbrugsraadet,

NESA A/S,

PBS Holding A/S,

Plastindustrien i Danmark og

Stora Dalum A/S.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, herunder om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt delingen af lovforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagene.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) finder ikke, at lovforslaget lever op til de intentioner, der er om at gavne miljøet uden samtidig at genere erhvervslivet med en meget besværlig administration med en forringelse af konkurrenceevnen og en belastning af likviditeten til følge.

Der er stadig alt for mange forskellige satser og kringlede regler, hvor man slet ikke for alvor tager fat på problemerne. I relation til målet om at spare energi er den foreslåede ændring, om at overskudsvarme og varme fra fremstilling af varmt vand ikke beskattes i sommerhalvåret, helt utilstrækkelig. Det bevirker, at en række virksomheder enten ikke får forrentet deres tidligere foretagne investeringer i udnyttelse af overskudsvarme og genbrug af vand eller mangler det økonomiske incitament til at foretage sådanne investeringer.

Det blev i sin tid som et argument for indførelse af CO2-afgiften fremført, at bare Danmark indførte denne afgift, ville resten af EU snart følge efter. Danmark har nu været ene om disse afgifter i flere år, med den øgede belastning det konkurrencemæssigt fører til for dansk erhvervsliv.

Det virker også helt urimeligt, at regeringen ikke er indstillet på yderligere lettelser for turisterhvervet. Det er utroligt nemt for turisterne at lægge ferien i et af vore nabolande eller at afkorte besøget i Danmark.

Det virker ligeså urimeligt, at man ikke gennem ændringer i kategoriseringen vil tage hensyn til de virksomheder, der har særlige udgifter på grund af arbejdsmiljøbetinget ventilation, særlige krav til hærdning af store emner af glasfiberarmeret hærdeplast eller særlige krav til rengøring for at leve op til en høj standard inden for levnedsmiddelproduktion.

Lige så urimeligt virker det, at processerne med tørring og farvning af tekstiler ikke kan henregnes til rækken af tunge processer. Alt i alt savnes der på alt for mange områder logik og sammenhæng i lovforslaget. Der er alt for stor tilfældighed om, hvilke energiformer der har hvilken afgift.

Ud over den tilsigtede likviditetsforringelse virksomhederne har ved, at pengene først opkræves som afgifter og derpå udbetales som tilskud, kommer der yderligere en forhåbentlig utilsigtet likviditetsforringelse i den ophobning af ikke udbetalte tilskud, der ligger i statskassen. Ifølge et svar fra skatteministeren forventes der på trods af alle regeringens løfter ved udgangen af 1997 at restere 541,3 mio. kr. i statskassen stammende fra ikkeudbetalte energisparetilskud.

Mindretallet har noteret sig, at ministeren er kommet med enkelte forbedringer i lovforslaget blandt andet ved at henregne forbruget af gas i hotelkøkkener til let proces, ved nogle justeringer af farvet benzin og ved justeringer på kraftvarmeområdet, men det er alt for lidt til, at lovforslaget er fornuftigt og rimeligt.

Hvis regeringen vil gennemføre en erhvervsvenlig politik på miljø- og energiområdet, ønsker mindretallet stadig at fastslå, at det bør ske på baggrund af frivillige brancheaftaler med blandt andet omsættelige miljøtilladelser. På denne baggrund kan mindretallet ikke stemme for lovforslaget.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) de under A og under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes redegøre for sin stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2. behandling, men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes redegøre for sin stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2. behandling, men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet vil dog kun stemme for de under nr. 13, 26, 34 og 44 stillede ændringsforslag, såfremt de under nr. 12, 25, 33 og 43 stillede ændringsforslag ikke vedtages, og mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 42, 50 og 51. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag og de under nr. 11, 24, 32 og 41 af et mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker, at man kan tilslutte sig de af et mindretal stillede ændringsforslag vedrørende rumopvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter samt afgiften for opvarmning af forbrugsvand til disse. Mindretallet har siden sommeren 1993 argumenteret for en lempelse af disse afgifter, som virker forvridende for de indenlandske turisterhverv.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget

a 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)» omfattende §§ 1-7 og § 8, stk. 1-9.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet« omfattende §§ 4 og 8.

b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 1 2) Nr. 2 affattes således

»2. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.«»

3) Efter nr. 4 indsættes som nye numre

»01. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24, stk. 1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden afsætter mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt, og at denne afsætning ikke sker fra stationære detailsalgsanlæg.

Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og satsen for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som motorbrændstof.

Stk. 3. Til de registrerede farvningsvirksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

02. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Registrerede farvningsvirksomheders tanke og anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a, stk. 2, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

03. I § 5, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.'

4) Nr. 5 affattes således

»5. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Registrerede farvningsvirksomheder skal opgøre den mængde varer, hvoraf der skal betales det i § 4 a, stk. 2, nævnte differencebeløb, som den mængde afgiftspligtig gas- og dieselolie, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg til anvendelse som motorbrændstof i afgiftsperioden.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.'

5) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 9, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»Biogas ................. 19,7 MJ/(Nm3)»

»Forgasningsgas ......... 4,0 MJ/(Nm3)».

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»04. I § 11, stk. 5, nr. 1, ophæves 2. pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

7) Nr. 11 affattes således

»11. I § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

8) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af tekstiler«.

9) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

10) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr. 5, som som nyt nummer

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og CD)

11) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr. 5, som nyt nummer

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

12) Nr. 16 affattes således

»16. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V, KF og FP)

13) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

14) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer

»05. I § 14, stk. 2, indsættes efter »oplagshavere«: »og farvningsvirksomheder registreret efter § 4 a«.'

15) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer

»06. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes to steder efter »oplagshaver«: »eller farvningsvirksomhed«.'

16) Efter nr. 23 indsættes som nye numre

»07. § 16, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Registrerede oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 1-4, og § 8.«

08. I § 17, stk. 1, ændres »oplagshavere og varemodtagere« til: »oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder«.'

17) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer

»09. I § 28, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 6« til: »§ 14, stk. 8«.'

Til § 2 18) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 7, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter

»Biogas ................ 19,7 MJ/(Nm3)»: »Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».

19) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8, stk. 4, nr. 1, ophæves 2. pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

20) Nr. 7 affattes således

»7. I § 8, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

21) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af tekstiler«.

22) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

23) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5, som nyt nummer

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og CD)

24) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5, som nyt nummer

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

25) Nr. 12 affattes således

»12. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V, KF og FP)

26) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 3 27) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 10, stk. 5, nr. 1, ophæves 2. pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

28) Nr. 2 affattes således

»2. I § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

29) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr. 5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af tekstiler«.

30) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

31) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 10, stk. 5, nr. 5, som nyt nummer

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og CD)

32) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr. 5, som nyt nummer

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

33) Nr. 7 affattes således

»7. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V, KF og FP)

34) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til: »eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 4 35) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet, er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.«»

36) Nr. 1 affattes således

»1. I § 8 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Registrerede virksomheder, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

37) Nr. 2 affattes således

»2. I § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

38) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af tekstiler«.

39) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

40) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, som nyt nummer

»4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og CD)

41) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, som nyt nummer

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

42) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 11 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m2-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

43) Nr. 5 affattes således

»5. I § 11, stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V, KF og FP)

44) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 11, stk. 7, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 5 45) Nr. 2 affattes således

»2. I § 34, stk. 3, indsættes efter nr. 14 som nye numre

»15) Biogas ............... 19,7 MJ/(Nm3) 16) Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».

Nr. 15-20 bliver herefter nr. 17-22.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

Til § 6 46) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I bilaget til loven indsættes efter nr. 35 som nyt nummer

»36) Der anvendes direkte til tørring og farvning af tekstiler.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 8 47) I stk. 5 ændres »§ 1, nr. 24,» til: »§ 1, nr. 04 og 24, § 2, nr. 01, og § 3, nr. 01,».

48) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Loven finder anvendelse på spildolie iblandet vand, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

49) I stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »datoen for lovforslagets fremsættelse i Folketinget kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før lovforslagets fremsættelse eller i perioden mellem fremsættelsen« til: »den 9. april 1997 kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før den 9. april 1997 eller i perioden mellem den 9. april 1997«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

50) I stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 3. pkt.

»Afgiftsgodtgørelse, der ydes efter de hidtil gældende regler i perioden fra 9. april 1997 til lovens ikrafttræden, men som ikke kan ydes efter denne lov, skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden.«

51) Efter stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som nyt stykke

»Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

52) Efter stk. 9, der bliver stk. 10 indsættes som nyt stykke

»Stk. 12. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forhandling med de statslige energimyndigheder bevilge afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme i perioden før 6. april 1995, når der ville have været mulighed for at bevilge afgiftsgodtgørelse efter de dagældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 og § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. En tilladelse vedrørende perioden før 6. april 1995, som der ansøges om efter denne dato, skal i forhold til bestemmelserne i § 11, stk. 12, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 11 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 11, i lov om afgift af elektricitet ligestilles med ansøgninger modtaget før 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

c Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 4 53) Paragraffen affattes således

»§ 4 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 3. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 19 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december 1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.«

Til § 8 54) Paragraffen affattes således

»§ 8 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Da der ikke har kunnet samles flertal for lovforslaget i sin helhed, foreslås det, at lovforslaget deles op i to, således at hver del kan vedtages for sig.

Til nr. 2 Ændringsforslaget indeholder for det første en præcisering af, at bestemmelsen om afgiftsbetaling efter fyringsoliesatsen ved varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker kun gælder, når der betales elafgift af hele elproduktionen. Desuden udvides den foreslåede afgiftsfritagelse, så den også omfatter forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse. Med restprodukter menes de produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Disse må højst repræsentere 5 pct. af det samlede energiindhold.

Til nr. 3, 4, 14, 15 og 16 Efter farvningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 970 af 18. november 1996, er det kun virksomheder, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven som oplagshavere, det vil sige de virksomheder, der indbetaler afgiften til told- og skattemyndighederne, der vil kunne få tilladelse til farvning af gas- og dieselolie. Dette skyldes, at det kun er de registrerede oplagshavere, der ifølge loven skal opfylde særlige krav om regnskabsførelse, og hvis anlæg og tanke m.v. skal være godkendt af Told og Skat.

De registrerede oplagshavere er enten producentvirksomheder eller virksomheder, der bl.a. afsætter olie, og som råder over en lagerkapacitet på mindst 1000 m3. Dette sidste krav medfører, at mindre olieleverandører efter de gældende regler ikke kan få tilladelse til at farve olie.

Der foreslås derfor en særlig registreringsordning for disse mindre virksomheder. Ordningen er dog begrænset til virksomheder, der afsætter mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt fra ikke stationære detailsalgsanlæg. Ifølge ordningen skal disse virksomheder opfylde de samme regnskabskrav og krav om godkendelse af tanke m.v. som oplagshaverne. Bekendtgørelsen vil herefter blive ændret, således at virksomheder omfattet af ordningen vil kunne få tilladelse til farvning ligesom oplagshaverne. Til forskel fra oplagshaverne kan de dog ifølge lovforslaget ikke oplagre afgiftspligtige varer under suspension af afgiften, men kun ufarvet olie, hvoraf der er betalt afgift efter fyringsoliesatsen, eftersom den endelige anvendelse af olien normalt først fastlægges efterfølgende. Når virksomheden videresælger (eller forbruger) olien, skal den indbetale differencen mellem fyringsolieafgiftssatsen og motorbrændstofsatsen til de statslige told- og skattemyndigheder for så vidt angår den del af olien, der enten ikke er blevet farvet, eller som er blevet farvet, men sælges til anvendelse som motorbrændstof.

Er en virksomhed også registreret som varemodtager efter lovens § 4, stk. 2, er den berettiget til at få tilført olien fra andre EU-lande under suspension af afgiften og kan derefter på tilvsvarende vis nøjes med i første omgang at indbetale olieafgift efter fyringsolieafgiftssatsen til de statslige told- og skattemyndigheder.

Til nr. 5, 18 og 45 Ligesom for biogas foreslås der indsat et standard energiindhold for forgasningsgas.

Til nr. 6, 19 og 27 Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ikke kan ydes tilbagebetaling af afgiften i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer m.v. eller varmeforbrug i komfurer og kogeplader ophæves, således at den nævnte varefremstilling betragtes som proces. Dette indebærer især en lempelse for hoteller, restaurationer m.v., der anvender naturgas i komfurer. Gaskomfurer i restaurationskøkkener vil herved fremover være let proces under den forudsætning, at gasforbruget i køkkenet kan måles og opgøres særskilt.

Til nr. 7, 20, 28 og 37 Arbejdsmiljøbetinget ventilation er vel nok den rumvarmeafgiftsbelagte energitjeneste, der berører flest virksomheder og brancher. Opretholdelse af et sundt arbejdsmiljø vil på mange virksomheder alene som følge af den nuværende rumvarmebeskatning føre til årlige omkostninger på mellem 5.000 og 10.000 kr. pr. medarbejder fra 1998, hvor afgiften er fuldt indfaset.

I fiskeindustrien, hos bryggerierne og andre læskedrikproducenter opstår ventilationsbehovet, fordi produktionen medfører høj luftfugtighed.

I farve- og lakindustrien, i store dele af plastindustrien, på støberier og andre jern- og metalvirksomheder og på Roulunds Fabrikker opstår ventilationsbehovet som følge af, at luften indeholder giftige stoffer, opløsningsmidler og partikler.

At der i det fremsatte lovforslag L 218 lægges op til, at en ændring af afgiftssatserne for opvarmning af ventilationsluft på dette område skal udskydes indtil resultaterne af igangværende forsøg foreligger, er ganske urimeligt.

Tilsvarende forsøg med filtrering og recirkulation af ventilationsluft blev i 1994 igangsat i træbranchen hos virksomheder, der udelukkende forarbejder rent træ. Erfaringerne herfra peger på, at det tager lang tid, før en sådan teknologi er tilgængelig for virksomhederne.

De arbejdsmiljømæssige krav til disse systemer er således endnu ikke på plads, ligesom der heller ikke forefindes standardudstyr. Men det vigtigste problem for udbredelsen af partikelventilationssystemer, der recirkulerer luften, er, at de fleste virksomheder også har et stort ventilationsbehov som følge af giftige dampe og opløsningsmidler fra produktionen.

De foreslåede ændringer lægger op til at afgiftslempelsen kun kommer til at gælde for produktionslokaler, hvor der ventileres meget at hensyn til arbejdsmiljøet, således at en vedtagelse ikke medfører en generel afgiftsnedsættelse for energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft i erhvervslivets produktionslokaler.

Der foreslås desuden en afgiftslempelse for produktion af glasfiberarmeret hærdeplast.

Ved produktion med glasfiberarmeret hærdeplast gælder, at emnerne, der fremstilles, alle har behov for en konstant omgivende temperatur på minimum 18I C for at hærde plasten, der anvendes.

Grundlæggende er hærdningen en langtidsproces, der tidsmæssigt kan vare op til flere dage/uger afhængigt af emnets godstykkelse og størrelse.

De virksomheder, der fremstiller store, uhåndterlige emner som f.eks. skibsfartøjer, møllevinger, fragtcontainere m.v., er alle afhængige af, at den videre forarbejdning kan foregå, mens emnet afhærder. Det betyder, at virksomhederne alene af hensyn til processen er nødsaget til, hvad enten der er bemanding på eller ej, at opretholde en minimumstemperatur på 18I C i produktionslokalerne.

Kravene er ikke alene betinget af en konstant temperatur, men også af en bestemt luftfugtighed, der styres ved regulering af varmen. Således kan der i sommerperioden, når luftfugtigheden er høj, være behov for indfyring af varme for at kunne overholde kravene til hærdeprocessen.

Endelig er kravet til arbejdsmiljøbetinget ventilation særligt højt for disse virksomheder, da der under støbningen med glasfiberarmeret hærdeplast afgives dampe af farlige stoffer, som nødvendigvis skal fjernes.

Alt i alt betyder dette, at virksomheder, der fremstiller emner af glasfiberarmeret hærdeplast, alle har et særligt stort opvarmningsbehov - ikke af hensyn til komforten, men alene af hensyn til processen. Det er derfor helt forkert, at varmebehovet beskattes som rumvarme og ikke som procesvarme.

Undersøgelser viser, at rumvarmebeskatning for disse virksomheder regnet ud fra afgiftsniveuaet for 1998 vil være mellem 3.300 og 14.800 kr. pr. ansat.

Til nr. 8, 21, 29 og 38 Det foreslås, at vask og rens af tekstiler ligestilles, da der i begge tilfælde er tale om energikrævende vedligeholdelsesprocesser.

Til nr. 9, 22, 30 og 39 Ændringen indebærer, at vaskeanlæggets forbrug beskattes som proces, såfremt højst 25 pct. af genbrugsemballagen er til internt brug.

Til nr. 10, 23, 31 og 40 Ændringsforslaget indebærer, at der kan ydes tilbagebetaling af afgiften af kundeforbrugt energiforbrug i hoteller m.v.

Til nr. 11, 24, 32 og 41 Ændringsforslagene indebærer, at der kan ydes tilbagebetaling af afgiften af energiforbrug i forbindelse med rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker. Der foretages en justering, som sikrer, at slagteriers og pølsefabrikkers store energiforbrug i forbindelse med rengøring af produktionsudstyr beskattes efter satserne for energi til lette produktionsprocesser.

Justeringen bør gennemføres ud fra et ønske om at producere sunde fødevarer af høj mikrobiologisk standard, hvilket forudsætter et højt hygiejnisk niveau i virksomhederne. Et sådant ønske stiller krav om effektiv rengøring og sterilisering af lokaler og produktionsudstyr, ligesom det kræver, at produktionsmedarbejderne udviser omhu med den personlig hygiejne. Det vil ligeledes ofte være nødvendigt at benytte udtørring som afslutning på rengøringsprocesserne.

De nuværende afgiftsregler giver ikke mulighed for, at hele energiforbruget i forbindelse med rengøring, sterilisering og udtørring og hærdning af forarbejdnings- og forædlingsvirksomhederne kategoriseres som procesenergi.

Til nr. 12, 25, 33 og 43 Med skatteministerens forslag, som fritager udnyttelse af overskudsvarme i sommerhalvåret, erkendes det, at beskatning af overskudsvarme er uhensigtsmæssig, hvis målet er at få virksomhederne til at spare på energien.

En række virksomheder, som i en lang årrække har udnyttet overskudsvarmen fra produktionsprocessen, overvejer i øjeblikket at anvende anden energi til rumopvarmning eller at gennemføre en efterisolering af produktionslokalerne.

Begge løsninger vil imidlertid forøge virksomhedernes omkostninger og det samlede energiforbrug i form at mere brændsel til rumopvarmning og mere elektricitet til køling, alt sammen til ugunst for miljøet.

Til nr. 13, 26, 34 og 44 Af administrative grunde foreslås det også at lade bestemmelsen omfatte fremstilling af varmt vand. Desuden indeholder ændringsforslaget en korrektion af en fejl.

Til nr. 17 Der er tale om rettelse af en henvisning.

Til nr. 35 Ved ændringen kan momsregistrerede virksomheder få ligestillet små og store kraftvarmeværker. Af administrative grunde fastholdes bagatelgrænsen for mobile anlæg og nødstrømsanlæg.

Til nr. 36 Det foreslås, at grænsen for elsalget hæves fra 1 til 100 GWh, da reglen ellers ikke vil få praktisk betydning. I overensstemmelse med Danske Elværkers Forenings vurdering af det reelle ledningstab nedsættes de 5 pct. ledningstab samtidig fra 5 til 4 pct. Endelig præciseres det, at det ikke er den fakturerede mængde elektricitet, der er afgørende, men den fysisk af kraftværkerne leverede elektricitetsmængde.

Til nr. 42 Det foreslås, at bestemmelsen om, at en m2-afgift også kan erstatte rumvarmeafgiften, når der er tale om større rum, samt bestemmelsen om, at varmtvandsforbruget fra tappesteder med begrænset anvendelse kan fastsættes uden brug af direkte måling, også indsættes i elafgiftsloven. Da elafgiften pr. energienhed er højere end afgiften af brændsel, vil der dog snarere være elopvarmede rum, hvor afgiften af det faktiske energiforbrug er højere end m2-afgiften, end tilfældet er for rum opvarmet med brændsel. Der er imidlertid stadig mulighed for at tage udgangspunkt i den installerede effekt.

Til nr. 46 Det foreslås, at tørring og farvning af tekstiler ændres fra let til tung proces.

Til nr. 47 Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelserne vedrørende varefremstilling i hoteller, restaurationer m.v. træder i kraft den 1. juli 1997.

Til nr. 48 Den foreslåede ændring indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende afgiften af slopolie.

Til nr. 49 Ved ændringen indsættes datoen for fremsættelsen af lovforslaget i lovbestemmelsen.

Til nr. 50 Ifølge lovforslaget § 8, stk. 8, kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter bevillinger udstedt før lovens fremsættelse (den 9. april 1997) eller i perioden mellem den 9. april og lovens ikrafttræden, hvis virksomheden og dens leverandør er indbyrdes forbundne virksomheder. I praksis kan der i den nævnte periode være udbetalt godtgørelser, som ville være omfattet af den nævnte regel, og hvor der ikke ville kunne opnås dispensation. Det foreslå derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at en sådan godtgørelse skal tilbagebetales efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 51 Ifølge den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven. Der kan bl.a være tale om at fastsætte regler for, hvorledes virksomheden skal opgøre afgiften for en afgiftsperiode, hvis loven ikke træder i kraft pr. den 1. i måneden.

Til nr. 52 Leverancer af overskudsvarme fra virksomheder, der før den 6. april 1995 havde ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse, er ikke omfattet af overskudsvarmeafgiften.

Det har nu vist sig, at der er virksomheder, som gennem en længere årrække har leveret varme uden en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.

Det foreslås, at der med tilbagevirkende kraft kan gives tilladelse til afgiftsgodtgørelse, sådan at disse virksomheder for såvel tiden før som efter den 6. april 1995 vil blive ligestillet med virksomheder, der inden denne dato havde ansøgt om dispensation.

Regeringen vil i øvrigt tage den særlige ordning for »gamle« anlæg op til revision i forbindelse med evalueringen af den grønne afgiftspakke i 1998.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 218B

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)

Nr L 218 B 1996-97, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19970527