Legislator Case Law & Legislation
199614K00262 DK

1996 BTL 262 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262)(* 1) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV O

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1996 262 Valid

§ 20, stk. 6, er hjemmelsgrundlaget for opretholdelse af en minimumsregulering af mobilselskabernes takster, der giver mulighed for at fastfryse GSM-selskabernes basale maksimaltakster frem til den 1. marts 1999. Øvrige spørgsmål vedrørende mobilselskabernes abonnementsvilkår m.v., herunder regningsklagesager, er reguleret i medfør af § 13 i lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og de i denne lov fastsatte bestemmelser om tilsyn og klageadgang.

Til nr. 2 Sigtet med den foreslåede bestemmelse er parallelt med reguleringen i forsyningspligtloven at give Telestyrelsen mulighed for at tillægge klager indgivet til styrelsen opsættende virkning. Den her foreslåede bestemmelse er tiltænkt anvendt i forbindelse med slutbrugeres klager over manglende overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, fastsatte priser m.v., i det omfang Telestyrelsen finder det rimeligt at tillægge en klage opsættende virkning.

Til nr. 3 Formålet med den foreslåede ændrede formulering er alene en mere præcis sproglig affattelse. Der sker således ikke med den foreslåede formulering ændringer i retstilstanden på det omhandlede område.

Ændringsforslag

til

VII. Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren

(Landsdækkende nummeroplysning m.v.)Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 3, stk. 4, indsættes efter »§ 10«: », stk. 1,».«

2) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»02. I § 6, stk. 4, indsættes efter »§ 3, stk. 2 og 3,»: »§ 4 og § 4 a,».

03. I § 7, stk. 4, indsættes efter »§ 3, stk. 2 og 3,»: »§ 4 og § 4 a,».

04. I § 8, stk. 3, indsættes efter »§ 3, stk. 2 og 3,»: »§ 4 og § 4 a,».«

3) Nr. 3 affattes således

»3. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§ 3«: », stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 4 a«.'

4) Efter nr. 3 indsættes som nye numre

»05. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Priser for leje af faste kredsløb fastsættes efter reglerne herom i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.«

06. I § 11, stk. 1, indsættes efter »§ 4«: »og § 4 a«.'

5) Efter nr. 5 indsættes som nye numre

»07. I § 14, stk. 2, indsættes før »§ 13«: »§ 12, stk. 4, og«.

08. I § 14, stk. 4, nr. 5, indsættes før »§ 13«: »§ 12, stk. 4, og«.

09. § 14, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.«

010. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

011. § 16, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med Telebrugernævnets virksomhed, jf. dog stk. 3, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.«»

Til § 2 6) Paragraffen affattes således

»§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 16, stk. 5, i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 011, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Denne ændring er en konsekvens af det under nr. 3 nævnte ændringsforslag.

Til nr. 2 Disse ændringer er konsekvensændringer på grund af den nye § 4 a.

Til nr. 3 og 4Ad nr. 3 og nr. 4, nr. 05

Ændringsforslagene har til formål at præcisere, at maksimalpriser fastsat med hjemmel i forsyningspligtloven vedrører et telefoninet og tilhørende telefonitjenester, et ISDN-net og tilhørende ISDN-tjenester samt særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede eller særlige forsyningsvilkår og -priser for disse grupper, hvorimod priserne for faste kredsløb fastsættes efter reglerne i lov om samtrafik. Da leje af faste kredsløb i nogle tilfælde vil være omfattet af samtrafikreglerne, er det fundet mest hensigtsmæssigt, at priserne for leje af faste kredsløb i alle tilfælde fastsættes efter lov om samtrafiks regler. Herved undgås det også, at der er dobbelthjemmel til fastsættelse af priserne for leje af faste kredsløb. Hertil kommer, at en regulering på grundlag af lov om samtrafik og de heri fastsatte regler for beregning af samtrafikpriser må forventes at føre til lavere priser for faste kredsløb end en regulering via forsyningspligtloven.

Ad nr. 4, nr. 06

Den landsdækkende nummeroplysning er en forsyningspligtydelse, og forsyningspligtudbyderen skal have mulighed for at få dækket et eventuelt underskud ved udbud af denne ydelse. Derfor skal § 4 a tilføjes til § 11, stk. 1.

Til nr. 5Ad nr. 07 og 08

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovens § 14 i det fremsatte lovforslag er foreslået tilføjet et stk. 4, der omhandler nærmere regler for udbud af betalingstelefoner med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov. Dette medfører et behov for konsekvensændring af tilsynsbestemmelserne.

Ad nr. 09 og 010

Ændringsforslaget har til formål at skabe parallelitet til de øvrige trin 2 b-lovforslag og til den præcisering af den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens instruksadgang over for Telestyrelsen samt den afskæring af ministerens dispensationsadgang vedrørende udstedte bekendtgørelser, der er foreslået gennemført i disse.

Ad nr. 011

Begrundelsen for den ændrede formulering af § 16, stk. 5, er omlægningen af finansieringsgrundlaget for bl.a. Telebrugernævnets virksomhed. Fremover vil finansieringsgrundlaget være den nummerafgift, der opkræves med hjemmel i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Til nr. 6 Da nummerafgiften først opkræves fra den 1. januar 1998, skal denne del af ændringsloven først træde i kraft denne dato. I perioden 1. juli 1997 til 1. januar 1998 skal nævnets virksomhed derfor fortsat finansieres af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves med hjemmel i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Ændringsforslag

til

VIII. Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

(Ændringer som følge af teleliberaliseringens trin 2 b m.v.)Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 5.«

2) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»01. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

02. I § 3, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »6 og § 3 g, stk. 1,» til: »§ 3 h«.'

3) Det under nr. 5 foreslåede § 3 h, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Forskningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om de tekniske krav til centraler som nævnt i stk. 1 samt om, hvordan den information, der tilvejebringes ved indgrebet i meddelelseshemmeligheden, skal stilles til rådighed for politiet.«

4) I det under nr. 5 foreslåede § 3 i, stk. 7, 1. pkt., ændres »regler,» til: »regler«.

5) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»03. I § 10 a, stk. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 3 h, stk. 1, eller«.'

6) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder § 3, stk. 1, nr. 6, også for Grønland og Færøerne.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring med sigte på at sikre fuldstændig overensstemmelse mellem denne bestemmelse og de parallelle bestemmelser i de øvrige trin 2 b-lovforslag.

Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring. § 3, stk. 6, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet vedrører Telestyrelsens tilsynsbeføjelser i relation til § 3 f i samme lov. Da § 3 f foreslås ophævet, bliver den pågældende bestemmelse overflødig og bør derfor ophæves.

Den under nr. 02 foreslåede ændring er ligeledes en konsekvensændring, idet det gældende § 3, stk. 7, der omhandler adgangen til at påklage Telestyrelsens afgørelser i medfør af en række nærmere angivne bestemmelser til Teleklagenævnet, dels henviser til Telestyrelsens afgørelser i medfør af § 3, stk. 6, som foreslås ophævet, jf. ovenfor, dels henviser til § 3 g, der ligeledes er foreslået ophævet. Henvisningen til disse bestemmelser bør derfor udgå.

Samtidig foreslås det, at der i § 3, stk. 7, henvises til Telestyrelsens tilsyn med og afgørelser efter § 3 h, der stiller krav om, at udbydere af offentlige telenet og teletjenester uden udgift for staten, herunder politiet, skal sikre, at de centraler, udbyderen etablerer, kan aflyttes, jf. reglerne herom i retsplejelovens kapitel 71. Herved sikres det, at Telestyrelsens afgørelser på grundlag af § 3 h kan påklages til Teleklagenævnet og ikke til forskningsministeren.

Til nr. 3 Sigtet med det pågældende ændringsforslag er at sikre hjemmel til, at forskningsministeren i samarbejde med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan aflytningsdata skal afleveres til politiet.

Det præciseres samtidig, at de nærmere regler med hensyn til fastlæggelsen af en edb-mæssig grænseflade mellem udbyderne af telenet og teletjenester og politiet vil blive fastlagt på grundlag af hidtil gældende praksis for, hvordan data m.v. afgives til politiet.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at sikre, at der er en hensigtsmæssig edb-mæssig grænseflade mellem udbyderne af telenet og teletjenester på den ene side og politiet på den anden side, således at de informationer, der indhentes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, stilles til rådighed for politiet i en sådan form, at de kan modtages og håndteres på en for politiet hensigtsmæssig måde.

Til nr. 4 Den foreslåede sletning af et komma i § 3 i, stk. 7, 1. pkt., sker med henblik på at undgå eventuelle uklarheder omkring, hvilken myndighed der tillægges kompetence til udstedelse af dagbøder til gennemtvingelse af påbud. Som bestemmelsen er formuleret, kan teksten misforstås derhen, at det er forskningsministeren, som er tillagt denne kompetence. Hensigten er, at det er NALLA, der tillægges denne kompetence. Med fjernelsen af det pågældende komma er denne uklarhed fjernet.

Til nr. 5 I § 10 a, stk. 1, foreslås indsat en henvisning til § 3 h, stk. 1, idet det er fundet hensigtsmæssigt at kunne bødesanktionere overtrædelser af § 3 h, stk. 1. Denne bestemmelse fastlægger pligten for udbydere af offentlige telenet og teletjenester til at indrette deres centraler på en sådan måde, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Til nr. 6 Det foreslås, at den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 6, også kommer til at gælde for Grønland og Færøerne, selv om lov om visse forhold på telekommunikationsområdet i øvrigt ikke gælder for disse landsdele. Begrundelsen herfor er, at der kan være behov for at udpege eksempelvis det grønlandske teleselskab Tele Greenland som et af de selskaber, der har særlige rettigheder (f.eks. er udpeget som »Non Signatory Entity«) i forhold til de internationale satellitorganisationer som Intelsat og Eutelsat. Bl.a. de grønlandske telemyndigheder har ytret interesse herfor. Den foreslåede ændring vil sikre den fornødne hjemmel hertil.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Jan Køpke Christensen (FP) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Ole Donner (DF)

Tillægsbetænkning til L 262

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten) lovforslaget til vedtagelse med det af forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

ÆndringsforslagAf forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) Stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt at henvise til, og«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Sigtet med den foreslåede ændring er at præcisere, at Telestyrelsen alene skal påse, hvorvidt der eksisterer andre oplagte muligheder, herunder trådløse muligheder (radiokæder m.v.) for etablering af den pågældende teleinfrastruktur. Med den foreslåede ændring vil Telestyrelsen derimod ikke skulle påse, hvorvidt der er mulighed for at løse det pågældende behov for teleinfrastruktur via indgåelse af samtrafikaftaler.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Ole Donner (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1996 262 Valid

Udvalget har behandlet lovforslagene i to møder og har herunder

stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

De danske Landboforeninger,

Dansk Familielandbrug,

Dansk Mobiltelefon I/S (Sonofon),

Mobilix A/S og

Telia A/S.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag til de under I-IV og VI-VIII anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Endhedslistens medlem) de under I-IV og VI-VIII anførte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og de under V og IX anførte lovforslag til vedtagelse uændret.

Flertallet finder det positivt, at lovforslagene på en række punkter lægger op til indgåelse af brancheaftaler som alternativ til offentlig regulering.

Flertallet skal i den forbindelse generelt udtrykke håb om, at der sker en udstrakt anvendelse af brancheaftaler med henblik på at sikre alle markedsaktører fair konkurrencemuligheder, herunder også, at der indgås brancheaftaler på områder, der ligger uden for de i lovpakken angivne. Som et eksempel herpå kan nævnes en brancheaftale om de enkelte selskabers priser for opkald til slutbrugerne i andre net, herunder om, hvordan sådanne priser og ydelser i givet fald tilbydes til de pågældende selskabers kunder. Sådanne aftaler må naturligvis indgås under respekt af konkurrencelovgivningen og forbudet heri mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet henviser i øvrigt til sin ordførertale ved lovforslagenes 1. behandling.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren

(Beregning af samtrafikpriser m.v.)Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) I den under nr. 5 foreslåede § 2 a, stk. 2, indsættes efter »Telestyrelsen« ordene: »eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik,».

2) I den under nr. 13 foreslåede § 7 b, stk. 1, ændres »han« til: »den pågældende«.

Til § 2 3) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 12, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.«

4) I stk. 7 indsættes efter »Telestyrelsen« ordene: »eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at gøre det klart, at anmodningen om dokumentation fra en udbyder med en stærk markedsposition for, at de samtrafikpriser, der kræves, er beregnet efter lovens regler, ikke blot kan fremsættes af Telestyrelsen, men også af den, der anmoder om samtrafik.

Til nr. 2 Ændringen har til formål at bringe lovteksten i overensstemmelse med de gældende regler om at anvende kønsneutrale betegnelser.

Til nr. 3 Den ændrede formulering skyldes, at nummerafgiften, der vil blive opkrævet med hjemmel i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., og som blandt andet skal finansiere Teleklagenævnets virksomhed, først opkræves fra den 1. januar 1998. I perioden 1. juli 1997 til 1. januar 1998 skal nævnets virksomhed derfor fortsat finansieres af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves med hjemmel i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Til nr. 4 Ændringsforslaget har til formål at gøre det klart, at anmodning om dokumentation fra en udbyder med en stærk markedsposition for, at de samtrafikpriser, der kræves, er beregnet efter lovens regler, ikke blot kan fremsættes af Telestyrelsen, men også af den, der anmoder om samtrafik.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 5 1) I stk. 6, 1. pkt., ændres »parterne i samtrafikaftaler« til: »den udbyder, der har en stærk markedsposition,».

2) I stk. 6, 2. pkt., ændres »Parterne« til: »Den udbyder, der har en stærk markedsposition,».

3) I stk. 10 ændres »Bestemmelserne i stk. 1-2« til: »Bestemmelsen i stk. 1«.

Til § 12 4) I stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 4,»: »§ 5, stk. 4,».

5) I stk. 2 ændres »offentlige telenet eller teletjenester« til: »telenet eller teletjenester«.

Til § 14 6) Ordene »offentlige telenet eller teletjenester« ændres til: »telenet eller teletjenester«.

Til § 15 7) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele påbud til udbydere af telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan pålægge en udbyder af telenet eller teletjenester dagbøder med henblik på at gennemtvinge påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Der er tale om en konsekvensændring, idet det i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 260 om samtrafik generelt er præciseret, at der ikke inden for rammerne af den gældende EU-regulering af samtrafikforpligtelser er mulighed for at gennemføre en symmetrisk regulering, der indebærer, at begge parter i en aftale gensidigt forpligtes til at stille faciliteter til rådighed på forud fastsatte vilkår. Heraf følger også, at det alene er den udbyder, der har en stærk markedsposition, der er forpligtet til i sit net at give adgang til operatørforvalg og fast operatørvalg. Såfremt begge parter i en aftale anses for at have en stærk markedsposition, vil forpligtelsen gælde begge parter.

Til nr. 3 Der er alene tale om redaktionel ændring, idet den særskilte henvisning til stk. 2 er overflødig, da stk. 2 selv henviser direkte til stk. 1.

Til nr. 4 Sigtet med ændringsforslaget er at præcisere, at Telestyrelsen også skal føre tilsyn med, at de administrative forskrifter, forskningsministeren udsteder om afgrænsning af det eller de relevante markeder i forbindelse med fastlæggelse af en udbyders markedsandel, overholdes i forbindelse med frit operatørvalg.

Til nr. 5 og 6 Da udbydere af telenet eller teletjenester, der ikke er offentligt tilgængelige, har mulighed for at få tildelt numre i den samlede danske nummerplan, er det nødvendigt også at give Telestyrelsen mulighed for både at give udbydere påbud og at kræve oplysninger udleveret.

Til nr. 7 Dette ændringsforslag sikrer hjemmel til, at Teleklagenævnet kan udstede påbud og pålægge dagbøder. Teleklagenævnets anvendelse af dagbøder forudsætter, at Teleklagenævnet forinden har truffet afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf. Med bestemmelserne får Teleklagenævnet de samme gennemtvingelsesmuligheder, som Telestyrelsen har, i forbindelse med klager over Telestyrelsens afgørelser.

Ændringsforslag

til

III. Forslag til lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformålAf forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) Stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at løse det pågældende behov for transmissionskapacitet, som det er rimeligt at henvise til, og«.

Til § 5 2) Paragraffen affattes således

»§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings- eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets påbegyndelse.«

Ny paragraf 3) Efter § 6 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Sigtet med den foreslåede ændrede formulering er at sikre overensstemmelse mellem lovtekst og lovbemærkninger i det fremsatte lovforslag, idet det af lovbemærkningerne fremgår, at Telestyrelsen skal vurdere, dels hvorvidt der er mulighed for at anvise andre rimelige løsninger med henblik på etablering af de pågældende kabler, dels hvorvidt det pågældende behov for transmissionskapacitet kan tilgodeses via indgåelse af samtrafikaftaler til omkostningsbaserede priser. Den hidtidige formulering af lovteksten gav imidlertid alene adgang til en vurdering af det førstnævnte aspekt.

Til nr. 2 Sigtet med den ændrede formulering af § 5 er at præcisere, at den nævnte anmeldelsespligt gælder alle, der igangsætter bygnings- eller jordarbejder på arealer, og ikke kun arealejeren.

Der er i sagens natur alene tale om anmeldelsespligt, i det omfang vedkommende, der skal udføre bygnings- eller jordarbejder, kan få oplysninger om, at der er nedgravet telekabler på arealet, f.eks. fordi disse er tinglyst.

Til nr. 3 Sigtet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at udbydere, som skal krydse offentlige eller private arealer for at komme frem til deres nedlagte telekabler, eventuelt for at reparere disse, uhindret har adgang til disse. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtil gældende regulering på dette område, for så vidt angår adgangen til arealer. Bestemmelsen omfatter ikke adgang til bygninger m.v.(* 1)

Ændringsforslag

til

IV. Forslag til lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenserAf forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 7 1) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf. stk. 3, nr. 3.«

Til § 8 2) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf. stk. 4, nr. 3.«

Til § 10 3) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf. stk. 3, nr. 3.«

Til § 18 4) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der ske overdragelse af individuelle frekvenstilladelser mellem moderselskaber og helejede søster- og datterselskaber. Begrænsning eller udelukkelse af denne adgang til overdragelse kan dog fastlægges i bestemmelser fastlagt i forbindelse med afholdelse af offentligt udbud, jf. § 6.«

Til § 28 5) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for bøderne.«

6) Stk. 5, nr. 2, affattes således

»2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.«

Til § 29 7) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1. Forskningsministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«

Til § 36 8) Paragraffen affattes således

»§ 36. Telestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4.«

Bemærkninger

Til nr. 1-3 Der er alene tale om redaktionelle ændringer, således at bestemmelsernes indhold præciseres.

Til nr. 4 Ved udvælgelse af tilladelsesindehavere på baggrund af afholdt offentligt udbud vil det være tillagt betydning, hvilket selskab der som tilladelsesindehaver skal levere den pågældende teletjeneste eller -ydelse. Det kan således være af betydning for vurderingen af et selskab som værende egnet til at få tilladelse til den pågældende aktivitet, at selskabet f.eks. har et vist økonomisk grundlag eller repræsenterer en vis faglig ekspertise. Det er derfor fundet nødvendigt, at der i sådanne situationer er hjemmel til at begrænse eller udelukke adgangen til at overdrage tilladelsen til andre helejede datter- eller søsterselskaber.

Til nr. 5 Formålet med ændringen af bestemmelsen er, at Telestyrelsen skal kunne pålægge andre end tilladelsesindehavere dagbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af påbud. Således skal anvendelse af dagbøder kunne ske blandt andet over for personer, der uden at være i besiddelse af den fornødne tilladelse i strid med loven foretager radiokommunikation.

Til nr. 6-8 Der er alene tale om redaktionelle ændringer, således at bestemmelsernes indhold præciseres.

Ændringsforslag

til

VI. Forslag til lov om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation

(Ændring som følge af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser)Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 14, stk. 1, ændres »samt overholdelse af §§ 7, 12 og 13« til: », overholdelse af §§ 7, 12 og 13 samt overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i medfør af § 20, stk. 6«.'

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. I § 14 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Telestyrelsen kan bestemme, at klager indgivet til Telestyrelsen har opsættende virkning.«»

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»03. § 15, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i medfør af § 20, stk. 6.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget tilsigter at sikre, at det er Telestyrelsen, der er 1. instans-tilsynsmyndighed, også for så vidt angår tilsynet med regler udstedt med hjemmel i § 20, stk. 6. Henvisningen til § 20, stk. 6, er ved en fejl ikke medtaget i trin 2 a-lovgivningen.

Betænkning over lovforslag 1996 262 Valid

Nr BTL 262

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (Beregning af samtrafikpriser m.v.) (L 260) II. Forslag til lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. (L 261) III. Forslag til lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (L 262)(* 1) IV. Forslag til lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser (L 263) V. Forslag til lov om Telestyrelsen (L 264) VI. Forslag til lov om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation (Ændring som følge af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser) (L 265) VII. Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren (Landsdækkende nummeroplysning m.v.) (L 266) VIII. Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet (Ændringer som følge af teleliberaliseringens trin 2 b m.v.) (L 267) IX. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (Ændringer som følge af lov om Telestyrelsen) (L 268)

Nr L 262 1996-97, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19970523

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →