1996 BTL 254 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. OG LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSDIFFERENTIERING AF BENZINAFGIFTEN EFTER BENZENINDHOLD M.V.) NR L 254 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Bus Danmark A/S.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at Venstre kan støtte hovedsigtet bag lovforslaget om, at benzinafgiften differentieres efter benzenindholdet. En begrænsning af indholdet af benzen i benzin vil være til gavn for såvel miljøet som den almindelige sundhedstilstand. Venstre undlader dog at stemme for lovforslaget, da det tillige indeholder en reduktion af tilskuddet til ultralet diesel, som Venstre ikke kan støtte. Endelig ønsker Venstre generelt ikke at støtte regeringens nye afgiftspakke til den danske befolkning.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Ingen
Nr BTL 254
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Afgiftsdifferentiering af benzinafgiften efter benzenindhold m.v.)
Nr L 254 1996-97, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19970523