1996 BTL 237 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (MERKONOMERS OG TEKNONOMERS ADGANG TIL AMU) NR L 237 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren
Til titlen 1) Undertitlen affattes således
»(Merkonomers, teknonomers og datanomers adgang til AMU)».
Til § 1 2) I det under nr. 1 foreslåede § 3 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »og teknonomer« til: », teknonomer og datanomer«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2 Datanomernes uddannelse er af tilsvarende kort art som teknonomers og merkonomers, og deres efterfølgende jobfunktioner udføres ofte tilsvarende i samarbejde og på linje med ansatte med erhvervsuddannelse, som er omfattet af AMU's målgruppe. Ændringsforslaget indebærer, at datanomerne behandles på lige fod med merkonomer og teknonomer, det vil sige, at de får adgang til AMU med godtgørelse. Ændringen indebærer heller ikke for denne gruppe, at der udvikles uddannelser til gruppen, da der er tale om et uddannelsesbehov på linje med erhvervsuddannedes behov.
Ingen
Nr BTL 237
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Merkonomers og teknonomers adgang til AMU)
Nr L 237 1996-97, 1. samling
Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19970507