1996 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM DELPENSION (TILKENDELSESKOMPETENCE, ADMINISTRATION M.V.) NR L 231 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Socialministerens kommentar til henvendelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO)

Under henvisning til Socialudvalgets brev af 20. maj 1997 (L 231 - bilag 14) forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om delpension. (Tilkendelseskompetence, administration m.v.) kommenteres hermed - i 80 eksemplarer - brev af 16. maj 1997 fra Landsorganisationen i Danmark (LO).

LO peger på, at forslaget til ændring af pensionsloven m.v. - L 231 - ikke har været igennem en egentlig høringsrunde.

Lovforslaget om ændring af pensionsloven m.v. indeholder primært konsekvensændringer som følge af de samtidigt fremsatte forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forslag til lov om aktiv socialpolitik samt forslag til lov om social service.

Udformningen af lovforslaget har derfor beroet på udformningen af de 3 øvrige lovforslag. Lovforslaget blev sendt til høring den 16. april 1997 samtidig med fremsættelsen i Folketinget.

Lovforslaget indeholder således primært konsekvensændringer i forhold til de samtidigt fremsatte lovforslag, dels konsekvensændringer som følge af at reglerne om sagsoplysning, sagsbehandling og klageadgang m.v. fremover skal fremgå af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dels konsekvensændringer der understøtter den tidlige, forebyggende indsats, der stilles forslag om i forslag til lov om aktiv socialpolitik.

De intentioner, der fremgår af disse forslag, har således været med i den høringsrunde, der har været. Det har fremgået af forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - L 228 - at det ville blive foreslået, at tilkendelseskompetencen på førtidspensionsområdet udlægges til kommunerne. Ligeledes er det fremgået af forslag til lov om aktiv socilpolitik - L 230 - at regeringen ønsker at fremme aktivlinjen, hvorfor også reglerne om tilkendelse af førtidspension måtte tilpasses disse intentioner.

LO finder det beklageligt og uforståeligt, at forslagene fra Førtidspensionsudvalg II ikke er taget med i de samlede forslag. Det skal hertil bemærkes, at forslagene fra Førtidspensionsudvalg II's 1. rapport i vidt omfang er indarbejdet i de ændringer, der er fremsat med de 4 love på det sociale område, især med forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - L 228.

Forslaget om omlægning af førtidspensionssystemet, som Førtidspensionsudvalg II stillede i sin 2. rapport var et forslag til en større omlægning af hele førtidspensionssystemet. Dette forslag indebar bl.a., at personer under 50 år med en funktionsevne i erhverv skulle gives et tilbud om arbejde i stedet for at blive tilkendt førtidspension.

Regeringen er enig i intentionerne bag Førtidspensionsudvalg II's forslag og finder det uacceptabelt, at yngre personer med en rimelig arbejdsevne henvises til en passiv ydelse - som førtidspension - fremfor at få hjælp til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Regeringen har dog fundet, at det er vigtigt, at der, inden der stilles forslag om så omfattende ændringer af førtidspensionsområdet, skabes tilstrækkelige job til denne gruppe.

LO tager afstand fra, at aktivering er et af de tiltag, der skal være afprøvet, før der kan tilkendes førtidspension.

At tilbud om aktivering nævnes sammen med bl.a. tilbud om revalidering som en mulighed, der skal afprøves som forudsætning for at tilkende førtidspension, svarer til gældende praksis. Det er udtryk for, at alle tilbud, der kan føre til en aktiv tilværelse, skal tages i betragtning, førend en førtidspensionssag påbegyndes, og førtidspension tilkendes.

Lovforslaget om ændringer i pensionsloven m.v. understøtter dermed forslag til lov om aktiv socialpolitik og forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - L 230 og L 228 - med henblik på at styrke den tidlige, aktive indsats, således at personer, der kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet tidligt i sagsforløbet får den rigtige hjælp, mens personer, hvis erhvervsevne varigt er nedsat og dermed ikke varigt kan forbedres, ligeledes tidligt i sagsforløbet får afklaret deres sag og tilkendt førtidspension.

Efter LO's opfattelse bør ansøgningstidspunktet fortsat være det tidspunkt, hvor en ansøgning om førtidspension indgives til kommunen.

Efter lovforslaget kan behandlingen af en sag om førtidspension først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan antages varigt at forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet. Med forslaget ønskes præciseret, at det er en forudsætning for at kunne behandle en sag om førtidspension og tilkende førtidspension, at ansøger har været igennem et forudgående forløb, hvor det ved en tidlig, forebyggende indsats er forsøgt at hjælpe den pågældende tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Efter nugældende regler i lov om social pension, § 15, stk. 1, kan førtidspension ikke tilkendes, hvis der foreligger mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen. Dette har i mange tilfælde betydet, at det først i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om førtidspension er blevet vurderet, om der er mulighed for at forbedre ansøgerens erhvervsevne.

Med de foreslåede ændringer af pensionsloven sikres det, at ansøgeren så tidligt som muligt i sagsforløbet får den rigtige ydelse, uanset om ansøgeren søger en førtidspension og eventuelt ikke selv er opmærksom på, at der er anden mulighed for hjælp. Herved sikres også, at ansøger får mulighed for at få afprøvet, om der er mulighed for at komme tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet, førend der træffes afgørelse om førtidspension. Dermed ændres proceduren for sagsbehandlingen i sociale sager, og den reelle sagsbehandling fremrykkes med henblik på at tilbyde aktive foranstaltninger så tidligt som muligt.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan efter en samlet vurdering af lovforslaget konstatere, at det er et skridt i den rigtige retning. Fremskridtspartiet støtter hovedsigtet med lovforslaget, nemlig at lægge kompetencen ud i kommunerne.

Fremskridtspartiet må imidlertid fortsat fastholde, at lovforslaget ikke løser nogle af de problemer, der er på pensionsområdet.

Egentlig er det ikke lovens tekst, der er noget galt med, men administrationen af loven. Især tilkendelse af førtidspension trænger til nogle opstramninger. F.eks. er det ikke rimeligt, at en person, som af alle eksperter vurderes som 100 pct. uarbejdsdygtig, kun kan få tilkendt en pension svarende til 50 pct. uarbejdsdygtighed og det endda af en personkreds, som aldrig har set eller talt med personen.

Det er heller ikke rimeligt, at en uarbejdsdygtig person ikke kan få tilkendt pension, blot fordi personens sygdom ikke er med på den liste, som nogle kloge mennesker har udarbejdet. Grundlaget for tilkendelse skal udelukkende være personens uarbejdsdygtighed.

Fremskridtspartiet skal derfor opfordre ministeren til snarest muligt at tage problemstillingerne op over for kommunerne, så loven, herunder lovens intentioner, efterleves.

Når Fremskridtspartiet stemmer for lovforslaget, er det som nævnt ikke, fordi lovforslaget er godt nok, men fordi det er et skridt i den rigtige retning i forhold til eksisterende lov.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Alzheimerforeningen,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Handicap Forbund,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Magistrat, 3. afdeling og

Landsorganisationen i Danmark.

Socialministerens kommentar til en henvendelse er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling efter 2. behandling.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-5.

Mindretallet har altid ment, at decentralisering skulle foregå inden for den civiliserede ramme, der sikrede svage gruppers retssikkerhed. SF har derfor altid været modstander af den udlægning af pensionsafgørelser, der dels medfører store forskelle geografisk, dels betyder, at der ikke er taget højde for den danske kommunale struktur med mange små kommuner. Derudover finder SF det ikke rimeligt, at dette lovforslag er kommet med helt til slut, hvilket betyder, at handicaporganisationerne og andre, der kunne have interesse i at afgive høringssvar, ikke har haft mulighed for det.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er forundret over dette lovforslag, der kom som »en tyv i natten« uden en demokratisk høringsrunde. Mindretallet deler handicaporganisationernes bekymring for ansøgernes retssikkerhed, når tilkendelseskompetencen udlægges til kommunerne. Der er allerede i dag forskelle på tilkendelsesmønstrene i revaliderings- og pensionsnævnene.

Mindretallet finder dog et punkt i lovforslaget positivt, nemlig at den lille gruppe danskere, der er anbragt i frihedsberøvende særforanstaltninger, fremover får deres pension udbetalt og dermed ligestilles økonomisk med de andre personer, der har ophold samme sted.

Mindretallet indstiller derfor socialministerens ændringsforslag nr. 1 til vedtagelse.

ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) Efter nr. 14 indsættes som nye numre

»01. § 46, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes.«

02. I § 46, stk. 1, 3. pkt., ændres »3« til: »6«.'

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF, FP og EL)

Til § 2 2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5 udgår »i bopælskommunen«.'

Til § 3 3) I stk. 1 ændres »1. januar 1999« til: »1. juli 1998«.

4) I stk. 2, 1. pkt., ændres »den 1. juni 1997« til: »dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende«.

5) I stk. 3, 1. pkt., ændres »den 1. juni 1997 eller senere« til: »efter lovens ikrafttræden«, og i stk. 3, 2. pkt., ændres »1. juni 1997« til: »lovens ikrafttræden«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at social pension alene inddrages, hvis en person indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

Efter gældende regler inddrages pensionen for personer, der indsættes til strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. Frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom omfatter særforanstaltningsdomme til f.eks. anbringelse i psykiatrisk hospital og anbringelse i døgninstitution efter bistandsloven.

Personer, der i henhold til dom er anbragt i døgninstitutioner m.v., opholder sig i disse institutioner sammen med andre personer, der får pensionen udbetalt. Afhængig af baggrunden for ophold i institutionerne m.v. kan personer, der har ophold i samme institution, således have forskellige økonomiske forhold.

Som led i bestræbelserne for ligestilling af forholdene for personer, der opholder sig i de samme boformer, forslås det, at pensionen ikke længere inddrages, og at den således udbetales ved ophold i ovennævnte boformer samt hospitaler uanset baggrunden for opholdet.

Personer, der tidligere har fået inddraget pensionen, skal herefter betale for deres ophold efter samme regler, som gælder for de øvrige beboere i disse boformer.

Det foreslås endvidere, at den periode, hvori en indsat kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, forlænges fra omkring 3 måneder til omkring 6 måneder.

Ændringsforslaget er anbefalet af Kontaktgruppen mellem Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen på baggrund af en rapport fra en underarbejdsgruppe. Rapporten er afgivet til socialministeren og justitsministeren den 7. maj 1997 og indeholdt bl.a. et forslag om, at der foretages en lovændring med henblik på en harmonisering af pensionslovens og bistandslovens regler om betaling af husleje under afsoning.

Ved ændringen af perioden for udbetaling af et beløb til husleje og lignende fra omkring 3 måneder til omkring 6 måneder bringes pensionslovens regler i overensstemmelse med bistandslovens regler, således at det vil være muligt for en indsat at bevare et beløb til dækning af husleje og lignende i en periode på omkring 6 måneder, uanset om den pågældende er kontanthjælpsmodtager eller pensionist.

Ændringen giver ikke anledning til administrative merudgifter.

Til nr. 2 Det foreslås, at det er opholdskommunen, der skal varetage administrationen af delpensionsloven, hvor det efter de gældende regler er bopælskommunen. Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om, at det er opholdskommunen, der skal varetage administrationen af den sociale lovgivning, jf. forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, L 228.

Til nr. 3-5 Det foreslås, at lovforslagets ikrafttræden fremrykkes et halvt år, således at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1998 i stedet for 1. januar 1999.

For at sikre, at der er mindst 3 fulde søgnedage fra lovforslagets vedtagelse til stadfæstelsen, jf. grundlovens § 42, foreslås det, at den foreslåede ikrafttræden pr. 1. juni 1997 ændres til ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene

Fremrykningen af ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. januar 1999 til 1. juli 1998 medfører, at de økonomiske konsekvenser af at udlægge tilkendelseskompetencen til kommunerne bliver en offentlig udgift på 2,2 mio. kr. i 1998, 11,0 mio. kr. i 1999 og 11,2 mio. kr. i 2000 og årene fremefter.

Fremrykningen af ikrafttrædelsestidspunktet medfører endvidere, at staten overtager den fulde finansiering af udgifterne til pensionister i udlandet fra 1. juli 1998. Det skønnes at give staten en udgift på 5,8 mio. kr. i 1998, som opvejes af en tilsvarende kommunal besparelse.

De offentlige udgifter til indførelse af pensionsudbetaling til pensionsberettigede personer med ophold i § 112-institution eller på retspsykiatrisk hospital i forbindelse med frihedsberøvende anbringelsesdom beløber sig til 5,3 mio. kr. i 1998 og 10,6 mio. kr. fra år 1999 og frem.

Udvidelsen af adgangen til at få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af udgifter til husleje og lignende fra 3 til 6 måneder (§ 46) skønnes at give merudgifter på 1,1 mio. kr. i 1998 og 2,2 mio. kr. i de følgende år. Denne udgift forventes finansieret via satspuljen.

De samlede økonomiske konsekvenser skønnes herefter til 8,6 mio. kr. i 1998, 23,8 mio. kr. i 1999 og 24,0 mio. kr. i 2000 og årene derefter.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 231

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om delpension (Tilkendelseskompetence, administration m.v.)

Nr L 231 1996-97, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19970522