Legislator Case Law & Legislation
199614K00225 DK

1996 BTL 225 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KRIGSFORSIKRING AF SKIBE NR L 225 1996-97, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1996 225 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål

Med hvilken begrundelse har ministeren, jf. bemærkningerne til lovforslaget, sammenkoblet dette med forslag til lov om krigsforsikring af skibe (L 225)?

Svar

Når de to lovforslag (L 225 og L 226) i bemærkningerne er kædet sammen, har det baggrund i, at de tidsmæssigt er blevet præsenteret samtidig, og at begge forslag vedrører samme erhverv. Der er imidlertid intet til hinder for at behandle lovforslagene selvstændigt, og man kan derfor se bort fra krydshenvisningerne i bemærkningerne ved behandlingen af lovforslagene.

Betænkning over lovforslag 1996 225 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål på forslag til lov om

søfartsuddannelse og lov om stempelafgift (L 226), folketingsåret

1996-97, og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om krigsforsikring af skibe, at hvis genforsikringsaftalen med UK ikke kan videreføres efter likvidationen af den bestående krigsforsikring, må der etableres en løsning, der sikrer det nye instituts bæredygtighed, uden at der sker yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier.

Mindretallet kan ikke tilslutte sig denne del af bemærkningerne, og tilslutningen til lovforslaget skal derfor ikke tages som udtryk for, at mindretallet vil medvirke til efterfølgende at finde en løsning på genforsikringsspørgsmålet, hvis UK ikke vil fortsætte genforsikringen.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Kim Nøhr Skibsted (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1996 225 Valid

Nr BTL 225

Betænkning over Forslag til lov om krigsforsikring af skibe

Nr L 225 1996-97, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19970515

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →