1996 BTL 219 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., REALKREDITLOVEN, LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V., LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER, LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER, LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND OG LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (LEDELSESREGLER, PLACERINGSREGLER M.V.) NR L 219 1996-97, 1. SAMLING
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 14
Ministeren bedes oplyse, om forslagets bestemmelser om direktørers og andre ledende medarbejderes adgang til at beklæde bestyrelsesposter i andre virksomheder, herunder forbud mod bestyrelsesposter i ikkefinansielle erhvervsvirksomheder, gælder for direktører m.v. i herværende udenlandske filialer fra andre EU-lande? I benægtende fald, hvad betyder dette for de ledende medarbejdere i disse filialer?
Spørgsmål 15
Gælder spekulationsforbudet og indberetningsreglerne for personalet i herværende udenlandske filialer af pengeinstitutter fra andre EU-lande?
Svar
Som jeg allerede har oplyst i min besvarelse af spørgsmål 5, er filialer af pengeinstitutter fra andre EU-lande underlagt hjemlandets regler og hjemlandets tilsyn. Det betyder, at hverken direktører eller andre medarbejdere i disse filialer er underlagt de danske regler om andre hverv eller spekulationsforbud.
Ændringsforslag
Af økonomiministeren
Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer
»9) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe.«»
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»02. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.«
Til § 3 3) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 12, stk. 1 og 3, ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.
Til § 6 4) Nr. 5 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Der er tale om konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lov om krigsforsikring af skibe, (L 225, folketingsåret 1996-97).
Til nr. 3 Der er tale om en teknisk ændring.
Til nr. 4 Der er tale om teknisk ændring, idet samme bestemmelse ændres tilsvarende i forslag til lov om ændring af forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser, (L 163, folketingsåret 1996-97).
§§ 11 c og 11 d bliver herefter §§ 11 d og 11 e.
42) Den under nr. 4 foreslåede § 11 e udgår.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
43) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »med ansvar for fonds- eller valutafunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
44) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 12, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
45) Efter den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 12, stk. 5, indsættes som nyt stykke
»Stk. 6. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Til § 7Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
46) I det under nr. 1 foreslåede § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
47) I det under nr. 1 foreslåede § 5 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
48) I den under nr. 1 foreslåede § 5 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
49) Den under nr. 1 foreslåede § 5 h udgår.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (EL)
50) Den under nr. 1 foreslåede § 5 i udgår.
Af et mindretal (V og KF)
51) Den under nr. 1 foreslåede § 5 k affattes således
»§ 5 k. Begrænsningen i § 5 h, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Fonden alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«
Til § 8Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
52) Indledningen affattes således
»I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1197 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:».
53) I det under nr. 1 foreslåede § 24 c, stk. 1, 2. pkt. ændres ordene »med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
54) I det under nr. 1 foreslåede § 24 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
55) I den under nr. 1 foreslåede § 24 c indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
56) Den under nr. 1 foreslåede § 24 j udgår.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (EL)
57) Den under nr. 1 foreslåede § 24 k udgår.
Af et mindretal (V og KF)
58) Den under nr. 1 foreslåede § 24 m affattes således
»§ 24 m. Begrænsningen i § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
Til § 9 59) Efter stk. 10 indsættes som nye stykker
»Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25 c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.
Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.«
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 9, 10, 22, 23, 43, 44, 46, 47, 53 og 54 Lovforslagets spekulationsforbud foreslås at omfatte direktionen og dermed ligestillede. Ved dermed ligestillede forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar. Hermed er medarbejdere med et betydeligt overordnet ledelsesansvar, bl.a. i kraft af den direkte reference til direktionen, omfattet af forbudet. Dvs. lovens forbud omfatter de ledelsesmedlemmer, der gennem deres overordnede ledelsesfunktion har en særlig mulighed for at udnytte deres stilling til egen vinding.
For så vidt angår filialbestyrere i pengeinstitutter, omfatter denne personkreds kun filialbestyrere, der har direkte reference til direktionen og dermed har et særligt ledelsesansvar.
Der gør sig dog særlige forhold gældende, for så vidt angår ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner. Disse medarbejdere har under alle omstændigheder et ansvarsområde, der gør det muligt for dem at misbruge deres stilling til egen vinding. Det er derfor naturligt, at sådanne medarbejdere er direkte omfattet af lovens forbud. Andre ledende medarbejdere, som kommer i berøring med valuta- eller fondsfunktioner, men som ikke har disse funktioner som særligt ansvarsområde, omfattes af stk. 2.
Andre ledende medarbejdere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som har et ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, skal omfattes af bestyrelsens retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre spekulationsforretninger.
Til nr. 3, 11, 24, 31, 45, 48 og 55 Ændringsforslagene indebærer, at bestyrelsen har pligt til at indberette overtrædelser af spekulationsreglerne til Finanstilsynet. Det følger af lovforslagets bestemmelser, at Finanstilsynet ikke påser overholdelse af spekulationsbestemmelserne, selvom disse er strafbelagte. For at sikre, at Finanstilsynet kan få viden om konkrete overtrædelser og dermed sikre, at der sker strafforfølgelse, foreslås indført en indberetningspligt for bestyrelsen. Endvidere foreslås indberetning af eventuelle overtrædelser af de interne retningslinjer. En sådan indberetning vil give Finanstilsynet oplysninger til brug for udarbejdelse af ændringer af bekendtgørelsen m.v. Forslaget svarer i princippet til § 11 i lov om værdipapirhandel om indberetning ved overtrædelser af gældende regler.
Til nr. 4, 8, 12, 18, 21, 25, 32, 33, 35 og 52 Der er tale om tekniske ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag.
Til nr. 5, 6, 49, 50, 56 og 57 Ændringsforslagene indebærer, at direktører m.fl. i finansielle institutter ikke kan være bestyrelsesmedlemmer i finansielle institutter uden for koncernen og i andre erhvervsvirksomheder.
Til nr. 7, 16, 29, 38, 42, 51 og 58 Ændringsforslagene indebærer, at lovforslagets bestemmelser om begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, som direktøren kan varetage, udgår. Herefter er det alene op til bestyrelsen i de enkelte finansielle institutter at regulere antallet af bestyrelsesposter, som selskabets direktør kan besidde.
Til nr. 13, 26, 34 og 39 Ændringsforslagene indebærer, at de foreslåede nye bestemmelser om, at direktører i pengeinstitutter m.fl. kan være medlemmer af en bestyrelse i finansielle institutter uden for koncernen, udgår.
Til nr. 14, 27, 36 og 40 Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der skal være fuld ligestilling mellem reglerne for forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.fl. Ændringsforslagene indebærer, at der ikke stilles krav om en ejerandel på 10 pct., for at en direktør kan være medlem af en bestyrelse i et finansielt institut uden for koncernen.
Til nr. 15, 28, 37 og 41 Ændringsforslagene indebærer en fuldstændig ligestilling mellem de finansielle institutter, for så vidt angår ledelsesreglerne. Det foreslås således, at også pengeinstitutdirektører m.fl. i lighed med lovforslagets bestemmelser om forsikringselskabsdirektører skal kunne deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor pengeinstituttet m.fl. har en investeringsinteresse at pleje, herunder varetage eventuelle pensionsopspareres interesser, forudsat at der ikke er indgået engagement med erhvervsvirksomheden. Herved undgås den konkurrenceforvridning mellem pengeinstitutterne m.fl. og forsikringsselskaberne, som lovforslagets bestemmelser medvirker til.
Til nr. 17 Det er et gennemgående princip i den finansielle lovgivning, at aktiver med statsgaranti anses som værende uden risiko, herunder bl.a. i relation til risikovægtning af pengeinstitutternes aktiver. Det foreslås på den baggrund at tillade ubegrænset placering af pensionsmidler i erhvervsobligationer med statsgaranti.
Til nr. 19 Det foreslås, at der etableres en ordning, hvorefter opsparing kan anbringes i aktier m.v., der giver aktionærerne brugsrettigheder på markedsmæssige vilkår. Det er en forudsætning, at Told- og Skattestyrelsen har erklæret, eventuelt igennem en vejledning eller et cirkulære, at de enkelte rettigheder er givet aktionærerne på markedsmæssige vilkår.
Til nr. 20 Efter den almindelige selskabsret har aktieselskaber mulighed for at etablere forskellige aktieklasser på forskellige vilkår og med forskellige rettigheder. Reglerne for placering af pensionsmidler bør ikke afvige fra den almindelige selskabsrets regler. Med den foreslåede formulering vil det være muligt at anbringe pensionsopsparing i et pengeinstitut i aktier i en aktieklasse i et selskab, der har delt sine aktier op i forskellige aktieklasser med forskellige rettigheder, og hvor den aktieklasse, hvori pensionsopsparingen placeres, ikke er tillagt særlige rettigheder. Endvidere vil det være muligt for frie midler at erhverve aktier i en aktieklasse, der er tillagt sådanne rettigheder.
Et af de væsentligste formål med placeringsforbudet er at hindre et skattebegunstiget privatforbrug i opsparingsperioden. Det har imidlertid ikke været meningen at hindre placering af pensionsmidler i aktier med tilknyttede rettigheder, der først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet og dermed først kommer opspareren til gode på dette tidspunkt.
Lovforslaget foreslås på den baggrund ændret, således at det bliver muligt at placere pensionsmidler i selskaber med sådanne koncepter, f.eks. ved tillæggelse af rettigheder til at leje boliger efter pensioneringstidspunktet.
Til nr. 30 Det foreslås, at et realkreditinstitut kan udbetale lån til en køber, mod at der stilles sikkerhed for, at lånet indfries, såfremt låntager ikke får endelig adkomst til ejendommen. Der er alene tale om en kodificering af gældende praksis.
Til nr. 59 I overensstemmelse med en tilsvarende overgangsordning i årsregnskabsloven er det fundet rimeligt at give revisorerne ansat i Kommunernes Revisionsafdeling en tilsvarende overgangsordning til at opfylde kravet i de foreslåede bestemmelser.
Det er desuden fundet rimeligt at anvende samme overgangsbestemmelse som i årsregnskabsloven, for så vidt angår personer, der allerede er valgt til at forestå den lovpligtige revision, men som ikke er statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
§§ 12 f og 12 g bliver herefter §§ 12 g og 12 h.
38) Den under nr. 5 foreslåede § 12 h udgår.
Til § 5Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP og EL)
39) Den under nr. 4 foreslåede § 11 b udgår.
Af et mindretal (V og KF)
40) Det under nr. 4 foreslåede § 11 b, stk. 2, udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
41) I nr. 4 indsættes efter den foreslåede § 11 b som ny paragraf
»§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 11 a og 11 b nævnte institutter og virksomheder, bortset fra selskabets moderselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt selskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med selskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.
Stk. 3. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
§§ 18 g og 18 h bliver herefter §§ 18 h og 18 i.
29) Den under nr. 6 foreslåede § 18 i udgår.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
30) Efter den under nr. 7 foreslåede § 40, stk. 3, indsættes som nyt stykke
»Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed, for at låntager får endelig adkomst til ejendommen.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
Til § 4Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
31) I den under nr. 2 foreslåede § 12 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
»Stk. 6. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 3, den i stk. 5 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Stk. 5-7 bliver herefter 7-9.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
32) I det under nr. 3 foreslåede § 12 c, stk. 3, ændres »Den interne revisions- og vicerevisionschef« til: »De interne revisions- og vicerevisionschefer«.
33) I det under nr. 3 foreslåede § 12 d, stk. 4, 2. pkt., ændres »erklæring til revisionsprotokollen« til: »erklæring i revisionskontrollen«.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP og EL)
34) Den under nr. 3 foreslåede § 12 e udgår.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
35) Det under nr. 3 foreslåede § 12 e, stk. 2, udgår.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
Af et mindretal (V og KF)
36) Det under nr. 3 foreslåede § 12 e, stk. 3, udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
37) I nr. 3 indsættes efter den foreslåede § 12 e som ny paragraf
»§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 12 d og 12 e nævnte institutter og virksomheder, bortset fra selskabets moderselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt selskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationssfælleskab med selskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.
Stk. 3. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«
§§ 19 f og 19 g bliver herefter §§ 19 g og 19 h.
16) Den under nr. 8 foreslåede § 19 h udgår.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
17) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42 b, stk. 1, nr. 2, ændres ordene »og skatkammerbeviser« til: »skatkammerbeviser og erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har indgået aftale med.«
18) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 42 b, stk. 3, ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.
Af et mindretal (V og KF)
19) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 42 b, stk. 4, indsættes i 2. pkt. efter »skattekontrollovens § 8 H« ordene: », eller hvis Told- og Skattestyrelsen har erklæret, at brugsrettighederne, rabatterne eller lignende rettigheder er givet til rettighedsindehaveren på markedsmæssige vilkår«.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
20) Det under nr. 17 foreslåede § 42 b, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H.«
21) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 51, stk. 3, 2. pkt., ændres ordene »fra disse medarbejdere« til: »over for pengeinstitutter.«
Til § 3Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
22) I det under nr. 6 foreslåede § 18 a, stk. 1, 2. pkt. ændres ordene »med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
23) I det under nr. 6 foreslåede § 18 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
24) I den under nr. 6 foreslåede § 18 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
25) I det under nr. 6 foreslåede § 18 d, stk. 3, ændres »Den interne revisions- og vicerevisionschef« til: »De interne revisions- og vicerevisionschefer«.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP og EL)
26) Den under nr. 6 foreslåede § 18 f udgår.
Af et mindretal (V og KF)
27) Det under nr. 6 foreslåede § 18 f, stk. 2, udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
28) I nr. 6 indsættes efter den foreslåede § 18 f som ny paragraf
»§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 18 e og 18 f nævnte institutter og virksomheder, bortset fra realkreditinstituttets moderselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt realkreditinstituttet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med realkreditinstituttet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.
Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret
skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Active Bolig Invest A/S,
Arbejdsmarkedspensionsrådet,
Assurandør-Societetet,
Finansrådet,
Gensidig Forsikring,
Kommunernes Landsforening og
Victor International A/S.
Der er af økonomiministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren og de under nr. 7, 14-16, 19, 27-29, 36-38, 40-42, 51 og 58 stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker i øvrigt, at det fremgår af et svar fra økonomiministeren, som er optrykt som bilag til betænkningen, at der efter vedtagelsen af lovforslaget vil være forskel på, hvilke regler der gælder for danske finansielle institutter, og hvilke regler der gælder for danske filialer etableret af andre EU-landes finansielle institutter. Mindretallet opfordrer derfor ministeren til i EU at tage initiativ til fælles regler om ledelses- og spekulationsforhold i den finansielle sektor, således at denne forskelsbehandling kan bringes til ophør.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren og de under nr. 3, 5, 11, 13, 24, 26, 31, 34, 39, 45, 48, 49, 55 og 56 stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker, at efter de nugældende regler kan finansielle institutter, bortset fra forsikringsselskaber, ikke få bestyrelsesrepræsentation i andre finansielle institutter, medmindre der er tale om koncerner. Lovforslaget vil ændre denne tilstand, så finansielle institutter kan repræsenteres med bestyrelsesrepræsentanter hos hinanden blot ved en ejerandel på 10 pct. Denne bestemmelse vil fremme opbygningen af finansielle koncerner. En sådan udvikling ønsker mindretallet ikke. Derfor foreslås den pågældende lempelse af de nugældende vilkår fjernet fra lovforslaget.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5, 6, 11, 13, 24, 26, 31, 34, 39, 45, 48-50 og 55-57 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de af økonomiministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren og de under nr. 3, 5, 6, 11, 13, 24, 26, 31, 34, 39, 45, 48-50 og 55-57 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 90, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »med ansvar for fonds-, valuta- og kreditfunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 90, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 90 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
4) I det under nr. 3 foreslåede § 92 a, stk. 4, ændres ordene »Den interne revisions- og vicerevisionschef« til: »De interne revisions- og vicerevisionschefer«.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
5) Den under nr. 3 foreslåede § 92 c udgår.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (EL)
6) Den under nr. 3 foreslåede § 92 d udgår.
Af et mindretal (V og KF)
7) Den under nr. 3 foreslåede § 92 g affattes således
»§ 92 g. Begrænsningen i § 92 c, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
8) Nr. 5 udgår.
Til § 2Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
9) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner« til: »med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
10) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
11) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 19 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet, hvis den bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt bestemmelsen i stk. 1, den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse eller de af bestyrelsen udstedte retningslinjer.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
12) I det under nr. 8 foreslåede § 19 c, stk. 4, ændres ordene »Den interne revisions- og vicerevisionschef« til: »De interne revisions- og vicerevisionschefer«.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP og EL)
13) Den under nr. 8 foreslåede § 19 e udgår.
Af et mindretal (V og KF)
14) Det under nr. 8 foreslåede § 19 e, stk. 2, udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
15) I nr. 8 indsættes efter den foreslåede § 19 e som ny paragraf
»§ 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 19 d og § 19 e nævnte institutter og virksomheder, bortset fra pengeinstituttets moderselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt pengeinstituttet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med pengeinstituttet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.
Stk. 3. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«
Ingen
Nr BTL 219
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.)
Nr L 219 1996-97, 1. samling
Afgivet af Erhvervsudvalget
Afgivet: 19970522