Legislator Case Law & Legislation
199614K00174 DK

1996 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BIDRAG TIL UDGIFTERNE VED BRANDVÆSENET I KØBENHAVN OG LOV VEDRØRENDE DEN KOMMUNALE BESKATNING AF FASTE EJENDOMME I FREDERIKSBERG KOMMUNE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF BRANDBIDRAG) NR L 174 1996-97, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1996 174 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler

Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første ophævelsen af brandbidraget til udgifterne til brandvæsenet, dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner. For det andet en finansieringsmæssig overgangsordning udgjort af en midlertidig stigning i grundskylden i Københavns Kommune i 2 år og for Frederiksberg Kommune en gradvis aftrapning af brandbidraget på 4 år, så dette bortfalder helt fra og med år 2001.

Venstre og Det Konservative Folkeparti støtter, at brandbidraget bliver ophævet. Der er tale om særdeles gamle og forælde de bestemmelser, og det kan ikke begrundes, at de pågældende kommuner skulle være underlagt andre bestemmelser end resten af landets kommuner.

Med hensyn til den foreslåede overgangsordning understreger Venstre og Det Konservative Folkeparti, at partierne udelukkende kan gå ind for forslaget, fordi der er tale om en midlertidig ordning, og lægger særlig vægt på, at overgangsordningen er begrænset til de i lovforslaget anførte år og ikke kan forlænges yderligere eller gøres permanent.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Dorit Myltoft (RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller (KF) Torben Rechendorff (KF) Jens Jørgensen (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Efter afgivelse af betænkning over og 2. behandling af lovforslaget

har udvalget på ny behandlet dette i nogle møder.

Udvalget har herunder fået oversendt en henvendelse til Indenrigsministeriet fra Københavns Kommune samt indenrigsministerens kommentar hertil.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 5

1) Paragraffen affattes således

»§ 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Bidrag efter den i § 1 nævnte lov for perioden 1. oktober-31. december 1997 opkræves efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Afgift i medfør af den i § 2 nævnte lov, der vedrører perioden 1. januar-31. december 1998, opkræves med 75 pct. af den sats, der er nævnt i loven. Afgift, der vedrører perioden 1. januar-31. december 1999, opkræves med 50 pct. af den sats, der er nævnt i loven. Afgift, der vedrører perioden 1. januar-31. december 2000, opkræves med 25 pct. af den sats, der er nævnt i loven.

Stk. 4. § 3 har virkning fra og med skatteåret 1998.

Stk. 5. § 4 har virkning fra og med tilskudsåret 1998.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslagets indhold

Der er tale om en ændret affattelse af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Den ændrede affattelse har alene betydning for ikrafttrædelsen af lovforslagets §§ 1 og 2 om ophævelse af henholdsvis lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i København og lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af faste ejendomme i Frederiksberg Kommune. Efter lovforslaget har § 1 virkning fra og med 1998.

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at brandbidrag efter Københavner-loven forfalder hver 1. april og 1. oktober. Det anføres videre, at ophævelsen af loven således indebærer, at det sidste brandbidrag, der skal betales efter loven, bliver det, der forfalder til betaling den 1. oktober 1997.

Københavns Kommune har under behandlingen af lovforslaget bemærket, at brandbidrag forfalder halvårsvis bagud, således at perioden 1. oktober-31. december 1997 efter det fremsatte lovforslag vil være bidragsfri.

Det bidrag, der forfalder til betaling den 1. oktober 1997, vedrører således perioden 1. april-30. september 1997.

Det bemærkes, at adgangen for Københavns Kommune til midlertidigt at forhøje grundskyldpromillen, jf. lovforslagets § 3, for delvis at kompensere det bortfaldne provenu fra brandbidraget, først har virkning fra og med 1998.

For at skabe bedre sammenhæng mellem ikrafttrædelsen af lovforslagets §§ 1 og 3 foreslås ikrafttrædelsesbestemmelsen ændret således, at ophævelsen af brandbidraget efter Københavner-loven får virkning for bidrag, der vedrører perioden efter 1. januar 1998. Det indebærer, at der for perioden 1. oktober-31. december 1997 skal svares et brandbidrag, der udgør halvdelen (af det normale halvårsbidrag). Det er foreslået, at dette bidrag forfalder til betaling til samme tidspunkt, som bidrag for perioden 1. oktober 1997-31. marts 1998 ellers ville være forfaldet.

Med hensyn til ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende Frederiksberg-loven foreslås, at den - som foreslået vedrørende Københavner-loven - udformes under hensyn til den periode, afgiften vedrører.

Da afgiften opkræves den 1. januar og den 1. juli halvårsvis bagud, indebærer ændringsforslaget, at det første halvårsbidrag, der opkræves med 75 procent, er det bidrag, der forfalder til betaling den 1. juli 1998, og som vedrører perioden 1. januar-30. juni 1998. Det sidste (nedsatte) bidrag vedrørende perioden 1. juli-31. december 2000 skal betales den 1. januar 2001.

2. Udtalelser over ændringsforslaget

Udkast til ændringsforslaget har været forelagt Københavns og Frederiksberg Kommuner, som ikke har haft bemærkninger til udkastet.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Dorit Myltoft (RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller (KF) Chr. O. Aagaard (KF) Jens Jørgensen (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Aage Brusgaard (FP)

Til § 3 1) Nr. 1 affattes således

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune kan udgøre højst 24. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.«

Til § 5 2) Paragraffen affattes således

»§ 5 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 1998.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Forslagsstilleren ønsker med ændringsforslag nr. 1 helt at fjerne bundgrænsen for grundskyldpromillen i primærkommunerne.

Endvidere foreslås det, at der ikke etableres nogen overgangsordninger for Københavns og Frederiksberg Kommuner, men at brandbidragene for begge kommuners vedkommende bortfalder fra og med 1998, uden at der gives mulighed for midlertidig forhøjelse af grundskyldpromillen i de to kommuner i forhold til landets øvrige kommuner. De bortfaldne provenuer må derfor findes ved besparelser på de kommunale budgetter.

Betænkning over lovforslag 1996 174 Valid

Nr BTL 174

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i København og lov vedrørende den kommunale beskatning af faste ejendomme i Frederiksberg Kommune og om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Ophævelse af brandbidrag)

Nr L 174 1996-97, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19970415

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →