1996 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER NR L 168 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Brøndejerforening og Esbjerg Kommune.

Miljø- og energiministeren har i forlængelse af blandt andet de initiativer, der er nævnt i talenotits af 20. marts 1997 fra samråd om fund af AMPA i det københavnske drikkevand, jf. alm. del - bilag 878, understreget, at der er behov for udvikling af flere analysemetoder til kontrol og overvågning af bl.a. pesticider og disses nedbrydningsprodukter i grundvandet. Ministeren har understreget, at udviklingen af flere og bedre analysemetoder til kontrol og overvågning af grundvandet og drikkevandet vil blive tillagt høj prioritet ved anvendelse af de under lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, og § 1, stk. 2, afsatte midler.

Ministeren har under henvisning til lovforslagets § 2 bekræftet, at sigtet med lovforslaget er bredt at sikre den decentrale vandforsyning herunder mindre, almene vandforsyninger, ikke-almene vandforsyninger og enkeltindvindinger såvel inden for som uden for de særlige drikkevandsområder. Endvidere har ministeren under henvisning til bemærkningerne til § 1 bekræftet, at prioriteringen af støttemidler tager udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation.

Ministeren har oplyst, at i det omfang der ydes støtte til ændring af dyrkningspraksis, forudsættes den i al væsentligt rettet mod undersøgelsesaktiviteter, som kan bidrage til en sikring af den decentrale vandforsyning.

Ministeren har bekræftet, at støtte til de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte rensningsforanstaltninger bør søges begrænset mest muligt.

Ministeren har endvidere oplyst, at støtte til spildevandsprojekter, jf. § 1, stk. 3, i alt væsentligt vil blive tildelt projekter for økologiske spildevandsløsninger. I den sammenhæng vil byøkologiske demonstrationsprojekter i kloakerede områder blive tillagt prioritet. Som eksempler på mulige projekter kan der ud over de i bemærkningerne til § 1 nævnte peges på kompostbehandling, faskiner og nedsivning af renset spildevand.

Ministeren har over for udvalget fremhævet, at der foreløbig vil blive nedsat et råd med sekretariat i Miljøstyrelsen, som skal administrere midlerne på vandforsyningsområdet, men at det samtidig er besluttet, at denne konstruktion skal evalueres om 2 år. På grundlag heraf og i lyset af resultaterne af Drikkevandsudvalgets arbejde i øvrigt skal andre konstruktioner, f.eks. regionale råd, overvejes, ligesom den hidtidige indsats vil blive evalueret. Evalueringen vil ske i form af en statusredegørelse fra ministeren.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) mener, som det fremgår af ordførertalen, jf. Folketingets forhandlinger, side 4618 og 4619, at det er beklageligt, at regeringen udelukkende baserer sin politik på venstrefløjen. Dette lovforslag er endnu et eksempel på dette. Forliget blev indgået med venstrefløjen allerede i 1996, uden at den borgerlige side i Folketinget blev inddraget. Mindretallet vil beklage, at man i et demokratisk samfund kun får forelagt et færdigt resultat, som der enten kan stemmes ja eller nej til, og det er faktisk ikke ulejligheden værd at stille ændringsforslag.

Fremskridtspartiet vurderer, hvad der er fornuftigt og ufornuftigt ved lovforslaget. Hvis det fornuftige er i overvægt, stemmes ja. Fremskridtspartiet er modstander af alle de nymodens påfund, der kaldes grønne afgifter, men som reelt kun er en overbygning på ganske almindelig indkomstskat. Regeringen forsøger at bilde befolkningen ind, at vort grundvand er mere eller mindre forgiftet, således at befolkningen bedre sluger en afgift. I dag er det sådan, at vi først betaler afgifter for at få vandet ind i huset og derefter lige så meget for at få det ud af huset igen. Dette beløb går i statskassen som almindelig skat. Det er Fremskridtspartiet modstander af, men kan desværre ikke gøre noget ved det, da der ikke i øjeblikket er et flertal for dette synspunkt.

Dette lovforslag er et lille plaster på såret, idet der i indeværende år kan gives 25 mio. kr. tilbage og i 1998 og følgende år 70 mio. kr. til de små, decentrale vandværker. Politikken i de seneste 15 år har været, at man ønskede at lukke så mange små private boringer som muligt. Det er ikke en politik, man alene kan klandre den nuværende socialistiske regering for; den var faktisk også meget fremherskende under de forskellige borgerlige konstellationer fra 1982 til 1993.

Fremskridtspartiet er helt overbevist om, at hundredevis af små velfungerende brønde og boringer er blevet lukket helt unødigt, således at landmænd og parcelhusejere i landområderne er blevet tvunget til at koble sig på det større vandværksfællesskab.

Fremskridtspartiet har som en meget vigtig grundholdning, at der skal bevares så mange små brønde og boringer som muligt, således at det sikres, at hvis der engang bliver virkelige problemer med uønskede stoffer i drikkevandet, at der er så mange kilder som muligt at tage af. Man har set eksempler på, at en landsbys fællesboringer måtte lukke på grund af en eller anden forureningsfare, hvorefter man var nødt til at bore nye andetsteds eller at tilslutte sig et lille landbrugs gode brøndboring. Fremskridtspartiet mener, at der skal bevares så mange brøndboringer som muligt, således at det undgås, at der skal graves unødigt lange rørledninger ned. Nedgravning af lange rørledninger bevirker et kolossalt vand- og ressourcespild.

På Mors er der måske 20 fælles vandværker, hvoraf de fleste har haft generalforsamling her i foråret, og avisoverskrifterne har været »vandspild«, og det har omfattet fra 20 pct. til 50 pct. på grund af utætte rørledninger. Det undgås ved små decentrale enkeltboringer, for der opdages et utæt rør med det samme, når trykket falder.

De tanker, Fremskridtspartiet har skitseret, er langt om længe også gået ind på »computeren« hos både embedsmænd og politikere. Det er årsagen til, at regeringen vil prøve at råde bod på den fejlslagne politik gennem årene og derfor ønsker at bruge nogle promiller af afgiftsmilliarderne til at bevare den decentrale vandforsyning.

Af lovforslagets § 1 fremgår, hvad der kan fås tilskud til. Det er ret fornuftigt, hvis det ellers bliver udmøntet og administreret fornuftigt. Med »administreret fornuftigt« mener Fremskridtspartiet bl.a., at det ikke blot skal være få fælles vandværker, der skal kunne få tilskud, men i mindst lige så høj grad private enkeltboringer. Egenbetalingen er fornuftigt sat til 5.000 kr., og der kan fås et tilskud på 40 pct. af restbeløbet. Det må dermed formodes, at misbrug undgås.

Konklusionen er, at Fremskridtspartiet er imod de såkaldte grønne afgifter, men der er altså et flertal, der har besluttet det. Nu vil Folketinget tillade, at promiller af dette beløb går tilbage for at bevare og støtte vore små vandværker.

Det er mindretallet tilfreds med. Fremskridtspartiet er dog utilfreds med, at der er så mange bemyndigelser til ministeren, men trøster sig med de rygter, der går i pressen om, at der snart kommer et folketingsvalg, således at en minister af borgerlig observans kan komme til.

Fremskridtspartiet vil derfor stemme for lovforslaget.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 168

Betænkning over Forslag til lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger

Nr L 168 1996-97, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19970416