1996 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) NR L 162 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå samt et af undervisningsministeren udarbejdet notat om udnyttelse af lærernes linjefagsuddannelse i skolerne

Spørgsmål 85

Vil ministeren sende udvalget et udkast til betænkningsbidrag, der belyser, hvordan den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 1, skal forstås med hensyn til medarbejdernes og de studerendes repræsentaion i bestyrelsen på seminarier, der tilbyder anden uddannelse end uddannelse til lærer i folkeskolen?

Svar

Jeg kan oplyse følgende

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, bliver medarbejderne og de studerende ved et seminarium berettigede og forpligtede til at lade sig repræsentere i seminariets bestyrelse med hver et medlem, eventuelt to medlemmer.

Efter den hidtidige ordning har medarbejdernes og de studerendes repræsentanter kun haft krav på at deltage i bestyrelsens møder som tilforordnede, dvs. uden stemmeret. Bestyrelsen har dog kunnet beslutte at tillægge repræsentanterne fuldt medlemskab, men kun med tilslutning fra medarbejderne, hhv. de studerende.

Der har normalt kun deltaget en repræsentant for medarbejderne og en for de studerende. Ved seminarier med både læreruddannelse og HF-kursus har der dog deltaget to repræsentanter for medarbejderne og en repræsentant såvel for de lærerstuderende som for HF-kursisterne. På tilsvarende måde har der ved seminarier med både lærer- og pædagoguddannelse været mulighed for, at der deltog indtil fire repræsentanter for medarbejderne og de studerende.

Lovforslaget lader det stå åbent, om medarbejderne og de studerende fremtidig skal være repræsenteret med hver et eller to medlemmer. Hensigten hermed har været at overlade det til bestyrelsen at tage stilling til dette spørgsmål, således at resultatet kommer til at fremgå af seminariets statut/vedtægter, der skal godkendes af ministeriet. For så vidt angår seminarier med både læreruddannelse og hf-kursus (2) eller pædagoguddannelse (3), er det dog min opfattelse, at bestyrelsen ikke kan modsætte sig et ønske fra hf-kursisterne, hhv. fra de pædagogstuderende om at blive selvstændigt repræsenteret i bestyrelsen. Der vil på den anden side ikke være hjemmel til at pålægge disse gruppers repræsentanter fuldt medlemskab, så længe lovgivningen om hf-kurser og om pædagoguddannelsen ikke er ændret på samme måde, som det nu sker for læreruddannelsen.

Undervisningsministerens notat

1. I hvilket omfang udnyttes lærernes linjefagsuddannelse i

skolerne?

På ordførermødet den 9. april 1997 var der bred enighed om, at lærerne i videst muligt omfang bør have linjefagsuddannelse i de fag, de sættes til at undervise i.

Den »aktuelle« sitution belyses nedenfor på baggrund af en undersøgelse fra 1992, idet ministeriet ikke ligger inde med nyere data og ikke med så kort varsel har mulighed for en ajourføring.

Undersøgelsen »Undervisning og lærerkvalifikationer« er foretaget af Forskningsinstituttet for Pædagogik og Uddannelse og Danmarks Pædagogiske Institut og udgivet af Folkeskoleafdelingen.

Formålet med undersøgelsen var at foretage »en repræsentativ og landsdækkende undersøgelse af forholdet mellem folkeskolelæreres formelle kvalifikationsbaggrund og deres konkrete undervisningspraksis, som den udfolder sig på fag og klassetrin« (forordet, s.7).

Det understreges i forordet, at »forhold omkring lærerpersonligheden og mellemmenneskelige relationer, som i høj grad øver indflydelse på undervisningens kvalitet, ikke lader sig indfange i mængdemæssige opgørelser og som følge heraf ikke indgår i undersøgelsen« (side 7).

Undersøgelsen er gennemført på 95 skoler landet over. Omkring 2300 lærere og ledere har været inddraget.

Undersøgelsen belyser en lang række faktorer som kønsfordeling, aldersfordeling, antal ugentlige timer m.v.

I det foreliggende notat trækkes de dele af undersøgelsen frem, der drejer sig direkte om, hvordan lærernes linjefagsuddannelse bliver udnyttet ved fordelingen af lærerne på skolens forskellige fag.

Tabel 18 (underbilag 1) gør rede for, hvilken formel baggrund en lærer har, der underviser i et bestemt fag.

Tabellen skal læses således: Af f.eks. 611 lærere, som underviser i faget dansk, gør 11,5 pct. af lærerne det på en baggrund af linjefag i dansk samt efteruddannelse i dansk. 18 pct. af lærerne underviser i dansk alene på deres linjefag, medens 30,6 pct. af lærerne har efteruddannelse i dansk som ballast (ud over grunduddannelsen!). 39,9 pct. af dansklærerne underviser i faget uden linjefagsbaggrund og uden efteruddannelse i faget, men alene med grunduddannelse i faget.

Tabel 24 (underbilag 2) er undersøgelsens hovedtabel, som sammenstiller 4 nøglefaktorer: dækning, behov, ressourcer og udnyttelse.

Som udgangspunkt er sat, at en typisk lærer har 25 lektioner om ugen. Tallene »1954/1996« i søjle A og D angiver uddannelse efter henholdsvis 1954-loven og 1966-loven.

Det skal her bemærkes, at skønsvist højst 10-15.000 af de nuværende ca. 60.000 lærere i skolen er uddannet efter 1954-loven.

Til forklaring af tabellen anføres følgende

»Hvis man antager, at mængden af linjefagsdækket undervisning er for lille (søjle A angiver, hvor mange pct. af timerne i de forskellige fag der dækkes af lærere med linjefag i det pågældende fag) og spørger, om det kunne være anderledes, dvs. at linjefagsdækningen kunne forhøjes, så er svaret

Især hvor mængden af linjefagslærere er stor (søjle C), hvor behovet (søjle B) er lille, og hvor undervisningsmængden (søjle D) blandt linjefagslærere er lille, kan der principielt skabes en mere optimal allokering af linjefagslærere.

Faget biologi kan bruges til at anskueliggøre problemstillingen. Ca. 12 pct. (søjle C) af lærerne er uddannet med linjefag i biologi, og de ville på »fuld biologitid« kunne klare ca. 12 pct. af den samlede undervisning netop i biologi. Behovet er imidlertid kun 2,4 pct. (søjle B), og man kan på den baggrund måske være forundret over, at lærere med linjefag i biologi kun bruger 4-5 pct. af deres samlede undervisningstid på at undervise i biologi.

Det forhold, at lærerne almindeligvis har 2 linjefag, sætter en naturlig øvre grænse for, hvor meget undervisningstid læreren kan anvende eksempelvis på biologi. For at vise dette kan man tænke den (absurde) tanke, at alle lærere med biologi også har dansk som linjefag. I så fald ville biologilæreren højst kunne undervise ca. 75 pct. af sin tid i biologi, hvis kravet om en optimal linjefagsdækning af dansk også skal tilgodeses. Det ville stille sig noget anderledes, hvis biologi altid var ledsaget af kristendomskundskab som linjefag. Da undervisningsbehovet for kristendomskundskab kun er ca. 3 pct. af det samlede undervisnignsbehov, frigøres der hermed ca. 97 pct. til dispostion for rent linjefagsdækket biologiundervisning.

Også andre forhold spiller ind i spørgsmålet om den linjefagsbetjente undervisning. Denne undersøgelse bygger på et totalmateriale, som omfatter undersøgelsens 95 skoler og samtlige lærere under et. Billedet må i sagens natur variere stærkt fra skole til skole. Der kan være tale om kapacitetsproblemer, f.eks. antallet af faglokaler sammenholdt med forbrug (kun en klasse ad gangen i formningslokalet). Der vil ofte være tale om, at andre principper for fagfordelingen vægtes højere end det formelle kvalifikationsgrundlag' (side 65-66).

Her kan indføjes, at der ifølge undersøgelsen indgår en lang række forhold i fagfordelingen og med forskellig vægt fra skole til skole. Skolelederne er bl.a. blevet spurgt, hvordan de i forbindelse med fagfordelingen prioriterer princippet om, at »bedste uddannelse giver fortrinsret frem for ingen eller utilstrækkelig uddannelse«.

Hertil svarer 28,5 pct. at skolelederne, at de giver dette hensyn »højeste prioritet«, - 21,9 pct. giver det »middelhøj prioritet«, - 18,6 pct. »lavere prioritet« og endelig siger 30,7 pct. »ingen prioritet«.

Til afslutning anføres nogle citater fra undersøgelsens sidste kapitel: »Sammenfatning«.

»Undersøgelsen dokumenterer, at lærerne generelt underviser i deres linjefag . . . Hvis lærerne tillige har gennemgået en efteruddannelse i deres linjefag, stiger udnyttelsesprocenten til næsten 100. Anskues problemstillingen imidlertid fra elevernes side, må det konstateres, at den faktiske undervisning i meget mindre omfang gennemføres af lærere med linjefagsbaggrund . . .

Undersøgelsen viser, at mange forhold tillægges vægt ved fagfordelingen. En række organisatoriske forhold, f.eks. elevernes mødetid og lektionslængder virker naturligvis rammesættende, og blandt de pædagogiske principper, som tillægges betydelig vægt, er lærernes fortsættelse af igangværende undervisning, to-lærerordninger eller få-lærerordninger . . .

Det forhold, at en fagfordeling er et puslespil, hvor mange brikker nødvendigvis skal passe sammen, gør, at en færdig fagfordeling på forskellige områder må fremstå som et kompromis. Undersøgelsen viser klart, at mange principper på en og samme gang søges tilgodeset på skolerne. Men det er vanskeligt at pege på bestemte mønstre i dette arbejde« (side 69).

2. Brugen af ikke-læreruddannede undervisere

På ordførermødet rejstes spørgsmålet, om det var muligt at afdække nogle årsager til, at den mulighed reelt ikke bruges, som folkeskolelovens § 28, stk. 2, rent faktisk giver for at ansætte ikke-læreruddannede.

Det blev allerede på mødet understreget, at der ikke er formelle hindringer, f.eks. i form af eksklusivaftaler. Det blev også fremhævet, at selve ansættelsesproceduren med opslag og angivelse af ønskede fag(områder), gennemgang af ansøgninger med formodentlig en stor overvægt af læreruddannede, og hensynet til, at læreruddannede kunne klare flere af skolens behov, også ud over de rent faglige, naturligt vil føre til, at læreruddannede foretrækkes.

Hertil kan måske føjes, at det under punkt 1 i notatet omtalte »puslespil« med hensyn til fagfordelingen også vil få en skoleleder til at foretrække en ansøger, som kan sættes ind på »flere fronter«, frem for en med (måske) større, men mere »snæver« faglig kunnen.

Ministeriet kan med de givne tidsrammer, der ikke muliggør en undersøgelse »i marken«, ikke bidrage med yderligere.

Underbilag 1

Tabel 18. Hvis man underviser i et bestemt fag, hvilken formel baggrund har man da.

LOV 1966.

A ang iver linjefag samt årskursus

B - kun linjefag

C - kun årskursus

D - ingen af delene

Angivet i pct., når intet andet er nævnt.

--------------------------------------------------------------------- Antal A B C D --------------------------------------------------------------------- Dansk ............... 611 11,5 18,0 30,6 39,9 Regning ............. 450 6,2 22,9 18,0 52,9 Idræt ............... 403 10,9 42,4 6,0 40,7 Kristendom .......... 370 0,3 6,2 2,7 90,8 Formning ............ 218 7,8 25,7 7,3 59,2 Musik ............... 158 10,1 37,3 11,4 41,1 Historie ............ 328 3,0 19,8 8,2 68,9 Geografi ............ 263 6,1 19,8 6,1 68,1 Biologi ............. 253 6,3 23,8 6,3 63,5 Håndarbejde ......... 86 17,4 41,9 5,9 34,9 Sløjd ............... 57 17,5 36,8 15,8 29,8 Hjemkundskab ........ 99 4,0 50,5 6,1 39,4 Engelsk ............. 224 12,9 50,0 6,7 30,4 Fysik ............... 112 12,5 31,3 30,4 25,9 Samtidsorientering .. 162 5,6 6,8 12,3 75,3 Tysk ................ 132 14,4 38,6 7,6 39,4 Fransk .............. 30 23,3 33,3 6,7 36,7 --------------------------------------------------------------------- Underbilag 2 Tabel 24. Samstilling af 4 nøglefaktorer, dækning, behov, ressourcer og udnyttelse --------------------------------------------------------------------- A B C D dækning behov ressourcer udnyttelse --------------------------------------------------------------------- så mange pct. så mange pct. så mange pct. så mange pct. af timerne af skolens af lærerne af linjefags- læses af timetal bruges har linje- lærernes un- lærere med i det givne fag i det dervisningstid linjeuddannelse fag givne fag går med at i det givne fag undervise i det givne fag --------------------------------------------------------------------- Fag ....... 1954/1966 1954/1966 Dansk ....... 25-29 23,8 21,0 21-22 Regning ..... 34-29 15,9 14,6 26-25 Idræt ....... 9-53 7,5 15,0 10-19 Kristendom .. 3-6 2,9 3,7 3-3 Formning .... 16-33 3,3 9,1 6-9 Musik ....... 29-47 3,0 6,9 11-20 Historie .... 26-23 3,7 14,1 4-5 Geografi .... 26-26 2,3 12,9 3-4 Biologi ..... 23-30 2,4 12,0 5-4 Håndarbejde . 16-59 2,1 6,9 27-7 Sløjd ....... 41-54 1,9 3,9 16-13 Hjemkundskab. 51-55 2,3 7,7 11-12 Engelsk ..... 56-63 6,9 14,7 21-21 Fysik ....... 51-44 3,0 5,7 17-19 Samtids- orientering . 1-12 2,5 3,3 0-5 Tysk ........ 60-53 5,2 10,1 22-22 Fransk ...... 32-57 0,8 2,4 22-10 Spec. ....... 20-- 4,9 - 5-7 ---------------------------------------------------------------------

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Foreningen af Informatikbrugere på Lærerseminarierne,

Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik,

Seminariernes Matematiklærerforening,

Seminariernes Skrivelærerforening og

U-landsorganisationen Ibis.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har blandt andet på baggrund af de modtagne henvendelser drøftet spørgsmålet om, hvorvidt der skal sikres de lærerstuderende, der ikke vælger linjefaget dansk, en mulighed for at få undervisning i skrivning og retorik. Udvalget har endvidere på ny drøftet spørgsmålet om, hvorvidt det bør være muligt for den enkelte studerende at vælge både dansk og matematik som linjefag.

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at skrivning og retorik efter lovforslaget, i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling, er lagt ind under faget dansk. Der vil således være en mindre del af de studerende, nemlig de, der vælger matematik uden samtidig at vælge dansk, der ikke får disse discipliner.

For så vidt angår kombinationen af linjefag i dansk og matematik, har undervisningsministeren oplyst, at denne kombination i dag er yderst sjældent forekommende, men at det er umuligt at sige noget om, hvor mange der vil ønske den i fremtiden, når de studerende vælger 4 fag, og når det obligatoriske 1. delsfag matematik er bortfaldet.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet finder, at det må anses for væsentligt, at alle studerende får en grundlæggende indsigt i skrivning og retorik, og derfor bør det pålægges seminarierne at tilbyde den nævnte gruppe studerende et kursus i skrivning og retorik. Kurset i skrivning og retorik skal supplere de kurser, der efter lovforslaget i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling, skal udbydes af alle seminarier, nemlig et kursus inden for det praktisk-musiske område og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov.

Selv om det i forligspapirets årsværksberegning er forudsat, at muligheden for at have både dansk og matematik ikke er til stede, jf. også det ved 2. behandling vedtagne ændringsforslag til lovens § 2, stk. 2, finder flertallet dog ikke at burde udelukke denne kombinationsmulighed, hvis den studerende, der ønsker at læse begge fag, selv er indstillet på at yde den nødvendige ekstra arbejdsindsats inden for den normerede studietid.

Flertallet forudsætter herved, at valget af linjefag fortsat, som det fremgår af lovforslaget, sker »efter seminariernes muligheder..«, og at det således er overladt til det enkelte seminarium at tage stilling til, om det organisatorisk er muligt at imødekomme ønsker om at have begge fag som linjefag.

Flertallet har noteret sig, at undervisningsministeren i sit svar på spørgsmål nr. 93 har tilkendegivet, at der fortsat vil være mulighed for at henlægge elementer af studiet til andre lande, og at rektorerne altid har mulighed for at give merit for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende har opnået de ønskede kvalifikationer på anden måde.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Enhedslisten forstår ud fra de stillede ændringsforslag, at ministeren er klar over, at udelukkelse af muligheden for både at vælge dansk og matematik som linjefag samt afskaffelse af faget »Mundtlig og skriftlig kommunikation« vil skabe væsentlige problemer.

Enhedslisten kan imidlertid ikke tiltræde ændringsforslagene, da problemerne ikke løses på en forsvarlig måde.

Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at studerende, der vælger både dansk og matematik, får en uddannelse, hvis enkelte elementer tilsammen svarer til 4,15 årsværk. Alligevel er uddannelsen normeret til 4,0 år. Det finder Enhedslisten uacceptabelt.

Ændringsforslag nr. 2 rummer samme problemstilling, idet et modul, der vurderes som vigtigt for uddannelsens samlede kvalitet, placeres som et tilbud i stedet for som en integreret del af studiet alene for at få udannelsens formelle længde til at holde sig inden for 4 år.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »enten dansk eller matematik« til: »dansk eller matematik«.

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Til studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, jf. stk. 2, skal der tilbydes et kursus i skrivning og retorik.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget sikres det, at det efter det enkelte seminariums beslutning er muligt at tilbyde lærerstuderende både dansk og matematik som linjefag.

Til nr. 2 Med ændringsforslaget sikres det, at de studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, får tilbudt et grundlæggende kursus i skrivning og retorik.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Poul Nødgaard (DF) Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 93

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 1997 fra U-landsorganisationen Ibis vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. bilag 130.

Svar

Den såkaldt »frie praktik«, som inddrages til fordel for almindelig praktik, benyttes, så vidt jeg er orienteret, kun af et fåtal af studerende til praktikophold i udlandet. De fleste bruger den til praktik på andre uddannelsessteder eller andre institutioner inden for landets grænser. Når vi har et ønske om at styrke praktikken og skabe plads til en periode, hvor den lærerstuderende alene står for undervisningen, har det været nærliggende at inddrage netop den »frie praktik«.

Der vil fortsat være mulighed for at henlægge elementer af studiet til andre lande, og endelig har rektorerne altid mulighed for at give merit for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende har opnået de ønskede kvalifikationer på anden måde.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt og i samråd. Et af spørgsmålene og

undervisningsministerens svar herpå er sammen med et af ministeren

oversendt notat optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har i efteråret 1996 forberedt sin behandling af lovforslaget ved at foretage nogle rejser i ind- og udland med henblik på at skaffe sig viden og inspiration til udvalgsarbejdet. Udvalget har herunder besøgt Aalborg Seminarium, Larorhogskolan i Malmo, Kirke- Utdannings- og Forskningsdepartementet i Oslo samt Hotspur Primary School, Newcastle, og læreruddannelsen ved University of Newcastle upon Tyne.

Udvalget har i den forbindelse drøftet en række forhold af betydning for uddannelsen af lærere til folkeskolen, herunder forholdet mellem faglighed og pædagogik/didaktik, praktik i uddannelsen og de nyuddannede læreres introduktion til arbejdet i folkeskolen.

Under behandlingen af lovforslaget har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Lærerforening,

Dansk Magisterforening,

Danske Dagblades Forening,

Dansklærerforeningens Seminariesektion,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Fagligt Forum For Lærerseminarierne,

Foreningen af Historielærere ved seminarierne,

Foreningen af lærere i de pædagogiske fag ved seminarierne,

Foreningen af lærere i geografi ved seminarierne,

Foreningen af praktikledere ved lærerseminarierne,

Iversen, Niels, København,

Jensen, Erik, Virum,

Kjærbøl, Jens, Bryrup,

Landsforeningen af Landsbysamfund,

Lembcke, Steen, Åbyhøj,

Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Lærerstuderendes Landskreds,

Pædagogisk Orientering,

Rask, Torben, Kjellerup,

Samrådet for Musikundervisning,

Seminariernes forening for lærere i retorik og logopædi,

Seminariernes Idrætslærerforening,

Seminariernes Tysklærerforening og

Skårup Statsseminarium.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ministeren har efter en række drøftelser med de politiske partier fremlagt følgende forligstekst, som er tiltrådt af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti.

Forligstekst

1. Fag og omfang.

Der er enighed om, at uddannelsen varer 4 år og omfatter følgende fag m.v. med det angivne omfang i årsværk

1. Kristendomskundskab/livsoplysning 0,20 årsværk

2. Et af linjefagene dansk og matematik 0,70 årsværk

3. 3 andre linjefag a 0,55 årsværk 1,65 årsværk

4. En stor opgave i tilknytning til et af de 4 linjefag 0,15 årsværk

5. De pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet) 0,70 årsværk

6. Praktik 0,60 årsværk

I lovforslagets bestemmelser om tilbud af kurser af forskellig art sker der den ændring, at seminarierne skal tilbyde et kursus i det praktisk-musiske fagområde, mens kurset, der tager sigte på undervisning af voksne, kan tilbydes.

ad 1

Se nærmere nedenfor punkt 6.

ad 2 og 3

Hver studerende vælger altså i alt 4 linjefag, således at de omfatter enten dansk eller matematik, og således, at fagene som efter lovforslaget repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Skrivning og retorik indgår i linjefaget dansk.

ad 4

Hver studerende udarbejder inden for et selvvalgt område en stor fagligt-pædagogisk opgave. Emnet skal være relevant for uddannelsens formål. Opgaven tager sit udgangspunkt i et af de fire linjefag. Den har et læreruddannelsessigte. De pædagogiske fag inddrages.

ad 5

Se nedenfor punkt 4.

ad 6

Se nedenfor punkt 5.

2. Linjefagsuddannelse som baggrund for undervisning i folkeskolen.

I bemærkningerne til folkeskolelovens § 45 hedder det: »Skolebestyrelsen fastsætter . . . . principper for undervisningens organisering og for arbejdets fordeling melem lærerne. På dette grundlag fordeler skolens leder arbejdet mellem de ansatte. I den forbindelse påhviler det lederen at være opmærksom på de ansattes kvalifikationer i linjefag og andre tilsvarende forudsætninger for at varetage undervisningen i bestemte fag eller emner.«

På denne baggrund og efter styrkelsen af den enkelte lærers uddannelse i linjefag forventer flertallet i udvalget, at skoleledelsen i videst muligt omfang sikrer, at den enkelte lærer kun får ansvar for undervisningen i de linjefag, læreren er uddannet i på seminariet eller ved senere videreuddannelse.

3. Kvalitetssikring af uddannelsen.

Der er enighed om at fremme kvaliteten i uddannelsen gennem en række tiltag, der gælder såvel fagfagene som de pædagogiske fag.

- Det tilstræbes, at der bliver udbudt flere undervisningslektioner i fagene.

- For hvert fag, herunder praktik, fastsættes centrale kundskabs- og færdighedsområder , der skal sikre, at bestemte, væsentlige faglige områder indgår i uddannelsen.

- Der fastsættes regler om de studerendes aktive deltagelse i seminariets undervisning og i praktikken, der skal sikre de studerendes medvirken og indbyrdes samarbejde.

- Styrkelse af eksamen , både med hensyn til eksamensfordringer og prøveformer.

- Censorfunktionen styrkes.

3.1. Flere undervisningslektioner.

Det tilstræbes, at de studerende får tilbudt flere undervisningslektioner, end det for øjeblikket er tilfældet. Der ses med bekymring på de meget store forskelle seminarierne imellem i antallet af lektioner i linjefagene.

Det erkendes dog, at det med en decentral økonomistyring ikke er hensigtsmæssigt at foreskrive bestemte lektionstimetal, ligesom lektionstimetallet med de varierede undervisningsformer, der i dag benyttes (tværfaglige forløb, projektarbejde, gruppearbejde med vejledning m.v.), ikke er den eneste parameter for undervisningstilbudet.

3.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF).

I den gældende læreruddannelsesbekendtgørelse er der fastsat overordnede målbeskrivelser, som for de enkelte fag er udformet ret forskelligt, hvad angår omfang og detaljeringsgrad.

Efter lovforslaget skal ministeren som hidtil fastsætte de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse. Reglerne skal ifølge bemærkningerne bidrage til, at der stilles krav til de studerende, således at uddannelsens kvalitet sikres.

Der er enighed om, at målbeskrivelserne for de enkelte fag skal udbygges ved at fastlægge centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), som det kendes fra folkeskolen.

Det understreges, at indholdet altid bør sættes ind i en større sammenhæng, således at CKF både er en oplistning af fagligt indhold og en påvisning af væsentlige sammenhænge i faget.

Fastlæggelsen af CKF vil sikre kvalitet i uddannelsen ved, at de studerende kommer til at beskæftige sig med de samme faglige kerneområder og centrale problemstillinger, uanset ved hvilket seminarium, de uddannes, og at deres kvalifikationer på disse områder kan blive bedømt ud fra en fælles målestok og referenceramme.

Det er afgørende, at CKF på den ene side bliver så præcise, at de giver sikkerhed for, at bestemte stofområder altid medtages i uddannelsen, men på den anden side ikke afskærer fra en lokal tilrettelæggelse af undervisningen, således at de enkelte seminarier ikke forhindres i at specialisere sig og opdyrke særlige områder inden for fagenes rammer.

3.3. De studerendes aktive deltagelse i undervisningen.

Der er enighed om, at ministeren skal udnytte lovforslagets hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.

Med 1966-loven afskaffedes den obligatoriske deltagelse i undervisningen, som den kendtes fra tidligere læreruddannelser. Til gengæld blev der indført eksamen i alle fag.

Det er fra flere sider - også fra de lærerstuderende selv - erkendt, at deltagelsen i undervisningen ofte er begrænset. Det slår især igennem ved større fælles arrangementer som temauger, tværfaglige forløb og lignende. Men det mærkes også i den almindelige daglige undervisning, hvor skiftende studerende møder til skiftende timer med deraf følgende mangel på kontinuitet i undervisningen.

Jf. bemærkningerne til lovforslaget ønskes »en mere forpligtende arbejdsindsats...i en uddannelse, der i meget høj grad må bygge på de studerendes aktive medvirken og indbyrdes samarbejde.« I bemærkningerne peges specielt på gruppearbejde, projektarbejde og temaforløb, hvor samarbejdet må gøres forpligtende, - på årgangsarrangementer og på discipliner, som kun lader sig gennemføre med et vist mindste antal af studerende (typisk kunne nævnes idræt, musik og sprog).

En styrkelse af de studerendes studieaktivitet gennem regler om aktiv deltagelse i nærmere angivne dele af uddannelsen vil bidrage til, at uddannelsen bliver mere effektiv og dermed får et kvalitetsløft.

3.4. Styrkelse af eksamen.

Det konstateres, at der for tiden - bortset fra nogle meget overordnede bestemmelser om fordelingen af interne og eksterne prøver samt om medvirken af beskikkede censorer - ikke er nogen form for central styring af eksamen. Der stilles heller ikke centralt opgaver til de skriftlige prøver i dansk, matematik og sprogfagene, selvom den gældende bekendtgørelse hjemler mulighed for det.

Såvel eksamensfordringer som prøveformer fastlægges lokalt i studieordningerne.

Dette har ført til ganske store forskelle i den måde, eksamen afholdes på, både fra seminarium til seminarium og fra fag til fag. Dertil kommer en fornemmelse af, at de studerende i mange tilfælde i for høj grad selv styrer, hvilket stof der gøres til genstand for eksamination, hvilket går ud over bredden i pensum og vanskeliggør en ensartet bedømmelse ved censorerne.

Disse forhold sammenholdt med et ønske om, at eksamen også tydeligt afspejler det bredere sigte med arbejdet i fagene med vægtning af det didaktiske, har ført til, at der er enighed om at styrke eksamen.

De nærmere regler om eksamen fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen, men der peges på

- centralt stillede opgaver i et vist omfang,

- en mere central fastlæggelse af prøveformerne, herunder

- mundtlig og/eller skriftlig eksamen,

- obligatoriske stofområder, der skal indgå i eksamen, jf. fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder,

- præcisering og begrænsning af brugen af synopsiseksamen,

- præcisering og begrænsning af mulighed for afløsning af dele af pensum,

- tidsrammen for eksamen i de enkelte fag,

- central udpegning af beskikkede censorer i alle fag.

En sådan ændring vil medvirke til at stille større krav til de studerendes indsats og højne både uddannelsens kvalitet og dens omdømme.

3.5. Udbygning af censorvirksomheden.

Der er enighed om, at der bør medvirke ministerielt beskikkede censorer ved alle prøver, når mængden af eksamensfag efter lovforslaget reduceres kraftigt i forhold til i dag. Det bør overvejes, om fordelingen af censorer skal ske fra centralt hold.

Censorernes position bør styrkes gennem afholdelse af censormøder i de enkelte fag, så censorerne får et fælles grundlag for deres bedømmelser.

Gennem censorformandskabet for læreruddannelsen sikres det, at censorernes indberetninger følges op, både over for institutionerne og ministeriet.

4.0. De pædagogiske fag.

Fagområdet omfatter som efter lovforslaget almen didaktik, psykologi og pædagogik. Der er enighed om også at henføre faget »Skolen i samfundet« til det pædagogiske fagområde.

De tre »gamle« fag har som hidtil hver deres særlige område og hver deres profil, men opfattes ligesom efter uddannelsesbekendtgørelsen fra 1992 samtidig som et fagområde.

Nyskabelsen »Skolen i samfundet« skal fortsat som efter lovforslaget tjene til at spore de studerende ind på, at de er gået i gang med en læreruddannelse og ikke en fagspecialist-uddannelse. Væsentlige dele af faget placeres derfor i starten af uddannelsen. Fagområdet skal behandle centrale sider af skole-hjem-samarbejdet, som desuden er en væsentlig del af praktikken.

Men når der ses på det pædagogiske element i uddannelsen, er det væsentligt at understrege, at det ikke kun er bundet til de netop nævnte fag. Som det allerede fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal en pædagogisk synsvinkel kunne genfindes overalt i uddannelsen.

4.1. Samspillet mellem de pædagogiske fag og fagfagene.

Ved gennemlæsning af seminariernes studieordninger kan det konstateres, at der allerede i dag er et vist mere eller mindre formaliseret samarbejde mellem de pædagogiske fag, fagfagene og praktikken.

Der er enighed om, at der i en kommende bekendtgørelse indarbejdes retningslinjer for dette samarbejde, både generelt og eventuelt også i de enkelte fags målbeskrivelser samt i afsnittene om centrale kundskabs- og færdighedsområder.

De pædagogiske fag er som nævnt selvstændige teoretiske fag, ligesom fagfagene studeres hver for sig med henblik på faglig indlæring og færdighedstræning.

Men i fagfagene i en læreruddannelse indgår naturligt også overvejelser om fagets »hvorfor, hvad og hvordan«. Valg af mål, indhold, fremgangsmåder, materialer, undervisningsdifferentiering, medbestemmelsesformer, evaluering m.v. er også emner for fagstudiet.

De samme emner studeres også i de pædagogiske fag - blot på det mere overordnede plan, gældende for skolen som helhed, med drøftelse af dens formål, dens plads i samfundet, elevernes forudsætninger osv.

For at de pædagogiske teorier får liv og relevans for skolens hverdag, må de pædagogiske fag inddrage fagfagenes erfaringer og synspunkter, og det pædagogiske aspekt, i snævrere forstand det didaktiske, skal tilsvarende være et centralt element i fagfagene.

Det kræver et udvidet samarbejde mellem de to faggruppers lærere under respekt for de enkelte fags timetal. Praktikskolerne og disses lærere inddrages. Alt efter seminariets måde at organisere undervisningen på, etableres der samarbejdsformer, der inddrager begge faggruppers lærere og de studerende. De pædagogiske fags lærere kan f.eks. kobles til hver nogle linjefag, således at undervisningen foregår på eller i tilknytning til de enkelte linjefagshold.

4.2. Andre forhold vedrørende det pædagogiske fagområde.

Endelig skal der kort peges på,

- at den store opgave på 0,15 årsværk har et læreruddannelsessigte og dermed er tænkt som et faglig-pædagogisk arbejde, der tager sit udgangspunkt i og udarbejdes i tilknytning til et af linjefagene, men med det pædagogiske som en afgørende faktor i behandlingen af det selvvalgte emne,

- at praktikken skal kobles tæt sammen med den pædagogiske og den faglige teori på seminariet,

- at den planlagte »indslusning« i forbindelse med den første ansættelse i skolen (se nedenfor pkt. 5.2.) skal have tæt forbindelse tilbage til et seminarium og dermed til både de pædagogiske fag og skolefagene, og

- at seminarierne skal tilbyde de studerende kurser i undervisning af børn i de første år i skolen og af børn med særlige behov.

5.0. Praktikken.

Der afsættes som efter lovforslaget 0,6 årsværk til praktikken, svarende til 24 uger eller en udvidelse på 20 pct. I praktikken indgår en længerevarende »skoleperiode«.

5.1. Praktikkens indhold.

Der er enighed om, at den nærmere detaljerede tilrettelæggelse af praktikken sker i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende uddannelsesbekendtgørelse. I arbejdet inddrages repræsentanter for praktikskolernes lærere, praktiklederne på seminarierne, rektorer, skoleinspektører m.fl.

Følgende områder inddrages i overvejelserne med henblik på et større udbytte af praktikken

- Den nuværende »frie praktikperiode«, hvor de studerende selv kan vælge praktiksted (f.eks. i udlandet eller ved forskellige former for institutioner) inddrages til fordel for praktik i skolen.

- Der udarbejdes mere detaljerede forskrifter for, hvilke områder der skal indgå i praktikken (f.eks. mindste omfang af praktik i de valgte linjefag, deltagelse i projektarbejde og temaarbejde og lignende).

- Skole-hjem-samarbejdet indgår som en naturlig del af praktikken.

- Desuden indgår andre læreropgaver som klasselærerarbejdet, samarbejdet om særlige ordninger som SSP, skolefritidsordninger m.v., samarbejde med skolebibliotekarer, skolevejledere m.fl., skolens ledelsesarbejde etc.

- Den foreslåede længerevarende »skoleperiode« opbygges jf. bemærkningerne til lovforslaget som et forløb, der leder til stadig større selvstændighed og større selvstændigt ansvar, så den lærerstuderende i en længere periode alene står for undervisningen.

Det endelige ansvar for undervisningen er naturligvis fortsat skoleledelsens.

- Praktiklærerne skal have en uddannelse. Omfanget og arten af denne uddannelse vil efterfølgende blive taget op til nærmere drøftelse.

- Den enkelte praktikperiode afsluttes med en vejledning af den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn.

- Med bedre kvalificerede praktiklærere er der skabt basis for, at den afsluttende praktik, »bedømmelsespraktikken«, bliver gjort til genstand for en bredere bedømmelse end i dag. Bedømmelsespraktikken afsluttes fortsat med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

Denne vurdering suppleres med en udtalelse, udarbejdet af praktikskolen, efter nærmere retningslinjer.

- Bedømmelsespraktikken kan som nu finde sted på en folkeskole eller tilsvarende skoleform.

5.2. Overgangen fra uddannelsen til lærerarbejdet i skolen

Der er enighed om, at denne overgang lettes gennem en målrettet indsats. Skolelederne skal sikre, at de nyansatte lærere fra starten får mulighed for at undervise i deres linjefag, og at de indgår i team med erfarne lærere. Derudover skal der etableres et samarbejde mellem den nyansattes skole og et seminarium (enten eget uddannelsessted eller et lokalt seminarium), der sikrer, at den nye lærer gennem faste møder, fjernundervisning eller på anden måde kan drøfte såvel pædagogiske som faglige problemer med et seminariums lærere. En sådan vekselvirkning med tæt kontakt mellem de nye lærere og seminarierne vil samtidigt bidrage til at øge kvaliteten af læreruddannelsen.

Ordningen indebærer ikke forslag om nedsat timetal eller reduceret løn for den nye lærer, men mere en forestilling om »hjælp til selvhjælp« fra erfarne kolleger såvel som fra seminarielærere. Det overvejes at udarbejde nærmere retningslinjer for den nye ordning.

6. Kristendomskundskab/livsoplysning.

Efter udvidelsen på 10 pct. er der enighed om følgende rammer for faget, idet der i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet som for de andre af uddannelsens fag udarbejdes en målbeskrivelse og centrale kundskabs- og færdighedsområder

En tid præget af større samkvem mellem mennesker med forskellig kulturbaggrund gør det nødvendigt med viden ikke alene om andre religioner og kulturer, men også om egen baggrund. Kun kendskab til egne rødder muliggør en gensidig forståelse og samtale og er dermed en vigtig forudsætning for lærervirksomhed.

Uddannelsen i faget har derfor til formål, at de studerende erhverver indsigt i kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds og for den kristne tradition som en afgørende del af vores europæiske kultur samt kendskab til nogle af de andre religiøse og sekulære livsopfattelser, som har spillet og spiller en rolle i europæisk kultur og samfundsliv.

Faget omfatter kristendommens baggrund og tilblivelse, dens historiske og nutidige fremtrædelsesformer samt kristendommens betydning for den kulturelle og samfundsmæssige idedannelse, især med vægt på danske forhold. Der arbejdes med bibelske tekster, stof fra kristendommens historie og med religionsfilosofiske emner.

Udvalgte andre religioner såvel som den europæiske humanistiske tradition behandles, og der arbejdes endvidere med livsfilosofiske spørgsmål og med forholdet mellem religion og etik som en vigtig forudsætning for at kunne udvikle en personlig holdning.

7. Det praktisk-musiske.

Med bortfaldet af de obligatoriske fag på den nuværende 1. del af uddannelsen får de studerende ikke længere et obligatorisk praktisk-musisk fag.

Men seminarierne skal nu tilbyde et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde på linje med kurserne i undervisning af børn i de første år i skolen og undervisning af børn med særlige behov.

Til gengæld ændres kurset i undervisning af voksne til et kursus, som seminarierne kan udbyde. På dette særlige område findes nu i modsætning til tidligere den nye voksenunderviseruddannelse.

For det praktisk-musiske i læreruddannelsen er det imidlertid afgørende, at det både for de pædagogiske fag og for fagfagene gælder, at praktisk-musiske arbejdsformer og aspekter overalt skal inddrages. Her er tale om en måde at se og opleve verden på, som skal kunne genfindes i hele uddannelsen. Af de kommende fagbestemmelser på alle niveauer (målbeskrivelser, centrale kundskabs- og færdighedsområder og studieordninger) skal det fremgå, hvilke muligheder der er for at inddrage praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer i de enkelte fag og ikke mindst i forbindelse med tværgående emner og projekter.

Det har været overvejet at binde linjefagsvalget således, at hver studerende skulle vælge (mindst) et fag fra dette område, men lovforslagets bestemmelse om, at de 4 linjefag tilsammen skal omfatte mindst 2 af hovedområderne: det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske er blevet fastholdt. Især for det sidste område gælder, at et tvunget valg vil være uheldigt. Men mange studerende vælger allerede i dag et praktisk-musisk fag, og med 4 linjefag vil dette tal stige markant.

8. Den nye informationsteknologi.

Der er enighed om, at alle fremtidige lærere uddannet efter nærværende aftale om en ny læreruddannelse skal være fortrolige med den nye informationsteknologi på et brugerorienteret niveau.

9. Seminarielærerne og den nye uddannelse.

Styrkelsen af det didaktiske i fagene og betoningen af det praktisk-musiske overalt i uddannelsen vil nødvendiggøre en styrket og målrettet efteruddannelse af seminariernes lærere. Desuden vil der i nogle tilfælde blive brug for omskoling eller eventuelt særlige aftrædelsesordninger i forbindelse med bortfaldet af fag på den nuværende uddannelses 1. del.

Der tilstræbes en tættere forbindelse mellem faglærerne på seminarierne og de tilsvarende institutter på Danmarks Lærerhøjskole og universiteterne.

10. Folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse.

Det er hensigten, at den samlede organisering og opbygning af folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse efterfølgende tages op til nærmere vurdering. Der tænkes både på efteruddannelse af folkeskolelærere uddannet efter den nuværende lov, ved at de kan tage ekstra linjefag, og videreuddannelse af folkeskolelærere, der ønsker at uddanne sig til cand.pæd.

11. Økonomi.

Der er enighed om, at der efter en nærmere vurdering vil blive taget højde for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget (især efteruddannelse af seminariernes lærere, aftrædelsesordninger, jf. punkt 8, og uddannelse af praktiklærere). Regeringen vil i forbindelse med fremsættelse af finansloven for finansåret for 1998 og budgetoverslagene for de følgende år indregne de forventede ekstraudgifter, som den nye læreruddannelseslov direkte og indirekte medfører.

Ministeren har tilkendegivet, at regeringen i konsekvens af forliget om læreruddannelsen er indstillet på ved udarbejdelsen af FFL 98 at afsætte de fornødne midler til kvalitetssikring af uddannelsen. Det drejer sig om følgende beløb

1. Sikring af linjefagsundervisningens kvalitet og udvidelse af seminariernes kursusundervisning

9 mio. kr. i 1998, 27 mio. kr. i 1999 og 33 mio. kr. årligt fra 2000.

2. Efteruddannelse og omskoling af seminarielærere m.v.

Ca. 20 mio. kr. i alt, fordelt over årene 1998-2002, d.v.s. gennemsnitlig 4 mio. kr. årligt i perioden.

3. Uddannelse af praktiklærere

Ca. 60 mio. kr. ialt i perioden 1998-2002, d.v.s. gennemsnitlig 12 mio. kr. årligt i perioden.

Herefter 9 mio. kr. årligt fra 2003.

Udgiften kan finansieres delvis ved den i lovforslaget omtalte besparelse på taxametertilskuddene (7 mio. kr. årligt fra 1999).

Flertallet har taget dette til efterretning.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten er imod, at omfanget af de pædagogisk-psykologiske fag er blevet nedskåret i forhold til den nuværende læreruddannelse. Hvis fremtidens lærere skal være kvalificerede til at forholde sig til hvert enkelt barns faglige og personlige udvikling, nytter det ikke med en beklippet udgave af disse fagområder. Lærere, der ikke har en solid metodisk og pædagogisk grundviden, kan ikke opfylde de krav, som lærerarbejdet stiller.

Enhedslisten er ligeledes imod afskaffelsen af de praktisk-musiske fag som en obligatorisk del af læreruddannelsen. Den obligatoriske undervisning i disse fag giver i den nuværende læreruddannelse en vigtig impuls til at inddrage de praktiske og musiske dimensioner i alle skolens fag. Denne funktion løses ikke ved at et mindretal af de lærerstuderende vælger et af de musiske eller kreative fag som linjefag.

Enhedslisten mener, at en lang række af de problemer, der har været fremme i den offentlige debat om læreruddannelsen kun kan løses, hvis Folketinget følger fagfolkenes indstilling og forlænger læreruddannelsen. Ellers ender man med de halve løsninger, som det indgåede forlig bærer præg af. Udvidelsen fra 2 til 4 linjefag præsenteres af flertallet som en faglig styrkelse. Men lærere med dansk som linjefag, der uddannes efter den nye ordning, får kun 0,7 årsværk, mens de efter den gældende lov får 0,9 årsværk incl. dansk på 1. del, skrivning og retorik. Også de øvrige linjefag nedskæres i omfang, hvilket ikke harmonerer med flertallets postulerede ønske om at styrke fagligheden.

Enhedslisten finder det beklageligt, at der ikke er blevet plads til et lille danskfag for de lærerstuderende, der ikke vælger dansk som linjefag. Alle lærere har brug for en grundlæggende viden om retorik, læsning, medier og kommunikation.

Enhedslisten frygter, at forligsaftalens udelukkelse af, at de studerende både kan vælge matematik og dansk kan medføre en uhensigtsmæssig opdeling af lærerne i en humanistisk gruppe og i en matematisk-naturvidenskabelig gruppe, og at der efterhånden vil blive uddannet få lærere med matematik som linjefag.

Forligets bestemmelser om mødepligt og skærpet eksamensstyring af uddannelsen vil forlænge den skolelivsform, der præger folkeskolen og de gymnasiale uddannelser og ikke fremme den selvstændighed, der burde præge videregående uddannelser. Generelt kan man frygte, at det i en tid med små ungdomsårgange kan blive svært at tiltrække tilstrækkeligt mange studerende til en læreruddannelse, der kendetegnes af mødepligt, stram eksamensstyring og en fagrække, hvor kristendomskundskab er det eneste obligatoriske fag-fag.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem)

Til § 1 1) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.1, ændres til

»Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder

1) Kristendomskundskab/livsoplysning.

2) Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2. Den studerende udarbejder en større selvstændig opgave i tilknytning til et af de valgte fag.

3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.

4) Praktik.«

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, ændres »dansk eller matematik« til: »enten dansk eller matematik«.

3) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 3, ændres til

»Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov. Endvidere kan der tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.«

4) Nr. 4 affattes således

»4. § 17, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således

1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landskreds,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Skoledirektørforeningen,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening,

1 af Frie Grundskolers Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Der henvises til forligstekstens punkt 1. Faget »Skolen i samfundet« er nu henført til de pædagogiske fag. Der henvises i øvrigt til forligstekstens punkt 4. Det tidligere foreslåede fag »mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik« forudsættes nu at indgå i linjefaget dansk.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at den studerende ikke kan vælge både dansk og matematik som linjefag. I øvrigt gælder som efter lovforslaget, at de fire valgte fag skal repræsentere to af de tre hovedfagsområder.

Til nr. 3 Der henvises til forligstekstens punkt 7.

Til nr. 4 Med ændringsforslaget opretholdes forslaget om, at direktøren for ministeriets universitetsafdeling ikke længere skal være født formand for Seminarierådet, men at formanden skal udpeges af ministeren. Desuden foreslås Seminarierådet udvidet med 1 repræsentant for Skoledirektørforeningen og en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening. Det er fundet rimeligt at imødekomme de to foreningers ønsker om medlemskab af rådet. Frie Grundskolers Lærerforening er ikke længere tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd og ønsker derfor selvstændig repræsentation i Seminarierådet. Skoledirektørforeningen er en sammenslutning af skoledirektører og kulturelle forvaltningschefer. Foreningen er allerede repræsenteret i Folkeskolerådet.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Poul Nødgaard (DF)

Ingen

Nr BTL 162

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen (Ændring af uddannelsens fagkreds m.v.)

Nr L 162 1996-97, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19970522