1996 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF FRADRAGET FOR SIKKERHEDSPUDER, PRISTALSREGULERING M.V.) NR L 158 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Advokatrådet,
Andersen Motor A/S,
Danmarks Automobilforhandler Forening,
Dansk Handicap Forbund,
Danske Biludlejere,
Danske Sælgere,
De Danske Bilimportører,
FDM,
Fiat Automobiler Danmark A/S,
Ford Motor Company A/S,
Lind & Cadovius, Advokataktieselskab,
Lou, Anne og Jean Steen, Hillerød,
Møller, Jan E., Vojens,
Noah-Trafik,
Pedersen, Lars Bo, Charlottenlund,
Sabinsky, Helen, Næstved, og
Skibsted, Ellen, Tisvildeleje.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 4, 10 og 11 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1-3 og 5-9.
Ændringsforslag
Til § 1Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)
1) Nr. 1 affattes således
»1. § 3, stk. 6, affattes således
»Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder
1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1,: .......... 2.300 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1,: ............ 1.210 kr. 3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1,: ............................ 770 kr. 4. Hyrevogne og sygetransport- biler, jf. § 6, stk. 1,: ................... 260 kr.«»
2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4, stk. 2, ændres »10.800 kr.« til: »13.400 kr.« og »5.400 kr.« til: »6.700 kr.«
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4 affattes stk. 5 således
»Stk. 5. De i stk. 1 og 3 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP og EL)
4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4 affattes stk. 6 således
»Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, som har været fritaget for afgift efter § 2, stk. 1, fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf. § 9, stk. 2, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen. Fradraget kan dog højest udgøre 1 pct. pr. afsluttet måned efter registreringstidspunktet. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 2, fastsættes afgiften med udgangspunkt i afgiften af et tilsvarende køretøj.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)
5) I det under nr. 4 foreslåede § 5, stk. 2, ændres »5.700 kr.« til: »7.080 kr.« og »2.850 kr.« til: »3.540 kr.«
6) I det under nr. 7 foreslåede § 5 a, stk. 2, ændres »3.600 kr.« til: »4.460 kr.« og »1.800 kr.« til: »2.230 kr.«
7) I det under nr. 10 foreslåede § 6, stk. 2, ændres »1.200 kr.« til: »1.480 kr.« og »600 kr.« til: »740 kr.«
Til § 2 8) Det under nr. 2 foreslåede § 3, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.«
Til § 3 9) I stk. 1 og 2 ændres »den 1. juli 1997« til: »dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP og EL)
10) Stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der er købt, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, og som afgiftsberigtiges efter reglerne i §§ 15 og 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven inden udgangen af december måned 1997, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven.«
11) I stk. 4 ændres »1998« til: »1999«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås, at fradraget pr. sikkerhedspude fastsætts til 2.300 kr. for personbiler, og at antallet begrænses til højst 4. Fradragene for de øvrige værdiafgiftspligtige biler nedsættes forholdsmæssigt tilsvarende.
Til nr. 2 For at undgå, at incitamentet til at anskaffe personbiler med 1 eller 2 sikkerhedspuder mindskes, ændres de med lovforslag nr. L 158 foreslåede tillæg for personbiler uden eller med kun en sikkerhedspude.
Til nr. 3 Bestemmelsen er omformuleret, så den svarer til affattelsen af en tilsvarende bestemmelse i lovforslag nr. L 252 om ændring af registrerings- og vægtafgiftslovene (omlægning af varebilbeskatning m.v.), idet 1. regulering dog er udskudt med 1 år sammenholdt med lovforslag nr. L 158.
Til nr. 4 Den med lovforslag nr. L 158 foreslåede ændring af beskatningen af brugte biler med en alder indtil 1 år er blevet kritiseret af firmaer, der beskæftiger sig med udlejning af valutaudlejningsbiler. Firmaerne foretrækker fuld forudsigelighed frem for nøjagtighed i fastsættelsen af afgiften for disse biler. Et fald i registreringsafgiften på 1 pct. pr. måned, bilen har kørt 1.000 km, må antages at dække et gennemsnit, når det gælder bilmodeller/markedssituationen, hvorfor ændringen næppe vil medføre provenumæssige konsekvenser.
På denne måde vil valutaudlejningsbiler som hidtil ikke være belastede af forrentningen af registreringsafgift, og der vil blive givet et nedslag i afgiften på grund af afskrivninger i bilernes værdi som følge af alder og brug.
Afskrivningerne varierer efter individuelle forhold og bilmærke og -type. Udviklingen i priserne på nye biler spiller naturligvis også en rolle ligesom konjunkturerne på markedet for lettere brugte biler. Ved en helt korrekt vurdering ville danske valutaudlejningsbiler blive stillet lige i konkurrence med valutaudlejningsbiler fra lande uden registreringsafgift. Biludlejerne finder det imidlertid hensigtsmæssigt at fjerne usikkerheden omkring vurderinger og skift i konjunkturer m.v. og foretrækker, at man allerede på købstidspunktet for køb af valutaudlejningsbiler kender den afgift, der skal betales, når udlejningsbilerne sælges til andet formål.
Hvis man fastsætter en skematisk afskrivningsregel efter gennemsnittet, vil der i visse tilfælde opstå situationer, hvor det danske afgiftssystem indebærer fordele for danske valutaudlejningsbiler i forhold til udenlandske og omvendt. Det er af flere grunde ikke ønskeligt, at der gennem afgiftssystemet gives tilskud til valutaudlejning. Den skematiske afskrivningsregel (1 pct. pr. måned) er derfor fastsat således, at den svarer til en forsigtig, men ikke urealistisk vurdering af de faktiske afskrivninger og nogenlunde rammer præcis for de biltyper og i de år, hvor afskrivningerne er mindre, og således at der ikke gives fordele i forhold til udenlandske udlejere gennem afgiftsreglerne.
Afgiftsfri biler er imidlertid ikke underlagt de avancebestemmelser, der er foreslået med lovforslag nr. L 252, eller der kan være tale om modelvarianter, som eventuelt er indført fra udlandet måske få måneder gamle. Det er derfor nødvendigt for at sikre de omtalte beskedne provenumæssige konsekvenser, at nedskrivningen af registreringsafgiften sker med udgangspunkt i den anmeldte pris for den pågældende bil eller en tilsvarende bil.
Til nr. 5-7 Efter samme princip som under 2 ændres også tillæggene for værdiafgiftspligtige varebiler, campingbiler, privates busser og hyrevogne m.v.
Til nr. 8 Bestemmelsen er omformuleret, så den svarer til affattelsen af en tilsvarende bestemmelse i lovforslag nr. L 252 om ændring af registrerings- og vægtafgiftslovene (omlægning af varebilbeskatningen m.v.).
Til nr. 9 Det foreslås, at ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt fremrykkes til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 10 Det foreslås, at bilkøbere, der har bestilt deres nye bil inden den 6. maj 1997, hvor lovforslag nr. L 252 blev fremsat og ændringsforslag til lovforslag nr. L 158 blev oversendt til Folketinget, vil kunne afgiftsberigtige bilen efter de gældende regler med nedslag på 9.000 kr. pr. sikkerhedspude i hele 1997.
Usikkerheden om kontraktforhold og leveringstider for personbiler har dog betydet, at det beskedne provenutab ved forslaget ikke indgik i de oprindelige provenuberegninger.
Til nr. 11 Den årlige regulering af afgiftsskalaernes skalaknæk foreslås først at finde sted i 1999.
Med hensyn til ændringsforslagenes provenumæssige virkninger henvises til det fremsatte forslag om ændringer af varebilbeskatningen.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra: Elmer Bovien Framvig, Thorsø, Lars Bang, Valby og Lind & Cadovius, Advokataktieselskab.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Ændringsforslag
Af skatteministeren
Til § 1 1) Nr. 1 affattes således
»1. § 3, stk. 5 og 6, ophæves.«
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4«.'
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4 affattes stk. 2 således
»Stk. 2. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun en sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.«
4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4 affattes stk. 6 således
»Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 4, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 5, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.«
5) Nr. 3, 4 og 5 udgår.
6) Det under nr. 7 foreslåede § 5 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«
7) Det under nr. 10 foreslåede § 6, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«
Til § 3 8) Stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Biler omfattet af den hidtidige registreringsafgiftslovs § 3, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, der er købt, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, og som afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven inden udgangen af december måned 1997, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 De foreslåede ændringer er en konsekvens af det samtidig stillede ændringsforslag til L 252, hvorefter fradragene for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder omlægges til fradrag i den afgiftspligtige værdi.
Til nr. 3 Den foreslåede ændring er en konsekvens af det samtidig stillede ændringsforslag til L 252, hvorefter fradragene for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder omlægges til fradrag i den afgiftspligtige værdi.
Til nr. 4 Den foreslåede ændring er en konsekvens af det samtidig stillede ændringsforslag til L 252, hvorefter fradragene for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder omlægges til fradrag i den afgiftspligtige værdi.
Til nr. 5 Da L 252 indeholder en samlet affattelse af § 5, udgår de numre, der omhandler denne.
Til nr. 6 Den foreslåede ændring er en konsekvens af det samtidig stillede ændringsforslag til L 252, hvorefter fradragene for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder omlægges til fradrag i den afgiftspligtige værdi.
Til nr. 7 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 8 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Ingen
Nr BTL 158
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Omlægning af fradraget for sikkerhedspuder, pristalsregulering m.v.)
Nr L 158 1996-97, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19970523