1996 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ NR L 154 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 29

Ministeren bedes uddybe, hvad bemyndigelsen i § 8, stk. 4, skal benyttes til.

Svar

I henhold til lovforslagets § 8, stk. 4, 1. pkt., fastsætter arbejdsministeren regler om, under hvilke vilkår lovens bestemmelser kan fraviges gennem aftale. Reglerne vil konkret handle om, hvilke krav der som minimum stilles til de aftaler, der indgås, herunder at alle ansattes rettigheder skal sikres.

Jeg kan oplyse, at de konkrete vilkår vil blive fastlagt i forbindelse med udstedelse af en senere bekendtgørelse. Det forventes, at arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet, som allerede behandler udkast til ny bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, ligeledes udtaler sig om udformningen af reglerne på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, stk. 4, 1. pkt. Jeg vil ud fra denne udtalelse endeligt fastsætte reglerne.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil vilkårene for at fravige lovens bestemmelser ved aftale følge anbefalingerne i Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivrapport fra 1994, som er vedlagt lovforslaget. Jeg henviser til anbefaling 5 og kan navnlig fremhæve, at det er anbefalet, at aftaler på begge niveauer som minimum skal

a) sikre, at den ændrede opganisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen,

b) beskrive de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at opnå det tilsigtede,

c) angive procedure for gennemførelse og opfølgning på virksomheden og

d) angive, hvordan lokalaftalen ændres.

Jeg kan endvidere henvise til mit svar af 28. april 1997 på spørgsmål nr. 12, hvor der er tilkendegivet, at jeg for at sikre alle ansattes valgret og valgbarhed har til hensigt at stille som vilkår for en sammenlægning af funktionerne som sikkerheds- og tillidsrepræsentant gennem aftale, at valg til de to funktioner sker særskilt.

Efter forslaget åbnes der mulighed for efter § 8, stk. 4, 2. pkt., at fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler indgås. Som det fremgår af bemærkningerne forventes det umiddelbart, at parterne selv - inden for lovens rammer og de fastsatte vilkår - afklarer, hvordan aftaler konkret indgås. Bemyndigelsen tænkes derfor alene udnyttet, hvis der - mod forventning - opstår behov for at fastsætte nærmere retningslinjer herfor vedrørende f.eks. afstemningsregler ved indgåelsen af aftalerne.

Spørgsmål nr. 30

Ministeren bedes, jf. § 8, stk. 3, nr. 1, oplyse, hvorledes det sikres, at loven også kan benyttes af virksomheder, der ikke er organiseret.

Svar

I henhold til formuleringen af § 8, stk. 3, nr. 1, kan aftalen på det overordnede niveau, »organisationsniveauet«, indgås med den eller de modstående afbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem de bemyndiger hertil.

I denne formulering ligger, at aftalen på arbejdsgiverside også kan indgås af en arbejdsgiver, der ikke er medlem af nogen organisation.

Spørgsmål nr. 31

Er det efter ministerens opfattelse muligt, jf. § 8, stk. 3, nr. 1, at organisationerne kan blande sig i detaljer i de aftaler man bliver enige om på de enkelte virksomheder.

Svar

Jeg kan oplyse, at formålet med at stille krav om en aftale på organisationsniveau er at give organisationerne mulighed for at styre udviklingen på de områder, hvor organisationerne har indgået en overenskomst, idet organisationerne gennem en rammeaftale kan fastlægge de nærmere retningslinjer/rammer for indholdet af aftaler på de virksomheder, som er dækket af de mellem organisationerne indgåede overenskomster.

Parterne på organisationsniveau bestemmer selv - inden for rammerne af de fastsatte regler - hvor vid en bemyndigelse, der skal gives til parterne på virksomhedsniveau.

Spørgsmål nr. 32

Vil ministeren give tilsagn om, at ministerens brug af bemyndigelsen i henhold til lovforslaget vil blive udmøntet på en sådan måde, at det sikres, at medarbejdernes valgte repræsentanter til varetagelse af de i arbejdsmiljøloven beskrevne opgaver for medarbejderrepræsentanter i sikkerhedsorganisationer og/eller sikkerhedsgrupper fortsat sikres rettigheder, ansvar og kompetence, der som minimum svarer til de rettigheder, det ansvar og den kompetence, der i dag foreskrives for sikkerhedsrepræsentanter i henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt de for Danmark gældende forpligtelser i henhold til EU-regulering og anden international regulering, inklusive den til samtlige disse reguleringer knyttede domspraksis?

I benægtende fald bedes ministeren angive så vidt muligt udtømmende eksempler på indskrænkninger i rettigheder, ansvar og kompetence, som vil kunne komme på tale som følge af en af ministeren givet dispensation.

Svar

Jeg kan oplyse, at der i lovforslaget alene gives mulighed for at aftale en ændret organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, da der udelukkende kan indgås aftaler - på de angivne betingelser i lovforslaget - om fravigelse af arbejdsmiljølovens § 6 og § 7, stk. 1, som fastlægger sikkerheds- og sundhedsarbejdets organisering.

Der ligger således ikke i lovforslaget nogen ændringer i sikkerhedsrepræsentantens rettigheder, ansvar og kompetence. Dette fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget.

Reglerne om sikkerhedsrepræsentanternes opgaver, pligter og rettigheder i arbejdsmiljølovgivningen vil fortsat gælde i forhold til funktionen som sikkerhedsrepræsentant, uanset en evt. sammenlægning med funktionen som tillidsrepræsentant.

De rettigheder, det ansvar og den kompetence, som sikkerhedsrepræsentanten som minimum har i dag i følge arbejdsmiljølovgivningen, kan ikke indskrænkes i en indgået aftale.

Spørgsmål nr. 35

Vil ministeren give tilsagn om, at ministerens brug af bemyndigelsen i henhold til lovforslaget vil blive udmøntet på en sådan måde, at det sikres,

a) at de foreskrevne lokalaftaler rummer bestemmelser, der beskriver vilkår for parternes opsigelse af disse aftaler,

b) at de foreskrevne lokalaftaler rummer bestemmelser, der foreskriver, hvorledes medarbejdernes valgte repræsentant(er) til varetagelse af de i arbejdsmiljøloven beskrevne opgaver for medarbejderrepræsentanter sikres plads(er) i sikkerhedsorganisation(er), sikkerhedsgrupper og/eller andre medbestemmelsesorganer med rettigheder, ansvar og kompetence, der som minimum svarer til de rettigheder, det ansvar og den kompetence, der i dag foreskrives for sikkerhedsrepræsentanter i henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt de for Danmark gældende forpligtelser i henhold til EU-regulering og anden international regulering, inkl. den til samtlige disse reguleringer knyttede domspraksis?

Svar

Ad a) Jeg finder, at der ved indgåelse af aftale, som indebærer en sammenlægning af funktionerne som sikkerheds- og tillidsrepræsentant, skal være klarhed over, hvorledes de indgåede aftaler opsiges, hvis man igen ønsker at vende tilbage til den ordinære ordning i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Jeg har derfor til hensigt at stille som et vilkår for indgåelse af aftale, som indebærer en sammenlægning af funktionerne som tillids- og sikkerhedsrepræsentant, at der i den indgåede aftale er taget stilling til, hvorledes aftalen gensidigt opsiges.

Ad b) Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 32 og bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke i lovforslaget ligger nogen ændring af sikkerhedsrepræsentantens opgaver, pligter og rettigheder, således som disse er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelserne herom kan ikke fraviges ved aftale.

Da der ikke sker ændringer i sikkerhedsrepræsentanternes opgaver, rettigheder m.v., skal de af medarbejderne valgte sikkerhedsrepræsentanter således sikres plads i eventuelle organer, som i følge den indgåede aftale skal varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Da dette er et krav ifølge lovgivningen, finder jeg det ikke nødvendigt ligeledes at præcisere dette i en bemyndigelsesbestemmelse.

Spørgsmål nr. 33

Vil ministeren sikre, at alle sikkerhedsrepræsentanter, herunder fælles sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, bliver garanteret en § 9-uddannelse, der rummer mindst en grunduddannelse af en uges varighed suppleret med løbende opfølgning de følgende år, også på det administrative område, hvor de kommunale arbejdsgivere især har vist interesse for at bruge lovforslagets muligheder?

Svar

Jeg finder det vigtigt at styrke uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer, således at sikkerhedsorganisationen kan være med til at realisere målene i handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 og kan leve op til den centrale rolle, som sikkerhedsorganisationen har i lovforslaget om 2005, bl.a. vedrørende APV.

Styrkelsen af sikkerhedsuddannelsen skal ske i forbindelse med revision af bekendtgørelse om sikerhedsuddannelse m.v. og indebærer, at der etableres et fælles grundmodul på en uge for alle sikkerhedsgruppemedlemmer. Grundmodulet skal suppleres med en løbende opfølgning, der kan være branchespecifik.

Spørgsmål nr. 34

Er det ministerens opfattelse, at en afdeling vil kunne kræve selvstændig sikkerhedsrepræsentant, selv om der på arbejdspladsen er valgt en fælles sikkerheds- og tillidsrepræsentant, hvis der på en afdeling f.eks. sker større omstruktureringer, indførelse af ny teknologi etc?

Svar

Jeg kan oplyse, at efter de nuværende regler i bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 13, stk. 4, gælder valget af sikkerhedsrepræsentant for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, arbejdsområdet eller skifteholdet ophører.

Det er ikke hensigten at ændre på denne regel i bekendtgørelsen, som bl.a. har til hensigt at beskytte sikkerhedsrepræsentanten.

Der vil dog kunne ske opsigelse af en indgået aftale, hvilket betyder, at arbejdsmiljølovens regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hermed igen skal følges. Da organiseringen herefter skal ske efter arbejdslederområder, vil der skulle ske nyvalg af sikkerhedsrepræsentanter.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Den Kristelige Fagbevægelse,

Herning Kommune,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og

Rødekro Kommune

Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 5-7 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) mener, at der hele tiden skal gøres så meget som muligt for hele tiden at udvikle arbejdsmiljøet, så det hele tiden er så godt som muligt. Fremskridtspartiet var derfor også positiv over for nærværende lovforslag, indtil det blev nærlæst.

Det er ganske minimalt, hvad der opnås med forslaget, bortset fra nye bureaukratiske regler. Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad det egentlige sigte med lovforslaget er. Det er at give fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne endnu mere magt og lokke endnu flere til at være fagligt organiseret.

Det er ikke rimeligt, at det er en forudsætning, at man er fagligt organiseret, og at det kun efter godkendelse af fagforbundene kan lade sig gøre at skabe mere fleksible forhold til fremme af et godt arbejdsmiljø på virksomhederne.

Derfor støtter Fremskridtspartiet de af Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag, som netop går ud på at give medarbejderne og arbejdsgiverne på de enkelte virksomheder mulighed for at indgå lokale aftaler til forbedring af arbejdsmiljøet.

Da ændringsforslagene fra Venstre og Det Konservative Folkeparti imidlertid ikke ser ud til at blive vedtaget, må Fremskridtspartiet desværre stemme imod lovforslaget ved 3. behandling, ikke fordi Fremskridtspartiet er imod et bedre arbejdsmiljø, men udelukkende på grund af den udvidede beføjelse til fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4, 7 og 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet henviser i øvrigt til sin ordførertale ved lovforslagets 1. behandling.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet er betænkelig ved lovforslagets konsekvenser for sikkerhedsarbejdet på virksomhederne og har derfor stillet en række ændringsforslag som forudsætning for vores støtte til forslaget.

Primært ser mindretallet det som en fordel, at så mange som muligt er involveret i arbejdsmiljøarbejde - og har derfor det modsatte mål end de kommunale arbejdsgivere, der som udgangspunkt ønskede lovændringen.

Faren ved at sammenlægge tillids- og sikkerhedsrepræsentantens funktioner er, at arbejdsmiljøet risikerer at blive underlagt øvrige interesser som løn-, ansættelses- og andre driftsmæssige forhold. Derfor er det nødvendigt at styrke repræsentanternes mulighed og råderum, hvis lovforslaget bliver gennemført. Enhedslisten har derfor stillet forslag om, at det ikke skal være muligt at fratage medarbejdere deres ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant, hvis de ønsker det, at repræsentanten skal kunne stoppe arbejdet, hvis det er nødvendigt, at repræsentanter i alle brancher skal have ret til uddannelse (altså også inden for kontorområdet), og at man ikke må kunne forfølges for at bruge sin ret.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Valg af sikkerhedsrepræsentant er en rettighed, og i medfør af denne rettighed har sikkerhedsrepræsentanter ret til at blive informeret om og ret til at deltage i alle spørgsmål vedrørende de ansattes sikkerhed og sundhed.«»

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 5. Sikkerhedsrepræsentanten har ret til at standse arbejdet eller arbejdsprocessen, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en overhængende betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, som de ikke selv kan afværge.«»

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»03. I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Alle sikkerhedsrepræsentanter har ret til uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Uddannelsen skal have en varighed af mindst 32 timer.«»

4) I det under nr. 2 foreslåede nye § 8, stk. 3, ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1-3,».

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

5) I det under nr. 2 foreslåede nye § 8, stk. 3, udgår nr. 1 og 2, og i stedet indsættes

»er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.«

6) Det under nr. 2 foreslåede nye § 8, stk. 4, udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»04. I § 10, stk. 3, ændres »lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten« til: »lov om Arbejdsretten«.'

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

8) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»05. I § 28, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Såfremt dette er umuligt, har den ansatte mulighed for selv at træffe foranstaltninger for at undgå følgerne af en sådan fare. En ansat, som i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås, forlader sin arbejdsplads eller et farligt arbejde, kan ikke lægges dette til last og skal beskyttes mod alle skadelige og urimelige konsekvenser.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 De ansattes selvstændige og suveræne ret til selv at vælge sikkerhedsrepræsentant er et afgørende princip. Det fremgår i dag som en integreret del af loven om arbejdsmiljø og bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, men er ikke tilstrækkelig synlig som en rettighed. Desuden varetager sikkerhedsrepræsentanten andre opgaver end tillidsrepræsentanten, selv om der er en vis overlapning. F.eks. har sikkerhedsrepræsentanter vide rettigheder til at blive hørt og udtale sig om forhold, som normalt fra arbejdsgiverside henføres til at høre under »ledelsesretten«. Endvidere er det i overensstemmelse med ILO's rekommandation nr. 164.

De rettigheder, som sikkerhedsrepræsentanter har ifølge ILO's rekommandation nr. 164, er ganske omfattende, og der er behov for at få dem indskrevet i dansk lovgivning der, hvor det ikke klart i forvejen fremgår, at det er dækket af gældende lovgivning. Det drejer sig bl.a. om ret til

a) information, ret til at foretage undersøgelser og ret til at stille forslag,

b) at blive hørt og konsulteret før arbejdsmiljøændringer og ret til at forelægge dem for medarbejderne,

c) at blive hørt og konsulteret ved planlagte ændringer i arbejdsprocesser, arbejdsindhold eller arbejdets organisering, som har betydning for de ansattes arbejdsmiljø,

d) beskyttelse mod fyring og andre handlinger, som forhindrer dem i at udøve deres funktion,

e) at deltage i virksomhedens beslutningsproces vedrørende arbejdsmiljø,

f) fysisk adgang til hele arbejdspladsen og ret til at kommunikere med de ansatte om arbejdsmiljø i arbejdstiden,

g) at kontakte inspektører fra Arbejdstilsynet,

h) at bidrage til forhandlinger om arbejdsmiljø på virksomheden,

i) tilstrækkelig tid i arbejdstiden til at udføre deres funktion og modtage træning heri,

j) at kontakte specialister for at få rådgivning om arbejdsmiljøproblemer.

Desuden fremgår det af rammedirektivet 89/391/EØF, at sikkerhedsrepræsentanter har en række rettigheder, som der er behov for at få klargjort i dansk arbejdsmiljølovgivning. De rettigheder, som er nævnt her, knytter an til ovennævnte ILO-rekommandation nr. 164 om arbejdsmiljø og fremstår her som lovkrav. Således er arbejdstagernes rettigheder vedrørende »konsultation og participation« (Artikel 11) ikke klart beskrevet endsige implementeret i dansk lovgivning. Det foreslåede stk. 4 er derfor samtidig en implementering af de rettigheder, som er formuleret i rammedirektivet.

Disse rettigheder er i rammedirektivet formuleret som en række konkrete rettigheder for »arbejdstagerne eller deres repræsentanter, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed«. Der er behov for at få præciseret, at dette også er rettigheder for arbejdstagerne og ikke kun for sikkerhedsorganisationen/sikkerhedsudvalget.

Sikkerhedsrepræsentanter har i henhold hertil rettigheder vedrørende høring om

- enhver aktion, der kan have væsentlige følger for sikkerheden og sundheden,

- udnævnelse af ansvarlige for sikkerhed og sundhed på virksomheden (Artikel 7, stk. 1),

- aktiviteter i forbindelse hermed (Artikel 7, stk. 1),

- udnævnelse af ansvarlige for førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af arbejdere (Artikel 8, stk. 2),

- oplysninger, som omhandler arbejdspladsvurdering, personlige værnemidler, registrerede arbejdsulykker samt rapporter herom (Artikel 9, stk. 1),

- information, som arbejdsgiveren er forpligtet til at give til arbejdstagerne og deres repræsentanter (Artikel 10),

- Aftaler om brug af BST (Artikel 7, stk. 3),

- træning og uddannelse i sikkerhed og sundhed (Artikel 12).

Desuden har de ret til at fremsætte forslag om passende foranstaltninger, således at enhver risiko for arbejdstagerne fjernes eller enhver kilde til fare fjernes (Artikel 11, stk. 1 og stk. 3).

Udefrakommende indflydelse, som søger at påvirke en gruppe ansatte til ikke at vælge deres egen sikkerhedsrepræsentant, er et velkendt fænomen, og stk. 4 er ment som en garant for, at de ansatte altid uanset aftaler kan henholde sig til deres grundlæggende ret til at lade sig repræsentere gennem valg af deres egen sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten har både i national og EU-lovgivning en række rettigheder, som ikke kan ophæves gennem aftaler herom mellem parterne på arbejdsmarkedet og i virksomhederne.

På små og mellemstore virksomheder er både organisationsgrad og overenskomstdækning ofte begrænset, og også derfor er princippet om ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant af afgørende betydning.

Desuden sikrer det foreslåede nye stk. 4, at tillidsrepræsentanter på en virksomhed ikke uden om sikkerhedsrepræsentanterne kan lave en aftale med ledelsen om, at deres funktioner ophører og overgår til tillidsrepræsentanterne. Hvis en afdeling eller flere ønsker at have egne sikkerhedsrepræsentanter, fremgår denne ret af stk. 4.

Med stk. 4 fastslås det endvidere, at grupper som f.eks. dagplejere også får ret til at vælge deres egne sikkerhedsrepræsentanter, en ret, de ikke har i dag. Hertil kommer f.eks. personer, som er i aktivering og ikke har egen tillidsrepræsentant.

Eventuelle aftaler, som arbejdsministeren bemyndiger, må derfor nødvendigvis respektere dette princip om retten til at vælge egne sikkerhedsrepræsentanter.

Til nr. 2 Tillidsrepræsentanten kan i henhold til hovedaftalen, som omtaler fredspligt, vanskeligt stoppe arbejdet uden at bringe sig i vanskeligheder i forhold til fagretlige regler. Sikkerhedsrepræsentanter derimod forventes ikke at have andre interesser end de ansattes sikkerhed og sundhed og spiller derfor en nøglerolle i samarbejdet om sikkerhed og sundhed på virksomheden.

Retten til at stoppe arbejdet i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare fremgår i dag ikke klart af gældende dansk arbejdsmiljølovgivning, også selv om Danmark har underskrevet ILO-konvention nr. 155, hvor retten er direkte nævnt. EU's rammedirektiv omtaler dette eksplicit i modsætning til dansk lovgivning.

Således er rammedirektivets artikel 8 ikke blevet implementeret til gavn for arbejdstagerne. Ifølge artikel 8, stk. 4, kan en arbejdstager, der i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås, forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, ikke lægges dette til last og skal beskyttes mod alle skadelige og urimelige konsekvenser i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis. Desuden skal han/hun have mulighed for selv at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå følgerne af en sådan fare.

I dansk arbejdsmiljølovgivning er dette problem beskrevet i lovens § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, men udelukkende som en pligt til at underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant om faren. Dvs. der er ikke formuleret nogen ret til at forlade arbejdet endsige stoppe arbejdet.

I flere lande har sikkerhedsrepræsentanter en formuleret ret til at stoppe arbejdet. Da disse må formodes at have mere viden om konsekvenserne end andre ansatte, er det således af forebyggende værdi at formulere denne ret specifikt som en rettighed, som ikke kun gælder ansatte, men især sikkerhedsrepræsentanter.

Til nr. 3 Regeringens handlingsplan »Rent arbejdsmiljø år 2005« taler meget om forebyggelse af arbejdsskader og lægger vægt på bl.a. indeklima og psykosociale risikofaktorer. Ikke desto mindre har brancher som kontor og administration og undervisning stadig ikke pligt til at uddanne deres sikkerhedsorganisation og dermed sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Denne indskrænkning er fastsat i lovgivningen gennem bekendtgørelse nr. 469 af 6. oktober 1983 om sikkerhedsuddannelse.

At undtage grupper på arbejdsmarkedet fra viden og uddannelse kan ikke være i overensstemmelse med regeringens visioner om forebyggelse og rent arbejdsmiljø år 2005. Tilføjelsen sikrer, at der skal tages initiativ til, at også kontor, administration, service og undervisning bliver ligestillet med resten af arbejdsmarkedet. Dvs. en forældet opdeling i farlige og ikkefarlige brancher ophæves, ikke mindst i lyset af ny forskning i arbejdsmiljø, som peger på psykosociale risikofaktorer og ergonomi, som væsentlige årsager til dårligt arbejdsmiljø i disse brancher.

Desuden vil det være i overensstemmelse med både ILO- og EU-rekommandationer.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvens af den i ændringsforslag nr. 1 foreslåede ret til at vælge egne sikkerhedsrepræsentanter, en ret, som der ikke kan gøres indskrænkninger i.

Til nr. 5 Der er ingen grund til at involvere de centrale lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer i, hvordan man på den enkelte virksomhed tilrettelægger sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Til nr. 6 Der er ingen grund til, at ministeren skal blandes ind i virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i detaljer.

Til nr. 7 Siden lovforslagets fremsættelse er lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten vedtaget. I ændringsforslaget er ikke medtaget lovnummer, således at henvisningen herefter gælder den til enhver tid gældende lov om Arbejdsretten.

Til nr. 8 Ifølge ILO-konvention nr. 155 fra 1982 om arbejdsmiljø fremgår det af artikel 4, at »en arbejder, som forlader sin arbejdsplads, skal beskyttes mod skadelige og urimelige konsekvenser heraf, hvis der er god grund til at tro, at han er udsat for en alvorlig og umiddelbar fare«.

Denne tilføjelse sker også med henblik på at implementere den rettighed for arbejdstagerne, som fremgår af rammedirektivets artikel 8, som ikke er blevet implementeret til gavn for arbejdstagerne i dansk arbejdsmiljølovgivning. EU's rammedirektiv bygger således på ILO-konvention nr. 155. Ifølge direktivets artikel 8, stk. 4, kan en arbejdstager, der i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås, forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, ikke lægges dette til last og skal beskyttes mod alle skadelige og urimelige konsekvenser i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis. Desuden skal han have mulighed for selv at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå følgerne af en sådan fare.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) har med tilfredshed noteret sig, at arbejdsministeren har oplyst følgende: »De administrative bestemmelser om sikkerhedsrepræsentanter for bl.a. dagplejere skal revurderes i forbindelse med de kommende bekendtgørelsesarbejder med henblik på at sikre dagplejeres arbejdsmiljø og sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Der vil endvidere på baggrund af resultatet af arbejdet i udvalget om informationssamfundets betydning for jobindhold og arbejdets organisering blive gjort overvejelser vedrørende arbejdsmiljø og sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med ansattes distancearbejde/hjemmearbejde.

Det er vigtigt at styrke uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer, således at sikkerhedsorganisationen kan være med til at realisere målene i handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 og leve op til den centrale rolle, som sikkerhedsorganisationen har i lovforslaget om gennemførelse af dette handlingsprogram (L 259), bl.a. vedrørende arbejdspladsvurdering (APV).

Styrkelsen af sikkerhedsuddannelsen skal ske i forbindelse med revision af bekendtgørelsen om sikkerhedsuddannelse m.v. og indebærer, at der etableres et fælles grundmodul på en uge for alle sikkerhedsgruppemedlemmer. Grundmodulet skal suppleres med en løbende opfølgning, der kan være branchespecifik.«

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) tilføjer, at Enhedslisten har været betænkelig ved lovforslagets konsekvenser for sikkerhedsarbejdet på virksomhederne. I løbet af udvalgsarbejdet er der imidlertid sket en række forbedringer

- Valgene til fællesrepræsentanter opdeles i henholdsvis et tillids- og et sikkerhedsrepræsentantvalg.

- Der indføres opsigelsesvarsler for aftalerne.

Der ændres i bekendtgørelserne, således at

- Alle fællesrepræsentanter sikres uddannelse og rettigheder som øvrige sikkerhedsrepræsentanter. § 9-uddannelsen bliver forbedret, hvilket især vil gavne det administrative område, som har lidt under selvstudie-systemet.

- Grupper af personer med alenearbejde som f.eks. dagplejere skal også have mulighed for organiseret sikkerhedsarbejde.

- Ved omstruktureringer på en virksomhed vil det fortsat være muligt at vælge en selvstændig sikkerhedsrepræsentant for en afdeling, der ellers ville være dækket af fællesrepræsentanten.

Samtidig er det fastslået, at der ikke kan ske indskrænkninger i repræsentanternes rettigheder.

Da disse ændringer dækker Enhedslistens vigtigste forbehold, kan Enhedslisten herefter stemme for lovforslaget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 154

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Nr L 154 1996-97, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19970507