1996 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET NR L 152 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 13

Ministeren bedes redegøre for, hvor fødevarekvalitetsmærket i kravene til opstaldning adskiller sig fra kravene til opstaldning og husdyrhold i det statskontrollerede økologiske mærke.

Svar

Kravene til opstaldning inden for både kvalitetsmærkningsordningen og økologiordningen sigter mod at forbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold og vil derfor naturligt have en række lighedspunkter. Der er således under begge ordninger krav til indretning af svinestalde, som skal sikre, at der i stierne er tilstrækkeligt fast gulv til, at alle svinene i den enkelte sti kan ligge ned samtidig. Forskellen mellem de to ordninger afspejles af den måde, hvorpå dette krav er udmøntet. I økologiordningen sker dette gennem et generelt krav om, at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store til at sikre den enkelte dyregruppes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, medens der i kvalitetsmærkningsordningen kommer til at være et specifikt krav om, at mindst 60 pct. af stiarealet skal være fast gulv.

Tilsvarende gør sig gældende for størrelsen af stiarealer, hvor der under økologiordningen er krav om, at udformningen af husdyrenes omgivelser skal tilgodese de enkelte dyregruppers naturlige bevægelsesmønstre. I kvalitetsmærkningsordningen vil det tilsvarende hensyn blive sikret gennem udtrykkelige minimumskrav til størrelsen af stier; for slagtesvin vil der således være krav om, at stierne skal være mindst 30 pct. større end de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumsgrænser, og for kalve vil der gælde krav, som indebærer, at eksempelvis arealkravet ved flokopstaldning vil blive øget ca. 50 pct. i forhold til de lovgivningsmæssige krav.

Der er således afgørende forskel mellem de måder, hvorpå hensynet til dyrevelfærd reguleres under de to ordninger. De opstaldningsmæssige krav til økologisk husdyrhold formuleret i det overordnede krav om, at husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses, indgår som en integreret del af den økologiske filosofi. Dette kan bl.a. illustreres ved, at der under økologiordningen som hovedregel er krav om, at alle dyr i sommerhalvåret skal have adgang til græsning. Det skal i øvrigt bemærkes, at økologireglerne i stor udstrækning er harmoniseret i EU, og at der foreligger forslag om at udvide EU's regler til at omfatte den animalske produktion.

Kvalitetsmærkningsordningen indebærer en række meget konkrete stramninger af de krav, som er fastsat i den gældende lovgivning på området. Indgangsvinklen til denne ordning har således været at få foretaget en differentiering af den konventionelle produktion, som vil give forbrugerne et kvalitetstilbud, hvor også hensyn til de bløde kvalitetskriterier såsom dyrevelfærd indgår. De økologiske producenter vil som oftest kunne opfylde disse konkrete krav og vil derfor også nemt kunne drage de afsætningsmæssige fordele af kvalitetsmærkningsordningen.

Spørgsmål 14

Vil ministeren sikre, eventuelt gennem en vejledning, at nyindretning og byggeri i landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk opstaldning?

Svar

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 13 fra udvalget, finder jeg, at der er fundamentale forskelle i idegrundlaget for de to ordninger, og kvalitetsmærkningsordningen er således ikke at betragte som en forløber for økologi. Jeg finder derfor, at det ikke vil være hensigtsmæssigt og formålstjenligt at foretage den i spørgsmålet foreslåede kobling mellem de to ordninger.

Spørgsmål 15

Ministeren bedes redegøre for, hvad merprisen forventes at blive på en gris produceret efter kvalitetsmærket i forhold til merprisen på en frilandsgris opfedet efter Friland Food ApS' regler og merprisen på en økologisk produceret gris.

Svar

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 8 fra udvalget, er der i koncept til en frivillig kvalitetsmærkningsordning foretaget en skønsmæssig beregning vedrørende produktion af svinekød under ordningen, som viser, at de samlede meromkostninger vil udgøre 20-25 pct. i forhold til en svineproduktion, som netop opfylder de lovgivningsmæssige minimumskrav. Der foreligger ingen beregninger af, i hvilket omfang disse meromkostninger vil slå igennem på prisen i detailledet. Det er derfor ikke muligt at foretage den ønskede sammenligning med prisniveauet for andre specialprodukter på området.

Spørgsmål 16

Vil ministeren være indstillet på, at der ikke må bruges gensplejset foder til fødevarekvalitetsmærkede produkter, når 68 pct. af den danske befolkning ifølge en Gallup-undersøgelse ikke ønsker gensplejsede produkter, og når 95 pct. af befolkningen ønsker en effektiv mærkning i tilfælde af gensplejsede produkter?

Svar

Det er ikke hensigten, at kvalitetsmærket skal have specielle præferencer til brugen af GMO. Problematikken omkring GMO vedrører efter min opfattelse alle fødevarer og bør betragtes generelt. Jeg synes derfor ikke, at vi i denne sammenhæng skal inddrage særlige krav om GMO ud over det, som vil gælde generelt.

Spørgsmål 17

Ministeren bedes som lovet under besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, jf. bilag 13, oversende udvalget en sammenlignende liste over de krav, som henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og økologisk produktion skal opfylde.

Svar

Jeg fremsender vedlagt den af udvalget ønskede oversigt over de krav til opstaldning m.v., som henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og økologisk produktion skal opfylde.

For så vidt angår reglerne for opstaldning af økologiske dyr, kan det supplerende oplyses, at disse indtil videre er generelle for samtlige husdyrarter. Reglerne lyder som følger

Husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses. Ved udformningen af husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov sørges for,

- at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses,

- at alle dyr har adgang til jævnlig motion hele året,

- at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med ren strøelse,

- at der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden,

- at der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold,

- at der er mulighed for at foretage hudpleje, og

- at flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen.

Det skal bemærkes, at der i EU arbejdes på et forslag til fælles regler for økologisk animalsk produktion, og at disse regler formodentlig vil indeholde en række specifikke krav til bl.a. opstaldning.

--------------------------------------------------------------------- Svin - krav til opstaldning m.v. --------------------------------------------------------------------- Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens produktion ningens krav krav --------------------------------------------------------------------- Slagte- svin: Sti Krav til stiareal Spaltegulv for- De naturlige bevæ- budt i ligge- gelsesmønstre skal arealer, til- være tilgodeset, strækkelig fast liggearealerne skal gulv til at være tilstrækkeligt alle kan ligge store, fuldspalte- samtidig (0,5 gulv ikke tilladt (m2)/100 kg) og 30 pct. større sti- areal Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal være velforsynede med ren strøelse Sammen- Hensigtserklæring Sammenblanding Ingen særskilte sætning af om stabile flokke af svin fra krav flokke forskellige flokke som hoved- regel ikke tilladt efter fravænning Fravæn- Tidligst efter Tidligst efter Tidligst efter ningsalder 3 uger 4 uger 7 uger --------------------------------------------------------------------- Farende og diegivende søer: Opstaldning Ingen direkte Boks tilladt i De naturlige bevæ- krav overgangsperi- gelsesmønstre skal ode, min. 1,5 m være tilgodeset; fast gulv fra liggearealerne skal stiens for- være tilstrækkeligt kant ved op- store; fuldspalte- stilling i gulv ikke tilladt boks; søer skal ind- sættes i fare- sti senest 5 dage før forventet faring Halm Hensigtserklæring Tilstrækkeligt Liggearealerne skal til redebygning være velforsynede og som grov- med ren strøelse foder --------------------------------------------------------------------- Orner: Gulv Ikke krav om fast Min. 70 pct. De naturlige bevæ- gulv fast gulv gelsesmønstre skal være tilgodeset; liggearealerne skal være tilstrækkeligt store; fuldspalte- gulv ikke tilladt Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal være velforsynede med ren strøelse --------------------------------------------------------------------- Golde og Ingen direkte krav Løsgående Dyrene må kun fik- drægtige senest 4 uger seres kortvarigt. søer: efter løbning De naturlige bevæ- 2 (m2) pr. so gelsesmønstre skal og strøet leje- være tilgodeset; areal (løsdrift) liggearealerne skal være tilstræk- keligt store; fuldspaltegulv ikke tilladt; liggeare- alerne skal være velforsynede med ren strøelse --------------------------------------------------------------------- Management: Halekupering Tilladt hvis for- Rutinemæssig Halekupering er holdene betinger halekupering ikke tilladt det, hvilket be- forbudt tyder, at det sker i vidt omfang Tandklipning Inden for de første Tandklipning Ingen særskilte 4 dage forbudt, tand- krav slibning tilladt Kastration Skal foretages Skal foretages Ingen særskilte inden for de første inden for den krav 4 leveuger første leveuge --------------------------------------------------------------------- Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk lation; luft- luft skifte max. 30 gange pr. time, bortset fra visse ventilations- systemer --------------------------------------------------------------------- Kvæg - krav til opstaldning m.v. --------------------------------------------------------------------- Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens produktion ningens krav krav --------------------------------------------------------------------- Enkeltboks: Kalve ældre end Kalve ældre end Ingen særskilte 3 mdr. bør i fæl- 1 md. skal i krav lesboks fællesboks --------------------------------------------------------------------- Kælveboks: Ingen krav Krav om kælve- Ingen særskilte boks krav --------------------------------------------------------------------- Arealkrav Lovgivningskrav 20-50 pct. mere De naturlige bevæ- (flokopstald- kun for kalve op end alm. prak- gelsesmønstre skal ning): til 6 mdr. sis. Ca. 50 være tilgodeset; pct. større end liggearealerne skal lovgivningens være tilstrækkeligt krav (kalve store indtil 6 mdr.) --------------------------------------------------------------------- Gulvtype: Ingen specifikke Fuldspaltegulv Fuldspaltegulv ikke krav ikke tilladt tilladt --------------------------------------------------------------------- Strøelse: Krav om strøet Op til 1 md.: Liggearealerne skal lejeareal til kal- strøet leje- være velforsynede ve under 2 uger areal med ren strøelse Over 1 md.: dybstrøelse --------------------------------------------------------------------- Management: Fravænning Ingen krav Efter et døgn, Ingen særskilte og have rå ko- krav mælk i fem dage Afhorning Uden bedøvelse op Skal ske under Ingen særskilte til 4 uger bedøvelse krav --------------------------------------------------------------------- Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk lation; luft- luft skifte max. 15 gange pr. time ---------------------------------------------------------------------

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) støtter intentionerne i lovforslaget, men er dog skeptisk over for ministerens oplæg til såvel sammensætning som størrelse af Fødevarekvalitetsudvalget, og mindretallet er ikke overbevist om, at en hensigtsmæssig forretningsorden for udvalget vil kunne løse problemet.

Endvidere fremgår det ikke af loven, hvorledes kravene til udformning af godkendelse, anmeldelse og registrering skal se ud. Mindretallet henstiller, at der udformes regler, der er så enkle og så lidt bureaukratiske som muligt for dermed at holde gebyrerne på et niveau, der ikke påvirker afsætningen af kvalitetskød.

Det er vigtigt, at mærkningsordningen bliver en succes, og det bliver den kun, hvis der sikres troværdighed omkring mærket, og hvis forbrugerne har tillid til, at det nye fødevaremærke borger for ekstra god kvalitet.

Mindretallet henstiller endelig, at fisk og fiskeprodukter samt frugt og grønt hurtigst muligt omfattes af mærkningsordningen.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har

besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Fødevareministeren afviser i svar på spørgsmål 14, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, at sikre, at nyindretning og nybyggeri i landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk opstaldning.

Mindretallet havde gerne set et mærke for et produkt, der er på vej til det økologiske, men det er samtidig også vigtigt at sikre, at der ikke fejlinvesteres, og at udviklingen ikke går i stå.

I svaret på spørgsmål 16, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, fastholder ministeren, at fødevarekvalitetsmærket ikke skal have specielle præferencer til genmodificerede organismer. Mindretallet mener, at fødevarekvalitetsmærket fra starten burde udmærke sig ved at være et gensplejsningsfrit mærke, således at forbrugerne får mulighed for at fravælge den landbrugsmetode, der ligger bag. Det afviser ministeren og fastholder, at der ved fødevarekvalitetsmærket ikke skal inddrages særlige krav om genmodificerede organismer ud over det, som vil gælde generelt. Dermed etableres et generelt fødevarekvalitetsmærke, hvor der kan være anvendt gensplejset foder, hvilket ikke ifølge mindretallets opfattelse er en garanti for kvalitet.

Ændringsforslag

Til § 2Af et mindretal (EL)

1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. De objektive kvalitetskriterier for produkter omfattet af mærkningsordningen fastlægges således, at de ikke er til hinder for opfyldelse af krav til økologisk produktion.«

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 02. For produkter omfattet af mærkningsordningen er det et krav, at der ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset foder i produktionen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter forslagsstillerens opfattelse bør sikres, at fastlæggelse af rammer for produktion under fødevarekvalitetsmærket ikke må blokere for senere omstilling til økologisk produktion.

Til nr. 2 Baggrunden for ændringsforslaget er, at hensynet til den politiske forbruger efter forslagsstillerens opfattelse nødvendiggør, at fødevarekvalitetsmærket, som forudsættes at garantere en ekstra god kvalitet, også sikrer, at der ved produktion af produkter med fødevarekvalitetsmærket ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset foder.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 152

Betænkning over Forslag til lov om fødevarekvalitet

Nr L 152 1996-97, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19970430