Legislator Case Law & Legislation
199614K00148 DK

1996 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (OPHÆVELSE AF § 3 A OM ETABLERING AF INDKVARTERINGSSTEDER FOR ASYLANSØGERE M.V.) NR L 148 1996-97, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1996 148 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil gerne påpege, at da Folketinget for nogle år siden indsatte § 3 a i planloven, fik ministeren bemyndigelse til at fritage konkrete projekter vedrørende etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere og personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse for at overholde planlovens almindelige regler om tilvejebringelse af planer, landzonetilladelse etc. Bemyndigelsen gav således mulighed for, at det offentlige kunne undlade at opfylde alle de krav, som borgerne skulle, når de ville opføre et eller andet.

Med lovforslaget ophæves § 3 a i planloven, men som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, jf. bilag 5, kan disse flygtningelandsbyer, der blev stillet op uden nabohøringer og uden zonetilladelse, blive stående. Det finder Fremskridtspartiet tankevækkende.

Fremskridtspartiet mener, at reglerne skal være ens for alle borgere, og det strider imod retsbevistheden, at når bare det er det offentlige, der skal bygge, så springes alle regler over. Hvis derimod en privat person, der bare kommer til at lave en lille forseelse i forhold til, hvad der står i en eller anden lov, så bliver vedkommende trukket for retten og får påbud om at fjerne det etablerede osv.

Det er altså igen et eksempel på, at man gør sig til herre over det, der var intentionen i grundloven, nemlig lige ret for alle.

Endelig er Fremskridtspartiet uenig i de alt for restriktive by- og landzonebestemmelser.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1996 148 Valid

Nr BTL 148

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Ophævelse af § 3 a om etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere m.v.)

Nr L 148 1996-97, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19970226

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →