1996 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. (UDVIKLINGSPROGRAMMET FOR VEDVARENDE ENERGI M.V.). NR L 147 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål 1
Kan ministeren oplyse over for udvalget, hvor meget et landsdækkende register vil koste?
Svar
Energistyrelsen vurderer på grundlag af oplysninger fra Kommunedata, at udviklingen af selve edb-løsningen vil koste ca. 500.000 kr. Hertil kommer udgifter til konsulentbistand i forbindelse med oprettelsen i størrelsesordenen 300-500.000 kr. Etableringen af registret forventes at tage ca. et halvt år.
Driften af registret hos Kommunedata koster ca. 2.000 kr. pr. måned plus udgifter ved brug af registret. Løsningen giver mulighed for, at mølleejere og elselskaber selv kan få adgang til registrering af nye oplysninger og til udskrifter, der bekræfter indlagte oplysningers rigtighed. Der må i den forbindelse endvidere påregnes udgifter til kontrol af specielle tilfælde samt til hjælp og vejledning af brugerne.
Spørgsmål 2
Kan ministeren oplyse, hvor meget det vil koste ejere af vindmøller eller andele i brugerbetaling?
Spørgsmål 4
Kan ministeren garantere, at ændringsforslaget kun gælder nyerhvervede møller eller andele - og i så fald ideen med forslaget?
Svar
Der foreligger endnu ikke en endelig opgørelse over størrelsen af brugerbetalingen. Betalingen forventes ikke at overstige 3-500 kr. pr. registrering.
Det er ikke hensigten, at der skal ske betaling for registreringen af oplysninger om nuværende forhold, der forventes indlagt i registret i forbindelse med etableringen. Imidlertid medfører forslaget, at der herefter betales for brugen af registret f.eks. ved registrering af nye vindmølleejere samt ved ændringer af oplysninger om ejerandele og bopælsforhold.
Spørgsmål 3
Kan ministeren ligeledes oplyse, ud fra hvilke principper gebyropkrævningen skal ske?
Svar
Det er hensigten, at gebyrer opkræves ud fra princippet om, at de skal være omkostningsdækkende for driften. Registret oprettes som led i administrationen af Energistyrelsens bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller til elnettet. Gebyrerne opkræves kun i forbindelse med brugen af registret, dvs. ved registrering af nye vindmølleejere og ved ændringer i registrede forhold om bopæl og ejerandele.
Spørgsmål 5
Kan ministeren garantere, at gebyrerne kun går til dækning af etablering og driften af vindmølleregistret?
Svar
Det er ikke hensigten, at gebyrerne skal dække andre udgifter.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) tilslutter sig to væsentlige formål med lovforslaget.
Det ene formål er at få skabt klare og enkle administrative rammer, det andet er fortsat støtte til teknologisk videreudvikling af vedvarende energi.
Mindretallet tager til gengæld afstand fra den voldsomme vækst i de økonomiske midler, der overføres til vedvarende energi, herunder de mange nye områder, lovforslaget omhandler.
Mindretallet mener blandt andet, at man burde have fastholdt en øvre grænse for, hvor mange penge hvert enkelt projekt maksimalt kan opnå.
Ligeledes finder mindretallet lovforslagets forhøjede tilskudssatser betænkelige, ligesom mindretallet ikke ønsker at blive taget til indtægt for regeringens energihandlingsplan 1996 - Energi 21.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams (KF) Grethe Rostbøll (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 147
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. (Udviklingsprogrammet for vedvarende energi m.v.).
Nr L 147 1996-97, 1. samling
Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg
Afgivet: 19970430