1996 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V. (SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.) NR L 128 1996-97, 1. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 53

Ministeren bedes beskrive, hvordan et separationstoilet virker, eventuelt med en tegning.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Der eksisterer mange forskellige former for udformning af separationstoilettet, men for alle typer sker der i selve toiletkummen en akskillelse af urinen og fæces. Toilettet minder meget om et almindeligt vandskyllende toilet; den eneste forskel er, at kummen har to kamre. Urin og fækalier ledes via hver deres rørsystem til opsamlingsholder i f.eks. en kælder.

Nogle toiletter anvender vand til at skylle fækalierne ud med og tilvarende en mindre mængde til urinen, mens andre former for separationstoiletter ikke anvender vand til skylning eller kun delvist anvender vand.

Nogle af toiletterne er udformet således, at fækalierne med en vis mængde vand tilledes det offentlige kloaksystem, mens det kun er urinen, som opsamles. Tilsvarende er der toiletter, hvor man til beholderne med fækalier tilsætter noget materiale, så komposteringsprocesserne bedre kan foregå med henblik på at udnytte materialet som kompost.

Urinen opsamles i beholdere med henblik på anvendelse til f.eks. jordbrugsformål.

Som det fremgår, er der mange forskellige typer, og til udvalgets orientering er vedlagt materiale om nogle af typerne.

Det er udelukkende toiletter, der kan tænkes anvendt uden for kloakerede områder.«

WM-Ekologen ab

ES-System (enkeltspolning)

Urin spolas med en sjalvstangande ventil c:a 0,1 liter vatten till en tank eller infiltration enligt kommunens anvisningar.

Det fasta toalettavfallet faller ned i ett tunna som står i en isolerad behållare i vilken undertryck skapas med en kanalflakt. Behållaren ar isolerad for att forhindra kondens. Det fasta toalettavfallet torkar varvid bakterier och virus avdodas. Detta ar en enkel och tillforlitlig metod och efter en total torktid av 6 månader kan materialet brannas eller gravas ned i marken dar det snabbt bryts ned till jord.

Bytesintervallet av standardtunnan (80 liter) beror på disciplinen med papper men for en normalfamilj bor en tunna racka i tre månader. Det ar enkelt att byta tunna eftersom vikten av en full tunna endast ar 10-12 kg.

Data

Toalettstol: Av sanitetsporslin. Langd 570 mm, bredd 370 mm. sitthojd 400 mm.

Vattenanslutning: R 1/2'»

Urinavlopp: Slang dy 23 mm att anslutas mot 50 ror PVC eller PP.

Nedfallsror: Dy 200 (ingår ej) monteras 50 mm ovan fardigt golv.

Isolerad behållare av varmgalvaniserad plåt med gummipackning for 200-ror. Ventilationsstos 100.

Inklusive 1 respektive 2 tunnor med lock.

Modell 2 for 2 tunnor.

Mått: bredd 630 mm, hojd 600 mm, langd 1210 mm.

Modell 1 for 1 tunna.

Mått: bredd 630 mm, hojd 600 mm, langd 600 mm.

Flakt: Kanalflakt att anslutas till behållaren.

Kapacitet c:a 35 (m3)/h.

36 W 220 V 1-fas.

DS-System (dubbelspolning)

Urin spolas med c:a 0,1 liter vatten till tank eller infiltration enligt kommunens anvisningar.

Fast toalettavfall spolas med 3-5 liter vatten till slamseparator. 3 kammarbrunn eller annat omhandertagande.

Toaletten afsluts till avloppet som en standardtoalett kompletterad med en ledning dim. 50 for urin. Stora mangder vatten kan sparas och naringsåtervinningen blir fullstandig om en lantbrukare tillåts hamta både urin och fekalslam.

I slamseparatorn samlas fekalslammet medan spolvattnet 30-40 l/hushåll och dygn passerar separatorn via ett pH-filter. I filtret hojs pH på vattnet till 11-12 varvid alla bakterier och virus effektivt avdodas. Det ar lampligt att blanda in detta vatten med bdt-vattnet innan infiltrationen.

Aven fekalslammet kan enkelt hygieniseras genom att man strax fore hamtningen tillsatter Ca(OH)-kalciumhydroxid, c:a 5 kg per hushåll och år.

Data

Toalettstol: Av sanitetsporslin. Langd 600 mm, bredd 385 mm, sitthojd 400 mm.

Vattenanslutning: R 1/2«».

Urinslang dy 23 mm, porslinsstos dy 92 mm.

Avsattning centrum utlopp-fardig vagg 110 mm.

Slamseparator for ett hushåll, volym 1100 liter.

Urintank for ett hushåll, volym 2000 liter.

Ekovak toalettsystem (Spolar med luft)

Urin spolas separat med sjalvfall till tank eller infiltration enligt kommunens anvisningar.

Det fasta toalettavfallet spolas med luft och 0.5-0.7 liter vatten till kompost eller tank.

Ekovaksystemet valjes

Nar tillgången av vatten for avloppstransport saknas. Nar sjalvfall inte kan erhålles på avloppsledningen.

Principen for en enkel installationen med en toalett ar att vid spolning startas vakuumgeneratorn och toalettens vattenlås sugs ur och med en hastighet av c:a 10 m/s transporteras det fasta toalettavfallet till komposten. I komposten hanger en geotextilsack i vilken materialet samlas. Spolvattnet som inte binds i materialet passerar genomsacken. Detta vatten ar starkt fororenat med bakterier. Vid kontakt med kalciumhydroxiden i kompostens botten hojs pH-vardet kraftigt och avdodar effektivt bakterier och virus.

Installation

Avloppsledning maximalt 50 meters langd. Dimension dy 50 mm med gummiringsfog. Ledningen behover ej lagges med sjalvfall. Maximalt antal riktningsandringar 5 st. med 45 grader språng.

Data

Vakuumgenerator: 1200 watt 1-fas 220 volt.

Generatorn ar inbyggd i kompostens lock.

Kompostbehållare: Diameter 65 cm.

Højd 90 cm.

Bilag 2

Artikel fra SKRALDEN, Renholdningsselskabet af 1898, nr. 1, 2. årgang, feb. 1997

Fremtidens vandmiljøplan

Fra natrenovation til urintankbiler

Af Simon Wrisberg, stud.hort, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Det urinseparerende toilet er såre simpelt indrettet, med en kumme

delt i to og med to rør fra kummen med forbindelse til henholdsvis

urintank og kloaksystem.

Urinseparation kan foregå således fra f.eks. etagebebyggelser, hvor man under renovering forholdsvis enkelt kan installere systemet.

I en svensk kommune er det forbudt at installere vandskyllende kloset fra og med år 2000. Nu overvejer den svenske statsminister Goran Persson, om urinseparation skal være en del af Sveriges miljøhandlingsplan.

Skal urinseparation også være en del af Københavns fremtidige satsning, vil R98 sikkert komme til at spille en stor rolle.

Natrenovationen

Da Renholdningsselskabet af 1898 begyndte sin forretning, var den væsentligste opgave netop at transportere latrinen ud af København og sælge den til landmændene. Især bønderne på Amager havde baseret hele deres grøntsagsproduktion på latringødningen fra København.

Salget af latrinen til landmændene var en vigtig indtægtskilde for R98. Før 1. verdenskrig udgjorde salget 20 procent af de samlede indtægter, men da det under 1. verdenskrig blev umuligt at skaffe kunstgødning fra udlandet, blev latrinen så efterspurgt, at den måtte rationeres. Indtægterne steg, så de i 1918 udgjorde over halvdelen af renholdningsselskabets indtægter.

Kloakløb og iltsvind

Ved århundredeskiftet blev de første vandskyllende klosetter installeret, og allerede i 1907 var der flere vandskyllende klosetter end tørlatriner i København. Installationen af vandklosetter var blevet mulig, fordi man havde bygget et nyt samlet kloaksystem, der havde sit udløb i Øresund.

Udskylningen af latrinen i Øresund viste sig at have uheldige konsekvenser for badevandet og havmiljøet. Til at begynde med forlængede man blot kloakudløbet. Senere blev rensningsanlægget Lynetten opført. Med vandmiljøplanen fra 1987 blev det besluttet at udbygge Lynetten og rensningsanlæg Damhusåen for to milliarder kroner. Men stadig har vi iltsvind i de indre danske farvande. Det skyldes for en stor del landbrugets brug af gødning, men også at der stadig er store udslip fra rensningsanlæggene.

Før var latrinen en ressource, i dag er den blevet et affalds- og forureningsproblem.

Urinseparation - en vision

Med ny teknik er det blevet muligt at omsamle urinen, så den igen kan blive til nytte i landbruget. Teknikken til opsamling af urin i etageejendomme og enfamilieshuse er gennemprøvet og bruges i dag en hel del steder i Sverige. Derimod er teknikken til opsamling af fækalier i etageejendomme ikke udviklet.

Nogen mere pålidelig gødningsfabrik end mennesket skal man se længe efter: Flere gange om dagen leverer vi vores produkt, et produkt, der både er rigt på kvælstof og fosfor.

Urin indeholder 80-90 procent af de næringsstoffer, vi udsondrer, mens fækalierne kun indeholder 10-20 procent.

I gennemsnit tisser hver person 450 liter urin pr. år. Urinen skylles i dag via rensningsanlægget ud i Øresund med seks liter drikkevand pr. skyl.

Det urinseparerede toilet skyller urinen ud med ca. 1 dl vand og løber via et rør ned i en dertil indrettet tank. Tanken dimensioneres til at kunne indeholde ca. et års produktion. Tømningen sker med en urintankbil, som transporterer urinen ud til en landmand, som enten har en mellemlagringstank eller bruger urinen direkte i landbruget.

Millionbesparelser

Ved installering af urinbesparende toiletter sparer man havmiljøet for nogle af de næringsstoffer, som ellers ville føre til iltsvind. Man sparer vand, da man kun bruger 1 dl mod normalt seks liter. Landmanden sparer udgifter til køb af kunstgødning, og der spares penge på rensningsanlægget Lynetten, hvor belastningen mindskes.

I Københavns Kommune ville besparelserne løbe op i ca. 140 mio. kr. om året. Besparelser vil i løbet af 15 år kunne betale installation af systemet i hele Københavns Kommune.

Umiddelbart skulle man tro, at det var meget energikrævende at transportere urinen. Beregninger har imidlertid vist, at selv om man skal transportere urinen over 100 km, er det mindre energikrævende end at producere den mængde kunstgødning, urinen svarer til.

Næringsstofferne skal tilbage til marken, fordi det er der, de kommer fra. Blandt andet er fosfat en begrænset naturressource og vigtig at få i recirkulation, så jorden ikke bliver udpint og død.

I Øresund medfører urinen iltsvind. Men ved den rette placering - på marken - giver urinen brød på bordet.

Simon Wrisberg har skrevet en afhandling om urinseparation i forbindelse med sit afgangsprojekt på bacheloruddannelsen på Landbohøjskolen.

Bilag 3

Miljø- og Energiministeriet Den 21. marts 1997

Departementet

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Som lovet under samrådet den 19. marts 1997 vedrørende L 128, spildevandsrensning i det åbne land, følger vedlagt et notat om fordelingen af udgifter mellem grundejeren og kloakforsyningen.

Svend Auken

/ Hans Henrik Christensen

MILJØstyrelsen Den 20. marts 1997

Ferskvands- og Spildevandskontoret

Notat om fordeling af udgifter ved etablering af rensningsanlæg mellem grundejer og kloakforsyning i tilfælde, hvor grundejerne siger ja til at blive tilknyttet kloakforsyningen

I det ændringsforslag til L 128, som miljø- og energiministeren fremsendte til udvalget den 10. marts 1997, fremgår det af § 7 a

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må han selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens ibrugtagning.«

Heraf fremgår det, at kloakforsyningen betaler for etableringen af selve den nye renseforanstaltning med undtagelse af ledninger på grundejerens ejendom og eventuel bundfældningstank.

Baggrunden for, at grundejeren selv skal betale for ledninger på egen grund, er, at dette svarer til de betingelser, der er gældende for en ejendom, der bliver fysisk tilsluttet et kloaknet. Når omkostningerne til bundfældningstank ligeledes skal betales af grundejeren, er det, fordi alle ejendomme allerede i dag har en form for bundfældningstank. I de tilfælde, hvor den eksisterende bundfældningstank er for lille, er det grundejeren, der skal bekoste forøgelsen, hvilket dog typisk kan gøres ved at supplere den eksisterende tank med en ekstra tank.

Ledninger, der indgår som en integreret del af renseanlægget, f.eks. ledninger/drænledninger i et nedsivningsanlæg eller et sandfilteranlæg, omfattes af renseanlægget/spildevandsløsningen, som bekostes af kloakforsyningen.

Som udgangspunkt vil kommunalbestyrelsens tilbud omhandle en spildevandsløsning, der er placeret på grundejerens ejendom.

Såfremt kommunalbestyrelsen vil tilbyde en spildevandsløsning, der er placeret på anden ejendom, er det kloakforsyningen, der skal bekoste såvel selve renseanlægget som ledninger uden for grundejerens ejendom. Det er endvidere kloakforsyningen, der skal undersøge, hvorvidt det er muligt at lave en aftale med ejeren af den ejendom, hvor renseanlægget skal placeres. Aftalen tinglyses på ejendommen. Kloakforsyningen kan ved ekspropriation erhverve begrænsede rettigheder for derved at sikre ejendommen erstatning.

Såfremt kommunalbestyrelsen tilbyder en spildevandsløsning på grundejerens ejendom, men grundejeren i stedet ønsker en spildevandsløsning placeret på anden ejendom, er det grundejeren, der skal betale differencen, såfremt denne løsning er mere omkostningskrævende, f.eks. den ledningsføring, der skal til uden for grundejerens ejendom. Det er endvidere grundejeren, der skal undersøge, hvorvidt det er muligt at lave en aftale med ejeren af den ejendom, hvor renseanlægget skal placeres.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret skriftligt og mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Andersen, Ove, Fårevejle,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug og

Sorø Kommune.

Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for ændringsforslag nr. 1.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet er meget positiv over for hovedintentionen med lovforslaget, hvilket der blev givet udtryk for under 1. behandling, jf. Folketingets forhandlinger, side 3188-3191 og 3195. Lovforslaget er godt, fordi der lægges op til, at nedsivning af spildevand er det mest miljørigtige og fornuftige, frem for at hele Danmark graves op og der lægges rør til store såkaldte rensningsanlæg. Nedsivning er en god rensemetode, som har været benyttet gennem århundreder.

Udvalget har stillet ca. 120 spørgsmål til lovforslaget, hvoraf Fremskridtspartiet har stillet en del, og en del af ministerens svar var positive, jf. det optrykte til tillægsbetænkningen.

Afstandskravet mellem nedsivningsanlæg og vandindvindingsanlæg er fastlagt i bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Efter bekendtgørelsen skal der være en afstand fra et nedsivningsanlæg til en brøndboring på 300 m. Kommunerne kan dog i særlige tilfælde give dispensation til en afstand på 75 m, og amtet skal blot sikre, at der ikke sker en forurening.

Fremskridtspartiet er selvfølgelig interesseret i at bevare et rent grundvand og sikre de private brønde og boringer, men afstandskravet på 300 m er for stort. Afstandskravet er større end det, de fleste parcelhusgrunde og landbrugsejendomme råder over. Derfor bør afstandskravet sættes ned, og Fremskridtspartiet foreslår, at de 300 m sættes ned til 150 m, og at kommunalbestyrelsen kan dispensere ned til 50 m, samt at amterne skal spørges, hvis der gås under 50 m.

Nedsættelsen af afstandskravet kan kun ske inden for egen grund, hvorimod afstanden til naboens brøndboring eller en fælles vandværksbrønd og boring stadig kan kræves opretholdt på de 300 m.

Fremskridtspartiet vil kunne støtte lovforslaget, såfremt ministeren giver tilsagn om at ændre bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 som foreslået.

Fremskridtspartiet mener, at hvis kravet på 300 m opretholdes, vil mange grundejere komme i den situation, at de gerne vil etablere et nedsivningsanlæg, men at det ikke kan placeres på deres ejendom uden at komme for tæt på vandindvindingsanlægget. De må derfor vælge mellem at nedlægge deres brønd eller boring og tilslutte sig et fælles vandværk eller ikke at forbedre deres spildevandsrensning. Eller de må tilslutte sig fælles kloakforsyning eller lave minirensningsanlæg, hvilket vil gøre det uforholdsmæssigt dyrt at bo på landet.

Man skal i forvejen være forsigtig med at påbyde unødvendige foranstaltninger, som vil gøre det endnu dyrere at bo på landet. De tiltag, regeringen har påført ikke mindst landbefolkningen med grønne afgifter på vand, både når det føres ind og ud, gør, at det i forvejen er blevet dyrt at bo på landet. Fremskridtspartiets holdning er nu som før, at der skal være en rimelig rensning af spildevandet, således at der ikke forurenes mere end nødvendigt, men det skal gøres med omhu og omtanke. Fremskridtspartiet ønsker, at så mange som muligt kan bevare deres egen brønd, boring, septiktank og nedsivningsanlæg. Det er det bedste for økonomien, det bedste for naturen og dermed det bedste for samfundet.

Fremskridtspartiet er i øvrigt både skuffet, forbavset og forundret over, at miljø- og energiministeren er så forhippet på at indgå forlig med ventrefløjspartierne, at ministeren helt ignorerer de øvrige partier i Folketinget. Ministeren indgik forlig med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten allerede den 21. februar 1997 på et tidspunkt, hvor der kun var svaret på en brøkdel af de ca. 120 spørgsmål, der var stillet, og hvor under halvdelen af de stillede spørgsmål slet ikke var stillet. Udvalget var på ingen måde færdig med sagen, og deputationerne havde endnu ikke haft foretræde.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslag til forkastelse, men vil stemme for det af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2Af et mindretal (V og KF)

1) Nr. 3 affattes således

»3. § 2, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte eller ophæve de årlige bidrag for vand fra afværgepumpninger.«»

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V)

2) I det under nr. 7 foreslåede § 7 a, stk. 2, ændres »at kloakforsyningen skal« til: »at kommunalbestyrelsen skal«.

Bemærkninger

Til nr. 1 I dag betales der vandafledningsbidrag for vand fra afværgeboringer, der ledes til det offentlige kloaksystem. Da afværgepumpninger foretages af hensyn til grundvandsbeskyttelsen og således tjener et alment samfundsmæssigt formål, og da vandafledningsbidrag udgør en væsentlig udgift i forbindelse med afværgepumpninger, foreslås det i overensstemmelse med Spildevandsudvalgets anbefalinger, at der åbnes mulighed for at fritage vand fra afværgeboringer for vandafledningsbidrag. Der skal fortsat som udgangspunkt betales vandafledningsbidrag af vand fra afværgepumpninger, der bliver ledt til det offentlige kloaksystem, men kommunalbestyrelsen får mulighed for at nedsætte bidraget eller helt lade det bortfalde.

Til nr. 2 Ved en skrivefejl er »at kommunalbestyrelsen skal« i lovforslagets § 7 a, stk. 2, ved ændringsforslaget stillet i betænkningen over lovforslaget blevet ændret til »at kloakforsyningen skal«. Da det er kommunalbestyrelsen, der forestår kloakforsyningen, er der ingen realitetsforskel mellem de to begreber, men da der i loven i øvrigt anvendes udtrykket »kommunalbestyrelsen« som udtryk for kommunalbestyrelsen i dens egenskab af kloakforsyning, foreslås det, at »at kloakforsyningen skal« rettes til: »at kommunalbestyrelsen skal«, for at bevare den sproglige ensartethed i loven.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra De danske Landboforeninger. Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsjordbrug. Herunder bedes ministeren udførligt kommentere spørgsmålet om klageadgang i forhold til kommunernes administration af påbud om nedsivning eller forbedret rensning, gartneriernes specielle situation og grunden til, at ministeren har fraveget betænkningens forslag til finansiering.

Svar

Spildevandsudvalget har ikke kunnet opnå enighed om at anbefale en bestemt finansieringsløsning. Der er derfor i lovforslaget valgt en løsning, der bygger på kloakforsyningen, og som sikrer solidaritet og lighed mellem by og land. Spildevandsområdet er et fuldstændig brugerfinansieret område, og set i lyset heraf forekommer en tilskudsordning ikke som en god ide. Spildevandshåndtering har desuden altid været et kommunalt anliggende, og en statslig tilskudsordning ville være et brud med en lang tradition på spildevandsområdet. Derudover har den solidariske løsning flere fordele. Man fastholder princippet om, at forureneren betaler, og om fuld brugerbetaling, ligesom man fastholder, at spildevandsrensning er et lokalt, kommunalt anliggende. Solidariteten går endvidere begge veje. De ejendomme, der allerede er tilsluttet, skal være solidariske med de ejendomme, der siger ja tak til tilbudet om at blive tilknyttet, og de ejendomme, der bliver tilknyttet, skal være solidariske med de ejendomme, der allerede er tilsluttet, hvilket f.eks. kan blive aktuelt ved højere driftsudgifter inden for kloakopland samt ved renovering af kloakanlæggene i byområderne. Derudover må man huske på, at der tidligere var pligt for kommunerne til at yde tilskud til kloakforsyningerne. De ejendomme, der ligger i det åbne land, har således tidligere været med til at yde tilskud til kloakeringen i byerne via skattebetalingen. Set i lyset heraf forekommer det derfor ikke helt så urimeligt, at ejendommene i byerne nu skal være med til at løfte byrderne i det åbne land.

Angående spørgsmålene om dokumentationskrav, klageadgang og beskyttelsesperiode ved meddelelse af påbud kan der knyttes følgende bemærkninger. Der er i betænkningen og i lovforslagets bemærkninger redegjort for de i praksis gældende dokumentationskrav i forbindelse med udstedelse af påbud, og det har ikke under udvalgsarbejdet været på tale at ændre denne praksis.

Spørgsmålet om klageadgang og en vis beskyttelsesperiode har været taget op under udvalgsarbejdet, men har ikke fundet flertal. Det fremgår i stedet af betænknignen, at udviklingen i kommunernes administration af påbud bør følges for at sikre, at der er en tilstrækkelig ensartethed i administrationen, og at kommunerne bør tilstræbe en langsigtet planlægning, således at et påbud om forbedret rensning ikke efterfølges af et krav om tilslutning til offentlig kloak eller et fornyet påbud inden for en kortere tidshorisont. Man har ved lovforslagets udarbejdelse, i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indsætte en klageadgang eller en beskyttelsesperiode. Desuden skal man være opmærksom på, at der heller ikke i den nuværende miljøbeskyttelseslovs § 30 er adgang til at påklage et påbud om forbedret rensning til anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder, og at disse anlæg heller ikke er omfattet af en beskyttelsesperiode.

Det har Miljøstyrelsen bekendt ikke givet anledning til væsentlige problemer. Der har således ikke indtil videre været grund til at tvivle på, at kommunernes påbud er fagligt velfunderede, og at kommunerne ikke giver påbud i unødigt omfang. En indsættelse af en beskyttelsesperiode vil desuden ikke harmonere med miljøbeskyttelseslovens opbygning i øvrigt, idet det kun er kapitel 5-virksomheder, dvs. listevirksomheder, der i et vist begrænset omfang er beskyttet mod ændringer.

Angående tilslutningsbidrag for gartnerier er der ikke fremsat nogen nærmere dokumentation for, hvorfor deres situation skulle være så speciel i forhold til andre erhvervsejendomme, og hvor mange gartnerier der reelt vil komme til at betale mere i tilslutningsbidrag end efter de nuværende regler. Spildevandsudvalget har ikke set nærmere på denne problemstilling, men jeg er naturligvis indstillet på at se på eventuelle konkrete henvendelser, der nærmere dokumenterer problemets omfang og karakter. Angående forslaget om at indsætte en supplerende bestemmelse i betalingsvedtægtslovens § 3, som siger, »at tilslutningsbidraget ikke kan overstige et beløb beregnet på grundlag af de faktisk tilførte mængder af spildevand«, er det ikke umiddelbart muligt at se, hvordan en sådan regel skulle kunne administreres i praksis, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at man ved lovændringen i 1992 netop afskaffede de hidtil gældende regler om opkrævning af tilslutningsbidrag på baggrund af en tillagt afledningsret og dermed reglerne om muligheden for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved en udvidelse af afledningsretten. Jeg vil således gerne se på forslag til en ændret opkrævning af tilslutningsbidrag, men ser ikke umiddelbart noget formål i at vende tilbage til tidligere tiders retstilstand, som gav anledning til mange problemer, som et enigt Folketing ændrede så sent som i 1992 for at lave enkle og ensartede regler.

Angående spørgsmålet om udskydelse af tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden til efter, at der er udarbejdet en typegodkendelsesordning, finder jeg ikke, at man af miljømæssige grunde kan forsvare en yderligere udskydelse af en forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Der vil desuden gå en årrække, før det foreliggende lovforslag viser resultater i miljøet, idet der først skal gennemføres en planlægning. Når denne planlægning er færdig, vil typegodkendelsesordningen også være færdig. Udarbejdelsen af typegodkendelsesordningen er allerede iværksat, og det er planen, at der sideløbende med udarbejdelsen af typegodkendelsesordningen skal iværksættes undersøgelser af nedsivning og øvrige alternative rense- og bortskaffelsesmetoder.

Spørgsmål nr. 29

Hvad er begrundelsen for, at der ikke kræves dokumentation i form af målinger eller analyser, før et påbud meddeles?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Af bemærkningerne til lovforslag L 128 fremgår det, hvad Miljøstyrelsen har udmeldt som forudsætningerne for at meddele et påbud om forbedret rensning i det åbne land. Disse forudsætninger, som er i overensstemmelse med en byretsdom fra 14. december 1994 fra Skanderborg, og som er stadfæstet i landsretten, er

- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være dokumenteret,

- at ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede recipient, og

- at recipienten dokumenteret skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse er der altså ikke behov for en specifik måling af den enkelte ejendoms udledning til vandløbet, idet forureningen af vandløb og søer mange steder vil skyldes det samlede bidrag af udledninger fra flere enkeltejendomme og man derfor ikke kan måle sig frem til den enkelte ejendoms påvirkning af vandløbet. Yderligere er det meget vanskeligt at udføre målinger på enkeltejendommes spildevandsudledning, da disse spildevandsudledninger i modsætning til de større renseanlæg udleder diskontinuerligt og derfor vil kræve en længerevarende intensiv måleperiode. Skulle man derfor for alle udledninger opstille et sådant omfattende måleprogram, ville omkostningerne for kommunerne blive endda meget høje, og set i lyset af at forventningerne til resultaterne er begrænsede, finder Miljøstyrelsen ikke dette hensigtsmæssigt.«

Spørgsmål nr. 57

Er det borgerne, der skal bevise, at de ikke fourener, eller er det kommunen, som skal bevise, at der forurenes?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen har opfattet spørgsmålet således, at udvalget gerne vil have oplyst, hvilke dokumentationskrav der stilles i forbindelse med kommunalbestyrelsens påbud om forbedret rensning.

Miljøstyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 8 oplyst, at der i betænkningen (side 28 f) og i lovforslagets bemærkninger (bemærkningerne til § 1, nr. 2, side 6) er redegjort for de i praksis gældende dokumentationskrav i forbindelse med udstedelse af påbud, og at det ikke under udvalgsarbejdet har været på tale at ændre denne praksis. Miljøstyrelsen har endvidere i besvarelsen af spørgsmål 29 redegjort nærmere for forudsætningerne for at meddele påbud.«

Spørgsmål nr. 60

Hvilke krav stilles der til målingen af resultatet af spildevandspåbudet?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Der stilles ikke nogen krav til målingen af resultatet af et spildevandspåbud efter de nugældende regler, da påbudet går på, at der skal ske en forbedret rensning i et nærmere bestemt omfang, og da det er kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med, at de udstedte påbud efterleves. Der stilles ejheller i det fremsatte lovforslag nogen krav til målingen af resultatet af et spildevandspåbud, da det er meningen, at der skal udarbejdes normer og en typegodkendelsesordning, der netop skal sikre, at den nødvendige reduktion af de forurenende stoffer sker ved spildevandsrensningen, hvorfor det ikke er nødvendigt at måle resultatet. Målinger på enkeltejendomme er endvidere problematiske, som der er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 29.«

Spørgsmål nr. 61

Kan ministeren bekræfte, at lovforslagets eneste formål er at give kommunerne et værktøj til at påbyde en bedre rensning af spildevandet i det åbne land, men kun i de tilfælde, hvor husspildevand

- ledes direkte i en sø,

- ledes direkte i en å,

- ledes direkte i fjorden,

- eller via et direkte drænrør, som føres til ovennævnte områder.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Ja, det primære formål med lovforslaget er at give kommunerne et værktøj til at påbyde forbedret rensning fra de ejendomme i spredt bebyggelse, der udleder til vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor det kan dokumenteres, at ejendommen bidrager til forureningen i et eller andet omfang. Der ligger følgende forudsætninger til grund for dokumentationen

- Ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være dokumenteret, normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de registrerede og de faktiske forhold.

- Ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede recipient.«

Spørgsmål nr. 62

Kan ministeren bekræfte, at det kun er der, hvor kommunen kan bevise, at vandkvalitetens måltal ikke kan opfyldes på grund af udledning af urenset spildevand, der kan påbydes en forbedret rensning?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Amterne udpeger i deres planer, hvilke vandområder der ikke opfylder målsætningen, og hvor den manglende opfyldelse til dels skyldes udledninger fra den spredte bebyggelse. Amterne fastlægger, hvilken målsætning den pågældende recipient skal have, og på baggrund heraf udpeges, hvilke områder der skal have forbedret spildevandsrensning.

Kommunerne anvender dette i deres spildevandsplanlægning, og med baggrund heri påbyder de ejendomme, der udleder til vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor det kan dokumenteres, at ejendommen i et eller andet omfang forurener recipienten, at forbedre deres spildevandsrensning.«

Spørgsmål nr. 63

Kan ministeren bekræfte, at der ikke kan påbydes en forbedret rensning i de tilfælde, hvor et hus eller en ejendom på landet hverken direkte eller indirekte leder spildevand til vandløb, sø eller fjord, og at kommunen på dette område ingen yderligere beføjelser får i forhold til, hvad der gælder i dag?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Ja, det kan bekræftes, at kommunerne ved lovforslaget ikke får yderligere beføjelser på dette område end efter de nugældende regler. Efter de nugældende regler kan en kommune ved spildevandsanlæg med en kapacitet på under 30 PE påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 og 4.«

Spørgsmål nr. 70

Er det nok, at målsætningen i en nærliggende sø eller å ikke er opfyldt, for at en kommune kan give påbud om en bedre rensning af spildevandet?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Forudsætningerne for, at der kan meddeles påbud om forbedret rensning, er

- at recipienten er forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt,

- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være dokumenteret, normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de registrerede og de faktiske afløbsforhold, og

- at ejendommen bidrager til en forurening af den omhandlede recipient.

Det fremgår heraf, at det ikke er tilstrækkeligt, at målsætningen ikke er opfyldt.«

Spørgsmål nr. 71

Hvor mange meter fra recipienten skal en bolig ligge, for at kommunen ikke kan tvinge en husejer til at forbedre rensningen, når boligen ikke har rør eller grøftafløb til den pågældende recipient?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Som det fremgår af svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og 70, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt, før der kan meddeles påbud. En af disse forudsætninger er, at ejendommens afløbsforhold er dokumenteret. Hvis der ikke sker nogen spildevandsudledning, er der heller ikke grundlag for meddelelse af påbud.«

Spørgsmål nr. 72

Hvilke analyser skal en kommune foretage af en spildevandsudledning, og hvilken beskaffenhed skal disse måle-/analyseresultater have, for at en kommune kan give påbud om bedre rensning af spildevandet?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 29, 60 og 70, hvoraf det fremgår, at der ikke er behov for en specifik måling af den enkelte ejendoms udledning til recipienten.«

Spørgsmål nr. 73

Skal der være en påvist dokumenteret forurening fra en bestemt ejendom, før kommunen har ret til at give et påbud?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og 70-72, hvoraf det fremgår, at ejendommen skal bidrage til en foruening af recipienten.«

Spørgsmål nr. 74

Kan en kommune give et kollektivt påbud om bedre rensning, f.eks. ved at skrive til en hel gade eller landsby, at de inden en bestemt dato skal forbedre deres spildevandsrensning, eller kan det kun ske ved individuelt påbud til hver enkelt boligejer?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og 70-73, hvoraf det fremgår, at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være dokumenteret, samt at ejendommen skal bidrage til en forurening af recipienten. Det fremgår heraf, at påbudet skal udstedes på grundlag af en individuel sagsbehandling.«

Spørgsmål nr. 75

Kan en kommune tvinges til at påbyde en forbedret spildevandsrensning, selv om det efter kommunens egen vurdering enten ikke er nødvendigt eller i værste fald resultatløst i forhold til amternes regionplans recipientmålsætning?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal amterne revidere deres regionplaner og udpege delområder, hvor der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land/den spredte bebyggelse. Udpegningen skal gennemføres ud fra en registrering af vandområder, hvor den fastlagte målsætning ikke er opfyldt, og hvor den manglende opfyldelse skyldes spildevandsudledning fra ejendomme i den spredte bebyggelse.

På grundlag af regionplanen skal kommunerne revidere deres spildevandsplaner senest 11/2 år efter lovens vedtagelse, dog tidligst et år efter, at det første gang af en vedtaget regionplan fremgår, i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning. Af spildevandsplanen skal det fremgå, hvilke ejendomme der skal rense spildevandet til et bestemt renseniveau. Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanen og de deri optagne retningslinjer.

Spildevandsudvalget har anbefalet, at der sker en løbende opfølgning af resultaterne af lovforslaget i form af årlige indberetninger fra amterne, men som det fremgår af ovenstående, er der ikke lagt op til en ændring af amternes kompetence i forhold til kommunernes spildevandsplanlægning.«

Spørgsmål nr. 76

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at en kommunalbestyrelse kan give påbud om rensning, når blot det er sandsynliggjort, at der i større eller mindre grad finder en forurening sted fra den pågældende ejendom. Hvad mener ministeren med »sandsynliggjort«?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»For så vidt angår dokumentationskravene for meddelelse af påbud, skal Miljøstyrelsen henvise til besvarelsen af bl.a. spørgsmål 70. Hvis det konstateres, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt, at ejendommen har udledning til recipienten, og at den eksisterende renseforanstaltning ikke opfylder det renseniveau, der er fastsat i forbindelse med planlægningen, er det sandsynliggjort, at ejendommen bidrager til en forurening af recipienten.«

Spørgsmål nr. 77

Hvis en kommune giver en borger påbud om en anderledes rensning og borgeren ikke er enig i påbudet, hvem afgør så tvisten, og til hvem kan borgeren klage?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Påbud om forbedret rensning til spildevandsanlæg med en kapacitet på 30 PE (personækvivalenter) eller derunder, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Muligheden for at påklage et påbud givet til et spildevandsanlæg på 30 PE eller derunder blev fjernet i forbindelse med miljølovsrevisionen i 1991.«

Spørgsmål nr. 78

Kan en kommune gøres erstatningspligtig, hvis kommunen pålægger en borger en bestemt spildevandsløsning og det bagefter viser sig, at udledningen til recipienten er blevet forværret? Kan kommunen forpligtes til at lave en bedre rensning?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Hvorvidt en kommune kan gøres erstatningspligtig, afhænger af, om dansk rets almindelige betingelser for pålæggelse af erstatningsansvar er opfyldt, hvilket må afgøres ved en konkret vurdering og i sidste ende ved et civilt søgsmål.

En kommune, der er ansvarlig for en udledning, kan ligesom alle andre udledere få påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30.«

Spørgsmål nr. 79

Hvis en borger i forbindelse med efterkommelse af et påbud er nødt til at optage et 20-årigt lån, hvor lang tid skal der så gå, før kommunen kan stille nye krav/påbud?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Der er som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 8 (L 128 - bilag 14) ikke nogen beskyttelsesperiode i forbindelse med meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, og Spildevandsudvalgets flertal har heller ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indsætte en sådan beskyttelsesperiode, jf. Spildevandsudvalgets betænkning side 14.«

Spørgsmål nr. 80

Hvis en udlejer af en ejendom ikke ønsker at efterkomme et påbud, kan udlejeren så smide lejeren ud og lade ejendommen stå tom, og hvem afgør sagen?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven særlige regler om lejeforhold. Forholdet mellem lejer og udlejer reguleres således af de almindelige lejeretlige regler, herunder lejeloven, der hører under Boligministeriet.«

Spørgsmål nr. 81

Er det korrekt, at der i Århus Amt er undersøgt for nedsivning fra 6 kommuner, og hvor resultatet var, at fosforudledningen er halveret over en årrække? Hvis ministeren har kendskab til resultaterne, vil udvalget gerne have disse oversendt.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen kender ikke noget til sådanne undersøgelser og har derfor kontaktet Århus Amt. Århus Amt har oplyst, at der i deres regi ikke er foretaget undersøgelser af en karakter som angivet i spørgsmålet.«

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

haft samråd med miljø- og energiministeren, der tillige skriftligt

har besvaret spørgsmål fra udvalget. Et af udvalgets spørgsmål til

miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen, tillige med en artikel fra SKRALDEN og et

notat fra miljø- og energiministeren.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Borgergruppen i Lemvig Kommune,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Brøndejerforening,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Esbjerg Kommune,

Faaborg Værft A/S,

Græsted-Gilleleje Kommune,

Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune,

Københavns Miljø- og Energikontor,

Landbrugsraadet,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug,

Madsen, Leif og Conny, Vamdrup,

Oien, Frits, Sæby,

Sammenslutningen »Det Skæve Danmark« og

TIBNOR Danmark A/S.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling efter 2. behandling.

Miljø- og energiministeren har i forbindelse med udvalgsarbejdet understreget, at der med lovforslaget er lagt op til en forbedret rensning i det åbne land, hvor der - når forholdene er egnede hertil - anvendes nedsivningsanlæg, idet denne løsning ofte vil være en miljømæssig og økonomisk god løsning. Alternative løsninger, der udnytter gødningsressourcerne i spildevandet, kan også være egnede. Kloakering vil være undtagelsen i det åbne land.

Om nogle af elementerne i lovforslaget har miljø- og energiministeren endvidere givet følgende oplysninger

1. Teknologisk/økologisk fleksibilitet

Der kan anvendes en række andre decentrale spildevandsløsninger som f.eks.

- lavteknologiske spildevandsløsninger som biologiske sandfiltre eller rodzoneanlæg,

- biologiske minirenseanlæg, som er renseanlæg opbygget efter samme principper som de større renseanlæg, men i en kompakt udgave velegnede til rensning af spildevand for enkelt-ejendomme,

- grønne spildevandsløsninger som f.eks. komposttoiletter eller separationstoiletter eventuelt i kombination med rensning af det resterende såkaldte grå spildevand i nedsivnings-, sandfilter- eller rodzoneanlæg, idet det tilstræbes, at de ressourcer, som er i spildevandet, udnyttes som en gødningsressource.

Ministeren lægger dermed vægt på, at der bliver mulighed for anvendelse af fleksible spildevandsløsninger, idet der kan anvendes en bred vifte af spildevandskoncepter til forbedret spildevandsrensning. Ministeren har i den forbindelse understreget, at berørte ejendomme skal have forelagt en klar og letforståelig information om valgmulighederne samt om forudsætningerne for og betingelserne knyttet til de enkelte valgmuligheder. Det understreges således, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende nedsivning ikke er til hinder for, at de berørte ejendomme kan behandle spildevandet eller dele heraf på anden måde, der ikke medfører direkte udledning til vandløb og søer - eksempelvis ved separationstoiletter, formuldningsanlæg m.v. Dette vil også blive præciseret over for kommunerne og fastlagt i bekendtgørelsesform.

Det lægges samtidig til grund, at de berørte ejendomme frit skal kunne vælge selv at betale eller at koble sig på kloakfællesskabet, og at der sikres den enkelte ejendom en høj grad af frihed til at afgøre, hvilken teknisk løsning der vælges blandt de foreliggende muligheder inden for de enkelte renseklasser. I tilfælde, hvor en grundejer har accepteret et tilbud om, at kloakfællesskabet finansierer, driver og vedligeholder et anlæg, finansierer kloakfællesskabet kun op til et niveau svarende til den løsning, som kommunens påbud udløser.

Miljø- og energiministeren har oplyst, at der i tilknytning til lovforslaget udarbejdes en typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om typegodkendelsesordningen. Ministeren har givet tilsagn om, at udkast til bekendtgørelsen tilsendes udvalget.

Der vil blive udarbejdet vejledninger eller normer for de lavteknologiske anlæg, grønne spildevandsløsninger m.v. Herunder vil det blive vurderet, hvordan anvendelsen af separationstoiletter kan indgå i kombinationsløsninger eksempelvis med et nedsivningsanlæg.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget understreget, at et meget væsentligt sigte med de foreslåede ændringer i betalingsvedtægtslovens bestemmelser om tilslutningsbidrag er at fremme initiativer, der begrænser regnvandstilledningen til kloaksystemer, f.eks. etablering af faskiner og gennem brug af regnvand.

Ministeren har videre oplyst, at der i forbindelse med forslag til lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger (L 168) afsættes 5 mio. kr. årligt til projekter på spildevandsområdet bl.a. med henblik på at fremme økologiske spildevandsløsninger i bymæssige, kloakerede områder.

2. Redegørelse for virkningerne af påbudene i 1999

Miljø- og energiministeren har understreget, at der, inden kommunerne kan give grundejere påbud om forbedret rensning efter lovændringen, skal gennemføres den nødvendige spildevandskortlægning i kommunerne. Først herefter er der planlægningsmæssigt grundlag for at meddele konkrete påbud. Ifølge lovforslagets bemærkninger vil der blive fastsat en tidsfrist for gennemførelsen af planlægningen af, hvilke ejendomme der bliver omfattet af påbud, men der er ikke sat nogen tidsfrist for, hvornår påbud skal være meddelt.

Når spildevandsplanlægningen i kommunerne om ca. halvandet år er ved at være på plads, vil miljø- og energiministeren give Miljø- og Planlægningsudvalget en status-redegørelse i 1999 for antallet af mulige påbud fordelt på de mulige typer af renseforanstaltninger. Ministeren vil i den forbindelse komme med en vurdering af, om der er kloakoplande, som vil blive belastet økonomisk særligt hårdt som følge af påbud. Ministeren vil tillige i redegørelsen - efter drøftelse med amterne - vurdere overensstemmelsen mellem spildevandsplanerne og den amtslige recipientkvalitetsplanlægning.

3. Mulighed for fastsættelse af tidsfrist i forbindelse med påbud

Miljø- og energiministeren har oplyst, at det vil blive vurderet, om der er behov for fastsættelse af bindende tidsfrister for, hvornår påbud skal være meddelt. Med henblik på at sikre den nødvendige hjemmel til at fastsætte sådanne bindende tidsfrister i bekendtgørelsesform har miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforslaget. Ministeren har samtidig givet tilsagn om at orientere Miljø- og Planlægningsudvalget inden en eventuel udnyttelse af en sådan hjemmel.

Ministeren har supplerende oplyst, at amterne i tilknytning til den årlige vandmiljøafrapportering skal holde Miljøstyrelsen orienteret om udviklingen i antal meddelte påbud og antal ejendomme, hvor spildevandsrensning forbedres.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) vil understrege, at lovforslaget giver mulighed for, at brugen af separationstoiletter indføres som strategi. Samtidig forhindrer lovforslaget det værst tænkelige scenarium, hvorefter hovedstrategien for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land bliver centralistisk med fortsat kloakering til kommunale rensningsanlæg.

Når det er nævnt, vil mindretallet pointere, at enhver investering i behandling af husstandenes våde affald, der ikke implicerer separationstoiletter og simple anlæg til rensning af det grå spildevand i den biologisk levende aerobe zone, er en fejlinvestering.

Separationstoiletter er forudsætningen for, at de humane affaldsstoffer kan omdannes til en håndterbar næringsressource, der kan tilbageføres til et landbrug, der udvikles i økologisk retning, og det er forudsætningen for, at man kan slippe af med slamproblemet.

Mindretallet finder, at der er behov for en detaljeret beskrivelse af princippet bag og virkningen af separationstoiletter, hvilket derfor gives i det følgende.

Princippet bag separationstoiletter

I stedet for at blande alle affaldsfraktioner sammen, således at hele volumen skal renses for alle hånde ting, kan bortskaffelsessystemet bygges på, at fraktionerne behandles særskilt, så det kan ske målrettet. Separationstoilet betyder, at urin og fæces adskilles mekanisk ved, at toilettet lader det falde i hver sin beholder. Det geniale ved systemet er, at urinen herved er en koncentreret og bakteriefri næringssubstans. Fæces vil med det forholdsvis lave vandindhold nemt kunne forkomposteres uden yderligere indgreb, således at den ikke længere er uhumsk, når den et års tid efter kommer frem i dagens lys. Mens urinen udgør 500 liter årligt pr. person, er mængden af fæces kun ca. 50 kg årligt pr. person, heraf 10 kg tørstof, som vil veje omkring 5 kg i komposteret tilstand. At blande disse 50 kg fæces pr. person, hvoraf 10 kg udgøres af bakteriemasse, op i hele spildevandsmængden på lavt sat 50 t pr. person pr. år, er vanvittigt. Fæces indeholder stort set kun organisk materiale og få næringsstoffer samt alle disse bakterier, hvis værste fjende er høj temperatur og udtørring. Det er netop, hvad de udsættes for under en kompostering, og herefter vil man stå tilbage med disse 5 kg organisk materiale pr. person pr. år, en masse, der har en brændevne som birkeved, men som også vil være til gavn for strukturen og evnen til at fastholde næringsstoffer i enhver jord.

Problemet med fæces er, at bare tanken om den er os ulækker, hvilket er sundt og naturligt, fordi mennesket udskiller mange forskellige tarmbakterier, bl.a. sygdomsfremkaldende bakterier. Men ved at lade fæcesfraktionen henligge med tilgang af ilt vil bakterierne dø under den naturlige temperaturstigning, og andre bakterier vil kolonisere den organiske ressource i stedet. I tiden efter vil det organiske stof blive nedbrudt til en tør og ukendelig substans. Processen kan løbe en anden vej. Allerede på et tidligt tidspunkt kan der f.eks. indtræffe iltmangel. Iltmangel sløver alle biologiske processer, og temperaturstigningen, der skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, vil udeblive. Derfor skal der i ugerne efter, at fæces er sat til side til kompostering, følges med i temperaturudviklingen, hvilket er en enkel proces, når der er taget visse praktiske foranstaltninger. Det, man med sikkerhed ved, er, at hvis temperaturen stiger højt nok i lang nok tid, vil stort set alle sygdomsfremkaldende bakterier og vira dø, så massen ikke giver anledning til sundhedsfare. For en sikkerheds skyld kan man undlade at bringe den komposterede menneskefæces ud på afgrøder, der skal spises af mennesker. Den kan i stedet pløjes ned på marker med nonfoodafgrøder eller dyrefoder. Et gødningssædskifte er ligesom et afgrødesædskifte en sund ting, der bremser smitte af dyre- og menneskesygdomme i at blive ført videre.

De 500 l urin årligt pr. person er et værdifuldt næringskoncentrat, som fra naturens hånd er sterilt. Nyrernes sisystem er så finmasket, at bakterier er for store til at slippe igennem. Personer med virusinfektioner vil dog udskille vira, fordi vira er små og derfor slipper igennem nyrernes filtreringssystem. Nogle bakterier vil dog blive tilført urinen, inden den når opsamlingsbeholderen, men en kombination af en lille slamudskiller inden den store opsamlingsbeholder og jævnlig vask af toilettet med et sæbemiddel, som derefter løber videre til slamudskilleren, vil være nok til at holde urinen praktisk talt bakteriefri. Fantastisk nok indeholder urinfraktionen ca. 94 pct. af menneskets udskillelse af N, P og K (hos produktionsdyr er næringsstofferne stort set ligeligt fordelt mellem fæces- og urinfraktion).

Det praktiske omkring separationstoiletter

Et separationstoilet kan falde naturligt ind i indretningen i ethvert moderne hjem, som det fremgår af foto i artiklen »Fremtidens vandmiljøplan: Fra natrenovation til urintankbiler« der er optrykt som bilag til betænkningen.

Separationstoiletter kan både indbygges i enfamilies- og flerfamilieshuse. Opsamlingsbeholderne vil ligge i kældere eller i stueplan på et tilgængeligt sted. Urinbeholderen kan deles af toiletter, der ligger i huse ved siden af hinanden, mens beholderen til fæces skal ligge lige neden under toilettet. Efter hvert toiletbesøg skylles efter med omkring 2 dl vand for at fjerne resterne af urin, der ellers vil lugte efter en tid. En almindelig vandlås vil forhindre lugt fra urinbeholderen i at bevæge sig op af toilettet. Til komposteringsbeholderen er knyttet en skorsten, eventuelt med en påbygget vindfløj, så den varme luft fra komposteringsbeholderen føres op og ud, hvorved luften og lugten fra fæcesdelen ikke kommer ud i toiletrummet. Toiletrummet kommer til at henligge med et konstant undertryk på grund af skorstenens sug og vil derved være langt bedre ventileret, også for vanddamp, end de fleste andre toilet- og badeværelser er.

Selv om der er tale om en omfattende nyinstallering, er projektet absolut realistisk sammenlignet med de betydelige udgifter og miljøproblemer, de nuværende vandskyllende klosetter og de planlagte nye rensningsforanstaltninger i det åbne land påfører brugerne og samfundet.

For at lette forståelsen af den sindrige indretning af et separationstoilet kan der henvises til besvarelsen af spm. 53, hvor der er en illustrativ figur af ES-system-toilettet. Besvarelsen er optrykt som bilag til betænkningen.

Simpel rensning af det grå spildevand

Når der således er taget hånd om de menneskelige affaldsstoffer og de er omdannet til den ressource, de er, er det et projekt af langt mindre omfang at gøre noget ved resten af husstandenes udledninger. Biologiske sandfiltre og bassiner med rodzoneanlæg er en effektiv måde at behandle det resterende grå husstandsspildevand på, dvs. vand fra brusere, håndvaske og vaskemaskiner. Princippet er, at de største urenheder skal sies fra, og at de opløste næringsstoffer skal optages af bakterier og planter. Regnvand skal føres til nedsivningsanlæg, såkaldte faskiner, som er en nedgravet drænmasse som f.eks. grus.

Endvidere skal der ske en opsamling af blødt vand i form af regnvand til tøjvask. Derfor vil brugen af fosfat og fosfaterstattende stoffer i vaskemidlerne kunne nedsættes drastisk.

Indførelse af ovennævnte rensemetoder vil medføre,

- at spildevandsslammet fra de kommunale rensningsanlæg reduceres. Slammet er i dag svært at komme af med på grund af dets indhold af opkoncentrerede tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer,

- at kunstgødning kan erstattes af den humane urin. Landbrugets forbrug af kunstgødning har bl.a. følgende ulemper: Overgødning, de store mængder cadmium, der udbringes med fosforen, og et stort energiforbrug ved fremstilling. Idet man afskaffer kunstgødning og udelukkende udnytter de mængder næringsstof, der er i systemet, samt naturlig kvælstoffiksering, vil risikoen for at overbelaste naturens tolerance nedsættes,

- at vandforbruget nedsættes. Vandforbruget i separationstoiletter ligger på under 5 pct. af det vand, et moderne lavskylstoilet behøver,

- at punktudledninger af næringsrigt vand kun vil stamme fra det grå spildevand.

Teknikken er meget simpel; derfor bør en koncentreret indsats fra primært Miljø- og Energiministeriets side kunne føre til, at afprøvning, godkendelse og vejledning om anlæg kan udføres i løbet en 2-årig periode.

Der skal desuden tages stilling til, hvordan der opbygges et simpelt system, så private kan komme af med næringsstofferne, hvis de ikke selv har plads til at udbringe dem på et passende og lovligt sted.

Derfor mener Enhedslisten, at borgerne skal have sikkerhed for, at de ikke får pålæg fra kommunen, inden godkendelser og vejledninger til separationstoiletter og simple biologiske renseanlæg er på plads.

Økonomien ved separationstoiletter

Først skal det bemærkes, at samfundet kan budgettere med de endelige udgifter ved brug af separationstoiletter og tilbageføring af næringsstofferne. Det kan man ikke, når der kloakeres til rensningsanlæg eller anvendes septiktanke, fordi man i disse tilfælde efter at have betalt regningen alligevel står tilbage med problemer, nemlig punktudledninger af næringsstoffer og dermed eutrofiering af åer, søer og de indre danske farvande samt bjerge af giftigt spildevandsslam. Desuden er separationstoiletter en del af strategien for at indføre økologisk jordbrug, idet udbredelse af den økologiske dyrkningsmetode vil kræve, at fødevarernes næringsstoffer tilbageføres til landbruget. Økologisk jordbrug er i forhold til konventionelt landbrug bl.a. karakteriseret ved, at det anvender halvt så meget gødning pr. hektar landbrugsjord, og at der er halvt så stor udvaskning af næringsstoffer (Statens Husdyrbrugsforsøgs rapport nr. 710).

Der er udført beregninger over udgiften til separationstoiletter i Overgodda vater - undernarda ålrar af Anders Schonbeck, Lansstyrelsen i Goteborgs och Bohus lan i Sverige.

For sammenligningens skyld kan prisen ved investering i separationstoilet med opsamlingstanke til urin og fæces i enfamilieshuse opgøres til 31.400 svenske kroner. Hertil kommer udgift til et rodzoneanlæg til det grå spildevand, som pr. husstand vil bestå af en slamudskiller på 500-1000 l og en nedgravet og isoleret renseseng på 3-4 m2, på ca. 5-10.000 dkr. Driften af anlægget består i distribution af urin og forkomposteret fæces til landbruget samt eftersyn af anlæggene. Der vil desuden være behov for mellemlagringstanke til urinen og transport af urin og kompost. Der er en indtægt fra salg af gødning til landbruget. Der spares rent vand til toiletskyl. På længere sigt vil udgiften til installering af seperationstoiletter og rodzoneanlæg falde, når markedet for disse anlæg bliver større. Desuden bør man kunne fritages for spildevandsafgiften, når man ved hjælp af separationstoiletter tilbageholder og genanvender spildevandet.

Disse beløb skal sammenlignes med tallene opgjort i betænkning om spildevandsrensning i det åbne land m.v. nr. 3/96 fra Miljøstyrelsen. Heri anslås f.eks. nedsivning inkl. septiktank til at koste 25-35.000 kr. i anlægsudgifter og 500-1.000 kr. i driftsomkostninger pr. år. Det tyder på, at anlægsudgiften til separationstoiletter og en simpel biologisk rensning af det grå spildevand vil være i samme størrelsesorden som de traditionelle løsninger. Derfor er det en oplagt løsning, når rensningssystemet nu skal udvides i det åbne land. Ved nybyggeri og i stedet for fornyelse af kloaksystemet bør separationstoiletsystemet ligeledes vælges, så Danmark kan gå en økologisk fremtid i møde. Samtidig vil driften af disse anlæg også på længere sigt blive gratis, da det er almindeligt i landbruget at afhente gødning mod at få den. Dette forhold vil forstærkes, når prisen på kunstgødning bevæger sig op over den kunstigt lave pris.

Alle sejl skal sættes til for at få godkendt både separationstoiletter og simpel rensning af det grå spildevand i den biologisk aktive jordzone, således at disse løsninger bliver lige til at gå til for den enkelte husstand inden 1999, og det forhindrer fejlinvesteringer.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig, at regeringen er enig i, at spildevandsudledninger til vore søer og vandløb ikke må have en sådan karakter, at recipienterne forurenes og ikke kan leve op til målsætningerne. Venstre og Det Konservative Folkeparti er tilhængere af princippet om, at forureneren betaler, men vi anser det for nødvendigt, at der udspændes et økonomisk sikkerhedsnet for de husejere, hvor en påkrævet investering - for den enkelte - bliver en alt for stor investering.

Mindretallets principielle indvendinger imod lovforslaget skyldes, at kommunerne allerede med den gældende lovgivning har hjemmel til at stoppe udledninger til recipienter, der ikke lever op til de fastsatte målsætninger. Regeringens lovforslag i dets nuværende udformning er derfor et unødigt stort økonomisk, teknisk og administrativt indgreb med en lang række juridiske og retssikkerhedsmæssige problemer samt en ringe miljøeffekt. Regeringens forslag skyder gråspurve med kanoner, hvilket underbygges af en lang række høringssvar, som udvalget har modtaget.

Den samlede forurening fra den spredte bebyggelse i det åbne land andrager 10 pct. af den samlede forurening af de indre danske farvande med organisk stof, kvælstof og fosfor eller sagt på en anden måde: Den samlede forurening fra de 64.000 ejendomme, der efter lovforslaget skal have foretaget en forbedret rensning, er af cirka samme størrelse som forureningen fra overfaldsbygværker. Forureningen herfra lader regeringen hånt om, ja den mener end ikke, at det er nødvendigt at foretage målinger af disse forureninger, men accepterer dem blot. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det ikke godtgjort, at den samlede investering på flere milliarder kroner står mål med de miljøforbedringer, der bliver et resultat af lovforslagets gennemførelse. Mindretallet er foruroliget over, at ministeren ikke kan stille større miljøforbedringer i udsigt end de få linjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger: »Det vurderes, at forslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser. Det forventes således, at forslaget vil medføre en forbedret rensning i det åbne land og en højere grad af opfyldelse af vandområdernes målsætninger. Det skyldes, at kommunerne får bedre muligheder for at påbyde en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.«

Finansieringsmodellen

Blandt de mere konkrete indvendinger er det først og fremmest regeringens finansieringsmodel, som er helt utilstrækkelig. Den er et slag mod udviklingen i landdistrikterne og bevirker, at en række borgere i byer og landkommuner bliver pålagt meget store merudgifter i afledningsbidrag, vel at mærke borgere, der allerede en gang har betalt tilslutningsbidrag, og som løbende betaler driftsbidrag af de faktiske omkostninger. Ifølge henvendelsen fra sammenslutningen »Det Skæve Danmark« vil driftsbidraget i de mest udsatte kommuner stige med op til 300 pct.

Investeringen for den enkelte borger vil blive betragtelig, for selv om den enkelte borger vælger at sige ja til tilbudet om finansiel tilkobling til den kommunale kloakfond, bliver den enkeltes investering 30.000 kr., henholdsvis 18.000 kr., plus moms. Hertil kommer investeringer i rør på egen grund og i trikstanke og septiktanke. Samlet beløber det sig til en merinvestering på minimum 15.000 kr.

Altså en samlet investering på 35.000-55.000 kr. Hertil kommer det løbende driftsbidrag, som betales hvert år i årene fremover.

Mindretallet vender sig mod, at kommunerne skal til at drive et stort antal små renseanlæg på privat ejendom. Det vil give en uforholdsmæssig dyr drift. For slet ikke at tale om de juridiske problemer, der opstår i kølvandet på lovens gennemførelse.

Tekniske løsninger

Hvad angår de miljømæssige og tekniske løsninger i lovforslaget, er de langtfra undersøgt tilfredsstillende. Det gælder først og fremmest de miljømæssige påvirkninger, hvor det er meget betænkeligt, at kommunerne ifølge lovforslaget skal udstede påbud, der er miljømæssigt usikre. Miljøfremmede stoffer, der udledes i et nedsivningsanlæg i 1,20 m's dybde, vil med langt større sandsynlighed sive til grundvandet, end hvis de samme stoffer blev ledt ud oven på jorden, hvor sollys, mikroorganismer og bevoksning er med til at nedbryde og omsætte disse stoffer. Et rimeligt krav må være, at man kender de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, forinden man påbyder forskellige løsninger.

Også med hensyn til det rent tekniske er lovforslaget så langt fra at være færdigundersøgt, at der endnu ikke ligger nogen form for typegodkendelsesordning. Teknisk er det betænkeligt at påbyde løsninger på et tidspunkt, hvor man end ikke har overblik over, om anlæggene kan typegodkendes.

Disse voldsomme økonomiske, administrative og retssikkerhedsmæssige tiltag over for borgere bosiddende i landdistrikterne og mindre byer vil forstærke fraflytningen fra landdistrikterne og i endnu højere grad centrere befolkningen i de større byer.

Indsigelser

Venstre og Det Konservative Folkeparti har desuden bemærket de mange indsigelser, der er fremsat imod lovforslaget.

Blandt andet kan nævnes indsigelserne fra de 105 kommuner, repræsenteret ved sammenslutningen »Det Skæve Danmark«. I deres henvendelse anfører de: »Af de 64.000 ejendomme, som skønnes at skulle forbedre rensningen på landsplan, ligger ca. 44.000, svarende til ca. 69 pct., hos vores medlemskommuner. Omsat til befolkningstal påhviler det ca. 15 pct. af Danmarks befolkning at gennemføre ca. 69 pct. af de påbud, som der forventelig vil komme krav om skal gives.« . . . »Vores undersøgelser viser, at kommunerne vurderer, at det gennemsnitligt vil koste mellem 51.000 og 77.000 kr. at forbedre spildevandsrensningen gennem kloakering eller anden form minus nedsivning.«

Der er med andre ord udsigt til, at en lille gruppe borgere får en stor økonomisk lussing. Lovforslaget mangler således den solidaritet, som plejer at karakterisere dansk lovgivning.

Om de miljømæssige virkninger skriver Landsforeningen Økologisk Jordbrug: »På nuværende tidspunkt finder vi, at de miljømæssige fordele ved kloakering, almindelig nedsivning m.v. er tvivlsomme og små i forhold til omfanget af de økonomiske investeringer, der opereres med i forslaget.«

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret sig henvendelsen fra Kommunernes Landsforening, hvori anføres: »Men som forslaget er udformet, vil det skabe kaos i mange kommuner og kloakforsyninger. Både ejendomme i by og land skal betale regningen, men den miljømæssige effekt vil ikke kunne retfærdiggøre de høje omkostninger.« Videre skriver Kommunernes Landsforening: »Dette vil medføre, at indsatsen ikke kun skal betales af forureneren, men også af de ejendomme, der tilfældigvis er tilsluttet en offentlig kloak, og som derfor allerede har betalt for rensningen af eget spildevand.« Kommunernes Landsforening tilføjer: ». . . modellen vil medføre en urimelig økonomisk belastning for kloakforsyninger i kommuner, hvor kloakforsyningen kun omfatter en begrænset del af kommunens ejendomme.«

Mindretallet har med interesse noteret sig den fælles henvendelse fra landbrugets organisationer, specielt vedrørende bemærkningerne om retssikkerheden. Disse organisationer anfører i deres henvendelse: »Lodsejerne må også sikres en lovbestemt klageadgang. Det er ikke tilstrækkeligt, at lodsejerne har indsigelsesret over for regionplanen og spildevandsplanen. Klageadgang kan ikke sidestilles med en indsigelsesret. Lodsejerne bør ligeledes sikres rettigheder, som betyder, at et påbud om forbedret rensning ikke umiddelbart kan efterfølges af et nyt krav enten om tilslutning til offentlig kloak eller om fornyet rensning.«

Henvendelen fra Borgergruppen i Lemvig har også gjort indtryk på mindretallet. I henvendelsen skriver borgergruppen: »Såvel antallet af husstande som de beregnede gennemsnitlige omkostninger ved fornyelsen af spildevandsanlæggene er forbundet med meget stor usikkerhed. Det er således ikke utænkeligt, at en betydeligt større del end de 64.000 af de i alt 357.000 ejendomme uden for kloakoplandet vil blive mødt med tilsvarende krav. At det endog er meget sandsynligt skal ses i lyset af, at der med loven er tale om en administrativ bemyndigelse til amter og kommuner om at stille specifikke krav til ejendommens spildevandsanlæg i form af typegodkendte nedsivningsanlæg og biologiske minirenseanlæg uden på nogen måde selv at skulle finde finansiering eller påtage sig et økonomisk ansvar.« Borgergruppen vurderer på den baggrund, at der kan blive tale om investeringer i størrelsesordenen 5-10 mia. kr.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes bidt mærke i, at pilotprojektet »Vamdrup Kommune« viser, at miljø- og energiministerens oplysninger til udvalget om, at ca. 50 pct. af husstandene i det åbne land kan nøjes med et nedsivningsanlæg, er usikre. Dette pilotprojekt viser, at et langt større antal af husstandene nødvendigvis må installere de væsentlig dyrere »minirenseanlæg«. Overført til landsplan betyder det, at de samlede omkostninger stiger med flere milliarder kr. Miljøstyrelsen skriver om analysen af Vamdrup Kommune: »Sammenfattende viser undersøgelsen, at der i Vamdrup Kommune skal etableres en forbedret rensning på 189 ejendomme ud af 496 ejendomme, svarende til 38 pct. Heraf kan 26 ejendomme umiddelbart etablere nedsivningsanlæg, svarende til 14 pct., mens de øvrige 163 ejendomme skal etablere et minirenseanlæg i form af et sandfilter eller et mini-anlæg til rensning for fosfor og organisk stof.«

Det kan undre, at regeringen, forinden den indgik forlig med venstrefløjen, ikke indkaldte de borgerlige oppositionspartier til en forhandling om lovforslagets indhold. Venstre og Det Konservative Folkeparti, som er de bærende kommunalpolitiske partier, besidder stor viden om de lokale forhold. End ikke en sondering af muligheder ønskede regeringen at foretage. Et lovforslag, der belaster den overvejende del af kommunerne og utroligt mange familiers økonomi meget betragteligt, ville en ansvarlig regering i det mindste have forsøgt at etablere et bredt forlig omkring.

Mindretallet har desuden noteret sig, at regeringen indgik forlig med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten på et tidspunkt, hvor anmeldte deputationer endnu ikke havde haft foretræde for udvalget. Mindretallet har endvidere noteret sig, at forliget blev indgået på et tidspunkt, hvor der henlå en lang række ubesvarede spørgsmål. På forligstidspunktet var der svaret på ca. 40 ud af i alt 117 stillede spørgsmål. Det viser, at det har været vigtigere for regeringen at få lovforslaget hurtigt igennem frem for en seriøs behandling, hvor der lyttes til de indsigelser og gode råd, der er kommet fra enkeltpersoner, grupper af personer samt organisationer, der hver især repræsenterer stor sagkundskab inden for dette felt. Det finder mindretallet helt uacceptabelt.

Venstre og Det Konservative Folkeparti kan på baggrund af ovenstående indvendinger ikke støtte lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)

Til § 1 1) Nr. 2 affattes således

»2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.'

Til § 2 2) Før nr. 1 indsættes som nye numre

»01. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«

02. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte udgifter.«»

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk. 4, indsættes som 4. pkt.

»For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.«

4) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

5) Nr. 5 affattes således

»5. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens ibrugtagning.«»

Til § 4 6) Paragraffen affattes således

»§ 4 Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18. december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.«

Bemærkninger

Til nr. 1 I nogle tilfælde kan en recipient være så følsom, at udledningen til denne bør begrænses mest muligt eller helt stoppes. Forbud mod udledning kan efter de gældende regler alene nedlægges, hvis forureningen ikke kan afhjælpes, og umiddelbart forbud kan kun nedlægges, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 2 og 3. Etablering af nedsivning sikrer en effektiv og billig rensning, der ikke medfører nogen udledning. En kommunalbestyrelse skal derfor i forbindelse med et påbud efter stk. 4 kunne bestemme, at påbudet skal opfyldes ved nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. For imidlertid at sikre de ejere, der får et påbud om nedsivning, en vis valgfrihed, er det fastsat, at en ejendom, der har fået et påbud efter § 30, stk. 4, og hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 5 har bestemt, at påbudet skal opfyldes ved nedsivning, kan vælge at etablere en anden spildevandsløsning, der ikke medfører udledning. Dette kræver dog, at der kan opnås tilladelse hertil, og at etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Bestemmelsen i stk. 5 sigter således på at varetage både hensynet til recipienten og ejerens valgfrihed.

Kommunalbestyrelsen skal ved påbud efter stk. 4, hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at det skal opfyldes ved etablering af nedsivning, vejlede de berørte ejere om indholdet af stk. 5. Såfremt de berørte ejere ønsker at etablere en alternativ løsning, der ikke medfører direkte udledning, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken ejerne skal have opnået tilladelse til og etableret den alternative løsning. Hvis det ikke inden for en rimelig frist kan lade sig gøre at etablere en alternativ løsning, der ikke medfører udledning, eller den alternative løsning ikke virker eller kun omfatter en del af spildevandet og der således fortsat vil finde udledning sted, gælder påbudet efter stk. 4 og kommunalbestyrelsens bestemmelse efter stk. 5 fortsat for det spildevand, der udledes.

Som følge af den ændrede affattelse af § 30, stk. 5, skal alle påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 til anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, uanset om stk. 5 finder anvendelse eller ej og dermed følges af et tilbud om finansiering efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., såfremt der er tale om en helårsbolig.

Der er ikke efter de gældende regler tidsfrister for, hvornår påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal være meddelt, da afgivelse af et påbud beror på en konkret vurdering ud fra de på et givent tidspunkt foreliggende forhold. Med lovforslaget er det hensigten at motivere kommunerne til at kortlægge behovet for påbud i det åbne land. Når denne kortlægning er tilendebragt, er det muligt at give en mere præcis vurdering af antallet og omfanget af påbud. Såfremt det viser sig, at der ikke bliver givet de nødvendige påbud inden for en rimelig tidshorisont efter, at kortlægningen er tilendebragt, kan det blive nødvendigt at fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud skal være meddelt. Med henblik på at sådanne bindende tidsfrister kan fastsættes i bekendtgørelsesform, indsættes der en hjemmel for ministeren hertil. Ministeren skal orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg inden en eventuel udnyttelse af hjemmelen.

Til nr. 2 Efter de gældende regler er kommunalbestyrelsen alene ansvarlig for udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg. Med § 7 a pålægges kommunalbestyrelsen at afholde udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg, og den private ejer bliver kontraktligt medlem af kloakforsyningen. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen i de i § 7 a nævnte tilfælde kan afholde udgifter til private spildevandsanlæg, og at de private ejere indgår i kloakfællesskabet på lige fod med ejere af ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem, med den konsekvens, at de udgifter, der ikke dækkes af tilslutningsbidraget, bliver opkrævet via vandafledningsbidraget. Herved vil ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem, komme til at være med til at dække omkostninger til private anlæg, ligesom ejendomme, der er kontraktlige medlemmer, kan komme til at dække omkostninger til offentlige spildevandsanlæg.

For at klargøre hensigten med § 7 a, foreslås den afgrænsende bestemmelse i § 1 præciseret, således at det tydeligt fremgår, at kloakforsyningen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg, og at de udgifter, som kloakforsyningen kan opkræve bidrag for, også inkluderer de udgifter, der afholdes i medfør af § 7 a.

Til nr. 3 Det er under lovforslagets behandling blevet fremført, at reglerne om standardtilslutningsbidrag kan give problemer ved ubebyggede erhvervsejendomme. I dette tilfælde er der ikke et bebygget areal, der kan indgå i beregningen af det tillagte grundareal, hvorfor det i ændringsforslaget er fastsat, at kommunalbestyrelsen i disse tilfælde må skønne et bebygget areal. Et sådant skøn må baseres på, hvad der normalt bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald kan opnås byggetilladelse til.

Til nr. 4 Der er under lovforslagets behandling blevet peget på, at pålæggelse af et standardtilslutningsbidrag i visse situationer kan forekomme urimelig.

Med ændringsforslaget indsættes derfor en dispensationsadgang, der kan opfange disse situationer, men som kun er tænkt anvendt rent undtagelsesvis. Af særlige situationer, hvor det kan komme på tale at fravige standardtilslutningsbidraget, tænkes på situationer, hvor anvendelsen af reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning, og hvor ejendommen vil blive stillet ringere end andre sammenlignelige ejendomme. Som eksempler herpå kan nævnes ejendomme med mange boligenheder, f.eks. store etageejendomme og erhvervsejendomme i byzone med et stort grundareal i forhold til den afledte spildevandsmængde. I disse tilfælde kan det i det konkrete tilfælde være rimeligt, at kommunen fraviger reglerne om standardtilslutningsbidrag, fordi disse ville føre til urimeligt store bidrag set i forhold til den faktiske afledning og de faktiske omkostninger ved en detailkloakering. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage i betragtning, at en ejendom, der er tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at aftage alt det spildevand, ejendommen er tilsluttet for, uanset om størrelsen af spildevandsmængden ændres. En erhvervsejendom, der har et stort grundareal, men en lille afledning, kan overgå til en anden produktion, der medfører større spildevandsmængder, hvilket må tages i betragtning, når rimeligheden i tilslutningsbidragets størrelse vurderes.

Til nr. 5 Finansieringsbestemmelsen i § 7 a gælder for alle ejere af helårsboliger, der har fået et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret rensning.

Det gøres med affattelsen af bestemmelsen klart, at ejeren af en helårsbolig, der har fået et påbud med tilhørende tilbud, kan vælge en anden spildevandsløsning end den af kommunalbestyrelsen tilbudte, forudsat at denne løsning lever op til den påbudte forbedrede rensning, uden at kommunalbestyrelsens tilbud bortfalder. Kommunalbestyrelsens tilbud skal dog alene gælde for en spildevandsløsning, der økonomisk svarer til den løsning, som kommunalbestyrelsen har tilbudt. Hvis grundejeren ønsker et anlæg, der rensemæssigt tilfredsstiller påbudet, men som etablerings-, drifts- eller vedligeholdelsesmæssigt er mere omkostningskrævende end det anlæg, kommunen har tilbudt, skal grundejeren selv betale forskellen mellem omkostningerne ved det anlæg, han ønsker at etablere, og det af kommunalbestyrelsen tilbudte anlæg.

Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse lave en skønnet opgørelse over meromkostningerne ved en alternativ løsning over en 20-årig periode, hvilket svarer til den sædvanlige afskrivningsperiode for et spildevandsanlæg, og anmode grundejeren om at betale denne forskel sammen med tilslutningsbidraget.

Med ændringsforslaget præciseres det, at henstandsbestemmelsen i lovens § 4 ligeledes gælder for ejendomme, der er tilknyttet kloakforsyningen via en kontrakt, idet hensigten med bestemmelsen har været økonomisk at sidestille ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet.

Det præciseres endvidere i loven, at udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstanke skal afholdes af grundejeren, ligesom en grundejer, der er tilsluttet kloakforsyningen selv skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund. Udgifter til el og vand skal endvidere afholdes af grundejeren, idet det kan være vanskeligt og meget omkostningskrævende for kloakforsyningen at skaffe el og vand på den enkelte ejendom.

Tilslutningsbidrag forfalder normalt, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes et spildevandsanlæg, og vandafledningsbidraget kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der foreligger fysisk tilslutning, jf. lovens § 2, stk. 2, og § 3, stk. 3. Da der ved de i § 7 a omhandlede spildevandsløsninger ikke sker nogen tilslutning til et spildevandsanlæg, er det nødvendigt at fastsætte særskilte regler for forfalds- og opkrævningstidspunktet for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder herefter, når kontrakten om medlemskab indgås, idet henstandsbestemmelsen i § 4 finder tilsvarende anvendelse som ved ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen. Når den valgte spildevandsløsning tages i brug, kan kommunalbestyrelsen begynde at opkræve vandafledningsbidrag.

Til nr. 6 Det er under lovforslagets behandling blevet fremført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at fristen for, hvornår der senest skal udarbejdes en betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven, falder midt i et budgetår. Fristen ændres derfor fra den 1. juli 1998 til den 1. januar 1999.

For at sikre, at påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, der udstedes efter lovens ikrafttræden, bliver fulgt af et finansieringstilbud efter lovforslagets § 7 a, er det nødvendigt, at § 7 a træder i kraft med det samme, uanset om kommunalbestyrelsen har ændret kommunens betalingsvedtægt. De ikrafttrædelsesbestemmelser, der i øvrigt gælder for ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., gælder således ikke for § 7 a.

For yderligere at sikre, at de, der har fået et påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter lovforslagets fremsættelse den 18. december 1996, ikke stilles ringere end de, der får et påbud efter lovens ikrafttræden, fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal give tilbud efter § 7 a til alle helårsboliger, der har fået påbud om forbedret rensning efter lovforslagets fremsættelse. Pligten til at give tilbud skal dog kun gælde, såfremt der ikke allerede er etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og såfremt fristen for efterkommelse af påbudet ikke er overskredet. Dette skyldes, at bestemmelsen i § 7 a fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der skal stå for spildevandsløsningens udførelse, og at man ikke kan pålægge kommunalbestyrelsen at drive anlæg, hvis udførelse den ikke selv har haft kontrollen med. Ejere af ejendomme, der har fået påbud om at forbedre rensningen med frist inden lovens ikrafttræden den 1. juli 1997, skal ikke have tilbud om finansiering, da det i givet fald ville opmuntre til ikke at efterkomme lovligt udstedte påbud. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskyde efterkommelsesfristen for et påbud til efter lovens ikrafttræden, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at det er miljømæssigt forsvarligt og de pågældende ejere skønnes at kunne have glæde af et tilbud om finansiering.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt den vurderer, at det er miljømæssigt forsvarligt, vælge at ophæve påbud, som er meddelt før 18. december 1996, og som endnu ikke er opfyldt, med henblik på at udstede nyt påbud med det tilknyttede finansieringsforslag efter lovforslagets regler. Hvorvidt det i de enkelte tilfælde er muligt, afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af et lokalt, konkret skøn.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 128

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.)

Nr L 128 1996-97, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19970402